søndag den 20. august 2017

3 spørgsmål forfattere altid bør stille sin historie

Når man skriver kan man sagtens blive fanget af sin egen historie eller personerne deri, og så glemmer man måske at der også er brug for handling og spænding.

I stedet for altid at skulle begynde på lange analyser af sin historie for at finde ud af hvor man er gået galt, så kan det nogen gange være nok bare at stille sig selv 3 simple spørgsmål.

Det er de spørgsmål som en læser ofte stiller til en historie, og har man et godt svar, så er der ofte også spænding. Spørgsmålene virker både på hele historier, og enkelte scener. Har du en scene, du føler måske dræber spændingen eller lignende, så stil dig selv de følgende tre spørgsmål.



Hvem er ude efter hvad?

Er hovedpersonen på jagt efter noget? Et magisk sværd, en diamant, en rapper-karriere? Eller er det skurken, der måske er ude efter noget? Nazisterne er ude efter dommedagsvåbnet, den korrupte politiker er ude efter magten …

Meget mindre kan faktisk også gøre det. Der er en Kaj-kage tilbage, og alle tre mennesker omkring bordet er ude efter den!

Nogen skal være ude efter noget, for ellers er alle tilfredse – og så er det kedeligt.



Hvorfor må de ikke få det?

Hvorfor er det så vigtigt for de andre involverede at personerne ikke får dette? Ridderen må ikke få det magiske sværd, for så kan han bekæmpe skurkens drager – derfor prøver skurken at stoppe ham! Drengen, der drømmer om at blive rapper, skal ikke have lov til at blive rapper, for hvad så hvis han glemmer alle sine venner nu hvor han er berømt?

Det samme med nazisterne, får de dommedagsvåbnet går verden under – det må sgu da være den ultimative mission for Indiana Jones!

Og de andre må ikke få Kaj-kagen fordi Karen har haft en virkelig dårlig dag. Dårligere end alle andre, og derfor har hun fortjent den!



Hvad rager det mig?

Dette spørgsmå spørger de fleste læsere sig altid om, og kan de ikke finde svaret, så opgiver de bogen. Historien om det magiske sværd skal være vigtig for læseren, noget skal være på spil. Måske har skurken bortført heltens familie? Måske har den rappende knægts far selv drømt om at blive musiker, og måtte se det falde til jorden. Det giver vores helt sympati i sin mission, og dermed får vi lyst til at følge hende.

På samme måde skal vi føle for Karen, og forstå hvor hård en dag hun har haft, med chefen, der fyrede hende, buskortet, der blev stjålet, nøglen der knækkede så hun ikke kunne komme ind i lejligheden – vi skal forstå hvor hårdt det er for Karen, for så føler vi at hun har fortjent den Kaj-kage. Og Så læser vi videre for at se retfærdigheden ske fyldest.


Så består din historie de her tre spørgsmål?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 13. august 2017

Konkurrence. Kan du skrive en erotisk roman?

SAGA, Lindhardt og Ringhofs digitale forlag, har i samarbejde med den nye platform, Unite & Write, indledt jagten på Danmarks kommende stjerneforfatter inden for erotisk litteratur.

Det sker med en skrivekonkurrence, som vil køre frem til d. 1. oktober.

Sådan deltager du
  • For at deltage, skal du uploade dit bidrag på siden www.uniteandwrite.com
  • Bidraget skal være dem i hænde senest d. 1. oktober kl. 05:59.
  • Omfanget skal være 130-150 sider (max. 300.000 anslag i alt).

Konkurrencen slutter den 1. oktober 2017 kl. 6:00.


Præmie
I løbet af efteråret vil SAGA og Unite & Write læse de indsendte bidrag. Vinderen kåres på Bogforum i Bella Center til november, og serien udgives digitalt i foråret 2018.

Præmien er en udgivelsesaftale hos L&R SAGA. Udgivelsen vil bestå af en e-bog, lydbog og print on demand. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.



Ved deltagelse i konkurrencen gives samtidig samtykke til registrering af navn og øvrige nødvendige kontaktoplysninger. De oplysninger, som afgives i forbindelse med kampagnen, vil kun blive brugt i denne sammenhæng. Data kan ikke bruges af tredjepart.

Unite & Write kan du læse mere om på deres hjemmeside:  www.uniteandwrite.com – selvom de på deres facebook-side skriver at siden skulle være åbnet, ser det pt. ud til at vi må vente lidt endnu på noget egentlig indhold.


Men hvad siger du? Skal du skrive Danmarks svar på Fifty Shades?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 6. august 2017

To gode muligheder til forfattere

Det er som om der sker en masse på børnelitteratur-markedet. To lidt specielle af disse vil jeg gerne dele med jer, nemlig Global Meva og Forlaget Lær & Lev.

Jeg ved ikke meget om nogen af dem, men synes bestemt det kan være værd at undersøge hvis deres projekter fanger jeres interesse. Bare husk på at det altid er en god ide at kontakte at høre om projekterne, hvis man savner viden.



Global Meva savner forfatter til børneunivers!

Vil du vinde 4000 kr. så kan du nu deltage i Global Mevas konkurrence.

Global Meva er et dansk-baseret firma, der vil etablere et stort børneunivers, hvor de på nuværende tidspunkt har brug for en forfatter til at skabe den tekstmæssige baggrund til dette univers. Er du altså interesseret i sparring med marketingsfolk og lignende om at skabe et stort børneunivers, så er det her din chance!

Hvad vil de have?

  • At du skriver for 6-10 årige
  • 1 side hvor du kort beskriver dit univers
  • 1 karakterbeskrivelse
  • 2-4 sider, hvor du tager læseren med på historien ud fra ovennævnte karakter
  • Det skal helst skrives på engelsk, men dansk bedømmes på lige fod.

Historien skal sendes inden 31 august og indsendes til: competition@globalmeva.com med dine kontaktoplysninger.

Vinderen findes i løbet af september.

Derudover står der ikke meget om dem eller universet, så lyder det interessant ville jeg helt sikkert tage kontakt til dem og høre mere om deres planer, så du kan levere et produkt, der passer deres vision.

Læs om projektet på deres hjemmeside HER.



Forlaget Lær & Lev søger læsebearbejdede børnebøger

Forlaget Lær & Lev søger forfattere til deres bøger til børns egen læsning. Er du interesseret i at skrive letlæsning er det altså nu du skal slå til.

Målgruppen er børn fra 6-15 år, og historierne skal være i øjenhøjde med børnenes eget univers.

Sproget i bøgerne skal være uhøjtideligt og vil blive didaktisk gennemarbejdet. Det betyder altså at der også er en masse at lære i denne opgave, hvis man drømmer om at skrive bøger, der får børn i gang med at læse!

Forlaget fokuserer meget på digitale produkter, så det er ikke sikkert at ens manuskript vil blive udgivet på andre måder end digitalt så vidt jeg kan forstå? Dette skal man selvfølgelig overveje hvis man vil være en del af dette projekt.


