Glædelig jul og god skrivning!

Så er der kun en uge til jul! Jeg har en masse, der skal ses til - bl.a. bøger, der skal skrives eller læses korrektur på, og samtidig vil jeg gerne tænke lidt over hvordan næste år kommer til at se ud på Skrivekrampe.

Derfor holder Skrivekrampe.dk juleferie fra nu af og indtil mandag d. 7. januar.

På falderebet vil jeg bare give jer mine ønsker om en glædelig jul og et fantastisk nytår, samt en god ide hvis I er så heldig enten at have eller arbejde med børn, og gerne vil fremme læseglæden.

For nylig var jeg nemlig til et julearrangement med andre forfattere, og vi kom til at tale om bl.a. kalenderlys-skrivning, som Nicole og jeg praktiserer hver jul, men også om hvordan man kunne få børn til at læse mere.

Det handler nemlig meget om at læse med børnene og skabe en hyggelig stund omkring det - men hvordan gør man det i en travl hverdag?

Et forslag kunne være her i slutdecember at købe en masse kalenderlys.

Så kan I fra 1. januar sætte et kalenderlys op og brænde et nummer ned mens I læser. På den måde kan i lave et hyggeligt ritual, der samtidig forhåbentlig kan sætte gang i læseglæden!


Og NU skal du i gang med at skrive! Glædelig jul og godt nytår her fra Skrivekrampe.dk!

Vi ses til Januar.



God skrivelyst
Bjarke

Hvem ejer egentlig en historie?

Du har skrevet en roman, og den er blevet udgivet og har taget verden med storm. Det er en genial bog, en serie faktisk og alle elsker den.

Så meget faktisk, at de er begyndt at skrive deres egne historier i universet: såkaldte fanfictions.

Og de nøjes ikke bare med at lave deres egne historier, de laver også nye regler i universet, laver nye par blandt dine hovedpersoner. Og de bliver læst og diskuteret …
Måske synes du det er rart. Måske er det lidt ubehageligt. For må de egentlig det?

Det er en evig debat. Hvem har ret til en historie når den er slut: forfatteren eller læseren? En debat som for nyligt er blusset op igen.



Forfatterens intention

Anne Rice er en forfatter, der har skrevet nogle virkelig populære vampyr-historier lang tid før Twilight eksisterede. Hun er også et godt eksempel på begrebet om forfatterens intention.

Når vi taler om forfatterens intention, så menes der gerne ”Hvad forfatteren ville med historien” og det er den ene, korrekte sandhed. Det betyder altså også at du ved at analysere en historie kan ringe til  forfatteren og få facitlisten udleveret.

Den ide er Anne Rice tilhænger af. Derfor, da der begyndte at dukke fanfictions op om hendes vampyrer, slog hende og hendes forlag rigtigt hårdt ned på det: De fanfictions måtte ikke fortælle om hendes karakterer, for det var hendes, og kun hun måtte fortælle om dem.

Dette er svært at gøre i dag, da fanfiction er langt mere anerkendt, men dengang lykkedes det, og det blev svært at finde fanfiction om hendes historier.


En anden måde forfatterens intention kommer i spil på, er ved aldrig rigtigt at slippe sin historie når sidste bind er udkommet. Det ser vi i øjeblikket med J.K. Rowling, der med jævne mellemrum giver små twitter-hints til sit univers, eller gennem nye film og bøger afslører noget som forandrer den gamle historie.

Det er på den måde at  vi har fået afsløret af Dumbledore er homoseksuel, Nagini er en menneskekvinde og at Hermione faktisk var en sort pige.

Denne måde at bruge forfatterens intention er farlig. Det kan enten få folk til at sige: ”ej, hvor fedt!” eller folk kan reagere ved at føle sig snydt, for: ”Hvor er det i bøgerne?”
Det bringer mig til forfatterens død …



Forfatterens død – historiens autonomi

For J.K. Rowling kom i ret mange problemer, da hun begyndte at bruge sin intention som forfatter. En masse læsere holdt af Harry Potter, og gør det stadig, og her er problemet.

Der skal være en sammenhæng mellem din intention og det værk, din intention dækker. To af de ekstra detaljer, der fik meget kritik er hhv. at Dumbledore var homoseksuel og at Nagini var en asiatisk kvinde.

Folk mente det var tydeligt at Rowling kun prøvede at vise hvor åben overfor minoriteter hun var ved at påstå at Dumbledore var homoseksuel, og manglede at det var tydeligt i bøgerne. Da Fantastic beasts 2 kom ud, og Dumbledore og hans eftersigende partner begge var vigtige personer i filmen, var det klart: Nu fik vi endelig historien!
Men igen undgik Rowling den, til stor vrede.

Og det skyldes historiens autonomi. For en historie er ejet af læseren når den først er udkommet.

Det betyder at hvis man finder spor til noget i en historie, så er der en god sandsynlighed for at det er rigtigt. Hvem ved det? Ingen, men hvis flere andre finder sporene og også tror på det, så bliver ideen langsomt mere og mere ægte.

På den måde skaber vi altså vores tolkning af historier sammen. Forfatteren har givet læserne en bog, og nu er det op til læserne at finde ud af hvad der sker deri gennem analyse og diskussion.

Og lige meget hvad forfatteren siger, så er der ikke noget at gøre: bogen står  på egne ben, og står  det ikke deri, så gælder det ikke!



Rettigheder og økonomi

Og nu til sidste punkt, for der er jo altid et sidste punkt.

Der er blevet skrevet fanfictions til din kæmpe succes fra før, og det er du træt af. Specielt fordi vedkommende nu har udgivet dem og tjener penge på dine figurer og originale historier. Må de det?

Nej. Her er loven ret tydelig.

