søndag den 22. april 2018

Forfatterjubilæum

I dag (d. 23/4) udkom min første roman. Altså for fire år siden!

Det var den graphic novel-inspirerede roman City Surfer, der havde vundet en konkurrence på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Med støtte fra Statens Kunstfond udkom den i 2014 med lækre illustrationer af Søren Klok.

Det føles ikke som om det er fire år siden.


Jeg kan se tilbage på ti bøger, Young adult, letlæsning og børnebøger. Og jeg har mange flere på vej. Ikke kun det, jeg har fået lov til at gennemføre en af mine store drømme: et roman-univers hvor forskellige karakterer kædes sammen på kryds og tværs.




GHOST & Co

De første tre bind i forlaget Alvildas superhelte-univers er udkommet, nemlig de første tre romaner om superhelten GHOST, der udover at stoppe superskurke prøver at opklare hvem, der er skyld i, at hans far sidder i fængsel.

Senere kommer de to sidste bind i GHOST-serien. Samtidig kan I se frem til flere helte, nemlig Medusa (skrevet af min kone Nicole Boyle Rødtnes), Nordlys (som jeg allerede introducerede i GHOST 3), og en helt mere, jeg endnu ikke vil afsløre for meget om.

Fire helte, der snart skal forsvare Danmark mod en fjende, de aldrig havde troet mulig!
Et stort samlet univers – det har jeg drømt om siden jeg startede med at skrive. Hvor er det vildt, at jeg allerede inden for fire år har fået lov til så stort og lækkert et projekt. Det er jeg super taknemmelig for!







Forfatterlivet udenom

Allerede før jeg udkom med en roman underviste jeg i skrivning gennem Skrivekrampe. Jeg har lavet noveller siden 2010, og har specialiseret mig i skriverutiner og plot når jeg underviser.

Efter at have fået hul på romanerne, er der kun kommet mere at lave. Mange vil have undervisning, både skoler og biblioteker, og jeg får også flere foredrag, hvor jeg kommer ud og fortæller om mit forfatterskab samt hvordan jeg skriver mine bøger: noget jeg virkelig elsker.



Fremtiden

Og man skal også huske at se fremad. Hvad er der i vente nu? Jeg har mange bøger på tegnebrættet. To letlæsnings-serier bl.a. og nogle forskellige andre bøger som jeg glæder mig til at præsentere jer for. Den ene er en fremtidsdystopi inspireret af de 17 verdensmål, som jeg bl.a. har været til et kunstner-seminar om her i foråret. Den anden er en gyserserie.
Sajid er hovedperson i serien Game Master, der
kommer til efteråret!


Derudover er jeg også sprunget på vognen og skriver om computerspil, nemlig i serien Game Master, hvor hovedpersonen Sajid sammen med pigen Kara skal bekæmpe computerspil, der prøver at overtage vores verden.

Så det bliver en spændende fremtid på forfatterfronten!

Tak fordi I har været med de første fire, jeg glæder mig til at se hvad de næste mere bringer!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 15. april 2018

Novellekonkurrence: Kærlighed 2.0 Problemer på nettet

(Billede lånt fra Forlagets hjemmeside)
Forlaget Silhuet har lanceret en ny novellekonkurrence. Denne gang er det ikke eventyr eller ordsprog, der skal skrives om, men et mere nutidigt problem, der skal tages op.

Inspireret af de mange unge, der er kommet i problemer efter delingen af en sexvideo på nettet, vil de gerne høre om hvordan unges forhold til kærlighed, seksualitet og nøgenhed har forandret sig siden internettets indpas, eller som de skriver:

”Det kan være store problemer, som pigen der blev hacket og endte nøgen på nettet. Drengen der delte sin ekskærestes billede og pludselig blev anklaget for distribution af børneporno. Parret der blev optaget i skjul mens de havde sex og nu bliver afpresset. Drengen der troede han flirtede over webcam, men pludselig fandt ud af der ikke var nogen pige i den anden ende … og alt han gjorde blev optaget. Eller pigen der sendte et frækt billede til fyren, hun syntes var lækker … for at finde det på en russisk internetside dagen efter.”


Kan du skrive om det emne? Så kan du læse mere om krav og præmie herunder.



Krav
  • Novellerne skal behandle problemer med kærlighed, seksualitet eller nøgenhed på nettet.
  • Målgruppen der skal skrives til er unge i alderen 13-18. Det vil sige at novellerne skal kunne læses af et ungt publikum.
  • Der er som udgangspunkt ikke noget krav til novellens længde, men som vejledning anbefaler vi mellem 3000-10.000 ord.

Præmie

Præmien til den bedste vindernovelle er på 2000 kr. De ca. 10 bedste noveller, inklusiv vindernovellen, udgives i en novellesamling som både trykt bog og e-bog.
Alle forfattere som udgives modtager et trykt eksemplar af novellesamlingen.


Ønsker du at deltage i konkurrence skal du sende din novelle som word-dokument via e-mail til post@forlagetsilhuet.dk. Deadline er 1. august 2018.

Hvis din novelle bliver udvalgt forbeholder vi os retten til at gennemgå den redaktionelt. Du vil naturligvis skulle godkende evt. ændringer.

Læs mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. april 2018

Når opvasken bare er for spændende – om overspringshandlinger

Jeg skal jo egentlig have skrevet det der kapitel, men øv hvor er det svært at komme i gang i dag. Den følelse kender vi nok alle sammen. Opvasken virker pludselig mere spændende end noget andet.
Men der er ikke noget at gøre. Vil du være forfatter må du også skrive. Så her har du mine bedste råd til at komme over en skriveblokering.



3X20 min
Det her råd lærte jeg i sin tid af Camilla Wandahl. Hun havde en fast rutine, der ganske enkelt går ud på at skrive 20 minutter, tage en pause på 20 minutter, skrive tyve minutter mere, pause igen, og så 20 minutters skrivning en tredje gang. På den måde fik hun opdelt en times skrivning i mere mundrette bidder.

Jeg bruger også den metode i dag. 20 minutter er en god mængde tid at være koncentreret i, og der er indregnet pauser hvor man så kan få kikket på den der sindsoprivende opvask.

Den dur også Ganske godt til redigeringer, der foretrækker jeg bare gerne at have halve timer, fordi man så ikke så let bliver afbrudt midt i et kapitel eller lignende. Men det er måske også op til en selv og hvordan man arbejder.



