søndag den 25. juni 2017

Sådan sender du manuskript til forlag

Sommerferien nærmer sig, og forhåbentlig betyder det også at nogle af jer har manuskripter færdige efter jeres nytårsforsæt om endelig at komme i gang!

I hvert fald har jeg fået mange spørgsmål om hvordan man sender manuskripter til forlag, så det er det Skrivekrampe handler om i dag!



Få styr på dit manus!

Det første man skal gøre er at printe manuskriptet. Nogle forlag er så cutting edge at de lader en sende pr mail, men det er et fåtal i forhold til hvor mange forlag vi har i Danmark.

Nå ja, vi trykker bare print, og så er den del overstået – hov, hov. vent! Er du sikker på det? kik lige en ekstra gang på dit dokument, ser det ordentligt ud? er det letlæseligt? Er der plads til at forlaget kan skrive notater i siden, så de lettere kan huske hvorfor dit manuskript er godt?

Forlag har forskellige præferencer til hvordan et manuskript skal sættes op, og det er altid en god ide at se på deres hjemmeside om de har nogle specielle krav. Har de ikke det, så gælder regel nummer 1, altid: Læsbarhed er det vigtigste. Og lad være med at gå amok med farver og skriftstørrelser – du er forfatter, ikke typograf!

Og prøv ikke at være smart ved at få dine sider til at se gamle ud i et fantasy-manuskript og den slags – det tager ikke kun fokus væk fra historien, men kunne også sagtens give ideen om at du prøver at få noget der måske ikke er særligt godt til at se bedre ud, hvilket jo ikke er sandt!

Til de af jer, der er ligesom mig og bare gerne vil have serveret nogle retningslinjer, så er min standard-opsætning i øjeblikket:
  • Times new roman punkt 12
  • 1,5 linjeafstand
  • 3 cm margin hele vejen rundt (så der er plads til noter)
  • overskrifter Times new roman punkt 14 fed.



Skriv et følgebrev
Så, så er manus printet, så mangler vi kun én ting før vi er parat til at sende romanen ud i den store verden, nemlig følgebrevet.

Følgebrevet er et lille brev man sender med sit manuskript for at forlaget skal have en lille ide om hvad det er de har i hænderne. "Er det en roman, en billedbog eller en digtsamling? Hvem er forfatteren, hvad vil han os?"

Der er mange måder at skrive et følgebrev på, og ingen forkerte – omend nogle stadig er bedre end andre. Jeg arbejder gerne ud fra en metode jeg lærte et helt andet sted, nemlig til et jobansøgnings-kursus.

Jobansøgninger skal kun være en hurtig præsentation af hvad det er du vil og kan, det vigtigste er nemlig CV'et. Når det gælder følgebreve gælder nogenlunde samme regel, nemlig at det er manuskriptet der er det vigtigste, og det bedste er ofte at lade manuskriptet mere eller mindre tale for sig selv.

Men hvad skal man så skrive? Lad os tale lidt om det. Præcis som med jobansøgninger foretrækker jeg følgebreve, der ikke er meget mere end imellem 15-25 linjer, og slet ikke mere end en side! De skal ikke læse om din historie og hvorfor du elsker den, de skal læse din historie og elske den. Less is more.

Jeg starter altid mine følgebreve med en titel – den kan være catchy eller den kan være generisk: Her er mit manuskript.

Derefter indleder jeg ofte med standardlinjen: Her har I mit manuskript "TITEL", som er en GENRE, for MÅLGRUPPE.

Nu er det kedelige altså overstået, forlagene ved det vigtigste om hvad du har sendt dem, og evt. hvilken redaktør de skal give det til. Nu begynder det sjove.

Jeg har tidligere skrevet om at pitche sine ideer, og det er NU du skal bruge det. Følgebrevet er alle tiders sted at pitche din ide på omkring tre sætninger, så redaktøren får en ide om hvad han skal til at læse, og får blod på tanden.

Når det er lykkedes at lave det perfekte pitch, eller bare en god en, så har du frit spil til ganske kort at fortælle lidt om ideen – hvorfor skrev du historien, har du gjort dig nogle tanker? Hold det dog kort, og har du ingen overvejelser, så lad være med at skrive noget, så brug i stedet tiden på sidste punkt, nemlig:

5 linjers kort beskrivelse af dig, men kun relevante informationer – drop detaljer som at du har en hund og elsker at gå i byen – medmindre det virkelig giver din roman noget at vide den slags.
Skriv i stedet hvor lang tid du har skrevet, om du har taget kurser i skrivning eller lignende, om du er del af et forfatternetværk og om du har tidligere udgivelser – detaljer der kan få dem til at tage dig seriøst som forfatter.



Boblekuverter er din ven
Det sidste råd er faktisk bare at tænke over hvordan du sender materialet. Er det en billedbog på 3 manuskriptsider kan du sende det i en almindelig a4-kuvert. Er det en større roman skal du nok overveje boblekuverter. Det er papirkuverter forret med plastbobler, så de ikke så let sprækker og bliver ødelagte på vejen til forlaget.

Dette gør ikke kun at dit manuskript stadig ser lækkert ud når det når frem, det viser også at du rent faktisk har prøvet det før, og ved hvordan man sender store mængder papir.

Jeg har købt en hel kasse med boblekuverter. Ja, men hvor mange manuskripter skal man da sende ud?

Forhåbentlig ikke mange før man bliver udgivet. Men derefter er det bare dejligt at have boblekuverter til at sende sine bøger ud med, når folk vinder konkurrencer eller vil anmelde din bog.
Så ja, boblekuverter er bare en god investering.



Jeg håber meget at indlægget her kan hjælpe dig til at sende dit manuskript ind, så du forhåbentlig inden længe kan få en roman antaget!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. juni 2017

4 råd til at redigere din roman

De fleste ved godt hvorfor redigering er vigtigt, men der er nogle der gang på gang spørger mig: Ja, men er det nødvendigt? Bogen er jo skrevet, og jeg ved jo godt selv hvad jeg har skrevet, så jeg kan da bare sende den!
Det korte svar er at Ja, det er nødvendigt. For du har ikke skrevet bogen ud i et køre, og din hjerne kan have forrådt dig med nye ideer selvom du ikke er klar over det, eller du kan have skrevet så hurtigt at din ellers perfekte stavning lider af trykfejl (Det er jo ikke altid at tastaturet kan følge med).
Derfor er det vigtigt at redigere. Og det er specielt de her 4 punkter man skal holde øje med når man først skal til at i gang.



Fungerer slutningen sammen med starten?

Det gælder faktisk om man skriver en novelle, en roman eller sågar en artikel til avisen. En histories start og slutning skal give mening sammen. Den drivkraft, der har fået os til at læse i starten, skal gerne blive forløst hen mod slutningen. Forestil dig en fodboldkamp, hvor spillerne i anden halvleg kommer ud og danser ballet. Måske synes du det er sjovt, måske bare underligt. Størstedelen af tiden vil jeg tro at du føler dig frustreret: Det var ikke den afslutning på kampen, du ville se! Du ville jo se fodbold!