Hvordan gør du?

Forlaget vil gerne se noget tekst-materiale fra dig. Umiddelbart fremgår det ikke om de er interesseret i et helt manuskript, men er det noget for dig ville jeg prøve at tage kontakt til Jonas@laerlev.dk



Det var alt for mig for denne gang. Nu vil jeg bruge resten af ugen på at komme mig over en fantastisk uge på Brønderslev Forfatterskole, hvor jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes lærte 12 helt fantastiske unge mennesker at skrive fantasy.

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 31. juli 2017

Underviser på Brønderslev Forfatterskole

I dag bliver der ikke noget langt indlæg fra min side, da jeg er på Brønderslev Forfatterskole sammen med Nicole Boyle Rødtnes for at afholde et kursus i Fantasy og novelleskrivning.


Det er et stykke tid siden at jeg har undervist sidst, og nøj hvor har jeg savnet det. De fantastiske børn, med de gode ideer, de gode spørgsmål og hvordan det hele går op i en højere enhed når man arbejder med børnene på vejen mod en færdig novelle.




Jeg lover at der kommer et mere fyldigt indlæg fra mig på næste mandag!

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 23. juli 2017

Hvilken type bog vil du skrive?

Når jeg giver sparring til nye forfatterspirer, der gerne vil skrive en bog, så er det første jeg prøver på altid at finde ud af hvad det egentlig er de gerne vil skrive. Det er smart, fordi jeg både letter mit eget arbejde som sparringspartner, men også deres, da jeg meget bedre kan hjælpe dem i rigtig retning fra starten af.

Men hvad gør jeg så, når jeg tager denne meget vigtige første snak om en bog? Jo, jeg stiller tre meget vigtige spørgsmål.
 
 
 
Er der en historie du finder på eller er det en historie fra virkeligheden?

Det er altid vigtigt at nå frem til. Har du en historie om Susie fra Tappernøje eller Riego fra Dragekysten? Eller handler historien faktisk mere om dig eller din tipoldefar Bendt?

Hvis de vil skrive en komplet fiktiv historie, så begynder jeg her at fortælle dem om spændingskurver og personkarakteristikker og alt det andet spændende fra forfatterens værktøjskasse.

Svarer de til gengæld at historien handler om dem selv, en oplevelse eller en tipoldefar, så prøver jeg at spørge mere ind til det.

Ønsker de at det skal være klart at det er deres historie? Skal hovedpersonen i bogen være forfatteren til bogen? Svarer de nej, så begynder jeg igen at inddrage spændingskurver og personkarakteristikker, med fokus på at lave en ny hovedperson, der kan fortælle deres historie bedst muligt, samtidig med at den løsriver sig fra forfatteren som person.

Svarer de, at det da selvfølgelig skal være dem selv, der er hovedpersonen, stiller jeg dem et nyt stort spørgsmål.
 
 
 
Er der en historie, eller er det bare tanker?
Kan du fortælle mig hvad din historie handler om, siger jeg gerne til forfatterspireren. Han eller hun begynder så at fortælle en masse, og det er nu mit job at høre om der er en historie i det hun fortæller – altså en tydelig begyndelse, midte og slutning – eller om det kun handler om tanker og følelser.
Er der en tydelig historie, fortæller jeg selvfølgelig hvordan man arbejder med denne ud fra spændingskurver og alt det andet. Jeg prøver også altid at gøre opmærksom på at biografier ikke altid overholder reglen om at ”sådan skete det”, mest af alt fordi vi som mennesker heller ikke selv overholder den regel når vi genfortæller. Dette kan du teste ved at lade en ven fortælle om en situation i begge har været i – I vil højest sandsynligt kunne genkende historien, men der vil være forskelle i opfattelsen.

Dette skal man også huske på hvis man vælger at være selv-biografisk: Du ser helt klart dig selv som helten, og er det en historie om dine oplevelser med noget (fx arbejdsløshed eller Staten eller en dårlig arbejdsplads), så kan du risikere at der er lige så mange historier mod dig!

Jeg har enkelte gange hørt forfattere udgive en bog hvor de ligger et socialt fællesskab for had, for derefter at det hele vender på hovedet fordi det her fællesskab OGSÅ har stemmer. Der er ikke noget værre end når de får mere taletid af at tale dårligt om dig og din bog.

Så det skal man tænke over, når man vælger at tage fat i sine egne oplevelser uden at fiktionalisere dem først.
 
 

Vil du skrive et essay, en roman eller en biografi?

Det sidste spørgsmål er det vigtigste inden jeg ved præcis hvordan jeg skal hjælpe forfatterspireren. Nogle gange har jeg allerede fået svaret. Handlede historien fx om Riego fra Dragekysten ER det sgu nok en roman, medmindre vedkommende er meget forstyrret.

Spørgsmål to kan faktisk også have afgjort for mig om der er tale om en biografi eller selvbiografi, og så kan jeg også sagtens tage fat på sparringen derefter.

Det sidste spørgsmål her er mest af alt til hvis du mener at din bog skal handle om dig selv og dine tanker, uden at det nødvendigvis er koblet op på fakta, et plot eller andet håndgribeligt.

Så er det ikke en faglitterær bog du vil skrive. Det er heller ikke en roman, for der mangler plot. Selvbiografier mangler også en håndgribelig historie, så det er det heller ikke.
 

Og så kommer Essayet. Så snart man spørger om det er det, de ønsker at skrive, bliver forfatterspirerne gerne lidt blege. Men samtidig kan de også gerne godt se, at de mangler alle de andre elementer til, at det kan være noget andet …
 
Og så anbefaler jeg dem gerne at hvis de virkelig ønsker at skrive om det her emne, så skulle de måske starte med at oprette en blog. Essay-bøger er svære at få afsat nu om dage, og med en blog kan du lettere opbygge en læserskare, der er trofast fordi du opdaterer jævnligt. Med tiden kan du så vælge at lave en bog om dit emne, eller samle dine indlæg i trykt form – og så vil du allerede have en læserkreds.
 
 
 
Hvad er min pointe med det her indlæg? Jeg tror at de fleste læsere på min side allerede kender forskellen på de her genrer, så hvorfor er det vigtigt?

Fordi vi som forfattere tit bliver mødt af de her forfatterspirer (let’s face it, måske har vi engang selv været dem). Hvis vi med tre simple spørgsmål kan hjælpe dem i gang med deres eventyr, uden at slå dem helt ud med information, de måske ikke helt har brug for, fordi det ikke er den type bog de skal skrive, skal vi så ikke gøre det?

Jeg har tidligere været storslem til bare at læsse spændingskurver og karakter-arbejde ned i halsen på forfatterspirer, som jeg så senere først har indset slet ikke kunne se det for sig. Det var jo noget helt andet de skulle skrive.
 