Man må gerne lave satire over etablerede værker. Man må også gerne lave faglitteratur om etablerede værker. Man må også gerne lade etablerede værker optræde som etablerede værker i sine historier (min hovedperson må gerne læse og citere Harry Potter).

Men man må ikke tage udgangspunkt i en anden forfatters univers og arbejde videre derpå med økonomisk gevinst for øje. Det er forbudt.

Så man må skrive fanfiction og dele den med andre, men ikke udgive og tjene penge på dette. Og det er faktisk forskellen.

For det giver dig som forfatter mulighed for at lade dine fans opbygge en stærk fankultur omkring din serie, hvor de holder den i live for dig, og gør andre interesserede i dine originalværker, som de bliver nødt til at læse for at forstå de fanfictions de læser.

Så du skal som forfatter ikke være ked af at få fanfictions, i bedste fald kan det betyde at din bog bliver ved med at sælge.


God skrivelyst
Bjarke

Anmeldelse: Forfatterkalender 2019

Sidste år udgav Aarhus Litteraturcenter i samarbejde med Alice Aagaard en såkaldt Forfatteralmanak.

Det var en fin lille bog, som jeg dengang fik muligheden for at anmelde her på bloggen. Min anmeldelse blev sluttet af med at jeg håbede, at der i 2019 ville komme en lignende udgivelse, hvor de rettede et par af skønhedsfejlene til.

Med et nyt forlag (Byens Forlag) er der kommet et eksemplar til 2019. Denne gang hedder det en Forfatterkalender, hvilket får det hele til at lyde meget mere nede på jorden. Og igen i år har jeg fået mulighed for at anmelde kalenderen set ud fra et praktisk udgangspunkt.



Kalenderens primære funktion

Det, der fylder mest i kalenderen er også det, der gør det til en kalender. Dette består af et indledende opslag hvor man har muligheden for at lave en liste over hvad man gerne vil arbejde på af projekter i 2019. Der er god plads, så der er rig mulighed for at være ambitiøs!

Derefter kommer der opslag, der hver dækker over en uge. Ud fra alle ugens dage har du mulighed for at skrive hvad du har tænkt dig at skrive, og derefter kan du tjekke af om du har nået dette mål i en lille boks.

Hver uge indledes med et lille tekststykke med et godt råd eller en betragtning fra en dansk forfatter – de kan være meget motiverende for at gribe en hel uge an, og det er spændende at komme ind bag en anden forfatters arbejde.

Min store anke ved lige den her del er, at det kræver at man sætter sig et skrivemål for hver dag. Sådan arbejder jeg ikke. Jeg sætter mig og skriver, og kan ikke som sådan sige hvor mange sider, ord eller timer der går med det før bagefter. Dette generede mig grænseløst de første tre måneder af 2018, indtil jeg ”hackede” kalenderen og vendte det hele om.

I stedet bruger jeg siderne til at holde regnskab: jeg skriver om aftenen hvor mange ord jeg har fået skrevet, hvad jeg ellers har lavet af forfatterliv og lignende så jeg bedre kan holde regnskab med min proces: Det giver det nye design af siderne meget bedre mulighed for, så det er et stort plus.
Så find en rytme der passer til dig, og brug kalenderen så den støtter din proces! Det er jo dit redskab!



Det sekundære guf

Bagerst i kalenderen er der en blanding af informerende artikler og lister, man selv kan udfylde.

Artiklerne består af alt fra råd til at skrive Tween-bøger forbi markedsføring og til hvordan de forskellige skrivefaser fungerer. Gode og informative, specielt for nybegyndere ud i skrivningen, hvor det måske også kan være rart at sætte sig skrivemål på forhånd.

Den artikel jeg nød mest er evig gyldig lige meget hvor man er som forfatter, nemlig bag om bibliotekspengene, hvad er det? Hvordan fungerer de? Dejligt informerende.

Derudover er der som sagt en række lister. Både med information om det litterære landskab, men også lister du selv kan udfylde. Her er der alt fra lånte og udlånte bøger (rart at have hvis du er glemsom eller har glemsomme venner), bøger man gerne vil læse, bøger man har læst med mulighed for noter. Derudover er den sidste liste et MUST for forfatterspirer og nye forfattere: Indsendte manuskripter. Det er SÅ dejligt at have et regnskab over dette. Jeg har altid haft forskellige noter på computeren, men der er noget lækkert ved at have det samlet her.

Der er også en række skriveøvelser som kan være en god måde at sætte gang i skrivningen!



Samlet vurdering

Man kan tydeligt mærke at de meget små børnesygdomme, der var i 2018s udgave er ovre, og Forfatterkalender 2019 virker som et godt værktøj til forfatterlivet. Man kan altid holde regnskab eller lave skrivemål i en notesbog, men der er noget lækkert i at have en dedikeret bog til dette, liggende på skrivebordet klar til at høre, om du igen i dag nåede dine mål.

Forfatterkalenderen 2019 er udgivet af Byens Forlag og kan købes online på byensforlag.dk eller i Byens Cafebar på Istedgade 102.
Bogen koster 149 kr.


God skrivelyst
Bjarke

Børn og monstre – om børns møde med det uhyggelige

Panelet: Morten Dürr, Ellen Holmboe, Anne Mette Thorhauge
Og mig selv.

Hvor bange må man gøre børn? Er det i orden at lave gys til børn og fortælle uhyggelige historier? Er der grænser og hvor går de?

I onsdags deltog jeg i en paneldebat på Hovedbiblioteket sammen med forfatter Morten Dürr og Anne Mette Thorhauge, der arbejder i Medierådet med bl.a. at sætte aldersmærkninger på film med skræmmende og traumatiserende indhold.
Panelet blev ledt af ordstyrer og forfatter Ellen Holmboe.

Jeg selv var blevet inviteret, da jeg både skriver gys til børn og unge, er medlem af Dansk Horror Selskab og for nyligt har færdiggjort min master i Børne- og ungdomskultur, hvor jeg skrev afsluttende opgave om netop Børn og deres måde at bruge, skabe og italesætte monstre i en æstetisk praksis.
Nogle af de pointer, der kom frem, vil jeg prøve at sammenfatte her.



Narratologien som middel mod det uhyggelige

En af de vigtigste pointer, der dukkede frem var forskellen på det æstetiske eller narrative gys, og så virkelighedens grusomheder.

Min forskning viste hvordan børn helt ned i børnehavealderen bruger aristotelisk narratologi (ja, det kalder de det ikke), til at italesætte og forholde sig til monstre.
De skaber monstre for at kunne forholde sig til en fysisk repræsentation af noget uhyggeligt, noget, der kan bekæmpes, og danner så interne regler for selv samme monstre.

Det samme gør gyserfilm gerne. Der er et monster eller et monstrøst menneske, en som man kan bekæmpe og dermed sejre.

Det aspekt mangler virkeligheden. I terror-angreb findes der intet monster, der findes kun en uforklarlig grusom handling. Det samme sker ved krig: krigens rædsler er ikke personbåren, det  er kaos og det er mennesker, der dræber hinanden af store svært-fattelige grunde.

Selv som voksne har vi behov for at danne monstre til at kunne forsvare den rædsel: Osama Bin Laden blev terrorens ansigt. Hitler blev 2. verdenskrigs personifikation. Mange science fiction-historier handler ikke om at stoppe anden verdenskrig, men at dræbe Hitler for at stoppe krigen – han bliver det monster, vi skal bekæmpe.

På samme måde ser vi børn, der kan blive vildt skræmte af nyhedernes dækning af krig, men som rask væk kan spille krigsspil på computeren uden problemer: Måske fordi, de her igen får en narratologisk mission. Løs opgaven og sejr!



Forandringens uhygge

En anden vigtig pointe var at det uhyggelige også kunne opstå ved det uventede. Her talte vi meget om genrebrud og forventning. Ellen havde for nyligt hørt om et dukketeater, der optrådte med Dracula, hvor flere unge mennesker var gået ind med en forudindtagelse om at dukketeater ikke kunne være uhyggeligt (impliceret nok at et var for børn). Flere børn havde reageret med at blive skræmt, da de så forestillingen, da uhyggen var kommet mere bag på dem end de havde troet ville ske – simpelthen gennem gysets virkemidler.

Det samme ser vi i Tarrantinos From Dusk til Dawn, der halvvejs bryder sin genre og går fra roadmovie til gysersplat.

Det samme er også et vigtigt aspekt af gysere generelt, hvor man tit ser det vante, det vi stoler på, blive uhyggeligt og ville os det ondt. For eksempel alle de voksne i Stephen Kings IT, der alle ignorerer børnene og deres kamp mod det onde.



Så må man skræmme børn?

Ja. Vi sad tre forfattere i panelet, der alle var enige, så det hele hvilede lidt på Anne Mette Thorhauge som the voice of reason.

Og hun forklarede sit arbejde ganske godt: De vurderede om film kunne give langsigtede skader for børn i forhold til tro på egen sikkerhed, og om hvorvidt uhyggen kunne skade troen på forældre og lignende. De var ofte meget mådeholdne med at dømme noget farligt og skadeligt.

Gys skal nemlig være uhyggeligt. Det ligger i genren. Du læser ikke en uhyggelig bog hvis du ikke vil skræmmes. Og det er der nogen børn, der gerne vil.

Og derfor skal vi som voksne give dem den mulighed. Vi skal lade dem opleve det uhyggelige, på samme måde som vi skal kunne tale med dem om de oplevelser bogen eller filmen giver dem.

Læser man en uhyggelig bog eller ser en uhyggelig film har man en mulighed, en magt. Man kan lukke bogen hvis det bliver for uhyggeligt. Man kan slukke for filmen. Man får ikke slutningens forløsning, men man har den magt.

Så lad bare dit barn interessere sig for det uhyggelige 😊



God skrivelyst
Bjarke

Method writing: at skrive ud fra dine følelser

Jeg har tit tænkt på hvordan man virkelig får følelserne frem i det man skriver, og bestræber mig altid på det når jeg arbejder på et projekt. Men hvordan gør man egentlig? Hvordan beskriver man en 1000-årig gammel drages sindsstemning, når hendes var-væselkæreste forlader hende?

Den følelse kommer jeg aldrig til at opleve. Men jeg har prøvet at en kæreste gik fra mig. De to ting kan selvfølgelig ikke sammenlignes, min kæreste dengang var ingen var-væsel, og jeg har modsat hvad folk siger, aldrig været 1000 år.

Alligevel tror jeg godt jeg kan bruge det minde. Jeg tror  grundlæggende essensen er det samme. Og så gør jeg det skuespillere har gjort i mange år nu. De kalder det method acting, at vække følelser og stemning ved at trække på egne minder. Vi kan kalde det Method Writing.

Men hvordan griber man lige det an? Uden at det skal være en 1:1 guide vil jeg her give mine tre råd til hvordan jeg kom i gang.



Sæt dig ned og grav minder frem

Det første råd er at sætte dig i en sofa med et tæppe og en kop te, og så begynd at grav de minder frem. Har du ført dagbog, så læs i den. Ellers begynd at tænke tilbage. Prøv at finde helt præcise minder for hvornår du var rigtig glad, ked af det, sur, trist, ekstatisk, forelsket, alle de følelser du kan få frem.