Det samme gælder historier. Handler din om en rodløs ungs måde at deale med livet på, så kan slutningen ikke handle om hans forældres planlægning af en ferie, det giver ikke mening!

Så læs altid starten ekstra nøje, hold fast i hvad din historie handlede om, læs så bogen igennem for at følge din hovedpersons rejse, og når du når til slutningen: giver det så mening?



Virker karaktererne troværdige?

Selvfølgelig gør de da det. Man har jo skrevet dem, og de har jo faktisk talt til en under hele skriveprocessen. De har næsten været levende for dig, så hvordan kan de ikke være troværdige?
Fordi litteratur ikke er real life. Sandheden er at mange af os nok ikke ville være troværdige som litterære karakterer, vi skifter mening, vi tager valg, der ikke rigtigt fører til noget. Og nogle gange køber vi en kage uden at vi behøver trøstespise, vi er faktisk bare mennesker.


Det er personerne i din historie ikke. De er karakterer, og de skal give mening. Det kan være rigtigt svært at finde ud af om de egentlig giver mening – ligesom det kan være svært at se om vi selv giver mening (de er jo en del af dig): Derfor vil jeg altid foreslå at du får en betalæser på her. En der skal til at lære karaktererne for første gang, for de kan ret hurtigt finde ud af når der er en sådan uoverensstemmelse.



Alt det midt imellem

Nu har du styr på begyndelse og slutning, og dine karakterer er troværdige. Men der er jo også en masse scener inde i din bog. Kik også lige på dem.
Er de nødvendige for plottet? Skal de skæres til? Nogle gange kan man slette starten for at komme hurtigere til pointen, andre gange slutter man før dramaet rigtigt starter.
Er der nogle bifigurer, der ikke er nødvendige? Slet dem. Selvfølgelig kan man overfylde en lagkage, men man når til et punkt, hvor man ikke gider læse den fordi der bare sker for meget i den.




Korrektur
Sidste punkt er korrekturen. Selvfølgelig kan det godt være at du er 100% fejlfri i stavning og tegnsætning, det er jeg personligt også overbevist om at jeg er, når jeg skriver (En hurtig gennemgang af bare det her blogindlæg bevidner at det er LØGN!)

Og selv hvis man er 100% perfekt, så er ens tastatur det ikke. Jeg skriver ret hurtigt, og det betyder at der nogle gange går kludder i signalet fra bogstav til skærm, og det er okay. Når jeg skriver handler det ikke om at vinde en stavekonkurrence – det handler om at skrive. Jeg har også tit tomme ord hvor der bare står X eller Y fordi jeg ikke lige kunne huske ordet. Det kan jeg jo bare slå op bagefter.



Det er de fire punkter jeg altid vil mene man skal have fokus på når man skal til at lære at redigere. Der er også en masse andre ting, men det er meget afhængig af hvem man er som forfatter, og handler måske mere om at blive bevidst om sine egne svagheder.

Fx har jeg en tendens til at blive alt for blodig og klam når jeg skriver gysere. Det er tit med til at gøre historien dårligere, fordi det væmmer læseren mere end det interesserer ham. Det ved jeg nu, og derfor kan jeg skære dem fra eller redigere dem nu. På samme måde ved mine betalæsere det, og kan altid holde hånden over mig der – hvilket jeg er glad for.

Og nej, jeg undgår ikke de klamme scener, jeg får bare hjælp til at gøre dem lettere at sluge for læseren. Jeg dræber mine darlings, ikke mit litterære kærlighedsliv fuldstændigt!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 11. juni 2017

Skriveprocessens faser – hvor lang tid tager det at skrive en bog?

Nicole Boyle Rødtnes fortæller


Hvor lang tid tager det at skrive en bog, er nok det spørgsmål jeg får oftest, når jeg er ude og holde foredrag. Og sandheden er, at det er umuligt at svare på, da det afhænger af bogen og af forfatteren. Men i det her indlæg vil jeg alligevel forsøge at komme det lidt nærmere.

For at svare på det, er jeg nødt til at beskrive, hvordan min arbejdsproces er, så det vil jeg gøre. For mig er der 7 faser i det at skrive en bog. (Og det er altså de faser, som jeg går igennem. Andre gør det muligvis på en anden måde.) Og de ser sådan her ud:



Ide-fasen
Denne fase starter når jeg allerførste gang får en lille spire til en ide. Det kan være alt fra et tema, en person, en sætning, et stykke dialog. Bare et eller andet som har potentiale til at blive noget … Disse små ide-spirer, som jeg kalder dem, ligger så og vokser i mine tanker. Det gør de typisk i minimum et år. Nogle gange mange år. Fx fik jeg ideen til min ungdomsroman XY, da jeg var 15 år gammel og sad i en biologitime i 1.g. og læste om XY-piger. I det øjeblik vidste jeg, at det ville jeg gerne skrive en bog om, men den udkom først 14 år senere, da jeg skulle bruge en masse tid på finde ud af, hvordan jeg ville fortælle historien.



Hurtigskrivnings-fasen

Her begynder jeg at skrive på bogen for første gang. Det er typisk ikke i kronologisk rækkefølge. Jeg skriver bare noget og ser, hvad der sker. Og hvad der føles rigtigt. I denne fase mærker jeg efter, om ideen er klar til at blive skrevet på. Jeg skal gerne føle, at der er masser af stof. Hvis der ikke er det, så lader jeg den ligge, for så er den stadig ideudviklingsfasen. I denne fase bruger jeg i øvrigt ofte kurset ”Skriv en bog på uge” hos FOF, som Irene Pedersen underviser på. Det er et kursus som er helt perfekt til at få udfoldet sin ide. Hele hurtigskrivningsfasen kan tage alt fra et par uger til en måneds tid for mig.



Plotfasen

Når jeg er færdig med hurtigskrivningen, og ved, at det er en ide, der er moden til at arbejde videre med, så begynder jeg at tænke i plot. Jeg skal have styr på historien. I hurtigskrivningsfasen har jeg fået en masse ideer og tekst til scener og personer, men nu skal det hele i rækkefølge. Her bruger jeg forskellige plotmodeller, typisk berettermodellen, men det kan også være andre. Og når jeg føler at det overordnede plot er på plads, så laver jeg en kapiteloversigt eller en cliffhangerliste (en liste over, hvad hvert kapitel skal slutte med).  Afhængig af hvor lang bogen er, og hvor meget plottet driller undervejs, kan den her del tage alt fra et par dage til et par uger.



Skrivefasen

Med hjælp fra min plotmodel og kapiteloversigt begynder jeg nu at skrive selve bogen. Jeg forsøger at skrive kronologisk. Undervejs indarbejder jeg tekststykker fra hurtigskrivningen, hvis de kan bruges, men ellers så skriver jeg bare. Jeg bruger hurtigskrivning en del, da det for mig i denne fase handler om at få første udkast klar. Denne fase tager typisk alt fra et par måneder til et år afhængig af, hvor lang bogen er, og hvor mange andre ting jeg arbejder på ved siden af.



Første redigeringsfase

Når første udkast er færdigt, så lader jeg det ligge lidt. Typisk et par uger, og så begynder jeg at læse det igennem. Her markerer jeg alt det, der skal ændres og så begynder jeg at skrive om, flytte rundt, rette fejl osv. Jeg læser bogen igennem igen og igen og retter, indtil jeg er tilfreds. Denne fase tager mellem et par måneder og op til et halvt år.



Feedback-fasen

Når jeg er færdig med at redigere bogen, og jeg føler, den er så god som den kan blive, så er det tid til feedback. Det er her jeg sender den til forlaget, eller hvis jeg har betalæsere på, så er det her de får den at se. Nogen gange har de også læst med tidligere, men typisk er det her, jeg viser dem bogen. Hvor lang tid denne fase tager, afhænger af min redaktør/betalæser. Men typisk mellem et par uger til et par måneder.



Anden redigeringsfase

Når betalæseren eller redaktøren vender tilbage, så begynder endnu en redigeringsfase. Jeg retter til efter deres kommentarer. Og så sender jeg den retur. Hvis min redaktør er tilfreds med ændringerne, så går vi videre til korrekturen, ellers så få jeg rettelser tilbage og så kører der endnu en redigeringsfase. Sådan kan bogen køre frem og tilbage et par gange, indtil den er helt på plads.



Så det er oversigten over de forskellige faser, og som I kan se, går der typisk et par år, eller i hvert fald mindst et år fra ideen opstår til bogen er forlagsklar. Den skarpe læser vil så måske spørge om, hvis det tager så lang tid, hvordan jeg så kan udgive flere bøger om året. Svaret er, at jeg arbejder på flere bøger af gangen, og derfor kører de her faser parallelt med hinanden for de forskellige bøger. Det er ikke alle, der kan lide at arbejde på flere bøger af gangen. Men jeg er glad for det. Det sikrer, at jeg ikke kommer til at kede mig, og det giver mig mulighed for at holde lidt pause fra bøgerne undervejs, når der er ting, der skal have tid til at falde på plads.



Om Nicole Boyle Rødtnes

Nicole har skrevet en lang række serier for børn og unge, blandt andet serierne: Ilttyv, Elverskud, og Skeletter i skabet. I samarbejde med Ellen Holmboe har hun også lavet serierne ”Superskurkeskolen” og ”Freakshow”.

Nicole er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, og lever i dag af at skrive bøger og holde foredrag.

Du kan læse mere om Nicole på 
www.nicoleboyleroedtnes.dk eller følge hende på Instagram på @nicoleboyleroedtnes eller Facebook på profilen: Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter.

mandag den 5. juni 2017

Spænding – do and don’t

Vi har startet en historie, og givet hovedpersonen et mål. Der er altså noget i gang, og nu er det bare med at udfylde sider nok, til man har en roman. Den skal bare ikke blive kedelig på vej mod målet … Men hvordan sørger man for at man holder spændingen ved lige i løbet af en hel historie?

Her er tre do and don’ts, eller don’t and do’es, for jeg har vendt det lidt på hovedet.



Gør det ikke for let for hovedpersonen

Har hovedpersonen det for let i forsøget på at nå sine mål, så bliver historien hurtigt kedeligt. Jeg ser gerne det her problem hos nye forfattere, der endnu ikke har lært at være hårde ved deres hovedpersoner, fordi de holder for meget af dem.

Men holder man af dem, kaster man dem altså ud på dybt vand …


I stedet: Lad helten blive udfordret af forhindringer og kampe

Hovedpersonen vil gerne opnå noget i løbet af din historie. Det hører vi om i starten af bogen, men der skal lige udfyldes 100-200 sider eller mere mellem begyndelse og slutning. Det er dit arbejde at gøre de mange sider spændende. Det gør du med sidehistorier, der alle har deres egen forhindring eller kamp, samtidig med at du deler romanens hovedmål op i små delmål – kan du koble de delmål sammen med dine sidehistorier gør du også enkelt-delene af romanen til en større helhed, og det er godt!
Så vær ikke bange for at give din hovedperson udfordringer.



Lad ikke dine karakterer være perlevenner hele tiden

Du har en masse karakterer i din bog. Din hovedperson har gerne venner, og det er normalt hjælpere i den historie man skriver. Men de er jo også ”bare mennesker”, og vi er alle forskellige.
Så lad være med at lade alle være enige om alt, og bare hoppe med på din hovedpersons ideer.


I stedet: Lad dine karakterer skændes, mistro og hade hinanden
Måske er din hovedperson bedste ven med alle sine venner – men hvad nu hvis de ikke er perlevenner med hinanden? Hvad nu hvis hende den nye pige som hovedpersonen er faldet for slet ikke passer ind med hans vennegruppe (som fx Liva i min bog Standby), eller hvis vennernes moralske overbevisninger bare ikke passer sammen (Sturm og Raistlin i Dragonlance)?
Lad dine karakterer have holdninger og ideer, der ikke altid gør dem vellidte, men som viser os at de er mennesker. Samtidig kan der opstå nye konflikter i venskaberne, som igen kan hjælpe dig med at udfylde siderne mellem begyndelse og slutning.
Så vær ikke bange for at lade dine bipersoner kalde din hovedperson en idiot. Han lærer noget af det, og du får en masse sider ned på papiret.




Løs ikke alle konflikter med det samme
Vi kender det alle, vi har besluttet os for at hovedpersonen skal dræbe dragen og redde prinsessen, eller måske drømmer hun om at blive model … Så beslutter de sig for det, og det var så det. Har man kun en konflikt så er der kun en handlingsstreng, og det gør historien kort.


I stedet: Introducer nye konflikter efterhånden som du løser gamle
Når du kan mærke at du skal til at løse en konflikt, så start en ny. Får pigen mulighed for at komme til en audition som model, så lad hendes venner være imod det – måske virker det lidt for snusket? Alt kan gå galt, det er kun dig, der bestemmer!


Bare sørg for at du inden du afslutter en konflikt får startet en ny, for ellers ender du hurtigt med at der ikke er flere konflikter tilbage, og så er historien slut.

På samme måde skal du jo også huske at løse konflikterne og så IKKE introducere flere, når du nærmer dig romanens slutning – ellers ender den jo aldrig.



Ud over de her råd vil jeg også altid anbefale at man sætter sig ind i en plotmodel, simpelthen for at finde ud af hvor i ens historie man er. Jeg bruger personligt plotpunkt-modellen, men har god erfaring med de fleste.