Pitching while you Work
Hav lige en notesbog i vindueskarmen når du laver mad
eller lignende

Jeg laver ret meget mad. Jeg kan virkelig også godt lide at lave mad, så det er helt fint. Nogle gange hører jeg podcasts, andre gange musik. Det hænder også at jeg pitcher eller plotter.

Jeg har måske en roman, der skal planlægges. Det kan man sagtens mens man står over kødgryderne. Så har jeg gerne en blok med en berettermodel på køkkenbordet, og kan røre lidt i sovsen med en hånd, og nedfælde vigtige plotelementer med den anden.

Det at man har fokus på maden kan gøre at man slipper hovedet mere fri, og åbner op for nye kreative indspark.

Så prøv det næste gang du lader kartoflerne simre.



Markedsføring og andre praktiske ting

Godt. Du har prøvet alt muligt. I dag er bare ikke dagen du får skrevet. Hvad kan du så gøre, for at føle at du i det mindste arbejder lidt som forfatter?

Har du opdateret din hjemmeside? Ryddet op i din mailboks? Fundet på nogle nye spændende markedsføringsting, som kan få dit navn frem i verden?

Alt det skal man jo også som forfatter, og kan du ikke skrive lige nu, så kan du altid gøre den slags ting.

Så tag en masse instagram-billeder, du kan uploade løbende. Opdater din hjemmeside, så den er up to date. Få gjort alt det, der kun lige perifært handler om det at skrive, men som du ikke får gjort når du endelig kommer i gang med skrivningen.

Og så kan du jo lige tjekke min instagram ud HER!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 1. april 2018

Konkurrence: Dark Fantasy

Det er ikke lang tid siden at der opstod et nyt horror-forlag i Danmark, nemlig Enter Darkness. De har stået bag snart tre horror-samlinger (du kan nok stadig nå at deltage i den sidste hvis du ser ude i siden af bloggen her), og en roman.
I anledning af Enter Darkness' deltagelse i Fantasyfestival i Esbjerg 15.-16. september, ønsker forlaget at udgive en antologi med dark fantasy-noveller.
 
Om novellen er high/episk fantasy eller urban fantasy er forlaget ikke så interesserede i at vurdere, så længe det er DARK fantasy.
Har du en mørk fantasyide, der bare skal skrives? Så læs mere herunder.
 
Krav til novellen:
  • Genren skal være dark fantasy.
  • Målgruppen er voksne.
  • Der lægges især vægt på en helstøbt handling og en god fortællestil.
  • Det forventes at forfatteren har sørget for grundig korrektur og beskæring inden indsendelse.
  • Længde 4.000 til 8.000 ord.
 
Tekniske krav:
  • Filformatet skal være docx, doc eller odt.
  • Brug tabulator til indrykning.
  • Anvend anførselstegn ved dialog.
  • Eneste accepterede tekstformatering er kursiv.
 
Deadline for indsendelse er 1. juli 2018. Samme forfatter er velkommen til at indsende flere noveller, men kun én af disse vil kunne blive antaget. Novellen sendes som vedhæftet fil til info@enterdarkness.dk – det er også muligt at skrive til denne mail, hvis man har spørgsmål til konkurrencen.

Forlaget honorerer de bidrag, der kommer med i samlingen således at forfatteren af titelnovellen udbetales et engangsbeløb på 500 kr.  Til forfattere af øvrige noveller udbetales et engangsbeløb på 300 kr. Honorarer udbetales omkring udgivelsestidspunktet. 
Hver forfatter modtager to frieksemplarer (og vil blive tilbudt at købe op til ti ekstra eksemplarer til nedsat pris). Hver forfatter bliver tilbudt adgang til festivallen.
 
Du kan læse mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!
 
God skrivelyst!
Bjarke

mandag den 26. marts 2018

Konkurrence: Fantasy-noveller om at blive voksen

Så er der kommet en ny novellekonkurrence. Denne gang er det fantasy, og det er det unge fantasy-forlag Ulven og Uglen, der står bag.

I 2015 udgav Ulven og Uglen novellesamlingen Hvad skoven skjuler, og nu samler de igen noveller ind til en antologi. Denne gang skal det handle om at blive voksen.

Hvordan du tackler temaet betyder ikke så meget, bare det rammer inden for fantasygenren.

Hvis du er tvivl om hvad fantasy er for en størrelse, så kan du læse deres definition af genren på DETTE LINK.



Ulven og Uglen regner med at bogen er klar til udgivelse i foråret 2019. Forlaget giver intet honorar for noveller der kommer med i den trykte bog, men hver forfatter får 5 frieksemplarer af bogen + royalties for e-bogsudgaven af den pågældende novelle.

Derudover er der følgende krav til novellen:
  • Længdekrav: 5.000-10.000 ord
  • Man må indsende op til 3 noveller.
 

Deadline for indsendelse af noveller er 1. oktober 2018, og de skal sendes til noveller@ulvenoguglen.dk som Word-fil.

For at hjælpe inspiration og skrivelyst på vej har forlaget fået fire forfattere til at dele skrivetips på Ulven og Uglens blog. Der vil være et indlæg cirka hver måned frem mod oktober. Jeg kan afsløre at jeg selv bidrager med et indlæg om plot i løbet af perioden 😊

Læs mere om konkurrencen HER.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. marts 2018

3 ting jeg lærte da min første bog blev antaget

Min første roman, og begyndelsen på
nye oplevelser
Det er det vi alle ser frem til. Nogen af os har måske endda oplevet det: at blive antaget.

Før jeg blev antaget af et forlag antog jeg meget fejlagtigt at så var min lykke gjort. Jeg havde snart en bog i hånden, som var min. Jeg var forfatter. Jeg skulle til at leve livet.

Men nøj, hvor havde jeg stadig meget at lære.




Forlag er en forretning

Det kommer måske ikke bag på så mange. Selvfølgelig er det en forretning. Men det, der kan komme bag på specielt os forfattere er hvad det betyder.

Din bog er dit hjertebarn. Men for forlagene er det et af mange projekter. Det er lidt ligesom børn i børnehaven. Alle de her børn har en forælder, der elsker dem over alt på jorden, men lige nu er de sammen med pædagoger, der har ansvaret for en stor gruppe børn – og deres mål er altså heller ikke kun at tage hensyn til forældrenes følelser, men også at gøre barnet – din bog – klar til livet i den virkelige verden.