Og med præcise minder taler jeg om at finde en næsten filmisk genkendelse af mindet. Hvordan så det ud, hvad duftede der af. Hvad blev der sagt? Jeg har nogle gange kunnet finde hele dialoger fra mange år siden, og de kan give mig en knude i maven, der virkelig kan gøre min skrivning skarp.

Når jeg så er parat begynder jeg at skrive minderne ned som en blanding af dagbog og fiktion. Det vigtigste for mig her er at sproget bliver stærkt og godt, og at jeg ved at læse teksten kan finde tilbage til følelsen og sansningerne igen.

Så jeg skriver ikke for at det skal udgives her. Jeg skriver poetisk, i billeder, i sansninger, i dialoger, ALT hvad jeg kan trække ud af mindekaret kommer ned på papir.



Lav ting, der bringer minderne frem

Det ligger lidt i forlængelse af sidste punkt. Nu har vi siddet og skrevet en masse, og fået en masse tekster. Men vi kan nå endnu dybere.

Jeg har flere tekster om min farfar jeg fandt frem til ved at skrive og mindes. Rigtigt mange minder, og det er, synes jeg selv, virkelig stærke tekster om en mand jeg virkelig savner i dag.

Men minderne begyndte først rigtigt at give los, da jeg også greb ud efter mine sanser. Jeg fandt en gammel æbleskivepande og begyndte at bage købe-æbleskiver i den. Noget jeg altid gjorde med min farfar hjemme hos ham.

Det giver æbleskiverne en helt unik fasthed og skorpe som jeg ikke skal kede jer med, men som  virkelig fik hul igennem minderne og som også gjorde mine førskrevne tekster endnu stærkere.

Så find ud af om de minder du graver frem handler om noget specielt, om du eller andre foretog jer noget, og så genskab det. Få dine sanser i spil, og forstærk dine minder derigennem.



Find et minde, der minder om den følelse du vil skrive

Nu springer vi i tid. Du er i gang med at beskrive den 1000-årige hundrage, der er blevet forladt af sin varvæsel-kæreste. Men hvordan får vi følelsen med? Hvordan får vi de der helt hårde sansninger that hits right at home hos læseren?

Du går tilbage til dine minde-tekster og finder de der tekster, fra da Yrsa forlod dig i 1.g. Så finder du alle de sansninger du skrev deri, alt det billedsprog, og ser om noget af det kan bruges. Kan du prøve at omformulere det så det passer til din hovedpersons sprog? En 1000-årig drage taler nok ikke som en 1.g’er, men følelsen er den samme. Sansningen er. Så prøv virkelig at finde ud af hvordan du kan bruge de minder bedst muligt.

Skal du gøre det til alle scener? Nej, så ville du jo ikke kunne lave andet, og nogle gange kommer følelsen bare helt naturligt til dig. Men til de vigtige scener, der er det rart at have minderne som bagage til at trække på.


Så har du brugt en aften på at huske hvordan det var at blive forladt af gymnasiekæresten?



God skrivelyst
Bjarke

Lidt om at skrive slutninger

Slutninger er for mange svære at skrive og plotte – for hvad er en god slutning? Vi ved det når vi har læst en god slutning i en bog eller set den i en film. Vi har også prøvet at sidde med den der eeeh-følelse når slutningen var knapt så god – men hvad er det egentlig, der gør slutninger gode?

Jeg har ikke nogen endegyldig sandhed, men vil alligevel skrive et par ord om mine tanker her.



Historien skal afsluttes

Det giver sig selv når man siger det, men er det så let? Nej. Specielt ikke hvis man skriver serier! Et af mine yndlingseksempler er Pirates of the Caribbean-filmene. Film 1 er perfekt afsluttet: De får stoppet piraterne, Norrington opgiver Elisabeth og forfølger Jack i stedet – og Will får Elisabeth. Alle tråde afsluttes!

Film 2 er knapt så elegant. Filmen ender med Jacks død, og nu skal vi redde ham fra efterlivet. Vi finder også en ny kaptajn så det store klimaks med skurken Davy Jones må I vente på!

Filmen er ikke en hel film! Den mangler sit klimaks! Den virker derfor mere som en opbygning til næste film, og derfor kan man let føle sig snydt fordi man ikke får den narrative forløsning man søger.

Det skal du derfor huske når du skriver. Skriver du serier må du gerne lave store cliffhangers – men husk også på at folk gerne vil have en eller anden form for forløsning til slut.

Dette gøres ved at finde ud af hvad din histories grundhistorie er. Din serie har en grundhistorie, selvfølgelig, men hvad med den første bog? Hvad med bog 2? Hvad er deres selvstændige grundhistorier? Hvad er grunden til at du opdeler din historie i bøger? (og er svaret ”fordi ellers bliver det for langt” så overvej om du ikke skal gøre noget ved det.)



Skal der åbnes for mere?

Godt nu har du en selvstændig historie til dit manuskript. FEDT! Men det er jo også en serie – hvordan får du læseren til at glæde sig til næste bind samtidig med at du skal afslutte din historie som jeg nævnte før?

En god huskeregel når man plotter en bog er ikke at introducere ny viden om plottet den sidste ¼ af historien. Ny  viden om plottet så sent i historien bliver gerne betragtet som et deus ex machina – at man tilfældigvis falder over løsningen på sin konflikt. Historier er ALDRIG tilfældige! Sørg altid for at den viden kommer før slutningen.

Men det betyder til gengæld at du har ¼ historie hvor du IKKE skal introducere ny viden om det nuværende bind i din serie. Der er rig mulighed for at lære os nyt om hvad der skal ske i de senere bind.

Så brug den plads til at introducere tråde til hvor hovedpersonerne skal rejse hen efter dette binds klimaks. Udnyt den plads til at give informationer, der skal føre os videre – men uden at du tager fokus fra dit nuværende klimaks selvfølgelig.