Har du en plotmodel kan du også bedre overskue når det er på tide ikke at starte flere konflikter, og hvilke type konflikter, det kan være en ide at starte.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 28. maj 2017

Kunsten at vinde - uden at vinde

Gæsteindlæg af Kit A. Rasmussen

Prøv at kigge over til højre på denne side. Bare lige et øjeblik. Find listen over skrivekonkurrencer. Er der mange? Det plejer der at være.

 Planlægger du at deltage i nogen af dem? Mit eget svar vil næsten altid have været nej, men jeg håber, dit svar er et andet.

 Jeg har altid haft (sådan cirka) tusinde undskyldninger for ikke at deltage i skrivekonkurrencer, hvilket helt ærligt er tåbeligt, og med udgangspunkt i mine foretrukne undskyldninger vil jeg fortælle dig, hvorfor jeg absolut ikke synes, du skal bruge de samme.


“Jeg kender ikke den genre, man skal skrive indenfor”

Kits egen bog "Til døden os skiller",
som er et resultat af en konkurrence.
En oplagt undskyldning, for hvordan skriver man noget, man ikke kender?

Hvis konkurrencen ellers lyder den mindste smule spændende, så se det som en mulighed for at prøve kræfter med noget nyt. Sådan et eksperiment kan måske lede dig på sporet af nye muligheder, som du ikke ville have opdaget af ellers. Eller, som da jeg selv deltog i en eventyrkonkurrence: overbevise dig om, at det ikke er vejen frem.

 Uanset hvad, så prøv det af. Læs en historie indenfor den givne genre. Spørg google, hvad genrens kendetegn er og sæt det som en udfordring for dig selv at forsøge at skrive en historie indenfor genren.

 Måske viser netop denne genre sig at blive din yndlingsgenre fremover?


“Jeg har ikke en (god nok) idé”

Klassikeren, for når ens muse ikke drysser idé-støv ud over én, hvad kan man så gøre?

 Start med at se på konkurrencens betingelser. Som regel vil der være nogle krav, du skal overholde. Nogle gange er det blot krav til en bestemt genre eller tematik, andre gange kan det fx være, at hovedpersonen skal være en trold, historien skal foregå i Slesvig og der skal optræde en frikadelle.

 Hvis konkurrencen sætter mange begrænsninger, så se det som en chance for at lege. De bedste idéer kan dukke op, når man roder med de underligste benspænd og give dig mulighed for at skubbe fantasien i retninger, du ikke havde fantasi til at forestille dig (badum-tss).

 Hvis du ikke har en eneste idé, og konkurrencen ikke har mange krav, så prøv en plot-generator (fx http://www.plot-generator.org.uk/) til at hjælpe dig og se, hvor historien bærer dig hen.

 Selvom du ikke vinder konkurrencen, kan du have fået en fremragende idé, som du måske kan bruge i en anden sammenhæng.


“Jeg har ikke hørt om det forlag før”
En lidt tynd undskyldning, for selvom din drøm måske er at udkomme på Gyldendal, er det vigtigste vel at få din bog ud til læserne, ikke?
 Men ja, jeg har selv brugt undskyldningen, for det er da helt naturligt, at man helst vil ud på et stort, anerkendt forlag, men man skal jo starte et sted. Og hvis nu du bliver udgivet på et lille, ukendt forlag, er der (mindst!) to gode muligheder for at ende på et stort og velkendt:
  • Det lille, ukendte forlag vokser sig kendt og anmelderrost - sammen med dig!
  • Din bog får så stor succes, at andre forlag får interesse for dig, og så kan du måske en dag vælge og vrage, hvor du helst vil udkomme.


“Jeg vinder jo alligevel ikke”
Den ultimative ‘nu tager jeg lige modet fra mig selv’-undskyldning, for det eneste, der er helt sikkert er, at du i hvert fald ikke vinder, hvis du ikke deltager.

 I mange konkurrencer bliver der kåret én vinder. Ud af måske 100 manuskripter, vælger de ét. Ét. Det er ikke vanvittig gode odds, MEN:

 Selvom der kun er én vinder, ser forlaget på alle manuskripter, og måske er de så heldige, at der, udover den ene vinder, er indtil flere andre manuskripter med masser af potentiale. Og alt det potentiale lader de næppe gå til spilde, så der er en fair chance for, hvis dit manuskript er godt, at du kan få tilbudt at få historien udgivet alligevel.

 Som forfattere må målet være at få bogen ud til læserne, og selvom det så sker ved ikke at vinde en konkurrence, så er det det værd, for man vinder faktisk - uden at vinde.



Om Kit

Kit A. Rasmussen deltog i Carlsens YA-konkurrence i 2016, men vandt ikke. Til gengæld fik hun antaget sit manuskript, og den resulterende bog “Til døden os skiller”  udkom 15. maj 2017.

søndag den 21. maj 2017

To tilgange til ideudvikling

Der findes i min optik to måder at gå til ideer på, når man skal finde på en romans indhold. Enten er der plottet eller også er der personen. Selvfølgelig er både plot og personer vigtige i alle bøger, men afhængig af hvor fokus er i lige præcis din historie, kan det faktisk være afgørende for hvordan du udvikler ideen.

Plotdrevne bøger er for eksempel gode til fantasy, adventure og lignende, hvor det er spændende nye steder og oplevelser i jagten på et eller andet, der skal få os til at læse videre.

Persondrevne bøger er til gengæld gode når man arbejder med hverdags-realisme og psykologiske historier, hvor personernes indre tumult og handlinger er det, der skal få os til at læse videre.
 
Dermed ikke sagt at du ikke kan have begge dele.

Selvom Ringenes Herre er hovedsageligt plotdrevent, så er vi stadig spændt på om Boromir vælger at forråde sine venner. Selvom vi er spændt på om Romeo og Julie får truffet de rigtige valg, er vi stadig også spændt på det plot, der foregår, der får de unge elskende så langt ud.

Så du kan umiddelbart ikke have det ene uden det andet, men alt afhængig af hvor dit fokus ligger, kan du vælge at stille dig selv to meget forskellige rækker af spørgsmål.
 
 
 
Plotdreven ideudvikling
  • Hvad handler historien om?
  • Hvem handler historien om?
  • Hvad sker der?
Det der er værd at lægge mærke til her er at hovedpersonen faktisk kommer i anden række. Plottet er vigtigst, og personens primære funktion er at fortælle dette plot: passer han ikke ind i historien, så får du den måske ikke vist godt nok, og så har du et problem.

Indiana Jones er et godt eksempel. Han er universitetsprofessor ganske kort, og bliver så sendt ud for at finde værdifulde genstande før nazisterne gør. Havde historien været mere persondrevet havde vi måske hørt om hans indre turmult med også at skulle rette opgaver og måske glemme vejledningsgange med elever som han ellers brænder for ... Men det er lige meget her. Indiana Jones handler nemlig om plottet: Find pagtens ark før nazisterne!

