Studietur for forfattere - planlæg din tur

Jeg fik jo for nyligt et rejselegat fra Statens Kunstfond, hvilket har betydet at jeg har måttet sætte mig ned og rent faktisk planlægge hvordan man som forfatter får noget ud af den rejse, de har tilbudt at betale.

Som I kan se på billedet har man brug for i hvert fald fire ting:

• Et kort over byen/området
• Bøger om området
• Fakta og research
• En ren notesbog

Har du de fire ting, er du allerede godt i gang med arbejdet når du skal til at planlægge din roman og studieturen, der skal give dig inspirationen.



Find din historie

Har du som jeg fået et legat, så har du allerede udtænkt en ide om hvad din historie skal handle om – men holder den egentlig vand? Det er en god ide lige at gå den efter i sømmene igen, og overveje om det faktisk er sådan du gerne vil have den til at se ud. Bare husk på at laver du gigantiske ændringer efter at have fået et legat, skal du have dem godkendt af kunstfonden.

Når du skal i gang med dette arbejde kan det være en god ide at læse en masse bøger om stedet. Her vil jeg anbefale diverse guidebøger (Turen går til … Politikens bog om … osv). De er lavet til turister, og derfor fortæller de nærmest ALT vigtigt der er at se og høre om.
Har der fx boet en kendt forfatter eller lignende i området du kan lade dig inspirere af? Er der nogle monumenter, der kunne være interessante at bruge?
Find en masse gode settings, der er interessante og kan sige noget om dine hovedpersoner. Et godt eksempel på dette kan være Anne Franks hus i En Flænge i Himlen.
Når du har fundet nogle steder og historier du kan arbejde med, så finder du de tykkere bøger. Ham der forfatteren, hvad har han egentlig skrevet? Hvordan var hans liv? Hvordan kan det bruges overfor din historie?
Det kræver lidt research, men forhåbentlig kommer man både tættere på sin historie, og får en masse gode metaforer og spejlhistorier man kan bruge i skriveprocessen.



Få det meste ud af rejsen

Nu har du før rejsen lavet en masse arbejde, og nu er du kommet afsted. Hvad gør du nu?
Få planlagt ture, så du ikke bare går rundt på må og få. Skal du skrive om Colosseum så tag TIL Colosseum. Få en guidet tur – ja, de er til turister, men du kan lære en masse, og rundviserne er ofte totalt nørdede og ELSKER at du stiller spørgsmål.

Når det så er sagt, så lad være med at have ture hver dag. Hav dage hvor du er i de områder af landet/byen hvor din historie foregår. Sug en masse inspiration til dig, lav en Setting-portefølje, og lad dig forføre – måske ser du noget alle bøgerne ikke skrev om, men som bare er oplagt!

Don’t be obvious. Anne Franks hus fungerer i En Flænge i Himlen fordi begge karakterer er turister i byen. Og de er der i meget kort tid. Scenen er fin og smuk, og skal ikke mere end det den gør.

Foregår din bog i det land du skriver om, og er dine hovedpersoner (eller store bipersoner) indfødte, så bliver du nødt til ikke bare at tage de oplagte steder. Ja, de to elskende ser Eiffeltårnet, men hvis nu den ene er indfødt – er hun så ikke lige lidt træt af Eiffeltårnet? Hvad ville hun vise hvis hun skulle vise SIT Paris?
Og vær ikke bange for dette punkt. Mange af turistbøgerne har lange lister over steder man skal se, fra de åbenlyse (Eiffeltårnet) til de mere specielle. Ved du hvem dine hovedpersoner er, så kan du helt sikkert også finde lige præcis deres yndlingssted i byen.

Hvilke lande vil du gerne skrive om, og hvorfor? Har jeg glemt noget i min planlægning? Skriv endelig.

God skrivelyst
Bjarke

Hvorfor jeg ikke bryder mig om udtrykket "skriveblokering"

Jeg har tit når jeg blev spurgt om skriveblokeringer sagt, at jeg ikke tror på dem. Selvfølgelig er det en meget bombastisk udtalelse - der findes skriveblokeringer, jeg har også engang haft en. Men at kalde det en skriveblokering har et stort problem med sig: Det er et idylliserende udtryk, skriveblokeringer er et lod i det skrivende liv, en skrækkelig sygdom, der ikke findes nogen kur for - Åh, jeg er den lidende forfatter, der er skriveblokeret.

