mandag den 26. marts 2018

Konkurrence: Fantasy-noveller om at blive voksen

Så er der kommet en ny novellekonkurrence. Denne gang er det fantasy, og det er det unge fantasy-forlag Ulven og Uglen, der står bag.

I 2015 udgav Ulven og Uglen novellesamlingen Hvad skoven skjuler, og nu samler de igen noveller ind til en antologi. Denne gang skal det handle om at blive voksen.

Hvordan du tackler temaet betyder ikke så meget, bare det rammer inden for fantasygenren.

Hvis du er tvivl om hvad fantasy er for en størrelse, så kan du læse deres definition af genren på DETTE LINK.



Ulven og Uglen regner med at bogen er klar til udgivelse i foråret 2019. Forlaget giver intet honorar for noveller der kommer med i den trykte bog, men hver forfatter får 5 frieksemplarer af bogen + royalties for e-bogsudgaven af den pågældende novelle.

Derudover er der følgende krav til novellen:
  • Længdekrav: 5.000-10.000 ord
  • Man må indsende op til 3 noveller.
 

Deadline for indsendelse af noveller er 1. oktober 2018, og de skal sendes til noveller@ulvenoguglen.dk som Word-fil.

For at hjælpe inspiration og skrivelyst på vej har forlaget fået fire forfattere til at dele skrivetips på Ulven og Uglens blog. Der vil være et indlæg cirka hver måned frem mod oktober. Jeg kan afsløre at jeg selv bidrager med et indlæg om plot i løbet af perioden 😊

Læs mere om konkurrencen HER.


God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: