søndag den 22. oktober 2017

Sword & Sorcery på Herlufsholm Fantasymesse

Fredag og Lørdag (20.-21- oktober) var jeg på Herlufholms Fantasymesse hvor jeg sammen med A. Silvestri holdt oplæg om Sword & Sorcery-genren, som jeg allerede før har fortalt er en genre jeg holder meget kær.

Genren er fantasy, men modsat de gudsudvalgte helte fra den episke fantasy, så er Sword & Sorcery-helten en ganske almindelig mand ligesom du og jeg.

Og hvis du er en ganske almindelig mand i et fantasy-land præget af onde troldmænd og monstre, så er der en god sandsynlighed for at dit liv på en bondegård ude i ingenting konstant er i fare. Derfor finder Sword & sorcery-helten gerne sin families gamle sværd for derefter at drage ud for at dræbe drager, troldmænd og alt muligt andet, der kan give ham gyldne mønter i lommen og en ung kvinde på skødet.



Vi kom også ind på hvorfor genren er relevant i dag, og nogle af guldkornene var bl.a. at fokus på everyday hero og the self-made man er vigtige elementer. Ideen om den udvalgte helt er ikke så spændende i dag, som ideen om helten, der ligesom os selv, kæmper os til de successer vi gerne vil opnå.

Livet er ikke som den episke helts stræben efter at redde verden. Hvis den episke helt fejler er der ingen frelse for nogen. Helten i Sword & Sorcery kan fejle – præcis som os – men han kan også rejse sig igen, og det er den visdom som genren bringer til bordet.



Det var en herlig oplevelse at fortælle om Sword & Sorcery, og hvor er jeg glad for at så mange mennesker mødte op! Vi fik faktisk fyldt salen! Det var super fedt. Tak fordi I kom :D

Derudover så jeg en masse interessante foredrag, bl.a. Nanna og Boris fra Tellerup, og selvfølgelig Nicole Boyle Rødtnes. Jeg fik også hilst på en masse kollegaer, og hilst på nogle nye, bl.a. den virkelig gode Julie M. Day som vi var så heldig at dele hotel med – det var nogle gode hyggelige snakke om fantasy, forfatterliv og Game of Thrones.


Tak for en fantastisk messe!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. oktober 2017

George Orwells 6 regler til sprog

George Orwell er forfatter til bl.a. 1984 og Kammerat Napoleon/Animal Farm.  Selvom han døde for snart mange år siden i 1950, så er han stadig den dag i dag en indflydelsesrig forfatter. Hans dystopiske overvågnings-historie 1984 bliver i dag stadig læst i skoler og som et bud på hvordan vores verden kan ende, hvis vi ikke passer på.

Som forfatter havde Orwell også nogle regler han altid tyede til. 6 styk for at være præcis. Og dem vil jeg gerne præsentere jer for i dag.



Regel 1: Brug aldrig et metafor eller sammenligning, du er vant til at se på skrift

I stedet for at skrive de metaforer alle andre bruger, så prøv at lave dine egne. Dit sprog bliver originalt, og ingen kan skyde dig i skoene at du har et uinspireret og kedeligt sprog.



Regel 2: Brug aldrig et langt ord, hvis et kortere er bedre

Eller kort fortalt: Et langt flot ord får dig ikke til at lyde klogere. Det får dig til at lyde arrogant. Fortæl din historie.



Regel 3: Hvis det er muligt at slette et ord, så slet det. Altid.

Det her gælder specielt ord som: blot, bare, jo og andre småord. De tager POW’et ud af sætningen.



Regel 4: Brug aldrig passiv sprog, hvis du kan bruge aktiv sprog
Skriv ”Manden kørte herfra i bil” frem for ”Manden er kørt herfra i bil.” Sætningen bliver kortere, og der sker noget.


Regel 5: Brug aldrig et fremmedartet, videnskabeligt eller slang-relateret ord, hvis du kender et almindeligt ord for det du vil sige.

Lidt det samme som med de lange ord fra før. Lad være med at vise læseren hvor klog og smart du er som forfatter. Vi er interesseret i historien, ikke i dig.


Regel 6: Står valget mellem at skrive noget elendigt eller at bryde reglerne – så bryd reglerne!

Og så skal man altid huske at i forfatterlivet er regler til for at blive brudt. Har du en helt perfekt grund til at bruge passiv sprog eller lange fremmedord, så gør det. Bare vær bevidst om hvad du laver!




Håber du kan bruge denne samling råd fra en af de gamle mestre.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. oktober 2017

5 skriveøvelser, der kan lære dig at lave realistiske karakterer, og hvorfor

I dag vil jeg gerne gå lidt mere praktisk til værks end jeg normalt gør. Derfor får I udover en masse forhåbentlig kloge ord også fem praktiske skriveøvelser, der vil styrke jeres karakterarbejde når I skriver fiktion.

Det er skriveøvelser jeg selv har brugt, og også stadig kan finde på at bruge, da de er gode til at løsrive en som forfatter fra teksten.




Skriv om en, der ser dig som sin værste fjende og hvorfor

Hvorfor er den god?: Vi tænker ikke altid over hvorfor folk skulle hade os, og måske er vi så heldige at ingen gør det. Eller også er der en derude, der måske lige synes du er den mest irriterende skabning på jorden.

Sådan tænker vi ikke normalt om os selv. Til gengæld kan det være en god ide at tænke sådan om sine karakterer, fordi man så skaber konflikt. Er der nogen, der hader din hovedperson, og hvorfor?

Fordi den her øvelse handler om dig selv bliver du udfordret til at tænke kreativt. Selvfølgelig har du ikke nogen sider, der er værd at hade - men det er jo ikke sådan had fungerer. Og i stedet for at lave figurer som hader en person bare fordi det skal de, så øver den her øvelse dig i virkelig at tænke over hvordan andre mennesker opfatter dig, og dermed også hinanden.




Skriv om en, der ser dig som sit største forbillede og hvorfor

Hvorfor er den god?: Det modsatte er selvfølgelig også gældende. Nogen har vildt let ved at sætte sig selv op på en piedestal, men jeg tror faktisk at størstedelen af os har svært ved det.

Den her øvelse er en træning i at finde noget som folk kan beundre i dig, og prøve at beskrive hvorfor de skulle kunne gøre dette. På den måde bliver det også lettere for dig at finde på grunde til at karakterer i din historie skulle beundre din hovedperson.