Ja, det er sindssygt hårdt at have det sådan, men ser du på dig selv på den måde, hvordan skal du så nogensinde komme ud af blokeringen?
For der er veje ud, det handler bare om ikke at se på det som en skrækkelig lidelse, men som et resultat af en problemstilling du ikke har fået løst. Umiddelbart kan jeg se tre store problemstillinger, og dem vil jeg gennemgå herunder - men kender du flere, der ikke falder ind under de tre, så skriv det endelig! Skriveblokeringerne skal bekæmpes!


Jeg har for meget at se til

Det er hårdt at være forfatter - Det er ikke et almindeligt arbejde, og faktisk må de fleste forfattere have et almindeligt arbejde ved siden af for at kunne brødføde sig selv som forfatter.
Samtidig har man gerne familie og venner, der vil se en - og det skal der også være tid til. Og der skal laves mad, og ...

Listen er lang og det kan virke helt overvældende at finde tiden til at skrive. Måske man så bare skal vente til en ferie med at gå i gang, eller lige til efter et eller andet ...  Der er undskyldninger nok, og man kan altid opbygge drømmen om "den store skriveferie", men sandheden er, at opbygger du ikke en skriverutine i din hverdag, så får du også svært ved at få noget ud af skriveferierne.

Men skal man så bare opgive? Når nu tiden ikke er til det. Nej. Man skal i stedet holde op med at betragte tid som noget man ikke har indflydelse på, for det har man: Du bestemmer helt selv hvordan du vil bruge de 24 timer du har til rådighed på et døgn.

Og her kommer en af mine evige kæpheste i spil: Forfattere får ikke tid til de at skrive, de tager sig tid til at skrive. Hvis du gerne vil være forfatter, så må du gøre det til en rutine i dit liv. Kik i din kalender, find en time om dagen du kan skrive i og få så skrevet i den time. Om det så er i pendlertiden til og fra arbejde, eller på en cafe lige inden du henter børnene - I don't care, bare du får skrevet.

Lær at sige nej, ryd op i dine arbejdsopgaver! Har du for mange ting om ørerne så skal du måske droppe nogen af dem. Overlader dit job ikke tid til at skrive - har du overvejet et andet job? Ja, det sagde jeg: For det er dér du skal overveje om du er forfatter eller hvad end du nu arbejder med også. Find et job der giver dig tid og overskud til at skrive, eller opgiv skrivningen - længere er den ikke.

Jeg har to timers tvungen cafe-tid hver tirsdag på grund af et tidshul imellem to af mine jobs. Jeg vil ALDRIG bytte den tid for noget, for det er forbløffende hvor meget skrivning jeg når der, og så kan jeg slappe af med familien når dagen så er omme. Hver onsdag står jeg en time tidligere op, det er en sen dag på hverdagsjobbet, men jeg kan arbejde med god samvittighed for jeg har skrevet fra morgenstunden af. Se sådan på det, så skal tiden til skrivning nok dukke op.


Jeg har intet at fortælle

Her begynder det at gøre ondt. Har du intet at fortælle så gør dig selv den tjeneste og spørg hvorfor du gerne vil være forfatter. Er det på grund af at det lyder rart at sige? "Jeg er forfatter". Det kan du have ret i, det lyder virkelig lækkert. Drømmer du om det glamourøse liv? Jeg må skuffet indrømme at den glamourøse del af forfatterlivet er ca. 1% af  det samlede regnskab. Størstedelen er at have en historie du gerne vil fortælle - og så rent faktisk fortælle den!

Så du må ud i verden og finde nogle historier. Meld dig til nogle hobbykurser på aftenskoler, prøv at se dokumentarfilm, bliv klogere på den verden du er en del af - der er tusindvis af historier, du skal bare finde dem.

At finde på noget at fortælle er en af den slags skriveblokeringer, der rent faktisk er ret seriøs. Tid kan man altid ændre på, hvis man er villig til at ændre på sin hverdag. Men har man ikke noget at fortælle, så er det godt nok svært pludselig at ændre det.

Men gør de ting jeg foreslog før, og tænk over hvilke bøger du egentlig savner - hvad handler de om? For så er det måske de historier du skal fortælle? Og det er sgu da egentlig et meget godt udgangspunkt for at have en original ide at arbejde med.