Det sidste spørgsmål i rækken er altså der hvor du skal finde scener og udfordringer. Hvad kan der ske med din hovedperson i jagten på det, historien handler om?
 
 
 
Persondreven ideudvikling
  • Hvem handler historien om?
  • Hvad vil han have allermest i hele verden?
  • Hvordan kan jeg forhindre ham i det?
Nu vender vi det hele på hovedet. Denne gang er det din person det hele handler om. Hvem er han eller hun? Og endnu vigtigere: Hvad ønsker de sig mest af alt i verden? Hvad er deres drøm?
 
I min egen roman Standby er min hovedperson Niklas' største ønske at hans handicappede bror Storm har det godt. Han passer på ham så godt han kan, og er lige ved at tabe sit eget liv på gulvet da Storm bliver syg. Hvis jeg ved at det er hans største ønske - så er det sidste spørgsmål også rigtigt let: Hvordan kan jeg forhindre ham i at få det ønske opfyldt?
 
Jeg kan fx gøre Storm syg som jeg skrev ovenfor. Jeg kan også involvere en pige som Niklas forelsker sig i. Og hvad med skole og arbejde? Venner? Alt det, der kan tage fokus væk fra pasningen af Storm.
 
Lige pludselig har jeg en lang liste af forhindringer, der samtidig også er med til at skabe scener og historier. Og det er hele projektet med den persondrevne ideudvikling.
 
 
De er de to tilgange til at arbejde med sine historier både person- plotfokuseret som jeg selv bruger.

Da de ikke umiddelbart er vildt komplicerede er det gerne dem jeg bruger allerførst, mens jeg dagdrømmer i sofaen eller i parken. Bagefter sætter jeg selvfølgelig ideerne ind i en berettermodel af en art - simpelthen for at få en funktionel og gennemskuelig historie ud af det.
  God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 14. maj 2017

Må jeg godt bruge virkeligheden?

For nyligt blev jeg spurgt om man godt måtte skrive ting, som var sket i virkeligheden i sin historie. Hvis man havde været i et grimt forhold eller havde en grum oplevelse med samfundets krav, måtte man så godt skrive en roman om det?
En bidende og ægte oplevelse af et problem, hvor ens egne erfaringer og oplevelser kan hjælpe andre med ikke at begå samme fejl.


Ja. Det korte svar er ja. Det kan du sagtens, og det må du gerne. Men spørgsmålet er om du bør?
Derfor har jeg lavet en lille række spørgsmål man ALTID skal stille sig selv i den situation.



Journalistik eller historiefortælling?
Hvad har du egentlig gang i? Forskellen på en forfatter og en journalist er at forfattere gerne må finde på og opdigte, hvor journalister gengiver og informerer om virkeligheden og hvad man kan lære af den.

Så er det egentlig en historie du vil skrive, eller vil du faktisk bare gerne dele dine oplevelser med andre? Det er nemlig to forskellige ting.

En historie har en spændingskurve, et plot og en stram struktur, der hjælper læseren med at fokusere historien. Der er også en udvikling i hovedpersonen, som kræver at denne kan se sin egen svaghed.
Dette betyder at du skal ændre ret meget på virkeligheden allerede her, hvis du gerne vil skrive et stykke fiktion: Er du parat til det?




Vil folk blive sure?

Det næste spørgsmål du bør stille dig selv er om folk vil blive sure over din historie. Skriver du om virkeligheden og bruger rigtige navne, så kan det godt være at du fremstiller personen sådan som du mener han eller hun var – men det er jo ikke sikkert at vedkommende eller jeres fælles bekendte ser det præcis på den måde?

Folk kan blive sure over at du skriver om dem. I nogle tilfælde kan du også blive sagsøgt. Er du villig til at leve med det?



Hvor meget bør du fiktionalisere?
Det tredje spørgsmål er faktisk det vigtigste. Du vil gerne skrive et stykke fiktion, men du har også en masse ideer som bygger på virkelige hændelser.

Det er helt i orden! Det virkelige liv er en fin inspirationskilde – det gør jeg også selv, det tror jeg alle gør! Spørgsmålet er hvordan du bruger det.

Hvis du har haft en forfærdelig chef, så find ud af hvad det var du synes var forfærdeligt. Bibehold det aspekt og lav så en ny person.

Din gamle chef vil aldrig blive sur over at du skriver om en dårlig chef – han kan jo læse at det ikke er ham. Ja, du ved bedre – men du har også stadig skabt en original karakter.

Det samme gælder oplevelser. Find ud af hvad det vigtige i den episode er i den historie du gerne vil skrive – og lav så scenen om så den igen kommer til at stå stærkere i forhold til resten af dit plot!
Min novelle ”…Dage siden du” i HUFs nye samling
”Glimt fra tiden der var os” er et godt eksempel på dette. Den handler ikke om mig. Jeg har aldrig været til den fest. Og fyren den handler om findes ikke. Men følelsen er min – følelsen af at blive forladt af en kæreste, og ikke vide hvad man skal stille op med sig selv, den er min.

Så find ud af hvor meget du egentlig behøver af virkeligheden, og hvor meget du bare kan fiktionalisere. Måske behøver bogen slet ikke handle om dig?



Måske du bare skal lave din egen historie alligevel?

Og det leder mig til sidste spørgsmål. Nu har du forholdt dig til at din historie skal passe ind i en berettermodel og overholde nogle narrative regler. Du har også taget stilling til at folk nok kan blive sure over hvis du bruger dem eller jeres fælles oplevelser i romanen. Dem du ikke vil gøre sure, har du altså valgt at fiktionalisere, det samme har du gjort med scener så det hele passer sammen …
Er det ikke nærmest en anden historie du har fået lavet nu?

Og er det så ikke smartest i sidste ende? At arbejde med det tema du gerne vil bruge, få sagt det du gerne vil sige: Men at lave din egen historie i stedet for at bruge DIN egen historie?
Det synes jeg …


Og tror du ikke på hvad jeg siger, så prøv at læs lidt om hvordan filmene om Steve Jobs (Jobs) og Facebook (The Social Network) blev modtaget = virkeligheden var blevet klippet i smadder for at passe ind i en spændingskurve. Folk blev sure over hvordan de var blevet fremstillet, og forvirrede over hvorfor lige dén ting var blevet fiktionaliseret.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 7. maj 2017

5 tips til dig, der gerne vil i gang med at skrive

Tit og ofte er mine indlæg herinde fokuseret på enten strategier, modeller og stile man kan bruge i skrivningen lige meget hvilket niveau man er på. I dag fokuserer jeg på dig, der lige skal til at starte.
Jeg taler altså ikke om at skrive romaner eller noveller. Jeg taler ikke om de store forkromede tanker.
Nej. Jeg taler om dig, der lige nu tænker ”Jeg vil gerne være forfatter, men man starter jo ikke bare lige sådan …”

Jo man gør. Men her er alligevel en kort guide.