Folk beundrer jo ikke bare dig fordi du er dig, de beundrer dig for noget du kan, gør eller tør. På samme måde bliver du nu trænet i at finde ind til den kerne i din hovedperson, og skabe realistiske venskaber, beundringer OG måske endda kærlighedshistorier.




Beskriv en cafe på en realistisk måde, men gør scenen uhyggelig

Hvorfor er den god?: Ha, det lyder sgu da let nok. Men husk på at det skal være realistisk. DU må ikke lade det være om natten hvor man er der alene. Du må ikke lade det være en gal øksemorder, der har fanget hovedpersonen der.

Det skal være en ganske almindelig befolket cafe, og din hovedperson skal bare synes det er det mest uhyggelige sted i verden.

Øvelsen her er todelt. Den første øvelse her træner dig i at lave en stemme, der er unik og har noget på færde. Der er ikke noget uhyggeligt i din cafe, men din hovedperson føler at der er det. Det er en interessant fortællerstemme lige der.




Beskriv den samme cafe på en realistisk måde, men gør scenen romantisk

Hvorfor er den god?: Her er anden del af øvelsen så. Beskriv den præcis samme cafe. Der er ikke sket nogen ændring rent fysisk, men nu skal din hovedperson bare opleve det som det mest romantiske sted i verden.

Øvelsen er god til at træne skift i hvordan personer oplever ting, samt øve dig i at bruge sproget til at vise din fortæller og dennes sindsstemning.

Samtidig er det en god træning i at gøre dagligdagen farvet af sindsstemning. DU har lige beskrevet samme scene både uhyggeligt og romantisk - det kræver alligevel noget!




Skriv en scene med en date - lad dialogen vise at de to går helt fejl af hinanden, men uden at de opdager det!

Hvorfor er den god?: Den her øvelse træner dig i at skrive realistisk dialog. Tit og ofte taler vi til hinanden med skjulte motiver. Måske gider du egentlig ikke tale med onkel Kjeld, men vil også gerne være høflig. Onkel Kjeld vil rigtig gerne fortælle dig om da han var ung og arbejdede på fabrikken, måske mest fordi du i hans øjne spilder tiden med den der forfatterdrøm.

Sådan taler vi mennesker. Om det er eksemplet overfor, eller om det bare er Peter, der siger ja til en masse opgaver på arbejdet, fordi han bare skal på toilettet og det går hurtigere at sige ja.

Og det skal du prøve. Så skriv en scene med to mennesker, der vil have to vidt forskellige ting ud af daten, men uden at de er klar over den andens mål. Vil han giftes og have børn? Vil hun bare have sex? Hvad sker der og hvad siger de?

Bare husk på at du under ingen omstændigheder må afsløre det for de to datende.



Så kom i gang med at lave nogle skriveøvelser! Jeg håber i hvert fald de her øvelser kan bruges, og at du forhåbentlig får nogle gode, sjove og brugbare scener ud af det!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 2. oktober 2017

Stå på skuldrene af mestre – om at stjæle litterært

Du må ikke stjæle er der en af de ti bud, der siger. Det er så vidt også rigtig. Du må ikke stjæle. Heller ikke som forfatter.

Jeg kan ikke bare tage Spektrum-serien og sige at jeg har skrevet den. Eller det kunne jeg da godt, men nogen ville vide bedre. Og så ville jeg blive beskyldt for at lyve og være en tyv.

På samme måde hvis jeg tog en anden forfatters værk, og skrev en næsten præcis kopi. Denne gang ville det jo være min historie, men det vil stadig være meget tydelig at den er stjålet et sted fra.


Men hvornår må forfattere så egentlig stjæle?


Mestrene

Før vi kan finde ud af hvornår man må stjæle skal vi finde ud af hvem vi skal stjæle fra. Og her skal man stille sig selv spørgsmålet: Vil jeg stjæle fra de rige eller de fattige?
Der er en logik i at stjæle fra de rige. Dem, der bliver hyldet. Dem, der bliver læst. Mestrene.
Godt.

Men hvad vil det sige at være mester?

Det kan være mange ting. Selvfølgelig kan det betyde at man kun stjæler fra de store litterære klassikere, men det kan også være mindre end det.



En historie som legoklodser

Min roman Jeg er Frankenstein er inspireret af netop Frankenstein-historien, men derudover har den ikke meget mere til fælles med sit oplæg (eller har den?).

Jeg har altså ikke bare stjålet historien og kaldt hovedpersonen Hansensten, og så sagt at nu er det min egen.


Nej. Jeg har taget de grundelementer jeg godt kunne lide, og så har jeg splittet dem ad som legoklodser, og blandet dem med andre.

Jeg er Frankensteins opbygning er en klassisk mand på flugt skal opklare noget, og har altså mere til fælles med fx Jason Bourne-serien. Til gengæld hedder pigen i historien Eliza (Elisabeth var Victor Frankensteins kone i originalværket), og min hovedperson Franks far hedder for resten også Victor – opkaldt efter den gale videnskabsmand himself.



At stjæle fra andre medier


Faktisk behøver du ikke kun låne fra andre bøger. Det kan også være film, musik … you name it. Min første roman City Surfer har en intro og outro stærkt inspireret af filmen Trainspotting.

Jeg ved godt at bogens målgruppe (9-12 årige) nok ikke vil forstå denne reference i første omgang – men forhåbentlig kan den så vende tilbage hvis de engang ser filmen? Og ellers er det bare en pissefed scene. Det kan jeg leve med.



På samme måde med min roman De Dødes Cirkus. Den er inspireret af en film kaldet Clown. Det eneste de har tilfælles er en besat klovnedragt.

Men det var den film, der fik historien i gang: Jeg tænkte at jeg kunne gøre det bedre end filmen, og jeg fandt endelig en måde at lave body horror til de 9-12 årige læsere.

To fluer, et smæk.



En advarsel til den litterære tyv

Jeg kan ikke lide at løfte pegefingre, men tænker at det kan være nødvendigt lige i dette tilfælde. For det jeg taler om her skal vi måske mere kalde inspiration. Det er et godt ord, du lader dig inspirere af andre til at gøre dit eget materiale bedre.

Men spørg altid dig selv: Hvordan ville du have det hvis andre gjorde det her med dit? Specielt forfattere skal leve af deres ideer, og sælge bøger på dem – og det skal man respektere.

Så pas på at du rent faktisk lader dig inspirerer, men laver dit eget – og ikke bare kopierer for at få del i andres indtægt.



Branchen er stor nok til os alle, hvis bare vi giver rum til hinanden .




God skrivelyst
Bjarke

søndag den 24. september 2017

Konkurrence og en Q&A

Vil du gerne vinde et eksemplar af min roman Standby? Og mere vigtigt, har du et spørgsmål du altid gerne har villet stille mig? Både som forfatter og som del af Skrivekrampe.dk.

Så har du muligheden nu, for både på min instagram og forfatter-facebook holder jeg en konkurrence hvor du kan vinde et eksemplar af Standby. Det eneste du skal gøre er bare at skrive et spørgsmål til mig.

S
pørgsmålene vil senere blive brugt i en Q&A-video eller to, som bl.a. bliver offentliggjort her på Skrivekrampe.dk.


Så hvad venter du på? Skynd dig at gå ind på enten facebook eller instagram og stil mig det spørgsmål, du altid har drømt om at stille mig!


God skrivelyst
Bjarke



PS. Husk også at du inden længe kan opleve mig sammen med forfatter A. SilvestriHerlufsholm Fantasy-messe, hvor vi bl.a. skal tale om Sword & Sorcery-genren og novellesamlinen Mørke Guders templer hvor vi begge er med.

Vi går på scenen: d. 21. oktober på Loftet kl. 10.30, og det kunne være fedt hvis I kikkede forbi.

mandag den 18. september 2017

3 råd til hurtigt at få en ide

Nogle gange kan det være svært at få ideer, også selvom man virkelig gerne vil skrive. Jeg har en række kreative indspark jeg bruger, og dem har jeg prøvet at formulere ned til tre råd her.

Det skal siges at jeg ofte bruger de her råd til at få ideer med når jeg skal i gang med at skrive. Langt fra alle af dem bliver til romaner eller noveller, men nogle gange er ideerne så gode at det sker. Andre gange var de bare sjove at skrive



#1 Læs letfordøjelig faglitteratur

Der findes tonstunge bøger om alle emner i verden. De er hårde at komme igennem, og det tager lang tid før man kan føle sig klog på bare et eller andet.

Gudskelov findes der også lettere faglitteratur. Jeg har i lange perioder haft abonnement på både Illustreret Videnskab og Historie-bladet.

Det ene blad er god til science fiction, det andet til historiske romaner og fantasy. Så vil du gerne skrive noget i den retning, så gå ned i din lokale kiosk og køb et blad.

Det du så gør er, at du læser indholdsfortegnelsen igennem: Er der noget der interesserer dig? Læs artiklen. Interesserer det dig stadig? Kan du lave en historie om det? Hvordan formidler du egentlig præcis samme viden, bare i en fiktionstekst?

Det er en skide god øvelse til at omsætte sin research, og så er det bare en sjov måde at få ideer på.
Skriver du realisme så køb et eksemplar af Ekstrabladet eller BT. Deres artikler spiller på frygt eller sensation, og der er altid guf til et eller andet.



#2 Gå på biblioteket

”Det gør jeg da tit!” siger du nok. Ja, men denne gang skal du gå anderledes til værks. Du skal ikke finde bøger du godt gad at læse. Du skal finde bøger du godt gad at skrive!

Ja, de er allerede skrevet når de står på biblioteket.  Men glem alt om bogstaver for nu. Du skal gøre det, man ellers har fået at vide man ikke må: Døm bøgerne på omslaget!

Ja. Du skal gå på jagt efter seje omslag. Led over alt, gerne i børnesektionen for de har altid meget eksplicitte forsider! (modsat fx Jojo Moyes – bøgerne er gode, forsiderne er fine, men så meget opdagelse er der ikke til denne øvelse).

Saml en stak lækre forsider og lån bøgerne, eller tag billeder med din mobil hvis du ikke vil slæbe/glemme at aflevere.

Og så er det bare at komme i gang. Gå hjem, sæt dig og skriv den historie der falder dig ind når du ser den forside. Glem titlen hvis den ikke giver dig noget.

Får du lavet noget godt, kan du jo altid låne den originale bog og sammenligne.



#3 Tag en tur med bussen

Eller et hvilket som helst andet offentligt transportmiddel, det er ikke så vigtigt hvad.
Det du skal gøre er nemlig at kikke på mennesker. Hvem kører med bussen? Hvordan ser de ud? Hvor er de på vej hen? Hvor er de på vej fra?

Ideen med øvelsen er så at du ved at observere dem skal finde beviser på dine svar. Har den unge kvinde en kage fra Lagkagehuset er hun måske på vej til fødselsdag. Har hun gummistøvler på selvom solen skinner? Måske er hun marinebiolog? Eller bare pædagog?

Det er en fantastisk måde at finde på nye personer på, samtidig med at det træner ens deduktive evner og øver en i at vise i teksten hvem personen er. (når du skal bevise at hun er marinebiolog og så finder gummistøvlerne øver du dig i show don’t tell).

Personerne fører måske ikke en historie med sig, men de fører små mikro-personkarakteristikker med sig, du måske kan bruge en dag du har en roman at skrive på – der bare lige mangler en bifigur!

Det var mine tre bedste råd til at få ideer. Håber de kan bruges 

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 10. september 2017

Romanskrivning som sportsgren

Når folk spørger hvordan man skriver en bog prøver jeg altid at finde ud af om de mener det rent tekniske, eller om de mener hvordan man overhovedet får samlet det gigantiske koncept, der er romanskrivningen, og gør det til et færdigt produkt.

Det er svært at svare på når man taler om romaner. Derfor elsker jeg at sammenligne det med sport, for det er faktisk de samme dynamikker, der er på spil når du gerne vil være professionel fodboldspiller.



Træn hver dag

Du kan godt lide at skrive. Og når du lige får tid en gang imellem, så skriver du da også en masse sider. Det kunne være fedt hvis det engang blev en roman, men ind til videre er det bare en masse tekststykker du har arbejdet på i mange år.

