mandag den 5. juli 2010

Få styr på romanen!

I Torsdags udkom så min første artikel på forfattervaerk.net.
Artiklen er første del af en serie på tre, og handler om hvordan man ved at blande retoriske principper med sin fiktionsskrivning kan lave en hurtig og god oversigt over sin roman.

Selve artikelserien forklarer hvordan man med lidt struktur og planlægning kan slippe for at skrive sig hen til steder man ikke kan slippe ud fra og havne i et evigt omskrivningshelvede.

Hver artikel er bygget op omkring retorikkens tre faser: Inventio, dispositio og elocutio – idefasen, dispositionen, og de gode sprog.
Derudover er der også en masse andre tricks og retoriske hjælpemidler til at få en i gang med at skrive en supergod og spændende roman.

Jeg håber, at jeg med artiklen kan få overbevist folk om at det at skrive struktureret og ud fra en plan ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Og at det i stedet for at nedbryde ens glæde ved skrivningen rent faktisk kan opbygge og styrke den. Ja hvad, man kan da håbe, hehe.

Egentlig er det en gammel ide. Jeg fik først ideen da jeg læste retorik på uni, og har så gået og summet på den indtil nu, hvor den pludselig bare ville ud.

Desværre koster det penge at læse den, et medlemskab til forfattervaerk.net koster 50kr for en måned og 350kr for et år. Derimellem er der så mulighed for at vælge tre måneder eller et halvt år.

Generelt vil jeg mene at det er et ringe beløb for at få den komplette guide til at skrive en roman (+ et utal af andre interessante artikler omkring skrivning og forfattertilværelsen). Første måneds medlemskab er også gratis, så man kan se om det er noget for en, før man overfører pengene.

God skrivelyst
Bjarke