Så de ser på hvad der sælger. De prøver at få bogen til at lande så de kan se den er bedst salgbar. Din roman bliver kort sagt pludselig et merkantilt produkt. Den kan godt være svær at sluge hvis man ikke er indstillet på det.

Ved nogle forlag er dette tydeligere end andre. Jeg har oplevet ikke at høre noget om min bog efter redigeringen, før den faktisk er klar til at blive sat i handlen. Jeg har også oplevet at blive involveret i alt fra valg af illustrator til opsætning af bogens indhold.

Her handler det om at vælge et forlag, der passer til dig og dit projekt. Bare man husker på, at de stadig er en forretning, der skal betale penge til dig, deres grafikere, redaktører, reklamemænd, sælgere osv.



Det er ikke længere KUN dit projekt

Det er meget i forlængelse af første punkt. Du har brugt år på at skrive et genialt mesterværk – DIN bog! Og pludselig, med en underskrift på et stykke papir, er det ikke kun din bog længere.

Redaktøren har noget at skulle have sagt. Måske kan de ikke lide slutningen, måske kan de ikke lide en karakter. Måske er midten bare for flad og skal omskrives. Og det skal du være klar til enten at gøre, eller virkelig at argumentere mod. For nu har redaktøren også en aktie i din bog.

Illustratorer er ligesådan. Nogle vil helst have anvisninger: Hvad er det tegner/forlag gerne vil have. Andre vil gerne slå sig løs, og fortælle deres egen historie i historien. Det skal der være plads til. Igen handler det om hvad forlaget mener er bedst for bogen, hvilken type bog det er, og hvordan tegneren arbejder. Ofte kommer der ret fede ting ud af det, man skal bare som forfatter være åben på, at det ikke længere er kun ens eget projekt.

Og derudover er der reklamefolk, opsættere og grafikere, osv. De vil alle også gerne have et ord indført.



Man skal ikke sige sit job op med det samme

Man skal ikke tro at man kan leve af de vilde forfatterindtægter med det samme. Jeg kender mange forfatterspirer, der taler om den første bog som om de så er klar til at droppe deres dødelige arbejde for at leve det vilde forfatterliv. Sandheden er at det sjældent er sådan.

Du kan godt vælge at springe ud som fuldtidsforfatter. Men tænk over hvor pengene skal komme fra. Et forskud på en bog er ikke mange penge i et månedsregnskab. Royalties gør heller ikke det store. Bibliotekspenge er rare, men det kræver at du har en del sider stående på biblioteket – Og hvor stor er din første bog egentlig?

Så hold fast i dit arbejde. Eller skift det ud med et andet, der bedre kan give dig overskuddet til at skrive (Jeg er cand.mag. i dansk, men har brugt størstedelen af mit arbejdsliv i børnehaver). Gå først ned i tid når du kan se det giver mening.

Men lad være med bare at springe hovedkulds. For du opdager hurtigt at du kommer til at lave alle mulige andre ting end det det handler om: Nemlig at skrive.

Håber de tre råd her ikke dræber din lyst til at blive forfatter. Det lyder måske slemt lige når man hører det, men sandheden er, at det faktisk er enormt inspirerende. Der er ikke noget bedre end at se illustratorers fortolkning af ens roman. Der er ikke noget federe, end når ens redaktør kan vise åbenlyse plotfejl man ikke selv har set. Og du får nogen at dele din roman med, som faktisk er lige så engageret i den som dig!


Så glæd dig til livet efter antagelsen hvis du ikke er der endnu. Den er faktisk ret dejlig.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 12. marts 2018

Du får aldrig tid til at skrive den bog – Vil du det nok, tager du dig tiden!

”Ja, og så skal jeg jo skrive den der bog, engang når jeg får tid til det.” Det er en sætning jeg har hørt mange gange, og i mange forskellige variationer.  Jeg møder mange, der drømmer om at skrive en roman engang, og det synes jeg er alle tiders. Men ligesom alt muligt andet her i verden sker det ikke af sig selv. Man må tage et valg. Et af dem er, at finde tiden til at gøre det.
For tiden opstår aldrig. Du vil altid have noget andet, der også presser. Om det så er noget arbejde, en opvask, et barn, der skal hentes i børnehaven eller bare den der Netflix-serie, så er vi menneskers liv kendetegnet ved, at vi aldrig løber tør for ting at nå.
Vi har alle 24 timer i døgnet – I stedet for at tro at de skal udfyldes, så tænk i stedet på at der skal ryddes op i dem. Du har sikkert indhold til 72 timer, men du har stadig kun de 24. Hvad er vigtigst for dig?
 
 
 
De to vigtigste tidsslugere før skrivningen
Arbejde er selvfølgelig vigtigt, det giver mad på bordet – går du i skole, er det det, der giver SU, og dermed mad – så den kan ikke slettes. Der røg 8 timer.
De fleste mennesker har brug for et gennemsnit af 7 timers søvn. Har du brug for mere eller mindre, retter du selvfølgelig det til.
Regner man de to tal fra er der derfor nu kun 19 timer tilbage. Sådan! 19 timer til at skrive, det kan man jo godt presse ind, ikke?

 
Alt det andet
  • Det er svært, for der er jo også transport til og fra skole og arbejde, det tager tid.
  • Der er også indkøb og madlavning/spisning.
  • Der er familie og venner.
  • Interesser fylder sikkert også en del i dit liv, og forfattere plejer at have mange udover lige skrivningen.
 

Det er dit valg – men det skal være et valg!
 
Som du nok kan høre, så er der ikke nogen let måde at få tid til at skrive. Det handler om at give sig tid til det. Sig til dig selv: Det her, det er noget jeg gerne vil!
 
Og så skal du finde ud af hvornår du skriver bedst. Er det om aftenen? Er det om morgenen? Og hvordan passer det med dit job og liv?
 
Skriver du bedst lige præcis når du er på arbejde, så må du enten bryde den vane, eller finde dig et andet arbejde. Betragt det som en beslutning om hvor meget du egentlig gerne vil være forfatter.
 
Har du lang transporttid, så overvej om du kan udnytte denne. Jeg er stor fan af tog og busser for man kan arbejde på sådan en tur. Pludselig bliver 45 minutters transporttid til 45 minutters skrivning.
 
Og gør det til en rutine. Skriver man kun en gang imellem når man lige har lyst, så opbygger du ikke en rutine, og dit sprog kommer ikke ”i form”. Du kan heller ikke løbe en maraton ved bare at træne en gang om måneden når du lige har lyst.
 
 
Skrivearbejdet kræver dedikation. Er du villig til at give det?
   God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 4. marts 2018

Worldbuilding – 4 gode råd til historier

Niels Ebbesen, malet af Agnes Slott-Møller i 1893-1894.
Billedet hænger på Randers Kunstmuseum, og du kan læse
videre for at finde ud af hvad han har med worldbuilding at
gøre.
Jeg kender mange der skriver fantasy som også elsker at world-builde. Selvom jeg ikke rigtigt selv har skrevet fantasy kan jeg faktisk også selv ret godt lide det.

Men det man skal huske på når man bygger verdner er, at man ikke er i gang med historien imens – man laver en spilleramme, en kulisse, og man skal dermed passe på, at man ikke laver så meget, at det faktisk går ud over historien.

Tænk hvis et teater lavede tolv kulisser for meget fordi de blev så grebet af det, og derefter insisterede på at du skulle se dem, selvom de egentlig ikke var relevante for historien?
Derfor har jeg altid fire gode råd jeg arbejder ud fra når jeg worldbuilder til en historie.
 
 
Hverdagens rutiner
Din historie foregår på en gård. Din hovedperson er en ung bondepige. Hun kender ikke til de store krige, der hærger landet (hun ved måske ikke engang at de er der), eller har et specielt kendskab til vigtige generaler eller historiske sagn (medmindre de er omskrevet til børnehistorier).
Hun kender til gengæld til at malke en ko, lave mad og hun ved hvordan en mødding fungerer.
Brug din energi på at finde ud af de ting du ved du kommer til at bruge på at lave levende beskrivelser.


Selvfølgelig skal du finde ud af hvordan en krig fungerer, hvis der er en krig i din historie – men du behøver ikke have en liste over de 17 foregående krige, som ingen i din historie alligevel ville have en jordisk chance for at huske.
 
 

Den dumme almue/den uvidende adel
Dette råd ligger i forlængelse af det andet. En adelsmands søn vil som udgangspunkt ikke vide hvordan man malker en ko. Eller hvordan man laver mad – han ved måske til gengæld hvordan man bestiller den. Og han kender måske til nogle krigsfortællinger eller noget historisk om sin egen og andre adelsslægter. Men lad være med at lade ham være et leksikon.
Du går jo heller ikke rundt og fortæller alle om alt det du ved om krigshistorie og adelsslægter via dit research. Vælg det ud, der giver mening i konteksten, og lad resten være usagt – præcis som i den virkelige verden.
 
 
Turen går til – lav en kort guide
Når jeg skal ud og rejse læser jeg gerne en ”turen går til …”-bog. De er sindssygt gode til på meget lidt spalteplads at fortælle mig det vigtige om et sted. Står der en statue? Hvordan ser den ud og hvad er historien bag? Så kort kan det gøres.

På Randers Torv står Niels Ebbesen. Han var en frihedskæmper, der lå i strid med den kullede greve. Niels flygtede engang fra greven ved at fjerne plankerne fra en bro, så han ikke kunne ride over. Der er en historie fortalt på et par linjer. Det er nogenlunde det de fleste ved om ham.

Selvfølgelig er der mere, men man behøver ikke vide mere for at få sig et godt indtryk af ham. Det samme gælder sagn og legender fra din verden.

Er det nødvendigt at bruge 5 sider på noget, der kan fortælles på 3 linjer? Fører det hoved-historien videre? Ellers er det bare støj for læseren.
 
 
Kongerækker er kedelige/læseren må ikke kede sig

Der er én sindssygt vigtig regel i stort set al underholdning. Bøger, film, you name it: Du må IKKE kede din modtager!

Det kan godt være at du synes at en fiktiv kongerække er sindssygt spændende, men det er også et meget tydeligt break i en historie du er i gang med at fortælle – bare for lige at belære din læser.
Det skal man ikke gøre mange gange før folk falder fra. De kan ikke se hvorfor det er relevant: de vil jo hellere høre om Bror Jerik overlever krigen mod Okse-ridderne!

 
Så overvej altid om dine lister, anekdoter og så videre er relevante for historien – fører de den videre? Bruger du dem aktivt? Eller mener du bare det giver historien en dybde?

Sandheden er ofte at det gør den slags sjældent. Jo, måske for dig, men ikke for læseren. De vil hellere høre om hovedpersonens levede liv, og hvilke udfordringer han eller hun er udsat for.
 

Så world-build endelig for sjov – men sørg for virkelig at skære ind til benet, og kun skrive det, der er relevant for din historie.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 25. februar 2018

3 råd til at blive en bedre tekstlæser og kritikgiver

Hvordan bærer man sig egentlig ad som betalæser? Det kan være rigtig svært hvis man ikke lige har prøvet det før, eller ikke ved så meget om det.

Som betalæser har man nemlig et helt særligt ansvar. Man skal læse en forfatters værk før alle andre, og man skal støtte det til at blive bedre. Man skal altså ligge de normale læser-briller, og tage mere redaktionelle briller på. Man skal simpelthen lære et håndværk.

Her kommer jeg med mine tre råd til hvordan jeg griber det an, når jeg betalæser for nogen.



Hvor er forfatteren i processen?

Det første jeg gør når jeg modtager et manuskript til beta-læsning, det er at finde ud af hvor i processen forfatteren er.

Ønsker de gennemgribende plotændringer eller skal jeg koncentrere mig om sproget. Dette gør at jeg kan arbejde mere fokuseret på det de har brug for: Og det er trods alt deres manuskript.

Det har også den fordel at jeg lige tænker mig om en ekstra gang, hvis jeg opdager noget stort: hvordan afleverer jeg lige den til forfatteren, hvis han skal aflevere til redaktør om 4 dage? Det kræver en del bløden op og hjælp så forfatteren ikke står på bar bund og føler at de skal aflevere lort.

Specielt fordi det sjældent er sådan. Tit og ofte er det blot små ting, der let kan rettes: Sådan føles det bare ikke, hvis man ikke kan se det. Derfor har vi en forpligtelse på at vide hvad forfatter vil have, hvor de er i processen, og hvordan vi giver dem den bedste mulige oplevelse med at rette sit manuskript. Det er også det de næste to punkter handler om.