 
God skrivelyst
Bjarke

mandag den 17. juli 2017

Novellekonkurrence: Skriv om Amager

Her er endnu en lokal novellekonkurrence. Denne gang gælder det alle der bor eller arbejder på Amager. Det er Tårnby Bibliotek og Avisen 2770, der afholder novellekonkurrence for alle der bor eller arbejder på Amager.

Der er ikke umiddelbart nævnt noget om en udgivelse, men der trækkes en 1. og en 2. plads, begge med præmier:

Førstepræmie: gavekort af 500 kr
Andenpræmie: Gavekort af 250 kr.



Krav til novellen:
Novellen må højst fylde 2 A4-side med skriftstørrelse 12 (8000 anslag).





Deadline er mandag d. 18. september kl. 12. Vinderen kåres ved en reception på Tårnby Hovedbibliotek torsdag d. 5. oktober kl. 17.
Novellen sendes med navn, adresse, tlf.-nr. og alder til
inm.hb.uk@taarnby.dk med ”novellekonkurrence” i emnefeltet.




Alternativt kan du også sende den til:

Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10
2770 Kastrup
Att.: Laura Michelsen
Kuverten mærkes Novellekonkurrence.




Er det noget for dig? Skynd dig at fatte pennen så! Men husk også at nyde sommeren.




God skrivelyst
Bjarke


søndag den 9. juli 2017

Romanskrivning som sportsgren

Når folk spørger hvordan man skriver en bog prøver jeg altid at finde ud af om de mener det rent tekniske, eller om de mener hvordan man overhovedet får samlet det gigantiske koncept, der er romanskrivningen, og gør det til et færdigt produkt.

Det er svært at svare på når man taler om romaner. Derfor elsker jeg at sammenligne det med sport, for det er faktisk de samme dynamikker, der er på spil når du gerne vil være professionel fodboldspiller.



Træn hver dag

Du kan godt lide at skrive. Og når du lige får tid en gang imellem, så skriver du da også en masse sider. Det kunne være fedt hvis det engang blev en roman, men ind til videre er det bare en masse tekststykker du har arbejdet på i mange år.

Det er rigtigt fint. Det er ligesom når man en gang imellem spiller fodbold med vennerne. Det er hyggeligt, man har måske lidt talent, men man gør det faktisk mest for hyggens skyld. Du har heller aldrig hørt om en, der blev opdaget på den her måde, og fik lov til at deltage i de store kampe.
Nej. Vil du være professionel fodboldspiller (eller forfatter) så kræver det at du træner. Hver dag.
Så kom i gang. Udfordrer dig selv. Find ud af hvor meget du kan skrive i løbet af en dag, og hold dig til det. Pres dig selv nogen gange.

Bare sørg for at holde dig i form, for ellers kommer du ikke til at deltage i de store kampe.


Sæt dig ind i spillets regler

Jeg har spillet fodbold med nogle venner engang. Det er ikke det jeg gør mest af, men jeg har sparket til en bold og kan godt drible hvis det virkelig gælder. Men jeg skal heller ikke på landsholdet.
Til gengæld vil jeg gerne være professionel forfatter. Derfor har jeg sat mig ind i to ting. Skrivning og forlagsliv.


Skal jeg skrive i en genre sætter jeg mig ind i genren, dens regler, virkemidler og opbygning. Måske vil jeg gøre noget andet end det andre har gjort, måske vil jeg gøre noget af det samme – pointen er, at fordi jeg bliver bevidst om det, så har jeg lettere ved at gøre det originalt. Jeg ved simpelthen hvad jeg laver.

Det svarer lidt til en tømrers uddannelse. De lærer rent faktisk at lave det de skal, og det skal du også som forfatter.

På samme måde er det en god ide at sætte sig ind i forlagsverdenen og hvordan hele det aspekt fungerer. Om du så vælger at blive udgivet gennem dem eller være selvudgiver, så er det bare godt at vide. Hvad er en lektørudtalelse? Hvordan kontakter man et forlag? Hvordan markedsfører man sig selv? Hvad kan du forvente af biblioteker og forlag? Hvad forventer de egentlig af dig?

Sæt dig ind i den slags ting, så er du nemlig forberedt når du står i det, og folk vil gå ud fra at du er en professionel, der ved hvad du taler om.



Forbered dig til den store kamp

Du har en skriverutine, og du har sat dig ind i håndværket. Det er godt, nu er du på vej. Nu er du fodboldspilleren, der træner regelmæssigt, og som kender til spillet og ved hvordan det fungerer, både indenfor og uden for banen.

Nu skal du bare opdages.

Hvordan man bliver opdaget er der ikke ét svar på. Nogle sender ind til forlagene og håber at de kan lide det man skriver. Andre selvudgiver, og arbejder så hårdt på at blive opdaget af læserne.
Der er ingen af de to metoder, der er lettere end de andre. Det er en smagssag, og der er fordomme og fordele knyttet til begge tilgange.


Men når du er blevet opdaget, og har en fysisk bog i hænderne, hvad så?

Ja, nu skal du til alt det andet som fodboldspillere laver uden for banen. Du skal networke med andre i branchen og sørge for at de ved hvem du er. Du skal lave en person ud af dig selv, bl.a. gennem hjemmeside og sociale medier. Jo mere skarpskåret den her person er, des bedre – så ved folk præcis hvordan de skal huske dig!


Så hvad venter du på? Begynd din træning med det samme, litteraturens Messi opstår jo ikke af sig selv!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 2. juli 2017

Konkurrence: Skriv om Vestegnen

Flere biblioteker holder igen i år Vestegnens Kulturuge, og i den anledning er der også udskrevet en novellekonkurrence.

Deadline er snart, 1. august, så har du en ide er det bare med at komme i gang! Der er endda en pengepræmie på højkant.
1., 2. og 3. pladsen vinder nemlig henholdsvis: 3000, 2000, og 1000 kr.



Krav til novellerne
  • Novellerne må være fiktive eller dokumentariske
  • De skal handle om Vestegnen
  • De skal derfor indeholde et stednavn fra Vestegnen – enten et vejnavn, en institution eller lignende.
  • De skal også forholde sig til kulturugens tema: ”På elektrisk grund”. Temaet kan du læse meget mere om her.
  • Du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage i konkurrencen.
  • Der må kun sendes én novelle pr. person
  • Teksten må være på max 5 sider á 2.400 anslag, inklusive mellemrum.
  • Novellen må kun bestå af tekst.

Send din novelle på e-mail til vestegnsnovelle@gmail.com med overskriften: ”Novellekonkurrence”. Vedhæft novellen som et word-dokument eller en PDF-fil til mailen. Fristen for at indsende en novelle er den 1. august 2017

Skriv dine data, navn, fødselsdato, telefonnummer og e-mailadresse i selve mailen og ikke i novelledokumentet. Dette er for at sikre deltagerne anonymitet overfor jurymedlemmerne.

