søndag den 14. april 2013

Ny skrivekonkurrence: Erotisk horror



Så er Forlaget Kandor på spil igen. Denne gang søger de noveller til en antologi indenfor genren Dark Erotica, dvs. en blanding af horror og erotik.

Krav til novellen er:

·         Den skal udspille sig i Danmark
·         Den skal have et element af horror.
·         Den skal have et element af erotik.
·         Længen er 4.000 – 13.000 ord.
·         Den har ikke tidligere været offentliggjort.
·         Den indeholder IKKE vampyrer!
Novellen sendes til forlaget via mail: antologi@kandor.dk som word-dokument (og de tager KUN imod word-dokumenter)

Deadline er 30. september 2013. Det er kun tilladt at deltage med én novelle.


Antologien forventes udgivet i løbet af vinteren 2013/2014. Og forlaget forbeholder sig retten til ikke at udgive antologien, såfremt de ikke modtager tilstrækkeligt med kvalificerede noveller.
Såfremt din novelle udvælges, forbeholder de sig retten til at gennemgå den redaktionelt. Du vil naturligvis få forelagt eventuelle rettelser/ændringer, som du skal godkende inden novellen trykkes.

Så det er bare at komme i gang hvis man har mod på at skrive erotisk horror. Jeg synes det lyder som et spændende forsøg i disse dage hvor bøger som Fifty Shades of Grey er overalt – Godt initiativ, Kandor!

Læs mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!

God skrivelyst
Bjarke