Hvor ser jeg det i teksten?

Det spørgsmål er altid godt at stille sig selv. Man læser fx en gyser, og den er uhyggelig. Det er jo dejligt. Man siger til forfatteren: ”Hvor er den uhyggelig” og alt bliver ved med at være dejligt.

Men ingen af jer har fået noget ud af det, udover bekræftelse af at gyseren er uhyggelig. Nej, prøv i stedet at læse sætningerne igen. Er det en bestemt sætning? Nogle bestemte ord? Hvad er det, der gør at du synes det er uhyggeligt? Og ”Det synes jeg bare” er ikke svar i dette tilfælde. Det er de almindelige læsere, der må sige det.

Sidder du i en stol må du også godt sige ”Den er blød”, men en, der laver stole skal vide hvordan han gør den blød, og hvad der gør bløde stole.

Så læs teksten igen, og marker hvad det er der virker. Det samme gælder i romancer. I Fantasy. I alle typer litteratur faktisk.

For kan du først sige hvad der virker, har du også lettere ved at forklare hvorfor noget ikke virker: Hvorfor er den scene ikke uhyggelig? Og du vil få lettere ved at blive konstruktiv: Måske hvis man gjorde …

Du bliver altså en bedre læser, kritikgiver OG forfatter bare ved at spørge dig selv hvor du ser det i teksten. Smart, ikke?



Vær bevidst om berettermodeller

Det her er altid en farlig ting at skrive. Der er mange forfattere, der får knopper når man nævner berettermodeller, og fred være med det.

Man behøver ikke skrive ud fra dem hvis man slet ikke kan. Jeg vil dog altid opfordre til at læse op på dem og lære dem at kende, for de er ret tone-angivende hvad angår hvordan mennesker læser og hører historier.

Og som beta-læser eller kritikgiver kan de være ret smarte at kunne. Der er noget i et plot du synes stikker ud eller ikke giver mening. Du kan bare ikke helt forklare hvad det er. Det er ikke noget, der bryder logikken, det er mere … Ja, som om historien bare mister fokus eller taber spænding …
Ty til en berettermodel.

Når jeg betalæser plejer jeg gerne at have et ark ved siden af, hvor jeg lige skriver stikord til hvor jeg tror vi er på en berettermodel.. Denne retter jeg så til efterhånden som jeg kommer ind i historien og finder ud af hvor vi er.

Sker der noget, hvor jeg kan se at historien mister momentum eller spænding så noterer jeg det og læser videre. Efterhånden som jeg læser videre kan jeg så måske se om scenen skal flyttes, omskrives eller slettes. Tit og ofte er det nemlig et problem med hvornår en handling sker i forhold til hvor langt vi er i historien, og det kan ses ret enkelt i en berettermodel.

Så find en klassisk berettermodel du altid har ved hånden, fx spændingskurven eller plotpunkt-modellen som du kan læse om ved at trykke på dem. Den hjælper dig med at holde fokus på historien du læser, og du får en faglig ballast når du skal forklare hvorfor der er et problem med spændingen.

Bare husk på at du ikke kan diktere en anden forfatters historie. Nogle gange kan det være vigtigt for dem at en scene står et bestemt sted: Så må du tænke kreativt. Hvordan kan du hjælpe med at gøre det spændende? Kan der ændres på andre sceners rækkefølge eller lignende?



Det er mine tre punkter til at blive en bedre beta-læser. Det vigtigste og altoverskyggende i denne henseende er faktisk ganske enkelt: Don’t be an ass.

Det her er ikke tidspunktet hvor du skal nedgøre eller vise hvor overlegen du er. Det er til gengæld tidspunktet hvor du skal vise pædagogisk snilde, og hjælpe din forfatter til at gøre sit manuskript bedre. Du skal forhandle og du skal argumentere, men du skal også respektere at det er deres værk og ikke dit.

Og så et afsluttende citat jeg elsker at fyre af når det kommer til kritik:
”By celebrating what’s right, we get the power to fix what’s wrong.”



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. februar 2018

Nicole Boyle Rødtnes' 6 tips til at få din bog færdig i 2018

Gør det til et mål, ikke en drøm!

Næsten alle vil gerne skrive en bog. Hver gang jeg møder nye folk og fortæller, at jeg er forfatter, går der ikke længe, før de siger, at de også gerne vil skrive en bog. Det kan jeg sagtens forstå. Det er den mest fantastiske følelse at give sin historie liv. Men sandheden er at mange af dem nok aldrig får det gjort. Ikke fordi de ikke er dygtige nok eller ikke har ideer. Men fordi de ikke prioriterer det. Vi går alle med en masse drømme inde i hovedet, og måden at få dem til at blive til virkelighed er ved at forvandle dem fra drømme til mål. Mål har deadlines. Det har drømme ikke, så hvis du vil lykkedes med din bog, så start med at sætte dig et mål. Gør 2018 til året, hvor du bliver færdig med din bog. Sæt en deadline. Det kan være alt fra om en måned til 31. december 2018. Hvad end der er realistisk for dig. Men sæt en deadline og lov dig selv at du vil overholde den.
 
 
Sæt delmål

Nu har du sat en deadline. Det er det fyrtårn, du hele tiden skal se hen imod. Men hvordan gør du det så? Det handler om at komme i gang nu. I dag. Ikke først i weekenden, eller næste uge eller i ferien. Det er let at udskyde, men den eneste du snyder, er dig selv. At skrive en bog er et stort arbejde. Derfor handler det om at dele den op i små bider. Sæt delmål om at du vil skrive fx 500 ord, tre sider eller et kapitel om dagen. Hvis du ikke har mulighed for at gøre det hver dag, så sæt et ugemål. Men sørg for at du hver dag eller uge rykker nærmere dit mål. Fald ikke i fælden med at tænke at det sagtens kan vente, for du kan jo bare lave en slutspurt i juleferien. Sandheden er, at det kan du måske, men kun måske. Når juleferien kommer skal du også nå tusind andre ting og pludselig bliver din slutspurt til et par enkelte hektiske dage, hvor du alligevel ikke når mere end 20-30 sider. Ved at arbejde i små bidder hver dag eller hver uge sikrer du, at du stille og roligt kommer i mål. Og ved ikke at skulle stresse afsted og nå det hele på ingen tid, kan du lettere fokusere på at det du skriver bliver bedst muligt.
 