Det er rigtigt fint. Det er ligesom når man en gang imellem spiller fodbold med vennerne. Det er hyggeligt, man har måske lidt talent, men man gør det faktisk mest for hyggens skyld. Du har heller aldrig hørt om en, der blev opdaget på den her måde, og fik lov til at deltage i de store kampe.

Nej. Vil du være professionel fodboldspiller (eller forfatter) så kræver det at du træner. Hver dag.
Så kom i gang. Udfordrer dig selv. Find ud af hvor meget du kan skrive i løbet af en dag, og hold dig til det. Pres dig selv nogen gange.


Bare sørg for at holde dig i form, for ellers kommer du ikke til at deltage i de store kampe.



Sæt dig ind i spillets regler

Jeg har spillet fodbold med nogle venner engang. Det er ikke det jeg gør mest af, men jeg har sparket til en bold og kan godt drible hvis det virkelig gælder. Men jeg skal heller ikke på landsholdet.
Til gengæld vil jeg gerne være professionel forfatter. Derfor har jeg sat mig ind i to ting. Skrivning og forlagsliv.


Skal jeg skrive i en genre sætter jeg mig ind i genren, dens regler, virkemidler og opbygning. Måske vil jeg gøre noget andet end det andre har gjort, måske vil jeg gøre noget af det samme – pointen er, at fordi jeg bliver bevidst om det, så har jeg lettere ved at gøre det originalt. Jeg ved simpelthen hvad jeg laver.

Det svarer lidt til en tømrers uddannelse. De lærer rent faktisk at lave det de skal, og det skal du også som forfatter.

På samme måde er det en god ide at sætte sig ind i forlagsverdenen og hvordan hele det aspekt fungerer. Om du så vælger at blive udgivet gennem dem eller være selvudgiver, så er det bare godt at vide. Hvad er en lektørudtalelse? Hvordan kontakter man et forlag? Hvordan markedsfører man sig selv? Hvad kan du forvente af biblioteker og forlag? Hvad forventer de egentlig af dig?

Sæt dig ind i den slags ting, så er du nemlig forberedt når du står i det, og folk vil gå ud fra at du er en professionel, der ved hvad du taler om.



Forbered dig til den store kamp

Du har en skriverutine, og du har sat dig ind i håndværket. Det er godt, nu er du på vej. Nu er du fodboldspilleren, der træner regelmæssigt, og som kender til spillet og ved hvordan det fungerer, både indenfor og uden for banen.


Nu skal du bare opdages.

Hvordan man bliver opdaget er der ikke ét svar på. Nogle sender ind til forlagene og håber at de kan lide det man skriver. Andre selvudgiver, og arbejder så hårdt på at blive opdaget af læserne.

Der er ingen af de to metoder, der er lettere end de andre. Det er en smagssag, og der er fordomme og fordele knyttet til begge tilgange.


Men når du er blevet opdaget, og har en fysisk bog i hænderne, hvad så?

Ja, nu skal du til alt det andet som fodboldspillere laver uden for banen. Du skal networke med andre i branchen og sørge for at de ved hvem du er. Du skal lave en person ud af dig selv, bl.a. gennem hjemmeside og sociale medier. Jo mere skarpskåret den her person er, des bedre – så ved folk præcis hvordan de skal huske dig!


Så hvad venter du på? Begynd din træning med det samme, litteraturens Messi opstår jo ikke af sig selv!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 3. september 2017

Scene-redigering – sådan gør du

Når man har skrevet en historie starter det hårde pille-arbejde, nemlig redigeringen. En del af denne er at gå sin historie igennem scene for scene for at se om de egentlig holder vand i forhold til plottet. En svær disciplin, for man har jo skrevet scenerne – så bliver de da også nødt til at være vigtige! Ikke?

Dette er de spørgsmål jeg spørger mig selv, når jeg redigerer en historie. De gør til tider ondt, men historien bliver bedre af det.
 
 
 
Påvirker denne scene plottet?

Det er det første spørgsmål man skal stille sig selv. Det er en låner fra filmens verden, hvor man kun havde et vidst antal minutter at lave en historie på – så skal hver scene tælle!
 
Selvom man har en del mere frihed pladsmæssigt i bøger, så kan det stadig være et godt spørgsmål at stille sig selv, for læsere læser gerne en historie for dens handling, og er scenen ikke relevant for handlingen, så kan de komme til at kede sig, og potentielt lægge din bog fra sig.
 
Så har scenen intet at gøre med plottet, så skal den væk.


 
   Kan scenen fjernes uden problemer?

Det er beslægtet med første spørgsmål, men går skridtet dybere. Er du lidt ligesom mig, så vil dit første svar til første spørgsmål altid være: ”Nåh, ja. Men de får da den her lille information at vide, og uden den …”
 
Og det er her andet spørgsmål kommer ind. Kan den ene vigtige information skrives ind i en af de førliggende eller følgende scener, hvorfor gør den så ikke det? Du sparer plads, og gør de scener stærkere, i stedet for at levere en vigtig information, i en scene, der ikke er yderligere beslægtet med det der plot.
 
Gør det stadig for ondt at skulle slette scenen, så må du arbejde med den. Måske kan du finde på noget plot-relevant, der kan ske. Måske kan du sløjfe et tidligere kapitel, der kun er der for at give plot-info, men egentlig ikke rigtigt er en scene – slå dem sammen! Så har du en scene, der samtidig giver en masse plot, og ikke enten eller.
 
 
 
Kan jeg gøre denne scene stærkere/vigtigere for plottet

Jeg har allerede nævnt det før. Vil du ikke slette scenen, så må du gøre den stærkere. Her er der to ting du skal lægge mærke til:
  • Er scenen kun info-dumping, hvor læseren får en masse info uden at der er en egentlig scene med handling? En lang gennemgang af en piges barndom, og hvordan den har påvirket hendes nuværende situation er ren info-dumping, og ikke en egentlig scene med handling.
  • Er scenen ren handling, uden at det har relevans for plottet? To piger, der sidder på en cafe og snakker om noget uskyldigt er IKKE plot-relevant, også selvom det viser hvordan de to piger hygger sig.

De to eksempler er fra samme historie. Den ene har scene uden plot, den anden har plot uden scene. Den øverste er sådan set vigtig fordi den giver kontekst til en historie, men den fungerer ikke i sin nuværende form, det er tell og ikke show, for at bruge et fortærsket begreb.

Slår du dem sammen har du show i en scene mellem to veninder, hvor du kan få deres samtale til at afspejle hovedpersonens minder og påvirkning fra barndommen. Pludselig har vi en spændende scene hvor der er noget på spil.
 

 
Startede scenen for tidligt? Slutter den for sent?

Hvornår er en scene en scene? Det er et svært spørgsmål, men ofte kan man se på det sådan her:

Har historien en masse ligegyldigt information og beskrivelser i starten, så starter den for tidligt.
 
Det skal ikke tage meget mere end tre linjer at slå scenen an, og SÅ skal der også komme noget, der giver os lyst til at læse scenen.

Det samme gælder dialoger. Har du en masse hej’er og hvad så’er med, så starter du nok for tidligt – cut to the point!

Hvornår ved man så at en scene er slut? Når du har fået sagt det du gerne vil med scenen, men mens der stadig er en spænding tilbage. Det nytter ikke at de to piger på cafeen bliver bedste venner til sidst, hvis de har skændtes. De må gerne forsones, men der skal være en gnist af spænding – der får os videre i historien.

Og det fører mig til sidste spørgsmål.
 
 

Hvad er læserens grund til at læse næste scene?

Fordi han gerne vil have forløsning på/opklare … Hvis ét af de to spørgsmål ikke knytter sig til slutningen af din scene, så må du kikke på scenen en gang til. Hvis du lukker historien af ved dræbe plottets drivkraft, så er scenen ikke stærk nok.
 
En scene skal være vigtig for plottet, have et dramatisk aspekt OG skal ende med at læseren har lært noget, der får ham til at ville opklare mere i forhold til dit plot og hovedpersonerne deri.
 
Det kan være en rigtig svær opgave at scene-redigere, og som jeg sagde, nogle gange kan det gøre rigtigt ondt. Brutale tilfælde kan resultere i karakterer, der bliver skrevet ud fordi deres eneste grund til at være i historien, var én ting, som en anden biperson lige så godt kunne gøre. Brutalt, men det er bedre sådan. For plottet.
 
 

God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 27. august 2017

4 tips til at skrive dystopier

I dette indlæg vil forfatteren Nicole Boyle Rødtnes komme med lidt skrivetips til, hvordan du kan skrive dystopier. Hun har selv skrevet YA-serien ”Ilttyv”.


Hvad er en dystopi?

Men hvad er en dystopi overhovedet? Helt kort sagt er det en historie, der foregår i en nær eller fjern fremtid, hvor noget er ”gået galt” eller har udviklet sig i en negativ/dyster retning.

I min serie ”Ilttyv” har en katastrofe efterladt verden fyldt med stråling og forurening, så vi ikke længere kan trække vejret normalt, men må gå rundt med ilttanke på ryggen. Ilt er derved blevet en handelsvare, sådan så alle mennesker hver dag skal kunne betale for deres næste åndedrag.
Det betyder, at de rige kan pumpe deres huse fyldt med ilt og leve, som vi gør nu, mens de fattige dør på gaden, når deres ilttank løber tør.
I Ilttyv oplever vi altså en mørk og barsk fremtid, hvor der er et stort skel mellem rige og fattige. Og dette er et eksempel på, hvordan en dystopi kan se ud. Men hvordan skriver man så en dystopi?



Tip 1: Lav en fremskrivning af et eksisterende problem

Hvis du mangler ideer til din dystopi, så kig på nogle af de problemer, som du synes, der er i verden og lav en ”fremskrivning” dvs. prøv at forestille dig, hvis det problem bare voksede og voksede. Hvordan ville verden så se ud?

I Ilttyv blev jeg inspireret af, at vi i den vestlige verden bliver mere og mere grådige. Alt kan købes, hvis man har penge nok. Og det fik mig til at tænke på, at hvad hvis ilt blev en handelsvare. Ideen til katastrofen der ødelagde verden kom efter atomulykken i Fukushima i 2011.



Tip 2: Definer dit univers

Når du ved, hvad det er for et problem, du vil lave en fremskrivning af, så begynd at brainstorm på, hvordan denne fremskrivning vil sætte sit præg på verden. Tænk både i de store politiske og globale rammer, men også helt ned på hverdagsplan.

I ilttyv måtte jeg fx tænke over alt fra, hvordan deres ilttanke så ud, til hvem der distribuerede ilten.  Sørg for at komme hele vejen rundt. Jo mere du ved om universet, jo mere helstøbt bliver din fortælling.



Tip 3: Det ulmende oprør

Men hvad skal det så handle om? Et fælles træk for mange dystopi-bøger er at man tit følger en eller flere personer, der bliver involveret i en form for oprør. I ilttyv møder vi fx de to søskende Troy og Shay som bliver en del af en oprørsgruppe mod styret, da de opdager at styret har skjult oplysninger for dem i årevis for at kunne undertrykke dem.

Så når du kender dit univers, så overvej hvilke personer, der kommer i klemme i det. Er der nogen, der bliver udnyttet af andre? Nogen der har fået frataget deres rettigheder? Og hvad ville der skulle til for at de begik oprør mod ”styret” eller ”systemet”?



Tip 4: Alt skal ikke være trist, husk lyspunkter

Dystopier er næsten som navnet afslører ofte triste og mørke historier. Det er det, der drager mange til at læse dem, men husk når du skriver, at alt ikke skal være mørkt og forfærdeligt.

Du er nødt til at lave nogle lyspunkter undervejs, så folk ikke drukner i alt det triste. Hvordan du laver de lyspunkter er op til dig, det kan være en sjov biperson, en smuk kærlighedshistorie, et rørende bånd mellem to søskende eller noget helt fjerde.



God skrivelyst!
Om Nicole Boyle Rødtnes


Nicole Boyle Rødtnes er født i 1985 og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Nicole har skrevet en lang række bøger for børn og unge bl.a. serierne ”Ilttyv”, ”Elverskud” og ”Zombie-jæger” samt de realistiske ungdomsbøger ”Hul i hovedet”, ”XY” og ”Ar fra mit glemte liv”.

søndag den 20. august 2017

3 spørgsmål forfattere altid bør stille sin historie

Når man skriver kan man sagtens blive fanget af sin egen historie eller personerne deri, og så glemmer man måske at der også er brug for handling og spænding.