Kort efter at du har sendt novellen ind, sender bibliotekerne en kontrakt til dig. Den skal underskrives og mailes retur. Det er for at sikre at de deltagende biblioteker får lov til at offentliggøre vindernovellerne på forskellige platforme, d.v.s. som podcast, på print og på bibliotekernes hjemmesider.

Du kan læse mere om konkurrencen på deres hjemmeside HER.

Vinderne af konkurrencen får besked via telefon eller mail ca. en uge inden præmieoverrækkelsen. 
Så har du en god ide til en historie fra Vestegnen, skal du så ikke til at i gang med at skrive?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 25. juni 2017

Sådan sender du manuskript til forlag

Sommerferien nærmer sig, og forhåbentlig betyder det også at nogle af jer har manuskripter færdige efter jeres nytårsforsæt om endelig at komme i gang!

I hvert fald har jeg fået mange spørgsmål om hvordan man sender manuskripter til forlag, så det er det Skrivekrampe handler om i dag!



Få styr på dit manus!

Det første man skal gøre er at printe manuskriptet. Nogle forlag er så cutting edge at de lader en sende pr mail, men det er et fåtal i forhold til hvor mange forlag vi har i Danmark.

Nå ja, vi trykker bare print, og så er den del overstået – hov, hov. vent! Er du sikker på det? kik lige en ekstra gang på dit dokument, ser det ordentligt ud? er det letlæseligt? Er der plads til at forlaget kan skrive notater i siden, så de lettere kan huske hvorfor dit manuskript er godt?

Forlag har forskellige præferencer til hvordan et manuskript skal sættes op, og det er altid en god ide at se på deres hjemmeside om de har nogle specielle krav. Har de ikke det, så gælder regel nummer 1, altid: Læsbarhed er det vigtigste. Og lad være med at gå amok med farver og skriftstørrelser – du er forfatter, ikke typograf!

Og prøv ikke at være smart ved at få dine sider til at se gamle ud i et fantasy-manuskript og den slags – det tager ikke kun fokus væk fra historien, men kunne også sagtens give ideen om at du prøver at få noget der måske ikke er særligt godt til at se bedre ud, hvilket jo ikke er sandt!

Til de af jer, der er ligesom mig og bare gerne vil have serveret nogle retningslinjer, så er min standard-opsætning i øjeblikket:
  • Times new roman punkt 12
  • 1,5 linjeafstand
  • 3 cm margin hele vejen rundt (så der er plads til noter)
  • overskrifter Times new roman punkt 14 fed.



Skriv et følgebrev
Så, så er manus printet, så mangler vi kun én ting før vi er parat til at sende romanen ud i den store verden, nemlig følgebrevet.

Følgebrevet er et lille brev man sender med sit manuskript for at forlaget skal have en lille ide om hvad det er de har i hænderne. "Er det en roman, en billedbog eller en digtsamling? Hvem er forfatteren, hvad vil han os?"

Der er mange måder at skrive et følgebrev på, og ingen forkerte – omend nogle stadig er bedre end andre. Jeg arbejder gerne ud fra en metode jeg lærte et helt andet sted, nemlig til et jobansøgnings-kursus.

Jobansøgninger skal kun være en hurtig præsentation af hvad det er du vil og kan, det vigtigste er nemlig CV'et. Når det gælder følgebreve gælder nogenlunde samme regel, nemlig at det er manuskriptet der er det vigtigste, og det bedste er ofte at lade manuskriptet mere eller mindre tale for sig selv.

Men hvad skal man så skrive? Lad os tale lidt om det. Præcis som med jobansøgninger foretrækker jeg følgebreve, der ikke er meget mere end imellem 15-25 linjer, og slet ikke mere end en side! De skal ikke læse om din historie og hvorfor du elsker den, de skal læse din historie og elske den. Less is more.

Jeg starter altid mine følgebreve med en titel – den kan være catchy eller den kan være generisk: Her er mit manuskript.

Derefter indleder jeg ofte med standardlinjen: Her har I mit manuskript "TITEL", som er en GENRE, for MÅLGRUPPE.

Nu er det kedelige altså overstået, forlagene ved det vigtigste om hvad du har sendt dem, og evt. hvilken redaktør de skal give det til. Nu begynder det sjove.

Jeg har tidligere skrevet om at pitche sine ideer, og det er NU du skal bruge det. Følgebrevet er alle tiders sted at pitche din ide på omkring tre sætninger, så redaktøren får en ide om hvad han skal til at læse, og får blod på tanden.

Når det er lykkedes at lave det perfekte pitch, eller bare en god en, så har du frit spil til ganske kort at fortælle lidt om ideen – hvorfor skrev du historien, har du gjort dig nogle tanker? Hold det dog kort, og har du ingen overvejelser, så lad være med at skrive noget, så brug i stedet tiden på sidste punkt, nemlig:

5 linjers kort beskrivelse af dig, men kun relevante informationer – drop detaljer som at du har en hund og elsker at gå i byen – medmindre det virkelig giver din roman noget at vide den slags.
Skriv i stedet hvor lang tid du har skrevet, om du har taget kurser i skrivning eller lignende, om du er del af et forfatternetværk og om du har tidligere udgivelser – detaljer der kan få dem til at tage dig seriøst som forfatter.



Boblekuverter er din ven
Det sidste råd er faktisk bare at tænke over hvordan du sender materialet. Er det en billedbog på 3 manuskriptsider kan du sende det i en almindelig a4-kuvert. Er det en større roman skal du nok overveje boblekuverter. Det er papirkuverter forret med plastbobler, så de ikke så let sprækker og bliver ødelagte på vejen til forlaget.

Dette gør ikke kun at dit manuskript stadig ser lækkert ud når det når frem, det viser også at du rent faktisk har prøvet det før, og ved hvordan man sender store mængder papir.

Jeg har købt en hel kasse med boblekuverter. Ja, men hvor mange manuskripter skal man da sende ud?

Forhåbentlig ikke mange før man bliver udgivet. Men derefter er det bare dejligt at have boblekuverter til at sende sine bøger ud med, når folk vinder konkurrencer eller vil anmelde din bog.
Så ja, boblekuverter er bare en god investering.



Jeg håber meget at indlægget her kan hjælpe dig til at sende dit manuskript ind, så du forhåbentlig inden længe kan få en roman antaget!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. juni 2017

4 råd til at redigere din roman

De fleste ved godt hvorfor redigering er vigtigt, men der er nogle der gang på gang spørger mig: Ja, men er det nødvendigt? Bogen er jo skrevet, og jeg ved jo godt selv hvad jeg har skrevet, så jeg kan da bare sende den!
Det korte svar er at Ja, det er nødvendigt. For du har ikke skrevet bogen ud i et køre, og din hjerne kan have forrådt dig med nye ideer selvom du ikke er klar over det, eller du kan have skrevet så hurtigt at din ellers perfekte stavning lider af trykfejl (Det er jo ikke altid at tastaturet kan følge med).
Derfor er det vigtigt at redigere. Og det er specielt de her 4 punkter man skal holde øje med når man først skal til at i gang.