 
 
Skriv en kladde

Når du skriver, så lad være med at forvente, at det er perfekt fra starten af. Glem den indre kritikker. Mind dig selv om, at det bare er en kladde. Du kan altid rette den senere, finpudse sproget osv. Lige nu handler det om, at du skal i flow. Du skal have en masse tekst ned. Og det behøver ikke være perfekt. Du kan altid vende tilbage og rette. Men hvis du blander skriveprocessen og redigeringsprocessen sammen, går du i stå. Hvis du derimod først har et førsteudkast på plads, så vil du opleve en kæmpe lettelse. Du har en bog. Ikke færdig, men du har den. Og det vil give dig et kæmpe energiboost. Samtidig er det meget mere overskueligt at begynde at rette, når du ved, hvor alting ender.
 
 
 

Læg en plan
Hvis du ikke allerede har en plan over den bog, du gerne vil skrive, så lav en. Alle forfattere arbejder forskelligt. Nogen har detaljerede kapiteloversigter. Andre skriver bare derudaf uden at vide, hvor de skal ende henne. Jeg har prøvet begge dele. Og for mig afhænger det meget af hvilken slags bog det er. Hvis det er en meget plotbåren bog, så har jeg altid en plan for at sikre, at det hele går op i sidste ende. Hvis det er en bog, hvor der er mere fokus på personernes følelser og indre liv planlægger jeg mindre. Men hvis jeg går i stå, så begynder jeg altid at planlægge. For tit er grunden til, at man går i stå, at man ikke ved, hvad der skal ske. Man mangler at træffe et valg. Så når du går i stå, så begynd at planlægge. Evt. bare et par kapitler frem, hvis ikke du kan overskue det hele på en gang.
 
 
 
Og til dem, der har siddet fast længe: start forfra!
Hvis du læser det her og sidder med en bog, du har arbejdet på i årevis uden at komme videre, så er mit råd at du åbner et nyt dokument og starter forfra. Det kan lyde hårdt. Smerteligt. Men min oplevelse er, at hvis ting har ligget stille så længe, så er al energien, alt flowet i historien væk. Hver gang du dykker ned i den, kommer du til at redigere i stedet for at skrive. Måske er du i løbet af årene, der er gået udviklet din skrivestil så meget, at sproget i begyndelsen ikke længere passer. Derfor føles bogen ikke rigtig.
 
Så start forfra. Skriv bogen på ny. Med ny energi og glæde og det sprog, du har her og nu. Det virker overvældende at slippe dit tidligere arbejde. Men det er ikke spildt. Du har stadig lært meget om karaktererne, universet og ikke mindst historien. Og du vil sikkert opleve at det er meget let at skrive det forfra, da du ved, hvad der skal ske. Og bliver du i tvivl kan du hele tiden støtte dig til det gamle dokument.
 
 
 
Giv ikke op
Mit sidste råd er at du skal blive ved. Du må ikke give op. Hold fast i dine delmål og din deadline. Bliv ved, selv når det er hårdt. I alle bøger, jeg har skrevet, har jeg haft en periode, hvor jeg havde lyst til at give op. Hvor jeg synes, det hele var dårligt. Nu ved jeg, at det bare er en del af procesessen. At det er den indre kritiker, der går amok og får dig til at tvivle og tøve. Men det er bare et punkt du skal igennem. Typisk varer det ikke mere end en dag eller en uge, så er du videre med bogen, du har løst problemerne og tvivlen forsvinder. Så bliv ved! Også hvis livet kommer på tværs. Måske må du skyde et delmål eller to, hvis der sker ting i dit liv, der gør det umuligt at skrive. Ingen af os kan forudsige fremtiden og sandheden er, at nogen gange bliver vi ramt af sygdom eller kriser. Men det afgørende er, at du finder tilbage igen.  Det er det her punkt, der afgør om du bliver forfatter eller ej. Hos dem, der ikke kan finde viljen og motivationen igen, forbliver forfatterdrømmen en drøm. Men dem der hænger i, de skal nok nå det i sidste ende. Så tro på dig selv og din ide og skriv!
 
 

Om Nicole 
 
Nicole Boyle Rødtnes har skrevet over 50 bøger for børn og unge. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og kan i dag leve at skrive og holde foredrag på skoler og biblioteker. Du kan læse mere om Nicole på www.nicoleboyleroedtnes.dk eller følge hende på Facebook Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter eller Instagram: Nicoleboyleroedtnes
 
Dette indlæg har tidligere været bragt i Skrivelyst, der er HUF – Håbefulde Unge Forfatteres medlemsblad. Nicole var med til at stifte HUF i 2005 og sad i bestyrelsen i en årrække.

mandag den 12. februar 2018

Vil du gå på verdens fedeste forfatterskole?

Tilbage i 2012 begyndte jeg på de fedeste to år af mit liv. Jeg var nemlig kommet ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur, og det skulle vise sig at være lige præcis dét jeg havde brug for, for at komme videre med den her forfatterdrøm, jeg gik og tumlede med.
 
Min første roman blev antaget mens jeg gik på skolen. Den vandt førstepræmien på en konkurrence, der blev afholdt på skolen, og som medførte en udgivelse. Ikke nok med at jeg endelig skulle udgives, jeg havde også vundet noget. Det var den fedeste oplevelse.
 
Og nu er det din tur. For i år åbnes der igen for ansøgninger til skolen. Skriver du til børn og unge, så vil jeg helt klart anbefale dig de to år og den kæmpemæssige ballast som det giver en som forfatter, at gå på skolen.
 
 
 
 
Ansøgningen
 
Når du søger skal du gøre to ting, nemlig:
  • Skrive 1 til 2 A4-sider med oplysninger om personlige data (Navn, fødselsår, adresse, telefonnummer og mailadresse). Her skal du også skrive din baggrund, uddannelse og beskæftigelse, samt en begrundelse for hvorfor du søger ind, og hvad du gerne vil opnå på uddannelsen.
  • Derudover skal du besvare én af to opgaver, der kommer op på skolens hjemmeside, når ansøgningsfristen nærmer sig.
  • Desuden er der mulighed for at sende én kort tekst, der tidligere har været offentliggjort.
 