Jeg er ikke god nok

Det er nok ikke mig der skal skrive den her bog. Måske skal jeg vente med den til jeg er lidt bedre. Det er nok ikke en bog man kan skrive før man har fået noget andet ud.

Der er sindssygt mange undskyldninger for hvorfor man ikke skal skrive lige netop den historie man egentlig gerne vil skrive - for man er jo bare ikke god nok.
Måske får man rent faktisk skrevet, men trykker delete i stedet for gem hver gang, fordi det da helt sikkert er noget jammerligt lort. Og det er der problemet ligger.

Dette var den type skriveblokering jeg selv havde. Ideerne hobede sig op, tiden har jeg altid været god til at planlægge mig ud af - men jeg havde fået nogle slag over næsen, og jeg fortjente dem sikkert også. Jeg var nemlig ikke god nok.

Det er fair nok. Man kan ikke altid starte ud som fantastisk. Men gider man heller ikke øve sig, så bliver det heller ikke bedre. Så lad være med at slå dig selv i hovedet med at du ikke er god nok, bliv det i stedet. Er du elendig til fodbold bliver du ikke bedre af at lade være. Du bliver bedre af at spille og udfordre dig selv.

Og de der ideer, der er bedre at gemme - hvis du har lyst til at skrive på dem nu, så gør det. Det er øvelse - og måske er lige netop den ide god nok! Og det kan jo være du presser dig selv det yderligere for at gøre den god, fordi du har de tanker om den.


Skriv den ide du brænder for, pres dig selv for at blive bedre, og lær af dine fejl. Og lad betalæserne om at vurdere hvorvidt du er god nok, det kan man aldrig selv gøre.


God skrivelyst
Bjarke

2 fagbogskonkurrencer

Konkurrencer om at skrive fagbøger er jeg altid sådan lidt vægelsindet omkring at slå op her på Skrivekrampe, da det for det meste er en anden type forfatter, der skriver den slags, end dem jeg henvender mig til her på siden.

Når det så er sagt, så er der her 2, der kunne være interessante at kikke på, nemlig Saxos konkurrence og Lærebogsprisen fra Forlaget Samfundslitteratur.

Lærebogsprisen

Denne konkurrence er en af de helt store, det er Forlaget Samfundslitteraturs Lærebogsprisen, og ud over en udgivelse kan du altså også vinde 100.000 kr – som er dejligt mange penge! De søger både ideer til deciderede lærebøger, men også til digitale læringsmidler/e-læringsprojekter.

Et af de store kriterier for at kunne deltage er dog at du skal have en relevant faglig baggrund for at kunne deltage – men når emnet er lærebøger er det også forståeligt nok.

 

Hvad skal du gøre for at deltage?

• En synopsis på 1-2 sider som beskriver bogens idé
• Et udkast med minimum 25 sider (svarende til 1-2 kapitler)
• En beskrivelse af konkurrerende lærebøger
• En beskrivelse af projektets målgruppe (hvilke uddannelser og fag henvender forslaget sig til)
• En beskrivelse af din (og evt. medforfatteres) faglige baggrund
• En disposition med kommentarer til de enkelte kapitler eller en kommenteret indholdsfortegnelse.

 

Hvis til gengæld du har et forslag til et digitalt læringsmiddel eller e-læringsprojekt, skal det opfylde følgende kriterier:

• En synopsis på minimum 10 sider som beskriver projektets idé:
• Hvilket faglig problem / behov løser det?
• Hvilke uddannelser og fag henvender det sig til? Enkeltbrugere eller institutionslicenser?
• Hvad er de vigtigste use cases ift. slutbrugerne?
• Hvad er de vigtigste use cases ift. backend (fx opdatering af indhold)
• Skitser eller skærmdumps af de vigtigste grafiske brugergrænseflader (evt. som bilag)
• Skitse til kravspecifikation: hvilke tekniske forudsætninger er det vigtigt at være opmærksom på allerede nu (fx bestemt cms, nyudvikling af bestemte features, UNI-C login, statistikværktøjer osv.)?  Og er der særlige hensyn mht. senere drift der skal medtænkes fra starten?
• Som bilag gerne mere udfoldede use cases og udkast til kravspecifikation
• En beskrivelse af din (og evt. medforfatteres) faglige baggrund

Dit forslag kan henvende sig til dansksprogede såvel som engelsksprogede uddannelser.

