mandag den 30. juli 2012

Forfatterens brand


Der findes rigtigt mange forfattere derude, nogle vil endda mene at der er alt for mange. Sandheden er så at der faktisk er rigtigt mange forfattere, der forsvinder i mængden. De skriver godt, og de bliver også læst, men i forhold til så mange andre forfattere, kan de godt forsvinde lidt i mængden. Men hvorfor er det så vi husker nogle andre? Det er på grund af deres brand!

Et brand, er gerne noget et firma har, og som skal sige rigtigt meget om dem. Hvad får fx Coca-cola til at skille sig ud fra alle andre colaer? Deres brand.

En forfatter har også et brand, og vi kan arbejde med det på samme vilkår som de store  forretninger og firmaer. Her er der et par hurtige råd til hvordan du kan styrke dit forfatter-brand.


svar ikke på spørgsmålet - fortæl historier

Dette råd gælder stort set al kommunikation. De fleste mennesker har let ved at huske en god historie, end de har ved at huske fakta. Samtidig lyder man også mere spændende, hvis man kan fortælle en historie.

Ideen er ret simpel, når folk spørger hvordan du fik inspirationen til en bog, så prøver du ikke at remse op hvilke inspirationskilder du har, nej, du fortæller simpelthen historien om hvordan du fandt disse inspirationskilder! Forfatteren Nicole Boyle Rødtnes arbejder blandt andet med det gamle udtryk "skeletter i skabet", fordi det kunne være sjovt at tage bogstaveligt - kan du høre hvor tungt det lyder? Det kunne forfatteren også, derfor fortæller hun i stedet om hvordan hun igennem en samtale med en kollega kom til at tænke på udtrykket, og hvordan de jokede med at det kunne være rigtige skeletter, man havde i skabene. 

Nicole startede med at skrive da hun var ret ung, men hvem har ikke det nu om dage? Næh, i stedet fortæller hun en historie om hvordan hun derhjemme var begyndt at skrive som trettenårig, uden at fortælle sine forældre det - hvilket resulterede i en slettet roman, da forældrene ryddede op på harddisken.

Det smarte ved den type historier er, at man også lægger op til flere spørgsmål fra dem man står overfor, og lettere kan styre i hvilken retning de spørgsmål går. Smart, ikke?

vær ikonisk

Hvad betyder det at være ikonisk? Det betyder simpelthen at du skal tænke over hvad du tager på om morgenen, og hvordan du sætter dit hår.

I store træk er der to måder at gøre det på. Man kan enten have et eller andet der skiller en ud, fx. en speciel halskæde eller et karakteristisk skæg (Michael Kamp er fx ret genkendelig med sit skæg). Kun fantasien sætter grænsen, og kan du samtidig knytte en lille historie til dette, er du nået langt. "Nåh, det er ham med halskæden, han købte da hans første bog blev færdig" - du kan sikkert finde ud af bedre historier selv ;)

Af andre ikoniske forfattere kan jeg nævne Anne-Marie Vedsø Olesen, der med blond hår gør sig selv til en diva, for divaer lægger man mærke til. Stilen er da også tilbagevendende på hendes blog, i interviews, ja sågar på hendes facebook - det er både et brand og en livsstil, og det kører  for hende.
Det hun egentlig gør er at finde en stereotyp "divaen" og integrerer den i sig selv, og det kan vi andre også. For eksempel kunne man sagtens forestille sig "roden", der altid gik iklædt hullede bukser og hættetrøje, og til interviews altid havde billeder hvor han stod i en skummel baggård.

Så vil du starte i det små og måske få et lille skæg, eller en spøjs frisure, eller vil du gå all-in og finde ud af om du skal være diva eller bondemand?


Vær ærlig overfor dig selv

Det er sådan set det vigtigste du kan gøre, at være ærlig overfor dig selv. Selvfølgelig skal du da ikke være "roden" eller "divaen" hvis du ikke har det godt med den slags, og faktisk hellere vil sidde for dig selv og skrive - hvorfor overhovedet lave noget om, hvis du ikke er interesseret i interviews og den slags?