Derfor er det godt at huske en meget berømt sætning blandt forfattere, nemlig:

”Første sætning skal sælge din bog, sidste sætning skal sælge den næste.”

Håber det sætter et par ord på hvad du kan gøre for at gøre din slutning til et stærkt punktum i et manuskript.



God skrivelyst
Bjarke

Kan du skrive om drager?

Er du vild med store majestætiske drager, der bryder himlen? Skriver du mere om onde forkrøblede slangevæsner, der lokker mennesker i fordærv? Så skal du spidse pennen nu.

Forlaget Langdyssen søger nemlig noveller, der omhandler temaet ”drager”. Hvordan temaet forstås, er mere eller mindre op til forfatteren, så længe at der er tale om fantastisk og/eller spekulativ fiktion.

Krav til teksten:

• Bidraget skal være en novelle
• ca. 3000 til 8000 ord.
• Det må ikke have været udgivet før, men forfatteren beholder naturligvis alle rettigheder til novellen efter antologien er udkommet.
• Der vil være redaktionel hjælp under processen for at skabe den bedst mulige novellesamling.

Deadline er 1. april 2019, men send gerne så tidligt som muligt, især hvis der ønskes en eller anden form for feedback. Novellerne sendes til forlaget [snabel-a] langdyssen.dk.

Bogen vil blive udgivet både på papir og i et eller flere elektroniske formater. Bidrag modtages løbende, og redaktøren vil bestræbe sig på at give svar indenfor en måned.
Alle accepterede bidrag får et eksemplar af bogen.

Du kan læse om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!

Så nu er det bare at finde ud af hvad din dragehistorie skal handle om!



God skrivelyst
Bjarke

Do you NaNoWriMo?

Igen i år er der NaNoWriMo, og igen i år har jeg nok desværre ikke tid til at deltage.

Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at i år bliver året hvor jeg deltager, så kommer der altid noget op, der forhindrer det. Men det skal jo ikke forhindre JER i at deltage!



Hvad er NaNoWriMo?
NaNoWriMo står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)

Selve ideen er simpel. Du skal på november måned (30 dage) skrive en roman på minimum50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!

Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!



Hvorfor NaNoWriMo?

Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned.

Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.

Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.

Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.

Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!

Jeg kan kun begræde at jeg må springe over i år. Men som de sidste par år holder jeg min egen udgave i december, hvor jeg skal skrive i kalenderlysets skær!

God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: Lige under overfladen-noveller

Nu søger Science Fiction Cirklen også igen noveller, denne gang til 14. udgave af deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”. Denne traditionsrige antologiserie startede i 2007 og er siden udkommet årligt med (mindst) ét bind om året.

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdener osv. er ok.

”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”

novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.

Man må højest sende 3 værker ind(fx en tegneserie og to noveller, eller 2 noveller og et digt osv), da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!

Deadline er d. 1/3-2019, så der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 200-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på  bog@sciencefiction.dk med emnet: ’Lige under overfladen 2019 tekst’

Sammen med jeres tekst skal du vedlægge en postadresse (ikke mail), og en kort beskrivelse af dig selv hvis novellen skulle blive antaget (100-400 ord), inklusive jeres fødselsår i slutningen af teksten. "Lidt om dig selv" SKAL! skrives i 3. person.

Den vedhæftede fil med novellen skal navngives efter titlen på novellen.
 


For yderligere information kan du gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.


God skrivelyst
Bjarke

Narrativt begær – når læseren bare ikke kan stoppe

Det er gået op for mig at jeg ikke har skrevet om narrativt begær. Eller jo, det har jeg – i et snydeindlæg da jeg lige startede Skrivekrampe, og brugte det som en undskyldning for at skrive om mig selv.

Narrativt begær er et udtryk for det drive, der får læseren til at læse videre. Det handler altså om de spørgsmål han bevidst eller ubevidst stilles i løbet af en historie.

Begæret er altid til stede i begyndelsen af en historie: Hvad handler det her om, men den kan dø ud hvis man ikke fortsætte med at enten holde spørgsmålet i live, eller stille flere spørgsmål. Der skal så at sige altid være noget på spil i din tekst.



De tre typer begær i en historie

Når man taler om narrativt begær, taler man gerne om tre forskellige slags, nemlig:

• Læsernes begær: begær efter plottets mening – hvad er der på spil?
• Figurernes begær: begær efter personernes handlinger – hvorfor er ham/hende så spændende?
• Tekstens begær: begær efter forståelse af komposition/stilistik – hvorfor er historien bygget sådan op?

De tre typer begær spiller sammen. Den første type, læserens begær, er det første, der er til stede: Hvad handler den her historie om?

Det er fx når vi hører om et mord, der er ved at blive begået i 1800-tallet. Kommisær Lestrange er på sagen – men når han at stoppe den onde kult fra at dræbe deres offer? Og er der noget okkult i gang.

Kort efter møder vi Sherlock Holmes – en sær og quirky detektiv, som vi ikke helt kan regne ud. Han er underlig, arrogant men han ser også ting vi andre ikke ser. Han er spændende! Det er figurernes begær – hvorfor gør Sherlock som han gør? Hvordan ser han de ting han ser? Har han mystiske superkræfter?

Til sidst gennemgår vi i løbet af historien hvordan Sherlock bruger deduktions-teknikker til at opklare forbrydelserne – dette er tekstens begær, da dette vises gennem speciel komposition.

Det var en kort gennemgang af en af mine yndlings-Sherlock Holmes-film (den med Robert Downey Jr. og Jude Law). Ja, jeg bruger en film som eksempel, men det narrative begær bruges lige så fint i bøger, og alle andre produkter, der fortæller en historie.



Skal man bruge det narrative begær?

Der er intet krav om at man skal bruge det narrative begær. Har man ikke en speciel komposition eller stilistik, så skal man ikke opfinde en for at tilfredsstille nogen. Man behøver heller ikke have dragende og interessante karakterer (men let’s face it, vil vi være kendt som dem med kedelige personer?).

Læsernes begær behøver du dog. Der skal være en grund til at læse historien, og som jeg skriver tidligere kan du ikke undgå at have det. Det er der, når din læser åbner bogen.

Du skal bare sørge for at holde det ved lige. Og det gør du ved at stille spørgsmål til din læser. Om plottet. Om karaktererne og om hvorfor din bog er opbygget som den er.



Så du kan jo altid overveje om du får stillet de spørgsmål i din historie, og om du holder begæret i live hos din læser?



God skrivelyst
Bjarke

3 simple råd til at optimere din skriveproces

Der findes et utal af metoder og redskaber til at få optimeret ens skriveproces. ”Brug den her metode,” ”Køb den her dims,” og så videre.
 

Måske virker det. Jeg tror helt bestemt det hjælper for nogen. Men sandheden er at hvis man ikke prioriterer sin skriveproces, så er der ikke noget at optimere.

 

Derfor kommer der her tre trin til at optimere din skriveproces, helt gratis – og derfra kan du så opgradere med flere metoder og programmer.

 

 

 

Find ud af hvad du vil skrive dagen før 

Det her er det bedste råd jeg kan give nogen. Lad være med at tro at du altid bare kan skrive når du sætter dig ind til computeren. Din hjerne jonglerer rigtigt mange ting, så gør den en tjeneste og forbered den på at være kreativ.

 

Det kan du gøre ved aftenen før at tænke over hvad du vil skrive næste dag. Det kan være under opvasken eller et andet tidspunkt hvor du laver noget, hvor hovedet kan køre frit.

 

Jeg gør det gerne inden jeg går i seng, hvor jeg så fortæller mig selv hvad der skal ske nu i historien. Det gør scenen frisk i mit hoved, samtidig med at jeg i den gennemgang kan luge ud i plothuller eller manglende informationer.

 

Henover natten sover jeg og får måske flere ideer i drømme, og når jeg vågner er jeg klar til at skrive. Ideen har hævet, og nu skal den i bageform!

 

 

 

Stå op før din familie eller find et bibliotek du kan lide

 

Det næste handler om tid. Du skal finde tid til at skrive!

 

Jeg står gerne op før alle andre for at skrive. Min energi er stærkest om morgenen, så det er bedst for mig.

 

Problemet med at finde tiden løser jeg ved at stå op en halv time eller mere før alle andre. Så bestemmer jeg selv over min tid, og kan skrive.

 

Er det ikke muligt så er der andre muligheder. Kan du skrive efter arbejde? Så find et lokalt bibliotek og skriv der en halv time om dagen, inden du køber ind, henter børn osv.

 

Er aftnerne din skrivetid, så sørg for at få mulighed for at trække dig tilbage for at skrive. Men lad være med at tro at du kan gøre det når alle andre går i seng. Tit og ofte holder folk sig vågne for hinandens skyld, og du kan ende med selv at køre lige så træt som din familie og ikke have overskud til at skrive når det først bliver tid.

 

Så find den tid hvor du har mest energi, og prioriter den! En halv time eller en time er alt du behøver. Du kan producere meget tekst på den tid.

 

Hvordan? Med Power writing.

Power writing all the way
 Power Writing blev skabt af amerikaneren Peter Elbow. På dansk blev det bl.a. adopteret af forfatter Bo Skjoldborg, der omdøbte det flowskrivning. Jeg har skrevet mere om det HER.

 

Metoden er smart til at producere tekst med, da den fokuserer på at få noget for hånden frem for at fedte rundt med rigtige ord. Eller som jeg plejer at sige når jeg underviser:

Det er svært at lave sandslotte, hvis du ikke allerede har sand i sandkassen.

 

Power Writings regler er ret simple:

• Stop ikke op. Mangler du et ord skriver du X, Y eller lignende.
• Vær ikke bange for at skrive: ”Her skal der stå noget om et eller andet jeg lige skal researche” eller skrive meta-lignende stykker a la: Denne scene kommer til at handle om …
• Det vigtigste er at du producerer noget råt, og retter til i senere processer.
• Start med at skrive 20 minutter (gerne om morgenen) – og byg så langsomt flere minutter til.
• Prøv ikke at skrive i for lange stræk, men gerne flere gange om dagen.

 
 

Det er de tre råd jeg selv prøver at følge for at få min skriveproces i gang. Når den så er i gang kan man begynde at udvide – men når man skal i gang med en rutine er det vigtigt med simpelt og med stor sandsynlighed for succes, og det synes jeg den her metode har.

 

Du starter heller ikke med at løbe en marathon, du starter med at løbe en kort tur og ligger mere på.
 
 
 
God skrivelyst

Bjarke

 

Den gode bagside-tekst

Tillykke, du er blevet antaget, og nu skal du snart udgives. Forlaget og dig har arbejdet med din historie i lang tid, og måske er du heldig at du vågner op til en mail med titlen: Skriver du ikke lige en bagside-tekst til din bog?

Får du ikke den mail, vil jeg altid synes du skal bede om at se bagside-teksten alligevel, og måske komme med dit eget forslag. For nu kommer vi til det sjove – du har en letoverskuelig bagside til at sælge hele dit arbejde! Hvad gør du?

Det her skal ikke ses som en udførlig guide, men mere mine fokuspunkter når jeg laver bagside-tekster. Der er tusind måder, nogle mere kreative end andre - men det her er en god og solid måde at starte ud på.



Citat fra bogen?