Sluk nu tv’et
Jeg ved godt at Dr. Who er begyndt at køre på Dr3 – det er jeg også glad for. Game of Thrones er også snart, og der er ALTID en kanal, der viser Harry Potter-Marathon.
Men lige nu handler det om at skrive. Så sluk tv’et. Sæt telefonen på lydløs. Luk ned for youtube (den er let at blive væk i når man lige skal have noget baggrundsmusik).
Udryd alle distraktioner. For nu skal du skrive …
Men hvad skal du skrive?


Læs, men …

Jeg kender mange, der drømmer om at blive forfattere. En ting, jeg lægger mærke til er at de tit startede som læsere, og nu vil skrive deres eget. Desværre glemte de læsningen på halvvejen.
Jeg opfordrer dem altid til at komme i gang igen. Og læs det, der er på det danske marked specielt! Det er det du gerne vil udgives på, så det er altid en god ide at sætte sig ind i hvad der bliver læst og udgivet.
Men det er ikke nok bare at læse, du skal gøre noget mere. Du skal nemlig …


Lur deres tricks
Du skal ikke kun læse. Du skal prøve at se på hvad du læser. Hvis du kommer til at holde af en hovedperson, så prøv at find ud af hvor præcis det sker! I teksten, ikke bare generelt. Hvis du bliver bange midt i en gyser, hvor i teksten er det så det sker? Hvad er det sprogligt forfatteren gør, der skaber disse følelser i dig?
Hvordan står ordene sammen? Er der gentagelser? Udeladelser?
Læsere læser bøger for historien. Forfattere læser bøger for at lure tricks.
Men det handler jo ikke bare om tricks og tryllekunster. En møbelsnedker laver heller ikke bare en stol, fordi han lige så en …


Lær reglerne
En møbelsnedker bliver enten mesterlært eller går i en eller anden skole. Der findes forfatterskoler, men det er ikke et krav for at blive forfatter.

Til gengæld skylder man sig selv og sin egen faglighed at sætte sig ind i hvilke litterære regler og formler, der er.
Skal du skrive en gyser, hvilke stil-træk er der så? Er der regler i Science fiction?Hvordan ser et spændende plot ud? Det ved du når du kender til en spændingskurve eller to.
Ja, du har lært at skrive i skolen, men har du lært at forfatte? Nej, det skal du til nu.
Og du er på skrivekrampe.dk så du er allerede godt på vej!


Før du bryder reglerne

Og når du kan reglerne, så skal du selvfølgelig bryde dem. Du skal lave noget nyt, udfordre det gamle. Og du skal have det sjovt med det.

Og nu spørger du sikkert: Hvis jeg skal lave noget nyt, hvorfor så al det tidligere arbejde med at lære det gamle?

Fordi at det er meget svært at lave noget nyt uden at kende det gamle. Du ved måske ikke hvad du skal bygge videre på, eller hvad der er originalt egentlig.

Du kan sagtens få en vildt original ide og skrive den – men har du ikke sat dig ind i the basics, så kan det let vise sig at din ide slet ikke er så original igen.

Så lær reglerne. Og bryd dem så.


Og skriv så!

Og så er det jo bare at skrive. Både efter al det arbejde, men også under. At være forfatter er en livslang uddannelse. Stop aldrig med at læse. Stop aldrig med at sætte dig ind i faget. Og stop aldrig med at skrive.

Så kan du næsten ikke undgå på et tidspunkt at få en historie færdig, og måske en dag blive udgivet.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 1. maj 2017

Den gode scenes 4 byggesten

En romans byggesten er de mange scener, der tilsammen danner den fulde historie. Det tror jeg vi alle er klar over, og jeg tror ikke nogen forfattere sætter spørgsmålstegn ved vigtigheden af gode scener.

Men hvad er en god scene egentlig? En god scene indeholder i hvert fald disse fire punkter.


En ide om tid og sted
Det giver måske sig selv, men det er også hurtigt let at overse. Som forfatter kan man risikere at være så optaget af sit eget univers, at man glemmer at læseren altså ikke kender det helt så godt. Jeg glemmer det også tit, og må tit rette det ind efter betalæsers gennemgang.
En god huskeregel er her, at vi indenfor de første tre linjer skal vide hvor og hvornår vi er. Nogle gange kræver det en lang beskrivelse, andre gang er det nok at skrive "til Antons fest ..."

En meningsfyldt konflikt
Hvad er meningen med scenen, og hvorfor er lige præcis denne scene vigtig for at føre historien videre? Hovedpersonen har jo et mål i historien, og hvordan får scenen ham tættere på det? Eller hvordan får den Skurken tættere på sit?
En scene hvor hovedperson bare sidder og triller tommelfingre er ikke sjov for nogen. Tænk i stedet over hvad, der kan ske, og hvordan du kan få lidt spænding ind i scenen. Det behøver ikke altid at være de store kampe med Voldemort, nogle gange skal vi også bare redde en huskekugle ned fra et træ, eller snige os hen på Hogwarts bibliotek.


Action og dialog
Hvor romanens grundsten er scenen, så er action og dialog to af hovedingredienserne i selv samme byggesten. Er der ingen action så sker der ikke noget. Uden dialog bliver historien hurtigt flad.

Selvfølgelig kan du godt have scener uden dialog - i gysergenren sker uhyggen også gerne når hovedpersonen er alene. Men dialogen er en god og elegant måde at gøre sin historie levende, og formidle ny viden til læseren, samtidig med at man viser hvem ens personer er.
Action er det samme. Som før handler det ikke om altid at bekæmpe Voldemort, men der skal altså ske et eller andet, der fører scenen fra punkt A til B og dermed sidste punkt:


En slutning, der fører videre til næste scene
Og det her er faktisk det vigtigste.
Da jeg først startede med at skrive var der en der kom med et godt citat, som jeg sidenhen har glemt hvor kommer fra:
"Din romans første ord skal sælge romanen. Din romans sidste skal sælge den næste."

Det gælder også for dine scener. Stop dem hellere lidt for tidligt end alt for sent, sørg for at mystikken er der. Arbejd med cliffhangere om nødvendigt!
Bare husk på, at føler man noget afsluttet når man er færdig med en scene, så er sandsynligheden for at man går i seng, og derefter glemmer at læse videre større. Den mulighed må læsere aldrig få!
Så derfor skal du sørge for at din scene til sidst fører videre, så læseren bare ikke kan slippe din historie.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 24. april 2017

Konkurrence: historisk novelle

Er du mellem 13 og 25 år og kan lide at skrive historiske noveller? Så har siden Movellas lige lavet konkurrencen for dig! Men du skal skynde dig, for du har kun en uge.
 
 
Krav
  • Du skal skrive en novelle, eller starte på en …
  • Novellen skal indeholde en af tre historiske tider og lokationer (læs om dem nedenunder).
  • Max 10 sider (24.000 tegn inkl. Mellemrum)
  • 13-25 år for at deltage
 
Konkurrencen slutter d. 1. maj (så du har en uge til at deltage), og du deltager ved at følge linket inde på Movellas hjemmeside.
 