I stedet for altid at skulle begynde på lange analyser af sin historie for at finde ud af hvor man er gået galt, så kan det nogen gange være nok bare at stille sig selv 3 simple spørgsmål.

Det er de spørgsmål som en læser ofte stiller til en historie, og har man et godt svar, så er der ofte også spænding. Spørgsmålene virker både på hele historier, og enkelte scener. Har du en scene, du føler måske dræber spændingen eller lignende, så stil dig selv de følgende tre spørgsmål.



Hvem er ude efter hvad?

Er hovedpersonen på jagt efter noget? Et magisk sværd, en diamant, en rapper-karriere? Eller er det skurken, der måske er ude efter noget? Nazisterne er ude efter dommedagsvåbnet, den korrupte politiker er ude efter magten …

Meget mindre kan faktisk også gøre det. Der er en Kaj-kage tilbage, og alle tre mennesker omkring bordet er ude efter den!

Nogen skal være ude efter noget, for ellers er alle tilfredse – og så er det kedeligt.



Hvorfor må de ikke få det?

Hvorfor er det så vigtigt for de andre involverede at personerne ikke får dette? Ridderen må ikke få det magiske sværd, for så kan han bekæmpe skurkens drager – derfor prøver skurken at stoppe ham! Drengen, der drømmer om at blive rapper, skal ikke have lov til at blive rapper, for hvad så hvis han glemmer alle sine venner nu hvor han er berømt?

Det samme med nazisterne, får de dommedagsvåbnet går verden under – det må sgu da være den ultimative mission for Indiana Jones!

Og de andre må ikke få Kaj-kagen fordi Karen har haft en virkelig dårlig dag. Dårligere end alle andre, og derfor har hun fortjent den!



Hvad rager det mig?

Dette spørgsmå spørger de fleste læsere sig altid om, og kan de ikke finde svaret, så opgiver de bogen. Historien om det magiske sværd skal være vigtig for læseren, noget skal være på spil. Måske har skurken bortført heltens familie? Måske har den rappende knægts far selv drømt om at blive musiker, og måtte se det falde til jorden. Det giver vores helt sympati i sin mission, og dermed får vi lyst til at følge hende.

På samme måde skal vi føle for Karen, og forstå hvor hård en dag hun har haft, med chefen, der fyrede hende, buskortet, der blev stjålet, nøglen der knækkede så hun ikke kunne komme ind i lejligheden – vi skal forstå hvor hårdt det er for Karen, for så føler vi at hun har fortjent den Kaj-kage. Og Så læser vi videre for at se retfærdigheden ske fyldest.


Så består din historie de her tre spørgsmål?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 13. august 2017

Konkurrence. Kan du skrive en erotisk roman?

SAGA, Lindhardt og Ringhofs digitale forlag, har i samarbejde med den nye platform, Unite & Write, indledt jagten på Danmarks kommende stjerneforfatter inden for erotisk litteratur.

Det sker med en skrivekonkurrence, som vil køre frem til d. 1. oktober.

Sådan deltager du
  • For at deltage, skal du uploade dit bidrag på siden www.uniteandwrite.com
  • Bidraget skal være dem i hænde senest d. 1. oktober kl. 05:59.
  • Omfanget skal være 130-150 sider (max. 300.000 anslag i alt).

Konkurrencen slutter den 1. oktober 2017 kl. 6:00.


Præmie
I løbet af efteråret vil SAGA og Unite & Write læse de indsendte bidrag. Vinderen kåres på Bogforum i Bella Center til november, og serien udgives digitalt i foråret 2018.

Præmien er en udgivelsesaftale hos L&R SAGA. Udgivelsen vil bestå af en e-bog, lydbog og print on demand. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.



Ved deltagelse i konkurrencen gives samtidig samtykke til registrering af navn og øvrige nødvendige kontaktoplysninger. De oplysninger, som afgives i forbindelse med kampagnen, vil kun blive brugt i denne sammenhæng. Data kan ikke bruges af tredjepart.

Unite & Write kan du læse mere om på deres hjemmeside:  www.uniteandwrite.com – selvom de på deres facebook-side skriver at siden skulle være åbnet, ser det pt. ud til at vi må vente lidt endnu på noget egentlig indhold.


Men hvad siger du? Skal du skrive Danmarks svar på Fifty Shades?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 6. august 2017

To gode muligheder til forfattere

Det er som om der sker en masse på børnelitteratur-markedet. To lidt specielle af disse vil jeg gerne dele med jer, nemlig Global Meva og Forlaget Lær & Lev.

Jeg ved ikke meget om nogen af dem, men synes bestemt det kan være værd at undersøge hvis deres projekter fanger jeres interesse. Bare husk på at det altid er en god ide at kontakte at høre om projekterne, hvis man savner viden.



Global Meva savner forfatter til børneunivers!

Vil du vinde 4000 kr. så kan du nu deltage i Global Mevas konkurrence.

Global Meva er et dansk-baseret firma, der vil etablere et stort børneunivers, hvor de på nuværende tidspunkt har brug for en forfatter til at skabe den tekstmæssige baggrund til dette univers. Er du altså interesseret i sparring med marketingsfolk og lignende om at skabe et stort børneunivers, så er det her din chance!

Hvad vil de have?

  • At du skriver for 6-10 årige
  • 1 side hvor du kort beskriver dit univers
  • 1 karakterbeskrivelse
  • 2-4 sider, hvor du tager læseren med på historien ud fra ovennævnte karakter
  • Det skal helst skrives på engelsk, men dansk bedømmes på lige fod.

Historien skal sendes inden 31 august og indsendes til: competition@globalmeva.com med dine kontaktoplysninger.

Vinderen findes i løbet af september.

Derudover står der ikke meget om dem eller universet, så lyder det interessant ville jeg helt sikkert tage kontakt til dem og høre mere om deres planer, så du kan levere et produkt, der passer deres vision.

Læs om projektet på deres hjemmeside HER.



Forlaget Lær & Lev søger læsebearbejdede børnebøger

Forlaget Lær & Lev søger forfattere til deres bøger til børns egen læsning. Er du interesseret i at skrive letlæsning er det altså nu du skal slå til.

Målgruppen er børn fra 6-15 år, og historierne skal være i øjenhøjde med børnenes eget univers.

Sproget i bøgerne skal være uhøjtideligt og vil blive didaktisk gennemarbejdet. Det betyder altså at der også er en masse at lære i denne opgave, hvis man drømmer om at skrive bøger, der får børn i gang med at læse!

Forlaget fokuserer meget på digitale produkter, så det er ikke sikkert at ens manuskript vil blive udgivet på andre måder end digitalt så vidt jeg kan forstå? Dette skal man selvfølgelig overveje hvis man vil være en del af dette projekt.


Hvordan gør du?

Forlaget vil gerne se noget tekst-materiale fra dig. Umiddelbart fremgår det ikke om de er interesseret i et helt manuskript, men er det noget for dig ville jeg prøve at tage kontakt til Jonas@laerlev.dk



Det var alt for mig for denne gang. Nu vil jeg bruge resten af ugen på at komme mig over en fantastisk uge på Brønderslev Forfatterskole, hvor jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes lærte 12 helt fantastiske unge mennesker at skrive fantasy.

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 31. juli 2017

Underviser på Brønderslev Forfatterskole

I dag bliver der ikke noget langt indlæg fra min side, da jeg er på Brønderslev Forfatterskole sammen med Nicole Boyle Rødtnes for at afholde et kursus i Fantasy og novelleskrivning.


Det er et stykke tid siden at jeg har undervist sidst, og nøj hvor har jeg savnet det. De fantastiske børn, med de gode ideer, de gode spørgsmål og hvordan det hele går op i en højere enhed når man arbejder med børnene på vejen mod en færdig novelle.




Jeg lover at der kommer et mere fyldigt indlæg fra mig på næste mandag!

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 23. juli 2017

Hvilken type bog vil du skrive?

Når jeg giver sparring til nye forfatterspirer, der gerne vil skrive en bog, så er det første jeg prøver på altid at finde ud af hvad det egentlig er de gerne vil skrive. Det er smart, fordi jeg både letter mit eget arbejde som sparringspartner, men også deres, da jeg meget bedre kan hjælpe dem i rigtig retning fra starten af.

Men hvad gør jeg så, når jeg tager denne meget vigtige første snak om en bog? Jo, jeg stiller tre meget vigtige spørgsmål.
 
 
 
Er der en historie du finder på eller er det en historie fra virkeligheden?

Det er altid vigtigt at nå frem til. Har du en historie om Susie fra Tappernøje eller Riego fra Dragekysten? Eller handler historien faktisk mere om dig eller din tipoldefar Bendt?

Hvis de vil skrive en komplet fiktiv historie, så begynder jeg her at fortælle dem om spændingskurver og personkarakteristikker og alt det andet spændende fra forfatterens værktøjskasse.

Svarer de til gengæld at historien handler om dem selv, en oplevelse eller en tipoldefar, så prøver jeg at spørge mere ind til det.

Ønsker de at det skal være klart at det er deres historie? Skal hovedpersonen i bogen være forfatteren til bogen? Svarer de nej, så begynder jeg igen at inddrage spændingskurver og personkarakteristikker, med fokus på at lave en ny hovedperson, der kan fortælle deres historie bedst muligt, samtidig med at den løsriver sig fra forfatteren som person.

Svarer de, at det da selvfølgelig skal være dem selv, der er hovedpersonen, stiller jeg dem et nyt stort spørgsmål.
 
 
 
Er der en historie, eller er det bare tanker?
Kan du fortælle mig hvad din historie handler om, siger jeg gerne til forfatterspireren. Han eller hun begynder så at fortælle en masse, og det er nu mit job at høre om der er en historie i det hun fortæller – altså en tydelig begyndelse, midte og slutning – eller om det kun handler om tanker og følelser.
Er der en tydelig historie, fortæller jeg selvfølgelig hvordan man arbejder med denne ud fra spændingskurver og alt det andet. Jeg prøver også altid at gøre opmærksom på at biografier ikke altid overholder reglen om at ”sådan skete det”, mest af alt fordi vi som mennesker heller ikke selv overholder den regel når vi genfortæller. Dette kan du teste ved at lade en ven fortælle om en situation i begge har været i – I vil højest sandsynligt kunne genkende historien, men der vil være forskelle i opfattelsen.

Dette skal man også huske på hvis man vælger at være selv-biografisk: Du ser helt klart dig selv som helten, og er det en historie om dine oplevelser med noget (fx arbejdsløshed eller Staten eller en dårlig arbejdsplads), så kan du risikere at der er lige så mange historier mod dig!

Jeg har enkelte gange hørt forfattere udgive en bog hvor de ligger et socialt fællesskab for had, for derefter at det hele vender på hovedet fordi det her fællesskab OGSÅ har stemmer. Der er ikke noget værre end når de får mere taletid af at tale dårligt om dig og din bog.

Så det skal man tænke over, når man vælger at tage fat i sine egne oplevelser uden at fiktionalisere dem først.
 
 

Vil du skrive et essay, en roman eller en biografi?

Det sidste spørgsmål er det vigtigste inden jeg ved præcis hvordan jeg skal hjælpe forfatterspireren. Nogle gange har jeg allerede fået svaret. Handlede historien fx om Riego fra Dragekysten ER det sgu nok en roman, medmindre vedkommende er meget forstyrret.

Spørgsmål to kan faktisk også have afgjort for mig om der er tale om en biografi eller selvbiografi, og så kan jeg også sagtens tage fat på sparringen derefter.

Det sidste spørgsmål her er mest af alt til hvis du mener at din bog skal handle om dig selv og dine tanker, uden at det nødvendigvis er koblet op på fakta, et plot eller andet håndgribeligt.

Så er det ikke en faglitterær bog du vil skrive. Det er heller ikke en roman, for der mangler plot. Selvbiografier mangler også en håndgribelig historie, så det er det heller ikke.
 

Og så kommer Essayet. Så snart man spørger om det er det, de ønsker at skrive, bliver forfatterspirerne gerne lidt blege. Men samtidig kan de også gerne godt se, at de mangler alle de andre elementer til, at det kan være noget andet …
 
Og så anbefaler jeg dem gerne at hvis de virkelig ønsker at skrive om det her emne, så skulle de måske starte med at oprette en blog. Essay-bøger er svære at få afsat nu om dage, og med en blog kan du lettere opbygge en læserskare, der er trofast fordi du opdaterer jævnligt. Med tiden kan du så vælge at lave en bog om dit emne, eller samle dine indlæg i trykt form – og så vil du allerede have en læserkreds.
 