Mange bøger bruger gerne et sigende citat fra bogen. Ikke et hvilket som helst citat, men ét der siger noget vigtigt. Det du skal tænke på her er hvad det citat skal kunne.

For det første skal det vise læseren hvor godt du skriver.

For det andet skal det give et indtryk af hvad man kan forvente af historien.

Hvis din store force er dialog, så lad være med at have en kedelig stemningsbeskrivelse som dit citat.

Få citatet til at vise hvad du gør med din bog, og hvad de har i vente. Tænk på det som en filmtrailer, eller en lille teaser. Du kan ikke nå at sælge en historie i et citat – du skal sælge en følelse! Så gør det!



Ikke for langt

Efter citatet får du mulighed for at sælge dit plot. Nu skal du nemlig skrive en kort tekst, der fortæller hvem din bog handler om, hvad den handler om og hvad vi som læsere skal glæde os til!

Du har ikke meget plads her (og endnu mindre hvis du har brugt et citat først). Men det kan sagtens lade sig gøre. Tænk på det som et pitch, men hvor du har en klar personlig vinkel.

Handler bogen om Torben, så skriv det i tredje person men ud fra ham:
Torben troede det skulle være en helt almindelig dag, da …
Hvis Torben så også optræder i citatet ovenover, så får vi nu en relation til Torben og begynder automatisk at finde ham spændende.

Så skal du bare fortælle hvad hans projekt er, og hvorfor det er en spændende historie.



Vigtige informationer
Og til alleraller sidst skal du lige have alle vigtige detaljer med. Er bogen en del af en serie? Har den vundet priser eller andet? Er historien personlig relateret til dit liv? Skriv en linje eller to om det her, så folk lige får en tredje grund til at forstå vigtigheden af din bog.

Det sidste punkt her er ikke nødvendigt hvis du ikke har nogen detaljer at sætte ind, men har du er det dumt at gemme væk.

Det er de tanker jeg har når jeg laver en bagsidetekst for et forlag.


God skrivelyst
Bjarke

De tre typer afslag

Dette er et gammelt indlæg, men da flere har valgt at skrive og spørge til det der med afslag, har jeg valgt at revidere og genudgive det så I kan få et svar.

Vi kender det alle. For alt for mange måneder siden blev vi færdige med vores roman og sendte den ind til et forlag. I starten gik vi og håbede, og var måske også lidt bange for svaret. Så glemte vi det lidt, fordi vi gik i gang med et nyt skriveprojekt.

Og så en morgen går man ned i postkassen eller tjekker sin mailboks. Og hvad ligger der? En stor tyk konvolut fra forlaget! Allerede her er det første advarselstegn. De fleste forlag sender ikke hele manus tilbage uden advarsel, hvis de er interesserede i at udgive ens bog.

En kontrakt er drømmen, men før den kan gå i opfyldelse kan
man ske at skulle drabeligt mange afslag igennem.

Slukøret river vi derfor konvolutten op, og læser endnu et afslag, på vejen imod forfatterdrømmen

Men går verden nu også under?


Rundt regnet findes der tre afslag. Standard-afslaget, de gode råd-afslaget, og send ind igen/send os dit næste manus-afslaget.



Standard-afslaget

Standard-afslaget er det mest almindelige. Der står gerne noget i retning af "Tak fordi vi måtte se dit manuskript. Vi kan desværre ikke udgive det af den ene eller anden grund."

Det er det vi hader at få at vide. Vi vil ikke udgive din roman på grund af noget meningsløst. Får man et sådant afslag, skal man bare skynde sig at sende videre til et andet forlag. Man skal aldrig finde sig i noget.


De gode råd-afslaget

Den anden type afslag er afslaget med de gode råd. Her sker der mere. Forlaget virker rent faktisk til at have læst din roman, og gjort sig tanker om den. De kommer gerne med ændringsforslag og gode råd til dig som forfatter, men skriver også i bunden at de ikke er interesserede i at se manuskriptet igen.

Ved den type afslag skal man tage det med sig man kan bruge og glemme afslaget. Læs de gode råd igennem og kik dit manuskript igennem.
Har de ret? Vil det gøre historien bedre at ændre det? Brug det endelig, det er for det meste kompetente folk, der sidder inde på forlagene - også selvom de ikke vil udgive ens roman (Samtidig er det jo lidt fryd hvis man retter en bog efter et forlags råd, og den så bliver udgivet på et andet forlag og bliver en succes).



Send ind igen/send os dit næste manus-afslaget

Den sidste type afslag er det bedste man kan få. For det meste skriver de lidt i retning af de gode råd-afslaget, men med en vigtig lille forskel. I bunden af afslaget står der enten:

Send dit manus ind igen når du har lavet rettelserne (som jo betyder at de er rigtigt positive overfor det du har skrevet, men at det mangler lidt)

Send os dit næste manuskript (som er lige så positivt omend kræver lidt mere arbejde. De kan lide hvad du laver, og vil gerne se noget andet fra dig!)

Får du denne type afslag, så er du snart i mål! Det er det vigtigste at huske på. Man kan alt for let komme til at tænke: Åh, det sker aldrig, endnu et afslag. Men de her afslag betyder faktisk at forlagene holder øje med dig, og at de er interesserede i at få dig i stald.



Så næste gang du får et afslag. Så ignorer at de ikke vil lege med, og fokuser i stedet på hvad dit næste træk bliver. Skal du sende videre, rette til, eller skrive nyt? Og man må jo altid gerne gøre flere ting ad gangen!


God skrivelyst
Bjarke

Forfatter på farten

I øjeblikket rejser jeg rigtigt meget. Som i alt for meget kan det godt føles som. Det her efterår er hektisk med undervisningsforløb og foredrag på skoler, messer og biblioteker.