 
De tre kategorier:
  • Renæssancen og Kronborg
  • Besættelsen og Frøslevlejren
  • Vikingetiden og Trelleborg
Du kan læse mere om de tre steder ved at gå ind på konkurrencens side på Movellas HER!
 
 
Hvad sker der med novellerne?
 
Movellas udvælger 30 af de bedste noveller – 10 for hver af de tre kategorier. Deltagerne vinder en overnatning på det historiske sted, de har skrevet om. På hvert sted mødes deltagerne i et døgn og får en særlig mulighed for at opleve stedet og leve sig ind i tiden. Der vil også blive afholdt oplæg af forfattere, der skriver historisk fiktion.
 
Efter overnatningerne vil deltagerne få tid til at skrive novellerne færdig, og derefter vil 9 noveller blive udvalgt (3 fra hver kategori), og de 9 vinder en kontrakt og bliver udgivet i en samlet antologi.

Er du mellem 13-25, og kan du tage os med på en historisk rejse, så er det da bare at komme i gang.


God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 17. april 2017

Hverdagens skrivning

Så er påsken ovre. Forhåbentlig har du fået skrevet en masse i ferien. Måske har du ikke fået skrevet nær så meget som du gerne ville.

I hvert fald starter hverdagen igen nu. Og derfor skal du og jeg tilbage til hverdagsskrivningen. Men hvordan gør man lige det?



Husk hvordan din hverdag så ud
Har du et fuldtidsarbejde og en familie? Er det så overhovedet muligt for dig at skrive et kæmpe antal sider om dagen når det hele igen begynder at rase?
Det er det nok ikke. Det er det i hvert fald ikke for mig. Det første man skal gøre inden man vender tilbage til hverdagens skrivning er altså lige at huske hvordan hverdagen egentlig så ud.
Min hverdag plejede at stå på morgenskrivning inden jeg tog på job. Det kommer nok til at forandre sig inden længe, da jeg skrifter job fra næste måned af. Det er også værd at tænke over - for mit vedkommende handler det altså at nå tilbage til den gode rutine de sidste to uger her, inden en ny hverdag står klar, hvor jeg igen skal til at finde ud af hvordan jeg får bedst muligt ud af min skrivning.

Det leder mig til næste punkt



Afsæt tiden, find hullerne
På mit nuværende job har jeg en computer stående, hvor jeg hver morgen møder en halv time tidligere ind og får skrevet. Nogle gange har jeg længere tid end en halv time, men i hvert fald får jeg skrevet i 30 minutter.

Kan du det?

Er det ikke muligt, eller er du ikke en morgenskriver – så må du finde ud af hvornår du egentlig skriver bedst? Er det om aftenen efter børnene er puttet? Så gør det der, lav en aftale med din familie om at det tidsrum er din skrivetid. Aftal med din ægtefælle hvis du har sådan en, at i det tidsrum er der ”Egentid”, og det må de jo også bruge som de vil.

Det vigtigste er faktisk bare at du giver dig selv lov til at skrive. I stedet for at håbe på at der kommer et hul, så lav dem. Aftal med dig selv at du skal have skrevet mindst 30 minutter hver dag – og aftal med din omverden at det er et krav. Lav det hul i kalenderen, for det kommer ikke mirakuløst.

Du hører jo heller ikke om andre arbejdende mennesker, der bare så gerne ville arbejde, men ikke kan finde plads til det i kalenderen. Sådan er livet som professionel forfatter.



Skriv eller dø
Det sidste punkt er mere en metode til at få gang i skriveflowet igen, hvis det har stået lidt stille i ferien. Både min kone og jeg er store fortalere for programmet Write og die, som kan findes gratis på denne hjemmeside!

Der er mange forskellige funktioner i det. Enten kan den larme og blinke, hvis du ikke skriver hurtigt nok, eller også kan den decideret begynde at slette det du har skrevet, hvis du ikke får nok ord ned i minuttet.

Det kan være en stressende, men god øvelse i at give slip på den indre kritiker og bare komme i gang igen. Sådan bruger jeg den i hvert fald selv, samtidig med at der kommer lidt gaming over skrivningen – og det kan også være meget skægt.

Velkommen tilbage fra påskeferie, forfattere!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 10. april 2017

Er din historie forudsigelig?

Det er forfatterens værste fjende: Forudsigelighed – for hvem gider læse en historie, de kan regne ud fra starten af?
Mange, for let’s face it, vi læser ikke kun på grund af plottets uforudsigelighed, vi læser af mange grunde, for eksempel sprog, glæde ved karakterer og alt muligt andet. Ikke kun fordi vi vil have at noget uventet skal ske hele tiden.


Når det så er sagt, så kan det være rart alligevel at vide hvordan man kan undgå at ens historie er forudsigelig – bare i tilfælde af at du som jeg skriver dén type historier.
Der er en rimelig god metode, der dog kræver at du ikke er bange for at vise dine ting frem – men hvorfor skulle du også være det? Som forfatter drømmer du sikkert om tusinder af læsere, så kan du også godt overleve en betalæser.
Metoden har tre led.


Find en betalæser, der ikke kender din ide
Det er sindssygt vigtigt at din læser IKKE kender din ide. Jo, på pitch-niveau, da de jo stadig skal have lyst til at læse den, og du lige skal sælge ideen til dem. Men derudover må de ikke vide noget!
Sammenlign det med at du låner en bog på biblioteket: Du har en bagside at orientere dig med, intet andet. Afslører du mere end det, så vil metodens senere led blive ødelagt.


Bed dem læse ét kapitel ad gangen!
Næste led er kun at give dem et kapitel af gangen. Dette er selvfølgelig med det forbehold, at der skal ske noget uventet ved hvert kapitelskift. Har du fx kun to store uforudsigeligheder i din bog, så lad din betalæser læse lige op til, men uden at afsløre dit twist.
Her er det meget vigtigt at du kender din historie godt nok til at cutte din betalæser af tidligt nok, til at de ikke lugter lunten.


Få dem til at skrive ned hvad de nu tror, der skal ske
Når de har læst det stykke tekst du har givet dem, så få dem til at skrive ned til dig, hvad de tror der nu skal ske. Man kan også godt have samtalen, men så er det vigtigt at du skriver det ned, da den slags er mere konkret, så snart man har en håndgribelig note at hæfte sig ved.
Hvad skriver de? Rammer de din historie 100% så er det forudsigeligt. Er de helt ved siden af er vi i 0%, og så kan man også få oplevelsen af at forfatteren har slået plat og krone (Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting).
Ligger man lige midt imellem, noget er rigtigt gættet, andet er skævt, så har man en god start på et godt twist. Det skal dog helst være et twist, der er forbundet med hovedpersonen eller plottet – er det bare en biperson eller lignende, så er det ikke et virkelig stort twist.