 
 
Hvad er min pointe med det her indlæg? Jeg tror at de fleste læsere på min side allerede kender forskellen på de her genrer, så hvorfor er det vigtigt?

Fordi vi som forfattere tit bliver mødt af de her forfatterspirer (let’s face it, måske har vi engang selv været dem). Hvis vi med tre simple spørgsmål kan hjælpe dem i gang med deres eventyr, uden at slå dem helt ud med information, de måske ikke helt har brug for, fordi det ikke er den type bog de skal skrive, skal vi så ikke gøre det?

Jeg har tidligere været storslem til bare at læsse spændingskurver og karakter-arbejde ned i halsen på forfatterspirer, som jeg så senere først har indset slet ikke kunne se det for sig. Det var jo noget helt andet de skulle skrive.
 
 
God skrivelyst
Bjarke

mandag den 17. juli 2017

Novellekonkurrence: Skriv om Amager

Her er endnu en lokal novellekonkurrence. Denne gang gælder det alle der bor eller arbejder på Amager. Det er Tårnby Bibliotek og Avisen 2770, der afholder novellekonkurrence for alle der bor eller arbejder på Amager.

Der er ikke umiddelbart nævnt noget om en udgivelse, men der trækkes en 1. og en 2. plads, begge med præmier:

Førstepræmie: gavekort af 500 kr
Andenpræmie: Gavekort af 250 kr.



Krav til novellen:
Novellen må højst fylde 2 A4-side med skriftstørrelse 12 (8000 anslag).





Deadline er mandag d. 18. september kl. 12. Vinderen kåres ved en reception på Tårnby Hovedbibliotek torsdag d. 5. oktober kl. 17.
Novellen sendes med navn, adresse, tlf.-nr. og alder til
inm.hb.uk@taarnby.dk med ”novellekonkurrence” i emnefeltet.




Alternativt kan du også sende den til:

Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10
2770 Kastrup
Att.: Laura Michelsen
Kuverten mærkes Novellekonkurrence.




Er det noget for dig? Skynd dig at fatte pennen så! Men husk også at nyde sommeren.




God skrivelyst
Bjarke


søndag den 9. juli 2017

Romanskrivning som sportsgren

Når folk spørger hvordan man skriver en bog prøver jeg altid at finde ud af om de mener det rent tekniske, eller om de mener hvordan man overhovedet får samlet det gigantiske koncept, der er romanskrivningen, og gør det til et færdigt produkt.

Det er svært at svare på når man taler om romaner. Derfor elsker jeg at sammenligne det med sport, for det er faktisk de samme dynamikker, der er på spil når du gerne vil være professionel fodboldspiller.



Træn hver dag

Du kan godt lide at skrive. Og når du lige får tid en gang imellem, så skriver du da også en masse sider. Det kunne være fedt hvis det engang blev en roman, men ind til videre er det bare en masse tekststykker du har arbejdet på i mange år.

Det er rigtigt fint. Det er ligesom når man en gang imellem spiller fodbold med vennerne. Det er hyggeligt, man har måske lidt talent, men man gør det faktisk mest for hyggens skyld. Du har heller aldrig hørt om en, der blev opdaget på den her måde, og fik lov til at deltage i de store kampe.
Nej. Vil du være professionel fodboldspiller (eller forfatter) så kræver det at du træner. Hver dag.
Så kom i gang. Udfordrer dig selv. Find ud af hvor meget du kan skrive i løbet af en dag, og hold dig til det. Pres dig selv nogen gange.

Bare sørg for at holde dig i form, for ellers kommer du ikke til at deltage i de store kampe.


Sæt dig ind i spillets regler

Jeg har spillet fodbold med nogle venner engang. Det er ikke det jeg gør mest af, men jeg har sparket til en bold og kan godt drible hvis det virkelig gælder. Men jeg skal heller ikke på landsholdet.
Til gengæld vil jeg gerne være professionel forfatter. Derfor har jeg sat mig ind i to ting. Skrivning og forlagsliv.


Skal jeg skrive i en genre sætter jeg mig ind i genren, dens regler, virkemidler og opbygning. Måske vil jeg gøre noget andet end det andre har gjort, måske vil jeg gøre noget af det samme – pointen er, at fordi jeg bliver bevidst om det, så har jeg lettere ved at gøre det originalt. Jeg ved simpelthen hvad jeg laver.

Det svarer lidt til en tømrers uddannelse. De lærer rent faktisk at lave det de skal, og det skal du også som forfatter.

På samme måde er det en god ide at sætte sig ind i forlagsverdenen og hvordan hele det aspekt fungerer. Om du så vælger at blive udgivet gennem dem eller være selvudgiver, så er det bare godt at vide. Hvad er en lektørudtalelse? Hvordan kontakter man et forlag? Hvordan markedsfører man sig selv? Hvad kan du forvente af biblioteker og forlag? Hvad forventer de egentlig af dig?

Sæt dig ind i den slags ting, så er du nemlig forberedt når du står i det, og folk vil gå ud fra at du er en professionel, der ved hvad du taler om.



Forbered dig til den store kamp

Du har en skriverutine, og du har sat dig ind i håndværket. Det er godt, nu er du på vej. Nu er du fodboldspilleren, der træner regelmæssigt, og som kender til spillet og ved hvordan det fungerer, både indenfor og uden for banen.

Nu skal du bare opdages.

Hvordan man bliver opdaget er der ikke ét svar på. Nogle sender ind til forlagene og håber at de kan lide det man skriver. Andre selvudgiver, og arbejder så hårdt på at blive opdaget af læserne.
Der er ingen af de to metoder, der er lettere end de andre. Det er en smagssag, og der er fordomme og fordele knyttet til begge tilgange.


Men når du er blevet opdaget, og har en fysisk bog i hænderne, hvad så?

Ja, nu skal du til alt det andet som fodboldspillere laver uden for banen. Du skal networke med andre i branchen og sørge for at de ved hvem du er. Du skal lave en person ud af dig selv, bl.a. gennem hjemmeside og sociale medier. Jo mere skarpskåret den her person er, des bedre – så ved folk præcis hvordan de skal huske dig!


Så hvad venter du på? Begynd din træning med det samme, litteraturens Messi opstår jo ikke af sig selv!



God skrivelyst
Bjarke