søndag den 18. oktober 2015

Sådan laver du en page turner - 1. del

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er glad for berettermodeller. Jeg har før gennemgået spændingskurven og aktantmodellen, men i dag river vi det store skyts frem: Plotpoint-modellen bliver den ofte kaldt, og bruger man den skulle man efter sigende lave en page turner uden lige.





Modellen bliver gerne brugt slavisk i Hollywood-film, men kan også sagtens bruges i bøger – med Harry Potter som et perfekt eksempel på dette.

Modellen består i sit udgangspunkt af fire dele, nemlig: setup, response, attack og resolution. Sætter man det op på en lige linje – som man jo gerne gør i narrative modeller – ser det omtrent sådan her ud.



Ser man sådan her på modellen, er den ret let: Setup er starten, vi præsenteres for hovedpersonen og hans omverden, inden midterstykket, hvor helten svarer på et eller andet?

Nej, der mangler noget. Og det er nu modellen bliver interessant: Her kommer nedslagene nemlig: første og andet plotpoint og første og andet pinchpoint. I midten af dele hele falder midpoint. Det hele bliver lidt mere overskueligt på billedet nedenunder:

 
 

Det første plotpoint falder ved overgangen fra del 1 til del 2, hvilket skal ske 25% inde i bogen. Det kan lyde som et meget præcist tal, og i nogle bøger kan man tælle det helt ned i sidetallene! Selvfølgelig kan man det, modellen er udviklet til at optimisere din historie og forvandle den til en pageturner.

Første plotpoint er vigtig for det er her at helten får sig en mission: Du skal tage herhen, men det er også her at han påbegynder sin rejse derhen: Jeg vil tage derhen!

Det er altså ikke nok bare at lade helten blive taget derhen på grund af plottet, han skal ville derhen! Er disse to kriterier ikke opfyldt, så får du problemer med resten af modellen, der fortsætter med første pinchpoint.



Første pinchpoint falder 35% inde i historien. Nu er det på tide at minde læseren og hovedpersonen om hvad der egentlig er på spil. Det er nu at vi skal få en ide om hvem skurken egentlig er, samtidig med at vi smider spor ud om hvad fremtiden vil bringe.
I denne del af historien, nemlig response, er det vigtigt ikke at lade hovedpersonen falde for hurtigt på plads. Lad ham opleve sine nye oplevelser på godt og ondt, men lad ham ikke opnå noget virkelig stort endnu – han er stadig elev (eller vandringsmand) i den nye verden, først senere kan han blive lærer (eller kriger).



50% inde er vi halvvejs, og derfor også ved midpoint. Hvis vi skal sørge for at læseren er fanget af historien resten af tiden nytter det ikke noget, hvis der ikke snart sker noget nyt. Det er derfor dit job nu, at indføre noget nyt til din historie, der samtidig kan give din hovedperson nogle nye dilemmaer og på den måde udvikle ham.


Halvvejs inde i romanen er også et godt sted at bryde artiklen op. Resten af Hollywood-modellen kan du læse om i anden del af artiklen, som selvfølgelig er online på mandag.



God skrivelyst
Bjarke

Ingen kommentarer: