Det er mere eller mindre umuligt at sige hvordan et romanprojekt egentlig starter, det vil jeg bare skynde mig at sige inden jeg får nogle kommentarer med, at sådan startede lige deres projekt ikke lige og hvad ved jeg. Man kan ikke definere inspiration.
Når det så er sagt, så kan man altid prøve, og det har jeg gjort. Et romanprojekt starter gerne ved at et af disse tre fænomener sker:
#1: ”Wow, det her er en interessant karakter. Ham/hende vil jeg skrive om.”
Du har opdigtet en virkelig fed karakter, og tænker: han er sgu da herresej, eller måske har hun en hemmelighed du bare bliver nødt til at finde ud af? Der er i hvert fald noget interessant ved personen du gerne vil fortælle og måske opklare. Problemet er bare: Du har kun personen, intet andet.
Folk der spiller rollespil kender dette fænomen, da finessen som rollespiller gerne ligger i at lave interessante karakterer, der bliver smidt ud på Spilmesterens eventyr.
#2: ”Fedt miljø, det vil jeg skrive om.”
Andet punkt er i en anden grøft. Wow, hvor er trainsurfer-livet bare fascinerende! Hvad får folk til at hoppe på tog? Hvordan tænker man i det miljø? Alle de spørgsmål vil man gerne finde svar på, og man vil gerne give læseren den samme fascination som man også selv har over dette miljø.
Det er vigtigt at forstå at miljø ikke kun er begrænset af lokation, det kan lige så vel være en gruppe personer, som fx korsridderne – hvordan var det at være korsridder, eller hvordan er det at være trainsurfer som nævnt ovenfor. Miljø er lige så meget et sted, som det er de mennesker, der er på stedet.
Det er gerne journalist-nørder og folk der elsker at rejse, der falder for miljøet før historien. Man er ude og rejse eller måske ser man bare en dokumentar om et land, og bum, det bliver man nødt til at skrive om.
#3: ”Øj, et sjovt plot-element. Det kunne da være interessant at skrive om.”
Den sidste gruppe er dem, der finder på det helt store plot, eller i hvert fald dele af det, før de finder på noget andet. Kunne det ikke være sjovt hvis et fantasykongerige blev forrådt indefra, og så var det op til … nogen at gøre noget, men så kunne kongen osv.
Folk der starter her er gerne plot-nørder (hvilket vel egentlig giver sig selv?). Det kan også let være krimi-forfattere, da den genre i sin grundform har en større afhængighed af plottet.
Hvordan kommer man så videre?
Find papir og blyant frem, for der er én elegant måde at komme videre på: Brainstorm! Afhængig af hvilket af de tre fænomener du er udsat for, er der forskellige retninger du skal overveje i din brainstorm.
Står man med #1 så handler det om at finde konflikten for din karakter. Hvad er det for en stor problemstilling du vil udsætte hovedpersonen for, og hvordan skal det ende? For at finde den ultimative konflikt er det vigtigt at du ser på din hovedperson og overvejer hvordan du kan konfrontere ham eller hende med sin modsætning – det er nemlig modsætningerne, der får hovedpersonerne ud på dybt vand.
#2 er lidt mere tricky, for her skal du faktisk både have nogle karakterer og et plot. Start med de simple spørgsmål her: Hvordan er livet i det miljø, og hvordan påvirker det hovedpersonerne? Er der nogen der skiller sig ud?
Er der et plot eller to der springer frem når du begynder at komme nærmere nogle hovedpersoner? Miljøer har gerne sine egne arketypiske historier, og vil man beskrive netop det miljø er de historier ganske fine at tage fat på. I min bog City Surfer gjorde jeg det samme, og tog fat på en gruppe trainsurfere, der ville lave et stunt, der endnu ikke var prøvet. Så hvad er dit miljøs arketypiske historier?
Er det til gengæld #3 er det vigtigere for dig at finde en hovedperson og nogle bipersoner. Hvad er det for et plot du har skabt, og hvilken karakter ville stå i modsætning til det. Har du et ondt kongedømme, der bliver styret af en mægtig troldmand – hvorfor så ikke lave ung hovedperson, der arbejder på en gård og tilfældigvis får et sværd af en eneboer fra det omkringliggende land – jup, det er Star Wars, men det tydeliggør bare pointen. Mangler du et vigtigt element i din historie så tag et tættere kik på modsætningerne – modsætninger er modstand, og modstand er drivkraften i din historie.
Det er i hvert fald den metode jeg bruger når jeg skal videreudvikle en roman fra en ide. Der er sikkert mange andre metoder, og ofte giver den slags mest af alt sig selv – et skridt tager det næste – men enkelte gange kan man sidde fast, og der håber jeg at den her metode kan hjælpe lidt.
Hvordan starter dine romanprojekter? Er det et plot-element, en karakter eller miljøet? Er det forskelligt? For mig er det meget karaktererne (Man er jo gammel rollespiller), men det hænder at miljøet også har en indflydelse.
God skrivelyst
Bjarke