Du skal sende dit forslag senest 1. september 2015 til: info@samfundslitteratur.dk eller

Samfundslitteratur

Att.: Lærebogsprisen

Rosenørns Allé 9

1970 Frederiksberg C

 

Du kan læse mere om lærebogsprisen på forlagets hjemmeside HER.

 

Saxo Publish søger koncepter

Har du noget på hjerte, du gerne vil ud i verden med? Er du specialist på et område, du virkelig brænder for? Har du et koncept til ny bog?

 Saxo ønsker at støtte nye idéer og udgivelsesformer. Har du en drøm om at få udgivet din idé med støtte fra professionelle, så er chancen her nu.

Konkurrencen er åben for alle, der har noget de gerne vil formidle. Det kan være bloggere, der gerne vil udgive deres blog i bogform, eller dig, der har en ide du bare har brug for lidt hjælp til at komme i gang med.

Du må derfor gerne benytte eksisterende indhold fra fx. en blog, det må bare ikke have været udgivet som bog tidligere.

 

Hvad vinder du?

Projektstyring i tilblivelsesprocessen samt redaktionsarbejde og udgivelse via Saxo Publish. Print on Demand og e-bogsudgivelse på Saxo + 10 fri-eksemplarer af trykt bog

Markedsføring af bogen blandt andet via Saxos markedsføringskanaler, samt udarbejdelse og udsending af pressemeddelelse og bannere til forfatterens egne kanaler (Facebook, blog etc.).

 

Hvordan deltager du?

For at komme i betragtning skal du indsende en beskrivelse af dit projekt eller idé. Den skal være på to-tre A4-sider og indeholde:

• Beskrivelse af dit emne/idé
• Beskrivelse af dig selv, og hvorfor Saxo skal udgive din idé
• Evt. tanker om opbygning af indhold, samarbejdspartnere etc.

 

Deadline for indsendelse er 19. juni 2015 kl. 23:59. Vinderen får direkte besked, og bliver offentliggjort af Saxo senest 28. august. Du kan læse mere om konkurrencen HER!

Har det givet dig blod på tanden for at skrive faglitteratur?

 

God skrivelyst

Bjarke

Skal man bruge skriveprogrammer?

Der findes en masse skriveprogrammer, der efter sigende skulle hjælpe, inspirere eller udfordre dig som forfatter – men er de gode? Og skal man bruge dem for at blive en god forfatter?

Svaret på det sidste vil altid være nej, der fandtes gode forfattere før computeren, så de er på ingen måde nødvendige for at blive en god forfatter. Men er de så gode? Jeg har set på et par stykker.



Write or Die (Udfordrings-program)

Det sjoveste program jeg faldt over hedder Write or Die. Programmet kan både købes eller bruges i en lite-version, hvilket stadig er ganske underholdende!

Programmet giver dig en udfordring (som du selv kan være med til at justere): Skriv X antal ord på X antal minutter – og holder du for lange pauser mellem tastninger så begynder programmet at larme.

Problemet er her at hvis du har lyden fra, så sker der intet, og sidder du derhjemme er det måske ikke så pinligt med lidt irriterende larm. Sidder du til gengæld på en cafe eller et andet offentligt sted – så ønsker du ikke at blive opdaget, og så handler det bare om at skrive!

Der findes også andre versioner af programmet, bl.a. kan det, hvis du holder for lange pauser, begynde at slette i din tekst – en god grund til at fortsætte med at skrive!Programmet findes HER!


Scrivener (Planlægningsværktøj)

Scrivener dukker altid op når man snakker skriveprogrammer. Det er et kæmpe program, der både lader dig planlægge din roman, indeksere dine inspirationskilder og dit research, og holder styr på dine omskrivninger.

Sådan som jeg ser det, så er programmet mere egnet til historier i Game of Thrones’ størrelsesorden end til hvis du skriver fx letlæsning eller kortere enkeltstående bøger.

Man kan hurtigt blive fanget i planlægningsfælden, hvor man ender med at lave en masse om det man skriver, og faktisk ikke få skrevet noget PÅ det. Er dette et problem man har, så vil jeg IKKE anbefale programmet, da det jo i sidste ende handler om at få skrevet.

Kan du til gengæld styre dette, og har brug for hjælp til at holde styr på dine mange personer og steder, så kan jeg varmt anbefale programmet. Det er lidt svært at sætte sig ind i – synes jeg, men jeg elsker også ringbind og løsark – men når det først giver mening, så er det faktisk let nok at bruge.

Programmet skal downloades for at bruges, og koster imellem 245-275 kr. Der er dog en 30 dages free-trial periode, hvis man som mig gerne lige vil stifte bekendtskab med det, inden man køber.Programmet findes HER!



Inspirations-generatorer

Inspirationsgeneratorer fungerer gerne på den måde at de opstiller nogle benspænd for dig, som du så kan lade dig inspirere af, og skrive ud fra.
Der findes hjemmesider med dette, fx writingexercises.co.uk, men i disse moderne tider findes der også Apps til ens telefon, så du altid kan have inspirationen lige ved hånden.

To apps jeg er blevet glad for er ARC Apps’ Character Generator og Plot Generator (udviklet til android, men findes vist også til apple).

Character generatoren er god til at finde nogle interessante baggrunde til ens karakterer på, men her skal man være god til at vælge og vrage, da karakteren den foreslår gerne i sin helhed er lidt underligt sammensat. Vælg det du kan lide, og smid resten væk.

Plot-generatoren er til gengæld helt fantastisk. Den er designet sådan at den kan give et fuldt oplæg til en novelle eller roman bare ved at komme med en række benspænd som forfatteren så skal kæde sammen. De par gange jeg har brugt den, har jeg hurtigt kunne se en historie for mig – og så er det bare mit job at se om jeg kan gøre den original og til min egen historie.

Programmerne kan selvfølgelig ikke erstatte din egen fantasi, men de kan være meget gode til inspiration når den mangler.


Bruger du nogle skriveprogrammer? Hvilke og hvordan bruger du dem?



God skrivelyst
Bjarke

Bibliotekspengenes tid

Det er omkring nu at bibliotekspengene bliver udbetalt til de heldige forfattere, der har nok sider stående rundt omkring på de danske biblioteker. Derfor er facebook og lignende steder i øjeblikket overrendt med glædesudbrud og lykke – men kan det være anderledes, når ens ”løn” kun bliver udbetalt den ene gang om året?


Bibliotekspenge – eller biblioteksafgiften – er penge givet af staten til at støtte dansk litteraturs tilgængelighed. Det er skabt for at betale danske forfattere for at deres bøger er til rådighed på bibliotekerne. Hvordan fungerer det så?


Jo, der er en pulje, et fast beløb om året, der går til bibliotekspengene. Derefter finder man så ud af hvor mange forfattere der skal have, og fordeler så pengene. Der er dog her en regel for at du kan få del i kagen: Kravet for hvor mange penge du skal have optjent før de bliver udbetalt er i år på 2.101 kr.

Okay, men hvor mange penge har du så krav på? Det kommer an på hvad du skriver. Der findes her tre kategorier: Voksenlitteratur, børnelitteratur og lyrik. Så vidt jeg ved menes der her voksenlyrik, da jeg tænker at rim og remse-bøger til børn desværre stadig går ind under børnelitteratur.


Du får penge ud fra hvor mange sider du har stående, dvs. 1 side = point – hvor mange er afhængigt af genren. Fx får lyrik 6 point, mens en billedbog er 3 point pr. side. Jo flere bidragsydere der er til bogen, jo færre point får man altså.


En billedbog er fx et samarbejde mellem forfatter og tegner, derfor får begge 1½ point pr. side – også selvom teksten er skrevet på vers.

Allerede nu kan man se at det ikke er noget man bliver rig af. Ikke før man har en god sjat bøger ude i verden i hvert fald. Gudskelov har forfattere også andre indtægtskilder – bogsalg, foredrag osv, men når man engang har fået en masse bøger ud, så bliver biblioteksafgiften faktisk en påvirkende faktor til hvornår du kan begynde at leve af forfatterdrømmen.


Men i starten er den mest af alt bare en bonus – og en god en af slagsen! Mit forslag vil være at man bruger den på noget der fremmer ens forfatterkarriere, eller dækker udgifter derfra – merchandise, kontor-ting, hjemmeside eller hvad ved jeg. Gør man det har man nemlig måske ikke en indtægt man kan leve ad, men en forfatterkarriere, der i det mindste betaler sig selv hjem – og det er faktisk også noget at prale af!




Får du bibliotekspenge i år?






God skrivelyst
Bjarke