Men det kan du alt sammen læse mere om på hjemmesiden når tiden nærmer sig. For behandling af ansøgningen skal der indbetales et gebyr på kr. 500.



Hvordan er livet på skolen?

Ekstremt hyggeligt. Selvom man bliver bombet med information er man altid ekstremt opløftet bagefter. Man sidder med en masse mennesker i samme båd, og alle er interesseret i hinanden og hvordan man sammen kan blive stærkere.
 
  • Man er 12 elever, håndplukket ud fra kvaliteten af ens ansøgninger – så kommer man ind er man altså en af de 12 bedste allerede!
  • I får et ekstremt stærkt bånd, og holder i fast i det, er det venskaber og kollegaer for livet! Jeg bliver glad hver gang jeg ser mit hold eller deres bøger!
  • Man mødes en aften om ugen, hvor der er undervisning og skriveøvelser. Her kan man møde forfattere og forskere med hænderne nede i håndværket og børnelitteraturen.
  • Man får et kæmpe kendskab til sprog og genre, der selvom man måske kun vil fokusere på en af dem i sit senere forfattervirke, gør en til en stærkere forfatter.
Man skal det sidste halvår på skolen koncentrere sig om et roman-projekt, hvis mål det er at få en videre med forfatterlivet efter skolen. Man får professionel sparring fra etablerede forfattere og sine holdkammerater. Jeg kender flere, der har fået udgivet deres roman-projekt sidenhen. Og flere af de projekter de lavede løbende gennem skolens skriveøvelser.



Hvad fik jeg ud af skolen?
 
Først vil jeg sige at man får det ud af skolen som man selv ligger i det. Og nogen gange får man noget ud af det, som man ikke havde regnet med. Man skal altså være åben for de inputs man får mens man går der.
 
Jeg vidste allerede en del om skriveteknik og genre, da jeg startede. På det område blev jeg ikke overrasket. Det ved jeg til gengæld at andre af mine medstuderende blev.
 
Jeg gik samtidig på et hold med enkelte forfattere, der allerede var etablerede. De virkede ret sikre på deres rolle som forfattere. Der lærte jeg til gengæld alt, og det gjorde op med en usikkerhed, der alt for længe havde hjemsøgt mig. Jeg lærte simpelthen hvad det ville sige at være forfatter, og hvad det egentlig drejer sig om når man skriver.
 
Samtidig fik jeg også en masse sparring og kontakter i miljøet, fik en større indsigt i forlags arbejde, og en kæmpe viden om forfatterliv, kunst og æstetik samt skrivning. Ja, fokus var på børn og unge, og deres litteratur, men det jeg fik ud af de to år, kan strække meget længere end blot det.
 
Uden at have prøvet alle i landet, vil jeg gerne sige at det er Danmarks bedste forfatterskole – men jeg er også relativt bias’et, for den forandrede trods alt mit liv.

Hvis det er noget for dig, eller hvis du måske overvejer det, så vil jeg varmt anbefale dig at komme til infomødet Torsdag d. 1. marts. Det foregår på:
 
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Campus Emdrup, Aarhus Universitet
Tuborgvej 164
2400 København NV
lokale B276, indgang B8


Du tilmelder dig infomødet her!

Du kan også læse mere om skolen på deres hjemmeside HER!


Om ikke andet, så kik forbi for at se om det ikke er noget for dig.




God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 5. februar 2018

Om at skrive LIX

For nyligt udkom min nye roman En flamme i øjet. Det er en bog til unge mennesker – folkeskolens store klasser – men den er også noget andet. Den er nemlig skrevet med LIX. Bogen har en LIX på 9.

Men hov. Er LIX ikke noget man bruger til små børns bøger? Den her var til unge mennesker jo?
Lad mig forklare.


Hvad er Lix
LIX er en forkortelse for Læsbarheds IndeX. LIX regnes som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning plus procentdelen af lange ord (over seks bogstaver). Det er meget rart at vide, men er ikke værd at huske på, når man arbejder med det.
Det man i stedet skal huske er de to parametre, der påvirkes når man skriver lix:
  • Antal ord mellem punktum.
  • Antal lange ord (over seks bogstaver).

Det er de to ting, du skal huske på, når du skal skrive lix-egnet. Det gør teksten lettere at læse for alle.
Er du ikke skarp til matematik, kan du bruge LIX-beregneren på denne side! Den ved jeg at mange forlag også bruger – det er billigere end at hyre en matematiker.


For at finde ud af hvor ens tekst så ligger sig, kan man ty til denne opdeling:
  • >55 Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster.
  • 45-54 Svær, f.eks. saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser.
  • 35-44 Middel, f.eks. dagblade og tidsskrifter.
  • 25-34 Let for øvede læsere, f.eks. ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne.
  • <24 alle="" b="" f.eks.="" font="" for="" l="" let="" rnelitteratur.="" sere="" tekst="">

Det jeg gerne vil kommentere på er den sidste rubrik. Børnelitteratur ses som alt under 24. Der er en ret stor spredning her, som tabellen slet ikke nævner. Bl.a. som jeg nævnte tidligere min egen LIX 9.
Det skyldes at tabellen her kun tager højde for kompleksiteten af teksten til rutinerede læsere.

Taler man om nye læsere, så skal man altså længere ned.

Helt lavt
Jo lavere du gerne vil have din bog jo mere skal du tænke over korte sætninger og korte ord.

Gudskelov skal bøger til begynderlæsere også helst være spændende, så de kan fange den utrænedes interesse: Og på den måde går de to ting faktisk hånd i hånd:
Korte, velvalgte sætninger gør ens historie spændende. Så skal du bare tænke over et lækkert plot, der understøtter dette.


Men før du gør det, så vil jeg faktisk anbefale dig og tænke over hvilken type historie du vil skrive!


Vælg et LIX-egnet setting

Vil du skrive om det ydre rum? Eller lave en fed fantasy-historie? Godt. Så tag et stykke papir og begynd at find de ord du gerne vil bruge. Fx:

Ydre rum: er bedre end galakse, da det ord er på syv bogstaver. Du kan overveje at bruge det måske en gang.

Rumpistol: er for langt. Her kan du bruge Laser, eller bare pistol. Gevær er også fint.

Lyssværd: alt for langt. Men sværd af lys er fint nok. I bestemt form er det problematisk: Sværdet.