Bonus: Brug metoden pro-aktivt
En fordel ved metoden her er, at du ikke behøver være en forfatter, der har 100% styr på din historie. Skriver du fx et par kapitler af gangen og får en betalæser til at læse dem inden du skriver videre, så kan du jo vælge at lade denne gætte med.
Og gør de det, kan du jo så vælge at gøre det modsatte af hvad de gætter – bare for at drille! Bare husk at du stadig skal have historien for øje. Den skal give mening, for ellers driller du bare en betalæser.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 3. april 2017

planlæg din skriveproces

Det kan være meget fristende bare at sætte sig ned og skrive så snart man får en ide, men det er ikke altid så let. Faktisk vil jeg foreslå at man ikke altid begynder at skrive, lige når man får en ide.

I stedet skal man prøve at arbejde med den, køre den igennem et par processer og på den måde se, om man ikke på den måde kan få en stærkere ide at skrive ud fra – inden man begynder.

Så du har fået en ide. Måske er det en hovedperson eller en ide til et plot. Hvad gør du?


Du brainstormer

Du skal jo først og fremmest finde nogle karakterer, du gider skrive om. Der skal også være nogle scener, der understøtter dit plot og kan give nogle spændende sceniske beskrivelser – så spændende er stereotyp cafe eller skolegård jo heller ikke. Overrask os med valg af karakterer og setting – og plotpoints for den sags skyld.

Når du har samlet en masse af den slags, og nu har en ide om en historie du gerne vil arbejde med, så skal du til det spændende. Eller kedelige, afhængig af hvordan du ser det.


Du researcher

Nej, du skal ikke researche detaljer, der skal gøre dine scener mere levende. Ikke endnu. Du skal finde ud af hvad for en type roman, det er du vil skrive. Genre, stil, al den slags ting. Er der nogle historier du gerne vil minde læseren om? For eksempel er Hunger Games flere steder en genfortælling af Minotaurus-sagnet.

Kan du allerede nu se at din bog har nogle træk til overs med en anden bog eller film? En hel genre måske? Fungerer din scifi-roman også stilistisk som en noir-krimi? Leg med det, find ud af hvilke spilleregler, der er i den genre og integrer dem. Hvordan ser en femme fatale fra en fremmed planet ud?

Min egen City Surfer har flere steder lån fra filmen (og bogen) trainspotting. Hele rammen i historiernes første og sidste kapitel, mimer ret tydeligt samme tone, og uden at de er kopieret eller stjålet, så trækker jeg nu på en oplevelse fra en anden bog.

Næste punkt bliver svært, for nu skal du få én tydelig historie ud af alt det rod her.


Du pitcher

Et pitch er to til tre sætninger, der opsummerer din historie. Fordi den ikke må fylde mere end det, er det en god øvelse til at finde ud af hvad din hovedhistorie er.

Ofte kan man lave to-tre sætninger, alle med forskellig fokus, og det er dét, der er hele finten her. Pitchen beder dig ikke om at slette nogle af dine fantastiske ideer – den beder dig finde ud af hvad der er din hovedhistorie!

Og når du er klar over det, så kan du begynde at få dine sidehistorier til at passe sammen og understøtte din hovedhistorie.

Det vigtigste ved at du nu har en klart defineret hovedhistorie er, at du kan gå i gang med fjerde del.


Du plotter

Find en berettermodel du bryder dig om at bruge. Jeg foretrækker selv DEN HER i øjeblikket. Nu tager du din pitch og sætter den ind i berettermodellen – det er jo trods alt dén, det hele skal handle om.

Når det er gjort, så tjekker du om du mangler et felt – for eksempel et pitch-point eller lignende, for så er det jo på tide at finde det.


Derefter tager du alle dine sidehistorier – hvordan passer de ind i dit plot? De skal jo køre sideløbende, men du kan jo ikke bare skrive syv forskellige bøger og klaske dem sammen.

Sidehistorierne skal plottes ind i det store plot – hvordan påvirker de hovedhistorien? Hvordan påvirker hovedhistorien dem? Hermiones tidsrejseplot i Fangen fra Azkaban fører frem til at de kan redde buckbeak til sidst – det sideplot bliver altså vigtigt for historien, også selvom det nok ikke ville blive nævnt i en pitch af den bog.


Nu har du været igennem alt forarbejdet, og nu er du klar. Nu skal du finde din hovedpersons stemme, rette til i hans person så den passer til den historie du skal skrive.
  • Du har en masse tidligere værker fra research-fasen – film, bøger, malerier – til at inspirere dig.
  • Du har en klar og tydelig ide om hvad din historie er og vil.
  • Du har et plot med sidehistorier, der nu ikke bare er ekstra historier, men rent faktisk forstærker plottet.
Hvad venter du på?  Gå i gang med din historie. Det er jo bare at følge det forarbejde du selv har lagt ud.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 27. marts 2017

Det er snart forår og du kan vinde min nye bog!

Derfor kan du vinde min nyeste YA-roman Standby.

Bogen handler om drengen Niklas, der går i 1.g. Han har sat sit liv, sine venner, festerne og kærligheden på standby. Hans lillebror Storm er multihandicappet og har fået en ny diagnose, der truer med at tage livet af ham. Niklas bor sammen med Storm og deres mor, der har svært ved at magte det hele.

Hverdag er blevet til hver dag med det samme ansvar og den samme mørke, uundgåelige fremtid, der truer forude. Lige indtil den fest, hvor Niklas møder Liva, der både taler lige ud af posen, og som ikke uden videre vil lade Niklas sætte deres spirende følelser for hinanden på Standby.

Standby er min første realistiske ungdomsroman og er udkommet på forlaget Turbine. Den bygger på mine personlige oplevelser i arbejdet med udviklingshæmmede og handicappede, og er en meget personlig bog om ansvar og søskendekærlighed.


Hvordan kan du vinde?

Du skal gå ind på min officielle forfatterside på facebook – HER – og skrive en kommentar til dette opslag, hvor du fortæller hvad du glæder dig allermest til ved foråret. Det kan være alt fra at sidde i parken og læse (Det glæder jeg mig til), eller at Doctor Who snart starter en ny sæson, jeg vil høre det hele.

Konkurrencen kører helt til d. 21. april, men skynd jer at gå ind og skriv en kommentar, og like også gerne siden hvis du ikke allerede har gjort det ;)

Efter d. 31. trækker jeg lod blandt de mange kommentarer, og 3 personer vinder min bog Standby – jer vil jeg kontakte gennem facebooks messenger-system, så husk at tjekke efter anmodninger efter den dato!

Jeg glæder mig til at høre hvad I skal bruge foråret på!


God skrivelyst
Bjarke


Det med småt: Hvis jeg ikke har fået fat i vinderen efter 1 måned, går præmien til en anden. Konkurrencen er hverken sponsoreret, administreret af eller associeret med Facebook.