Men vil du gerne være sådan en man lægger mærke til, så tænk over det. Hvis folk skulle sætte en stereotyp på dig, hvilken ville det så være? Og kan du uddybe den? Er du en, der godt kan lide at gå i pænt tøj, hvorfor så ikke gå all-in på det? Jakkesæt, hver dag - det vil folk lægge mærke til!

Jeg kan varmt anbefale at arbejde med sit eget brand, men kun hvis man selv har lyst. Det kan åbne for en masse muligheder, men det kan samtidig også lukke andre. Det handler egentlig bare om at tage springet og sige til sig selv, at det at være forfatter sagtens kan være så mange andre ting, end kun at skrive bøger.

God skrive- og brandinglyst
Bjarke

mandag den 23. juli 2012

Konkurrence: Nye metrodigte og -noveller


Det vrimler med konkurrencer i øjeblikket, og mange af dem er gengangere, hvilket jo er rigtigt lækkert. Bl.a. er Metro-Litteratur projektet tilbage.
Metro-Litteratur er arrangeret af Københavns Metro. Det går ud på at novellerne/digtene skal stå i automater på metrostationerne, så de rejsende kan ”hæve” en novelle til at læse på turen.

Krav for novellerne
Første krav er at man skal være under 35 år. Er man under det, så skal man derefter vælge om man vil skrive en novelle eller et digt.

Novellerne skal være på mindre end 18.000 enheder. Sender man flere tekster ind, så skal alle tekster til sammen være mindre end 18.000 enheder.

Ved indsendelse skal man oplyse navn på novellen, forfatterens navn samt hvor mange metro-stop man tror det vil tage at læse novellen.

Derudover skal man skrive en præsentation på 2000 enheder, som indeholder forfatterens for- og efternavn, fødselsdag og –sted, adresse, telefonnummer samt e-mail.

Novellerne skal sendes til info@metro-litteratur.dk med emnet: Metro-litteratur Konkurrence/noveller. Novellen vedhæftes som word-fil eller rtf. (De modtager IKKE docx).

Novellerne skal være dem i hænde d. 16. september 2012.

Krav for digtene
Vil man deltage her skal man også være under 35 år.
Her skal man indsende tre tidligere upublicerede digte, samt sende en præsentation på 2000 enheder, som indeholder forfatterens for- og efternavn, fødselsdag og –sted, adresse, telefonnummer samt e-mail.
Der er pt. ikke oplyst nogle længdekrav eller lignende for digtene – men jeg gætter på at max er 18.000 enheder, som ved novellerne.
Digtene skal sendes til info@metro-litteratur.dk med emnet: Metro-litteratur Konkurrence/Digte.

Novellen vedhæftes som word-fil eller rtf. (De modtager IKKE docx).

Novellerne skal være dem i hænde d. 16. september 2012.

Du kan læse mere om konkurrencen på dens hjemmeside: her


God Skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. juli 2012

Når der skal flæsk på historierne

Du ved hvordan historien starter, du ved egentlig også hvordan den skal ende, men hvordan kommer man fra A til B? For nogle er rejsen fra start til slut super let, og giver sig selv. For andre kan det være uhyggeligt svær at finde på, og det gør der derfor også svært at skrive en lang roman hvor historien får den plads den fortjener. Hvordan løser man det problem? Jo, man "sætter flæsk på".

Det første man skal gøre når man står i den situation er at finde ud af hvad historiens konflikt er. Konflikten er det punkt historien fungerer omkring, og derfor er du allerede nået et kæmpe stykke ved bare på en eller to linjer at formulere hvad den er.


Spørg teksten og find dine historier
Når man så har fundet konflikten, så sætter man sig med slutningen og starten og begynder at skiller det ad. Man skal simpelthen kikke på slutningen og finde ud af hvor mange ting der har forandret sig i ens historie: Er der en skurk vi  ikke kendte til i starten? Har hovedpersonen fået en kæreste? Eller et magisk våben? Alle de elementer der har forandret sig fra starten skriver du ned på en liste, og når du har dem alle sammen så går næste trin af udflæskningen i gang.

Næste trin er nemlig at alle de elementer vi fandt i slutningen nu skal have deres egne scener. Her kan man enten vælge at skrive scenerne på en lang liste i word, eller skrive dem på små post-its (og føle sig som en gal forfattertype), pointen er at man får en masse scener. Fx skal vi have en scene hvor ham der skurken bliver præsenteret, en scene hvor kæresten bliver præsenteret, eventuelt flere scener hvor vi hører om hvordan de snakkede sammen først, og en scene hvor han finder det hemmelige våben han bruger til at dræbe skurken med i slutningen.

Men hov! Her kommer næste trin så ind i billedet. Man finder jo ikke bare tilfældigt et hemmeligt våben (eller jo, nogen gør, men oftest gør man ikke!)  Derfor skal vi nu til at dele den scene op i mindre scener – nemlig en scene hvor han hører at skurken kan bekæmpes med et hemmeligt våben, en række scener hvor han finder ud af hvor våbnet er og så videre. Hemmeligheden er simpelthen at stille spørgsmål til sine scener hele tiden – hvordan kan min hovedperson være havnet her, hvad skal han have lavet først – og så finde på scener til det.


Men slutningen har ikke forandret noget?
Er der ikke noget der har forandret sig fra start til slut så er det jo lidt svært at lave den her øvelse – og så alligevel ikke, for det første trin handlede jo om at finde ud af hvad historiens konflikt var. Sker der intet imellem starten og slutningen skal du altså kikke på din konflikt og overveje om den er fornuftig – er det egentlig en rigtig konflikt? Og er det egentlig en god slutning du har fået skrevet hvis der ikke er sket noget med hovedpersonerne i løbet af historien?

Fint, vi sletter den originale slutning og giver os i kast med en ny. Vi ved at der skal laves en masse scener imellem start og slutning, så vi kan lige så godt gå all in, og finde på så mange ting som muligt i slutningen (man kan også altid ændre på det senere, hvis det ikke giver mening når man har udflæsket historien).

Så snart du så har skrevet en ny slutning (hvor du har husket konflikten), så kan du bare gå i gang med at spørge teksten efter scener, og gentage de første mange trin. Bliv ved med dette indtil du føler du har nok scener. Dette er meget en smagssag, og også afhængig af hvor lang en bog man vil have.


plot-puslespil
Nu sidder vi så med en masse scener som alle sammen fører hovedpersonen fra start til slut, hvad så?

Ja, nu begynder det sjove, for nu skal de til at sættes sammen i rigtig rækkefølge. Hvis man har skrevet scenerne på post-its kan man med rette rydde hele spisebordet og begynde at sætte dem op på en række. Evt. kan du finde et stort stykke papir og male en berettermodel derpå, for at have en ledetråd til hvordan historiens spænding kommer til at blive når du er færdig.

Med berettermodellen foran dig begynder du så nu at se på dine scener en for en, og finder ud af hvor de giver bedst mening i historien og i forhold til hinanden. Skurken og hans mission kan det fx være en god ide at beskrive i historiens præsentation/uddybning, og sådan skal man bare blive ved. Hvor vil scenerne passe godt ind i forhold til hinanden og historien?

Her kan det ske at du opdager at der stadig mangler nogle scener, som du ikke lige havde opdaget da du skilte slutningen ad – det er også helt fint, find en post-it mere og skriv den på – dem kan vi kalde uddybende scener, der skal være med til at lime de plot-baserede scener vi fandt tidligere sammen.

Sådan, nu skulle man gerne ende ud med en oversigt, der scene for scene får dig fra start til slut i romanen.


Virker den her metode meget teknisk, og er du bange for at du slet ikke kan planlægge så meget, så kan du også sagtens nøjes med de første trin: at finde ud af hvilke ting, der har forandret sig fra start til slut, og så bare have en tjek-liste med historie-elementer, der skal nås inden sidste scene.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 9. juli 2012

Hvordan ved man at ens bog er god?

De fleste forfattere stiller sig det spørgsmål en eller flere gange i løbet af skriveprocessen, og det er da også et godt spørgsmål – hvordan ved man egentlig det?
Jeg har selv en proces, der foregår over tre led, og den vil jeg gerne dele med jer. Det bliver desværre grumt for nogen, for der er kun et svar: Få andre til at læse det du laver.

Let's face it, du kommer aldrig selv til at kunne sige om det du skriver er godt nok, er du i tvivl kan du prøve at overbevise dig selv nok så mange gange, men det vil ikke hjælpe – for det er stadig dig der er i tvivl. Derfor er det vigtigt at man som forfatter giver sig selv muligheden for at få feedback fra andre, så man hurtigt kan finde ud af hvad der fungerer, ikke fungere, hvad der skal rettes op på og så videre – her kan jeg bl.a. også lige anbefale en tidligere artikel om at give respons.


Fortæl om din ide
Det første man kan gøre er at finde nogle, der gider at høre på ens plot til gengæld for en kop kaffe eller lignende. Det skal være en du kan stole på siger sin mening, men også en du ved forstår din genre og hvilken type forfatter du er, dette er vigtigt da man hurtigt kan fortælle sin Scifi-ide til en person der KUN læser realisme og som grundlæggende tror at respons handler om at dræbe ideer, og som derfor lige meget hvad synes din ide er urealistisk.

Men når du har fundet en sådan person, så sætter I jer og du begynder at fortælle – har muligvis også skrevet et kort resume, så overblikket bliver lettere. Her skal du ikke være bange for at tage imod gode ideer fra din sparringspartner, men samtidig skal du også huske på at det er din historie. Hvis der er noget du ved vil give mening i historien, men som måske godt kan lyde lidt underligt her i ide-fasen, så bibehold det – i hvert fald indtil næste trin.

Når så din sparringspartner har sagt: "Det lyder sgu fedt!" så ved du at det er en god historie, og så er det bare med at komme hjem og slå i tastaturet!


Få en betalæser/en skrivegruppe
Om du er en forfatter, der gerne vil skrive din historie helt færdig før du lader andre læse den (sådan er jeg selv), eller du er en person, der helst vil have folk til at se på tingene løbende, så handler det stadig om at der skal læses.

Er du til løbende læsning kan jeg anbefale en skrivegruppe – det er gerne en flok ligesindede forfattere, der mødes jævnligt og diskuterer hinandens tekster (dette kan også foregå over nettet, hvor man så kommenterer i dokumentet og sender).

Er man mere til at skrive det hele færdig først, så skal man i stedet finde en egentlig beta-læser, og her gælder de samme regler som da du fortalte om din ide: Det skal være en du ved kan komme med fornuftig respons, en der ikke modarbejder genren, og en der er engageret i at gøre din tekst bedre.

Hvordan man får en skrivegruppe/en betalæser er forskelligt. Jeg ved at mange søger på hjemmesider som fx www.fyldepennen.dk, imens andre allerede kender folk, der også skriver, eller er interesseret i at læse deres tekster. Det vigtigste er sådan set at man får fat i en, der vil læse ens tekst – og hvis du ikke tør det, hvordan tør du så at sende ind til forlag? Det er bare at springe ud i det, få feedback – det er jo kun minimum en læser vi snakker om nu, når du først er udgivet får du forhåbentlig flere tusinde.


Lyt til hvad forlagene siger
Mange af os kender til standard-afslag, et dokument, der kunne sendes til alle mulige forfattere uden de store ændringer (ofte kun dit navn og titlen på bogen). Alle hader standardafslag.

Til gengæld findes der andre slags afslag. Afslag der siger "Ikke lige det her manuskript, men send os noget andet!", Afslag der fortæller grunden til hvorfor de ikke udgiver den – er det målgruppen? Så kan du overveje at ændre det i dit næste manuskript. Jeg kender flere forfattere, der har oplevet at få afslaget: "Det er en rigtig god historie, vi kan bare ikke udgive den/den passer ikke ind i vores målgruppe." – Ja, de vil ikke udgive din historie, men hov, de siger altså også at den er rigtig god!


Så ja, vil du vide om din historie er god nok er der faktisk kun en ting at gøre, vær ærlig og sig til folk at du skriver, lad dem se hvad det er du skriver – og få deres feedback! Kan læserne lide det, ved du at det er godt nok.


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 2. juli 2012

Om at få ideer til realisme

Nogle gange vil man rigtigt gerne prøve at skrive det der realisme, måske er man blevet træt af drager og dæmoner, eller også har de fantastiske genrer aldrig rigtigt sagt en noget – nej, man vil skrive realisme og ungdomsbøger ... Men hvordan får man lige en ide?
I fantasy er det let nok, en ond troldmand vil ødelægge verden og så er den konflikt ligesom skabt – han skal stoppes. Men hvad med Realisme? Det er ikke ligefrem hver dag at jordens undergang påvirker os i den virkelige verden, og hvordan kan hverdagen overhovedet være spændende?