Rumskib: Ikke godt. Raket er bedre. Rumskib er også okay en gang, så kan du tale om skibet senere.


Og sådan bliver du ved, til du har en hel liste med ord, du kan ty til i din historie. Forhåbentlig giver de dig også en ide om hvilken type historie du gerne vil skrive!


Intet emne er for svært

Min roman En flamme i øjet handler om pyromani, løgne og ufortjent heltedyrkelse. Tre af de fire er alt for lange ord til en LIX-egnet bog. Alligevel er det lykkedes.

Jeg besluttede mig for ideen og fandt de ord, der skulle bruges. At sætte ild til noget kan man sagtens, og ting kan også brænde. Jeg kan godt bruge ordet pyromani en gang eller to, unge mennesker kender ordet. Men derefter skal jeg jo alligevel bare beskrive hvad de gør.

Så skal du skrive lix skal du ikke begrænse dig af hvad du tror nogen kan forstå. Lad sproget være dit benspænd, men skriv ellers en historie du synes er fed!

Simpelt sprog og spænding, så kommer LIXen hurtigt til at arbejde for i stedet for imod dig.


Har du nogensinde skrevet med LIX? Eller overvejer du det efter at have læst den her artikel?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 21. januar 2018

Konkurrence: Science Fiction-noveller

Nu søger Science Fiction Cirklen også igen noveller, denne gang til 13. udgave af deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”.
 

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdener osv. er ok.



”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”





novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.

 Man må højest sende 3 værker ind, da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!

 Deadline er d. 1. marts 2018, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 200-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på
ceskovgaard@e-box.dk  med emnet: ’Lige under overfladen 2016 tekst’



Sammen med jeres tekst skal du vedlægge en postadresse (ikke mail).
 

For yderligere information kan du gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.

 
God skrivelyst
 Bjarke

søndag den 14. januar 2018

3 gode grunde til ikke at gemme sine geniale ideer

Da Jeg er Frankenstein udkom var jeg virkelig glad. Selvfølgelig var jeg det.

Men jeg var faktisk også lidt frustreret.


Ikke på grund af forlaget, eller illustrator eller noget i den dur: De havde været fantastiske at arbejde med. Nej. Jeg var frustreret på grund af mig selv.


Jeg er Frankenstein var en ide jeg havde fået syv år forinden. Jeg havde bare ikke skrevet den. Jeg ville vente. Til jeg var bedre. Til jeg allerede var forfatter, til … Ja. Undskyldninger var der nok af.

Og det var det dummeste jeg nogensinde har gjort.




Du holder dig selv tilbage

Jeg er Frankenstein har egentlig ikke forandret sig synderligt siden jeg først fik ideen. Jeg fristes næsten til at sige at havde jeg skrevet den dengang, ville den have været sært identisk med hvordan den ser ud i dag. Selvfølgelig med nogle minimale ting, men ikke noget en redaktør ikke ville have kunnet hjælpe mig med.

Jeg har ikke et endeligt svar, for jeg har ikke en tidsmaskine. Men min hypotese er, at Jeg er Frankenstein, hvis jeg bare havde skrevet den lidt tidligere inden for de syv år, nok ville have banet vejen for mine udgivelser tidligere. Jeg skrev den bare ikke. Ideen var jo for god. Jeg ville vente. Tak for det, mig selv. Vi kunne have gjort det vi elsker, tidligere, hvis det ikke var for dig.
Så har du en ide, så skriv på den. Nu. I dag. Hold dig ikke tilbage.




Du stopper ikke med at få ideer

Penge taler man gerne om at skulle spare op. Så har man til pensionen eller en regnvejrsdag. Det er ikke det samme med ideer. Ideer kommer til en, det er en af vores kendetegn som forfattere. Der er ingen grund til at gemme dem til regnvejrsdage eller, som før nævnt, når vi er bedre.

De Dødes Cirkus udkom tidligere i år, og den er sådan en ide. Den er kun 5 år gammel, men stadigvæk. Jeg tænkte lidt som før, at den skulle gemmes til jeg var et rigtigt forfatternavn, og den altid kunne gavne til den tid.

Jeg er bare aldrig stoppet med at få ideer. Og imens lå De Dødes Cirkus bare og samlede støv. Indtil jeg faldt over den igen efter at have set en gyserfilm om klovne.
Så tænkte jeg at nu skulle det være.


Og sådan som den bog er blevet modtaget har jeg ikke fortrudt det. Men tænk hvis det havde været tidligere?



Ideen mister status

Ind til videre har det ikke haft andet end en personlig konsekvens. Min forfatterkarriere blev hele tiden udskudt fordi jeg gemte på mine ideer i stedet for at bruge dem. Det kan jeg leve med.
Det sidste punkt her er langt mere alvorligt. Ideer kan miste status.


Ideer er i en eller anden form et udtryk for den tid, de opstår i. Det er også derfor de kan minde om hinanden på kryds og tværs, og derfor at bestemte trends dukker op.

Det er bare træls hvis du bliver overhalet indenom. Jeg havde engang et manuskript til en slasher-gyser, der brugte de sociale medier og mobiltelefoner som et aspekt i det uhyggelige. Da jeg skrev den for 7-8 år siden fik jeg virkelig meget ros for dette – også selvom jeg ikke skrev godt nok til at den kunne blive udgivet.

Og jeg skulle selvfølgelig bare have gjort mig bedre, og skrevet den om så den blev bedre, det ved jeg godt nu. Men det gjorde jeg ikke, for jeg ville vente. Og havde i mellemtiden fået en masse nye ideer.
Men det betød også at der senere kom en lang række gysere, der gjorde præcis det samme. Bl.a. er jeg vild med at Netflix og MTV har lavet en tv-serie over SCREAM-filmene, der mere eller mindre bruger PRÆCIS de samme ideer jeg havde fået.


De har aldrig set mit manus. De har ikke stjålet det. Den slags er bare oppe i tiden. Og nu vil folk nok mest gå ud fra at jeg har bøffet det fra dem, end at jeg selv fandt på det for så mange år siden.


Så skriv dine ideer så snart de er klar til at blive skrevet. Nogle ideer SKAL ligge lidt. Men sørg for at de ligger fordi de skal vokse sig klar, og ikke på grund af at du har nykker.
Hvem ved, måske er det DET, der gør at du bliver udgivet?



God skrivelyst
Bjarke