Fungerer slutningen sammen med starten?

Det gælder faktisk om man skriver en novelle, en roman eller sågar en artikel til avisen. En histories start og slutning skal give mening sammen. Den drivkraft, der har fået os til at læse i starten, skal gerne blive forløst hen mod slutningen. Forestil dig en fodboldkamp, hvor spillerne i anden halvleg kommer ud og danser ballet. Måske synes du det er sjovt, måske bare underligt. Størstedelen af tiden vil jeg tro at du føler dig frustreret: Det var ikke den afslutning på kampen, du ville se! Du ville jo se fodbold!

Det samme gælder historier. Handler din om en rodløs ungs måde at deale med livet på, så kan slutningen ikke handle om hans forældres planlægning af en ferie, det giver ikke mening!

Så læs altid starten ekstra nøje, hold fast i hvad din historie handlede om, læs så bogen igennem for at følge din hovedpersons rejse, og når du når til slutningen: giver det så mening?



Virker karaktererne troværdige?

Selvfølgelig gør de da det. Man har jo skrevet dem, og de har jo faktisk talt til en under hele skriveprocessen. De har næsten været levende for dig, så hvordan kan de ikke være troværdige?
Fordi litteratur ikke er real life. Sandheden er at mange af os nok ikke ville være troværdige som litterære karakterer, vi skifter mening, vi tager valg, der ikke rigtigt fører til noget. Og nogle gange køber vi en kage uden at vi behøver trøstespise, vi er faktisk bare mennesker.


Det er personerne i din historie ikke. De er karakterer, og de skal give mening. Det kan være rigtigt svært at finde ud af om de egentlig giver mening – ligesom det kan være svært at se om vi selv giver mening (de er jo en del af dig): Derfor vil jeg altid foreslå at du får en betalæser på her. En der skal til at lære karaktererne for første gang, for de kan ret hurtigt finde ud af når der er en sådan uoverensstemmelse.



Alt det midt imellem

Nu har du styr på begyndelse og slutning, og dine karakterer er troværdige. Men der er jo også en masse scener inde i din bog. Kik også lige på dem.
Er de nødvendige for plottet? Skal de skæres til? Nogle gange kan man slette starten for at komme hurtigere til pointen, andre gange slutter man før dramaet rigtigt starter.
Er der nogle bifigurer, der ikke er nødvendige? Slet dem. Selvfølgelig kan man overfylde en lagkage, men man når til et punkt, hvor man ikke gider læse den fordi der bare sker for meget i den.




Korrektur
Sidste punkt er korrekturen. Selvfølgelig kan det godt være at du er 100% fejlfri i stavning og tegnsætning, det er jeg personligt også overbevist om at jeg er, når jeg skriver (En hurtig gennemgang af bare det her blogindlæg bevidner at det er LØGN!)

Og selv hvis man er 100% perfekt, så er ens tastatur det ikke. Jeg skriver ret hurtigt, og det betyder at der nogle gange går kludder i signalet fra bogstav til skærm, og det er okay. Når jeg skriver handler det ikke om at vinde en stavekonkurrence – det handler om at skrive. Jeg har også tit tomme ord hvor der bare står X eller Y fordi jeg ikke lige kunne huske ordet. Det kan jeg jo bare slå op bagefter.



Det er de fire punkter jeg altid vil mene man skal have fokus på når man skal til at lære at redigere. Der er også en masse andre ting, men det er meget afhængig af hvem man er som forfatter, og handler måske mere om at blive bevidst om sine egne svagheder.

Fx har jeg en tendens til at blive alt for blodig og klam når jeg skriver gysere. Det er tit med til at gøre historien dårligere, fordi det væmmer læseren mere end det interesserer ham. Det ved jeg nu, og derfor kan jeg skære dem fra eller redigere dem nu. På samme måde ved mine betalæsere det, og kan altid holde hånden over mig der – hvilket jeg er glad for.

Og nej, jeg undgår ikke de klamme scener, jeg får bare hjælp til at gøre dem lettere at sluge for læseren. Jeg dræber mine darlings, ikke mit litterære kærlighedsliv fuldstændigt!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 11. juni 2017

Skriveprocessens faser – hvor lang tid tager det at skrive en bog?

Nicole Boyle Rødtnes fortæller


Hvor lang tid tager det at skrive en bog, er nok det spørgsmål jeg får oftest, når jeg er ude og holde foredrag. Og sandheden er, at det er umuligt at svare på, da det afhænger af bogen og af forfatteren. Men i det her indlæg vil jeg alligevel forsøge at komme det lidt nærmere.

For at svare på det, er jeg nødt til at beskrive, hvordan min arbejdsproces er, så det vil jeg gøre. For mig er der 7 faser i det at skrive en bog. (Og det er altså de faser, som jeg går igennem. Andre gør det muligvis på en anden måde.) Og de ser sådan her ud:



Ide-fasen
Denne fase starter når jeg allerførste gang får en lille spire til en ide. Det kan være alt fra et tema, en person, en sætning, et stykke dialog. Bare et eller andet som har potentiale til at blive noget … Disse små ide-spirer, som jeg kalder dem, ligger så og vokser i mine tanker. Det gør de typisk i minimum et år. Nogle gange mange år. Fx fik jeg ideen til min ungdomsroman XY, da jeg var 15 år gammel og sad i en biologitime i 1.g. og læste om XY-piger. I det øjeblik vidste jeg, at det ville jeg gerne skrive en bog om, men den udkom først 14 år senere, da jeg skulle bruge en masse tid på finde ud af, hvordan jeg ville fortælle historien.



Hurtigskrivnings-fasen

Her begynder jeg at skrive på bogen for første gang. Det er typisk ikke i kronologisk rækkefølge. Jeg skriver bare noget og ser, hvad der sker. Og hvad der føles rigtigt. I denne fase mærker jeg efter, om ideen er klar til at blive skrevet på. Jeg skal gerne føle, at der er masser af stof. Hvis der ikke er det, så lader jeg den ligge, for så er den stadig ideudviklingsfasen. I denne fase bruger jeg i øvrigt ofte kurset ”Skriv en bog på uge” hos FOF, som Irene Pedersen underviser på. Det er et kursus som er helt perfekt til at få udfoldet sin ide. Hele hurtigskrivningsfasen kan tage alt fra et par uger til en måneds tid for mig.



Plotfasen

Når jeg er færdig med hurtigskrivningen, og ved, at det er en ide, der er moden til at arbejde videre med, så begynder jeg at tænke i plot. Jeg skal have styr på historien. I hurtigskrivningsfasen har jeg fået en masse ideer og tekst til scener og personer, men nu skal det hele i rækkefølge. Her bruger jeg forskellige plotmodeller, typisk berettermodellen, men det kan også være andre. Og når jeg føler at det overordnede plot er på plads, så laver jeg en kapiteloversigt eller en cliffhangerliste (en liste over, hvad hvert kapitel skal slutte med).  Afhængig af hvor lang bogen er, og hvor meget plottet driller undervejs, kan den her del tage alt fra et par dage til et par uger.



Skrivefasen

Med hjælp fra min plotmodel og kapiteloversigt begynder jeg nu at skrive selve bogen. Jeg forsøger at skrive kronologisk. Undervejs indarbejder jeg tekststykker fra hurtigskrivningen, hvis de kan bruges, men ellers så skriver jeg bare. Jeg bruger hurtigskrivning en del, da det for mig i denne fase handler om at få første udkast klar. Denne fase tager typisk alt fra et par måneder til et år afhængig af, hvor lang bogen er, og hvor mange andre ting jeg arbejder på ved siden af.



Første redigeringsfase

Når første udkast er færdigt, så lader jeg det ligge lidt. Typisk et par uger, og så begynder jeg at læse det igennem. Her markerer jeg alt det, der skal ændres og så begynder jeg at skrive om, flytte rundt, rette fejl osv. Jeg læser bogen igennem igen og igen og retter, indtil jeg er tilfreds. Denne fase tager mellem et par måneder og op til et halvt år.



Feedback-fasen

Når jeg er færdig med at redigere bogen, og jeg føler, den er så god som den kan blive, så er det tid til feedback. Det er her jeg sender den til forlaget, eller hvis jeg har betalæsere på, så er det her de får den at se. Nogen gange har de også læst med tidligere, men typisk er det her, jeg viser dem bogen. Hvor lang tid denne fase tager, afhænger af min redaktør/betalæser. Men typisk mellem et par uger til et par måneder.



Anden redigeringsfase

Når betalæseren eller redaktøren vender tilbage, så begynder endnu en redigeringsfase. Jeg retter til efter deres kommentarer. Og så sender jeg den retur. Hvis min redaktør er tilfreds med ændringerne, så går vi videre til korrekturen, ellers så få jeg rettelser tilbage og så kører der endnu en redigeringsfase. Sådan kan bogen køre frem og tilbage et par gange, indtil den er helt på plads.



Så det er oversigten over de forskellige faser, og som I kan se, går der typisk et par år, eller i hvert fald mindst et år fra ideen opstår til bogen er forlagsklar. Den skarpe læser vil så måske spørge om, hvis det tager så lang tid, hvordan jeg så kan udgive flere bøger om året. Svaret er, at jeg arbejder på flere bøger af gangen, og derfor kører de her faser parallelt med hinanden for de forskellige bøger. Det er ikke alle, der kan lide at arbejde på flere bøger af gangen. Men jeg er glad for det. Det sikrer, at jeg ikke kommer til at kede mig, og det giver mig mulighed for at holde lidt pause fra bøgerne undervejs, når der er ting, der skal have tid til at falde på plads.



Om Nicole Boyle Rødtnes

Nicole har skrevet en lang række serier for børn og unge, blandt andet serierne: Ilttyv, Elverskud, og Skeletter i skabet. I samarbejde med Ellen Holmboe har hun også lavet serierne ”Superskurkeskolen” og ”Freakshow”.

Nicole er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur, og lever i dag af at skrive bøger og holde foredrag.

Du kan læse mere om Nicole på 
www.nicoleboyleroedtnes.dk eller følge hende på Instagram på @nicoleboyleroedtnes eller Facebook på profilen: Nicole Boyle Rødtnes – Forfatter.

mandag den 5. juni 2017

Spænding – do and don’t

Vi har startet en historie, og givet hovedpersonen et mål. Der er altså noget i gang, og nu er det bare med at udfylde sider nok, til man har en roman. Den skal bare ikke blive kedelig på vej mod målet … Men hvordan sørger man for at man holder spændingen ved lige i løbet af en hel historie?

Her er tre do and don’ts, eller don’t and do’es, for jeg har vendt det lidt på hovedet.



Gør det ikke for let for hovedpersonen

Har hovedpersonen det for let i forsøget på at nå sine mål, så bliver historien hurtigt kedeligt. Jeg ser gerne det her problem hos nye forfattere, der endnu ikke har lært at være hårde ved deres hovedpersoner, fordi de holder for meget af dem.

Men holder man af dem, kaster man dem altså ud på dybt vand …


I stedet: Lad helten blive udfordret af forhindringer og kampe

Hovedpersonen vil gerne opnå noget i løbet af din historie. Det hører vi om i starten af bogen, men der skal lige udfyldes 100-200 sider eller mere mellem begyndelse og slutning. Det er dit arbejde at gøre de mange sider spændende. Det gør du med sidehistorier, der alle har deres egen forhindring eller kamp, samtidig med at du deler romanens hovedmål op i små delmål – kan du koble de delmål sammen med dine sidehistorier gør du også enkelt-delene af romanen til en større helhed, og det er godt!
Så vær ikke bange for at give din hovedperson udfordringer.



Lad ikke dine karakterer være perlevenner hele tiden

Du har en masse karakterer i din bog. Din hovedperson har gerne venner, og det er normalt hjælpere i den historie man skriver. Men de er jo også ”bare mennesker”, og vi er alle forskellige.
Så lad være med at lade alle være enige om alt, og bare hoppe med på din hovedpersons ideer.


I stedet: Lad dine karakterer skændes, mistro og hade hinanden
Måske er din hovedperson bedste ven med alle sine venner – men hvad nu hvis de ikke er perlevenner med hinanden? Hvad nu hvis hende den nye pige som hovedpersonen er faldet for slet ikke passer ind med hans vennegruppe (som fx Liva i min bog Standby), eller hvis vennernes moralske overbevisninger bare ikke passer sammen (Sturm og Raistlin i Dragonlance)?
Lad dine karakterer have holdninger og ideer, der ikke altid gør dem vellidte, men som viser os at de er mennesker. Samtidig kan der opstå nye konflikter i venskaberne, som igen kan hjælpe dig med at udfylde siderne mellem begyndelse og slutning.
Så vær ikke bange for at lade dine bipersoner kalde din hovedperson en idiot. Han lærer noget af det, og du får en masse sider ned på papiret.




Løs ikke alle konflikter med det samme
Vi kender det alle, vi har besluttet os for at hovedpersonen skal dræbe dragen og redde prinsessen, eller måske drømmer hun om at blive model … Så beslutter de sig for det, og det var så det. Har man kun en konflikt så er der kun en handlingsstreng, og det gør historien kort.


I stedet: Introducer nye konflikter efterhånden som du løser gamle
Når du kan mærke at du skal til at løse en konflikt, så start en ny. Får pigen mulighed for at komme til en audition som model, så lad hendes venner være imod det – måske virker det lidt for snusket? Alt kan gå galt, det er kun dig, der bestemmer!


Bare sørg for at du inden du afslutter en konflikt får startet en ny, for ellers ender du hurtigt med at der ikke er flere konflikter tilbage, og så er historien slut.

På samme måde skal du jo også huske at løse konflikterne og så IKKE introducere flere, når du nærmer dig romanens slutning – ellers ender den jo aldrig.



Ud over de her råd vil jeg også altid anbefale at man sætter sig ind i en plotmodel, simpelthen for at finde ud af hvor i ens historie man er. Jeg bruger personligt plotpunkt-modellen, men har god erfaring med de fleste.

Har du en plotmodel kan du også bedre overskue når det er på tide ikke at starte flere konflikter, og hvilke type konflikter, det kan være en ide at starte.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 28. maj 2017

Kunsten at vinde - uden at vinde

Gæsteindlæg af Kit A. Rasmussen

Prøv at kigge over til højre på denne side. Bare lige et øjeblik. Find listen over skrivekonkurrencer. Er der mange? Det plejer der at være.

 Planlægger du at deltage i nogen af dem? Mit eget svar vil næsten altid have været nej, men jeg håber, dit svar er et andet.

 Jeg har altid haft (sådan cirka) tusinde undskyldninger for ikke at deltage i skrivekonkurrencer, hvilket helt ærligt er tåbeligt, og med udgangspunkt i mine foretrukne undskyldninger vil jeg fortælle dig, hvorfor jeg absolut ikke synes, du skal bruge de samme.


“Jeg kender ikke den genre, man skal skrive indenfor”

Kits egen bog "Til døden os skiller",
som er et resultat af en konkurrence.
En oplagt undskyldning, for hvordan skriver man noget, man ikke kender?

Hvis konkurrencen ellers lyder den mindste smule spændende, så se det som en mulighed for at prøve kræfter med noget nyt. Sådan et eksperiment kan måske lede dig på sporet af nye muligheder, som du ikke ville have opdaget af ellers. Eller, som da jeg selv deltog i en eventyrkonkurrence: overbevise dig om, at det ikke er vejen frem.

 Uanset hvad, så prøv det af. Læs en historie indenfor den givne genre. Spørg google, hvad genrens kendetegn er og sæt det som en udfordring for dig selv at forsøge at skrive en historie indenfor genren.

 Måske viser netop denne genre sig at blive din yndlingsgenre fremover?


“Jeg har ikke en (god nok) idé”

Klassikeren, for når ens muse ikke drysser idé-støv ud over én, hvad kan man så gøre?

 Start med at se på konkurrencens betingelser. Som regel vil der være nogle krav, du skal overholde. Nogle gange er det blot krav til en bestemt genre eller tematik, andre gange kan det fx være, at hovedpersonen skal være en trold, historien skal foregå i Slesvig og der skal optræde en frikadelle.

 Hvis konkurrencen sætter mange begrænsninger, så se det som en chance for at lege. De bedste idéer kan dukke op, når man roder med de underligste benspænd og give dig mulighed for at skubbe fantasien i retninger, du ikke havde fantasi til at forestille dig (badum-tss).

 Hvis du ikke har en eneste idé, og konkurrencen ikke har mange krav, så prøv en plot-generator (fx http://www.plot-generator.org.uk/) til at hjælpe dig og se, hvor historien bærer dig hen.

 Selvom du ikke vinder konkurrencen, kan du have fået en fremragende idé, som du måske kan bruge i en anden sammenhæng.


“Jeg har ikke hørt om det forlag før”
En lidt tynd undskyldning, for selvom din drøm måske er at udkomme på Gyldendal, er det vigtigste vel at få din bog ud til læserne, ikke?
 Men ja, jeg har selv brugt undskyldningen, for det er da helt naturligt, at man helst vil ud på et stort, anerkendt forlag, men man skal jo starte et sted. Og hvis nu du bliver udgivet på et lille, ukendt forlag, er der (mindst!) to gode muligheder for at ende på et stort og velkendt:
  • Det lille, ukendte forlag vokser sig kendt og anmelderrost - sammen med dig!
  • Din bog får så stor succes, at andre forlag får interesse for dig, og så kan du måske en dag vælge og vrage, hvor du helst vil udkomme.


“Jeg vinder jo alligevel ikke”
Den ultimative ‘nu tager jeg lige modet fra mig selv’-undskyldning, for det eneste, der er helt sikkert er, at du i hvert fald ikke vinder, hvis du ikke deltager.

 I mange konkurrencer bliver der kåret én vinder. Ud af måske 100 manuskripter, vælger de ét. Ét. Det er ikke vanvittig gode odds, MEN:

 Selvom der kun er én vinder, ser forlaget på alle manuskripter, og måske er de så heldige, at der, udover den ene vinder, er indtil flere andre manuskripter med masser af potentiale. Og alt det potentiale lader de næppe gå til spilde, så der er en fair chance for, hvis dit manuskript er godt, at du kan få tilbudt at få historien udgivet alligevel.

 Som forfattere må målet være at få bogen ud til læserne, og selvom det så sker ved ikke at vinde en konkurrence, så er det det værd, for man vinder faktisk - uden at vinde.



Om Kit

Kit A. Rasmussen deltog i Carlsens YA-konkurrence i 2016, men vandt ikke. Til gengæld fik hun antaget sit manuskript, og den resulterende bog “Til døden os skiller”  udkom 15. maj 2017.

søndag den 21. maj 2017

To tilgange til ideudvikling

Der findes i min optik to måder at gå til ideer på, når man skal finde på en romans indhold. Enten er der plottet eller også er der personen. Selvfølgelig er både plot og personer vigtige i alle bøger, men afhængig af hvor fokus er i lige præcis din historie, kan det faktisk være afgørende for hvordan du udvikler ideen.

Plotdrevne bøger er for eksempel gode til fantasy, adventure og lignende, hvor det er spændende nye steder og oplevelser i jagten på et eller andet, der skal få os til at læse videre.

Persondrevne bøger er til gengæld gode når man arbejder med hverdags-realisme og psykologiske historier, hvor personernes indre tumult og handlinger er det, der skal få os til at læse videre.
 
Dermed ikke sagt at du ikke kan have begge dele.

Selvom Ringenes Herre er hovedsageligt plotdrevent, så er vi stadig spændt på om Boromir vælger at forråde sine venner. Selvom vi er spændt på om Romeo og Julie får truffet de rigtige valg, er vi stadig også spændt på det plot, der foregår, der får de unge elskende så langt ud.

Så du kan umiddelbart ikke have det ene uden det andet, men alt afhængig af hvor dit fokus ligger, kan du vælge at stille dig selv to meget forskellige rækker af spørgsmål.
 
 
 
Plotdreven ideudvikling
  • Hvad handler historien om?
  • Hvem handler historien om?
  • Hvad sker der?
Det der er værd at lægge mærke til her er at hovedpersonen faktisk kommer i anden række. Plottet er vigtigst, og personens primære funktion er at fortælle dette plot: passer han ikke ind i historien, så får du den måske ikke vist godt nok, og så har du et problem.