Det betyder rigtig meget tid i offentlig transport. Rigtig mange dage på hoteller og i sommerhuse. Ja. Et liv, der er i gang.

Og så kan det godt være svært at få skrevet. Men behøver det være sådan?



Skriv i toget

Forfatteren har fundet et roligt øjeblik på en
cafe og får skrevet et par sider.
Tricket kan også gøres i busser, toge og på
dyreskuer, så der er ingen undskyldning!

Jeg har altid en lommebog med mig. I min taske har jeg derudover en lidt større notesbog og en computer med mig. Det gør, at jeg altid vil kunne skrive på en eller anden måde.

Hvis jeg lige har fem sekunder eller et par minutter, måske bare skal skrive en tanke ned, så er lommebogen genial!

Har jeg en 20 minutter så er min større notesbog god. Den har nogle sider, der er store nok til at man kan få noget tekst ned, samtidig med at man kan have den med sig og den er behagelig at sidde med.

Computermæssigt prøver jeg at få en så letvægt og lille model som muligt. Den skal ikke være en byrde for mig, men et redskab, der hurtigt kan findes frem. Samtidig må den også gerne kunne bruges til redigering, så det er en balancegang.

Gamer-pc’en til gengæld, den står derhjemme. Den er der ingen grund til at slæbe med overalt.



Gå på opdagelse de steder du er

Jeg var for nyligt i Frederikshavn. Jeg har også været i Sønderborg for ikke så lang tid siden. To jyske byer, men i hver sin ende af Jylland. Man kan godt formaste sig til at tro at fordi man har set en by, så har man set dem alle: det er ikke sandt.

Derfor går jeg tit på udflugt i de byer jeg er, og prøver at finde specielle steder og detaljer, man ville kunne bruge i sine historier.

Er jeg et sted i længere tid så prøver jeg også at lave en setting-portefølje (den kan du læse om her!) over stedet. Det er ret praktisk hvis man skriver en novelle eller lignende, der ikke lige skal foregå hvor man bor, så at have en mappe med detaljer og billeder, man kan slå op i og på den måde gøre sin historie mere realistisk.



Gennemlæsning og korrektur

Og så er der helt lavpraktisk: brug tiden på idiotarbejde.

Jeg haaader at læse korrektur og den slags. Det er kedeligt. Gudskelov kan en togtur også være kedelig, og hvis man har et manus med, der skal læses igennem – så skal tiden nok gå.

Jeg har sådan en lille brun læder-mappe med en clip-board på. Den har jeg tit en roman i, som bare venter på at blive læst. Den giver mig mulighed for altid at finde romanen frem og gennemlæse når jeg har lyst. Eller bare keder mig.

Er man ikke til at printe sine tekster, så er computeren fra før også en god ide at læse på. De fleste computere kan i dag rotere skærme, så du endda kan sidde med den som en bog.



Så selvom du er på farten som forfatter har du altså ikke nogen undskyldning for ikke at arbejde med din passion!



God skrivelyst
Bjarke

Hvorfor skal du tage på bogmesser?

I næste weekend er der Esbjerg Fantasy-messe. Om noget tid er der Bogforum. Som forfatter begynder det sociale halvår altså snart. Men hvorfor skal man egentlig tage på Bogmesser?

Både Fantasy-messen og Bogforum er tilbagevendende arrangementer for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatter og -spirer til at mingle.

Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke til en bogmesse?



Se forlagene an

Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at høre hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.

Lad dog være med at være den pinlige person, der bliver hængende for længe for at de rigtigt skal se dig. Husk at det for forlagene også er en arbejdsplads, og de har ikke tid til at underholde dig hele dagen. Kom hen, få en hurtig snak hvis tid og stemning er til det, og træk dig så – der er alligevel også en masse andre ting at se på messen!



Mød dine kollegaer – se hvad de laver

Mig, der holder foredrag til Bogforum sidste år, og nogle
af de dejlige kollegaer, der dukkede op!

I gamle dage var bogmesserne gerne for købere og sælgere af bøger. Der var nogle foredrag og interviews af store forfattere, men ellers var det for læserne.

Det har forandret sig. Forfattere og forfatter-spirer flokkes nu også til messerne for at se deres forlag og hygge sig med kollegaer. Og derfor skal du da også med!

Er du på et forlag, men kender ikke rigtigt nogle af de andre forfattere eller redaktører? Find ud af om de er til den næste messe, og hør om I ikke skal mødes.
Spørg om din redaktør er der, og om I ikke lige kan hilse på hinanden – det kan være meget rart for begge parter, hvis ens forlag fx ligger i den anden ende af landet.

Hør også om nogle af dine kollegaer holder foredrag eller lignende. Gør de det, så overvej at mød op. Folk elsker tilhørende, og det er faktisk nogle gange svært at få i det kaos, der er en bogmesse – og der kan det være dejligt med lidt støtte fra kollegaer. Står der nogen ved en scene, kan det også lokke flere til.

Og det fede ved at hjælpe sine kollegaer på den her måde er at du lærer noget om dem, og at de måske vil gøre det samme for dig når DU måske engang skal stå på en scene!



Få inspiration

Når du alligevel går rundt på messen, så se lidt på hvad forlagene udgiver. Er der en rød tråd? Kan du se en bestemt genre, der virker som det nye? Eller et emne? Måske synes du at der er noget der mangler?

Du kan altid bruge din tur på messen til at finde ud af hvad der rører sig, og på den måde måske også få ideer til nye bogprojekter. Er du kæk nok, kan du måske endda spørge tilfældige købere i målgruppen hvad de har købt/har kik på og på den måde lave noget research.



Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatter og forfatterspirer kan bruge de kommende bogmesser. Ses vi?

God skrivelyst
Bjarke