Nogle får ideer rigtigt hurtigt, imens andre har svært ved at vække realisme-inspirationen i os selv, og jeg tror meget det er på grund af historiens konflikt. Det er svært at gå fra de fantastiske genrers store konflikter, til realismens mere personlige konflikter og opgør – for er det overhovedet spændende?

Ja, det er det, personlige konflikter har den fordel at de netop er personlige og "tætte på" og derfor kan man som læser meget hurtigt relatere sig til dem.

Men hvordan får man lige en supersej og ny konflikt som ikke bare er alt det de andre skriver om? Jeg har to metoder jeg bruger, som tit og ofte hjælper mig godt i gang med realisme-ideer (både til voksne og unge), og dem vil jeg dele med jer her.


Læs ekstrabladet og BT
Der er mange holdninger til den slags journalistik som Ekstrabladet og BT leverer – og ofte er det ikke positivt. Det vil jeg slet ikke blande mig i, for det er ikke journalistikken jeg læser aviserne for – det er ideerne!

Ekstrabladet og BT lever af det man kan kalde chok-journalistik, de sælger simpelthen aviser på at skræmme og forarge. Det betyder at når du ser en overskrift i en af de to aviser – så er det næsten altid ren konflikt du læser. Den skal fange din opmærksomhed og forarge/forbløffe dig.

Vent, ren konflikt? Det er jo alle tiders, for det er konflikten man som forfatter skal bruge for at komme i gang med en historie. Lad mig give et eksempel. Den 30/6 var nyheden: Fandt blodig nyfødt i vejkanten: Ammede forladt baby tilbage til livet – der er der da alle tiders anslag til en roman om at være reservemor og lede efter barnets rigtige forældre. En mere ungdomsbogs-relevant nyhed kunne så være: Gymnasiedrenge sigtes i sag om sexvideo fra samme dag. De to overskrifter alene har lige givet mig ideer til romaner – og tag det roligt, der er MANGE overskrifter i sådan en avis.

Så er det bare at komme i gang, du har fået serveret en konflikt til en realistisk historie, nu skal du bare finde på historien og skrive den.  (du skal altså ikke bare skrive den historie som står i artiklen, det er ukreativt og nogle gange endda ulovligt. Stjæl ikke, lad dig inspirere!)

En vigtig note er her, at metoden også duer til andre genrer, så skal man bare læse tilsvarene blade. Scifi-forfattere uden ideer: læs Illustreret Videnskab, Historiske såvel som fantasy-forfattere uden ideer: Illustreret Historie. Man får ideer, og bliver samtidig lidt klogere på en masse spændende – win/win.

Se Danmark ifølge Bubber
Ja, man kan sige hvad man vil om det program og Bubbers interview-stil, men for forfattere der måske ikke ved en skid om mange ting her i Danmark, så er det altså alle tiders måde at lære noget hurtigt og med et par grin med på vejen.

Fordelen i programmet er at Bubber ofte leger den dumme, der ikke ved noget om hvordan verden fungerer – og derfor stiller en masse spørgsmål som andre måske ikke ville spørge om fordi "det da giver sig selv" uden at det nødvendigvis gør det.

Så vil man vide noget om alt fra danske livvagter til skrallere – folk, der finder mad i skraldespande – så kan programmet varmt anbefales hvis man kan holde værten ud. Det samme kan lignende dokumentarer og shows faktisk, fx kan jeg takke Aftenshowet på DR1 for ideen til min novelle Kniven. Så al det lorte-tv der stjæler din skrivetid – tænk i stedet på det som inspirationstid, så længe du husker også at skrive!


Så står du og vil rigtigt gerne skrive realisme, men ikke har nogle ideer – så har d u altså ingen undskyldning for ikke at gå ind på www.bt.dk eller www.ekstrabladet.dk og lade dig inspirere – og ellers bare slå røven i sædet og surf nogle tv-kanaler, selvfølgelig med en romanide for øje!


God Skrivelyst
Bjarke