Indiana Jones er et godt eksempel. Han er universitetsprofessor ganske kort, og bliver så sendt ud for at finde værdifulde genstande før nazisterne gør. Havde historien været mere persondrevet havde vi måske hørt om hans indre turmult med også at skulle rette opgaver og måske glemme vejledningsgange med elever som han ellers brænder for ... Men det er lige meget her. Indiana Jones handler nemlig om plottet: Find pagtens ark før nazisterne!

Det sidste spørgsmål i rækken er altså der hvor du skal finde scener og udfordringer. Hvad kan der ske med din hovedperson i jagten på det, historien handler om?
 
 
 
Persondreven ideudvikling
  • Hvem handler historien om?
  • Hvad vil han have allermest i hele verden?
  • Hvordan kan jeg forhindre ham i det?
Nu vender vi det hele på hovedet. Denne gang er det din person det hele handler om. Hvem er han eller hun? Og endnu vigtigere: Hvad ønsker de sig mest af alt i verden? Hvad er deres drøm?
 
I min egen roman Standby er min hovedperson Niklas' største ønske at hans handicappede bror Storm har det godt. Han passer på ham så godt han kan, og er lige ved at tabe sit eget liv på gulvet da Storm bliver syg. Hvis jeg ved at det er hans største ønske - så er det sidste spørgsmål også rigtigt let: Hvordan kan jeg forhindre ham i at få det ønske opfyldt?
 
Jeg kan fx gøre Storm syg som jeg skrev ovenfor. Jeg kan også involvere en pige som Niklas forelsker sig i. Og hvad med skole og arbejde? Venner? Alt det, der kan tage fokus væk fra pasningen af Storm.
 
Lige pludselig har jeg en lang liste af forhindringer, der samtidig også er med til at skabe scener og historier. Og det er hele projektet med den persondrevne ideudvikling.
 
 
De er de to tilgange til at arbejde med sine historier både person- plotfokuseret som jeg selv bruger.

Da de ikke umiddelbart er vildt komplicerede er det gerne dem jeg bruger allerførst, mens jeg dagdrømmer i sofaen eller i parken. Bagefter sætter jeg selvfølgelig ideerne ind i en berettermodel af en art - simpelthen for at få en funktionel og gennemskuelig historie ud af det.
  God skrivelyst
Bjarke
 

søndag den 14. maj 2017

Må jeg godt bruge virkeligheden?

For nyligt blev jeg spurgt om man godt måtte skrive ting, som var sket i virkeligheden i sin historie. Hvis man havde været i et grimt forhold eller havde en grum oplevelse med samfundets krav, måtte man så godt skrive en roman om det?
En bidende og ægte oplevelse af et problem, hvor ens egne erfaringer og oplevelser kan hjælpe andre med ikke at begå samme fejl.


Ja. Det korte svar er ja. Det kan du sagtens, og det må du gerne. Men spørgsmålet er om du bør?
Derfor har jeg lavet en lille række spørgsmål man ALTID skal stille sig selv i den situation.



Journalistik eller historiefortælling?
Hvad har du egentlig gang i? Forskellen på en forfatter og en journalist er at forfattere gerne må finde på og opdigte, hvor journalister gengiver og informerer om virkeligheden og hvad man kan lære af den.

Så er det egentlig en historie du vil skrive, eller vil du faktisk bare gerne dele dine oplevelser med andre? Det er nemlig to forskellige ting.

En historie har en spændingskurve, et plot og en stram struktur, der hjælper læseren med at fokusere historien. Der er også en udvikling i hovedpersonen, som kræver at denne kan se sin egen svaghed.
Dette betyder at du skal ændre ret meget på virkeligheden allerede her, hvis du gerne vil skrive et stykke fiktion: Er du parat til det?




Vil folk blive sure?

Det næste spørgsmål du bør stille dig selv er om folk vil blive sure over din historie. Skriver du om virkeligheden og bruger rigtige navne, så kan det godt være at du fremstiller personen sådan som du mener han eller hun var – men det er jo ikke sikkert at vedkommende eller jeres fælles bekendte ser det præcis på den måde?

Folk kan blive sure over at du skriver om dem. I nogle tilfælde kan du også blive sagsøgt. Er du villig til at leve med det?



Hvor meget bør du fiktionalisere?
Det tredje spørgsmål er faktisk det vigtigste. Du vil gerne skrive et stykke fiktion, men du har også en masse ideer som bygger på virkelige hændelser.

Det er helt i orden! Det virkelige liv er en fin inspirationskilde – det gør jeg også selv, det tror jeg alle gør! Spørgsmålet er hvordan du bruger det.

Hvis du har haft en forfærdelig chef, så find ud af hvad det var du synes var forfærdeligt. Bibehold det aspekt og lav så en ny person.

Din gamle chef vil aldrig blive sur over at du skriver om en dårlig chef – han kan jo læse at det ikke er ham. Ja, du ved bedre – men du har også stadig skabt en original karakter.

Det samme gælder oplevelser. Find ud af hvad det vigtige i den episode er i den historie du gerne vil skrive – og lav så scenen om så den igen kommer til at stå stærkere i forhold til resten af dit plot!
Min novelle ”…Dage siden du” i HUFs nye samling
”Glimt fra tiden der var os” er et godt eksempel på dette. Den handler ikke om mig. Jeg har aldrig været til den fest. Og fyren den handler om findes ikke. Men følelsen er min – følelsen af at blive forladt af en kæreste, og ikke vide hvad man skal stille op med sig selv, den er min.

Så find ud af hvor meget du egentlig behøver af virkeligheden, og hvor meget du bare kan fiktionalisere. Måske behøver bogen slet ikke handle om dig?



Måske du bare skal lave din egen historie alligevel?

Og det leder mig til sidste spørgsmål. Nu har du forholdt dig til at din historie skal passe ind i en berettermodel og overholde nogle narrative regler. Du har også taget stilling til at folk nok kan blive sure over hvis du bruger dem eller jeres fælles oplevelser i romanen. Dem du ikke vil gøre sure, har du altså valgt at fiktionalisere, det samme har du gjort med scener så det hele passer sammen …
Er det ikke nærmest en anden historie du har fået lavet nu?

Og er det så ikke smartest i sidste ende? At arbejde med det tema du gerne vil bruge, få sagt det du gerne vil sige: Men at lave din egen historie i stedet for at bruge DIN egen historie?
Det synes jeg …


Og tror du ikke på hvad jeg siger, så prøv at læs lidt om hvordan filmene om Steve Jobs (Jobs) og Facebook (The Social Network) blev modtaget = virkeligheden var blevet klippet i smadder for at passe ind i en spændingskurve. Folk blev sure over hvordan de var blevet fremstillet, og forvirrede over hvorfor lige dén ting var blevet fiktionaliseret.



God skrivelyst
Bjarke