Så håber jeg vi alle er ved at komme os over julemaden, og julefrokosterne. Jeg føler mig godt kvæstet, men det skal dog ikke forhindre mig i at lave denne forfatterstatus. Præcis som sidste år vil jeg prøve at opsamle hvad jeg fik ud af året, og hvad der nu mangler i mit liv som forfatter.
Det lykkedes halvt for mig i 2010. I april måned sad jeg med Lyden af Vanvid foran mig, og kunne deri læse min egen novelle Unruhe. En rigtig fed oplevelse! Og nu kan jeg kun glæde mig til den dag det bliver en hel bog dedikeret til mig – hvem ved, måske det kommer i 2011?
Min roman Gigolo Hitman har været på forlagsturne, og set en del forlag i løbet af 2010. De har alle måttet indrømme at de havde svært ved at se et marked for lige den type roman, men at jeg da helt klart kunne skrive. Flere har endda luftet ønske om at få mig i stald, og sagt at jeg bare skal sende mit næste manuskript til dem - rigtig positiv udmelding for en forfatterspire som mig.
Gigoloen skal sendes til Rosinante og Co i starten af det nye år, og hvem ved, det kan være de er interesserede i denne lille ”perle af dansk litteratur”?
Hvad har jeg ellers skrevet i 2010
Min anden roman, med arbejdstitlen Baconspøgelset, nåede også ud til en redaktør. Han mente at jeg sagtens kunne udforske historien mere. Det førte til en omskrivning af hele romanen, hvoraf jeg nu kun mangler de fire sidste kapitler, så er jeg ved at være klar med den.
Jeg fik også lige imellem dette flettet en lille cyberpunk-roman af, som jeg snart også vil kikke på en redigering af. Ind til videre har beta-læseren været positiv.
En julekalender blev det også til, som blev taget godt imod over alt forventning, det er bare superfedt at opleve! Hvem ved, måske der også kommer en i 2011?
På novellefronten har det heller ikke stået lidt sløjt til. Jeg har fået skrevet en masse, og deltager bl.a. i Ny Science Fictions fantasy-konkurrence med en gang indisk Sword and Sorcery, og en novelle til HUFs På kanten-konkurrence. Jeg roder også med en novelle til forlaget Kandors fantasy-konkurrence, men ved ikke om jeg helt kan nå deadline.
Andre forfatterrelaterede glæder fra 2010
Dette er fordi at jeg i december-måned er flyttet. Ja, jeg er taget fra mit elskede Brønshøj, og er flyttet ud på Amager, for at få en større lejlighed. Og en lejlighed betyder en ekstra ting: Forfatterkontor! Endelig har jeg fået et sted jeg kan sætte mig ind, når der skal skrives og redigeres. Mere om det i et indlæg til næste år!
Derudover har jeg sammen med forfatterne Nicole Boyle Rødtnes og Camilla Wandahl undervist en gruppe forfatterspirer i Vanløse, en fantastisk oplevelse, der bestemt har givet mig blod på tanden til en gang i fremtiden igen at undervise i skrivningens ædle kunst.
Sidst men ikke mindst har jeg fået stablet en skrivegruppe på benene, blandt andet sammen med en anden forfatterblogger Morten Brunbjerg. Rigtigt fedt en gang imellem lige at have nogen at mødes med og snakke forfatterting.
Hvad så til næste år?
Til næste år skal Baconspøgelset gøres færdigt og sendes ind til forlag. Det samme skal Gigolo Hitman som jeg før nævnte. Samtidig skal der deltages i flere skrivekonkurrencer, så der er nok at lave.
Derudover har jeg fået flere ting at se til. Jeg skal sammen med Nicole Boyle Rødtnes stå for en skriveklub i Vanløse, og jeg skal ind som praktikant på Forlaget Samfundslitteratur. En fed oplevelse er jeg sikker på, sådan at komme ind og snuse til forlagsverdenen!
Jeg har også en del planer for Skrivekrampe.dk, men det må i vente og se til næste år! Glæd jer, det bliver sikkert drønsjovt.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 27. december 2010
mandag den 20. december 2010
Kan man overleve som forfatter? (3)
Hvis du stadig læser med, så må det betyde at de meget negative økonomiske udsigter jeg har beskrevet tidligere ikke har skræmt dig væk! Sådan skal det lyde! Man er jo forfatter!
Angående min udregning af husleje i sidste uge, fik jeg denne kommentar af en af mine bekendte på facebook:
”Tja, I Sverige så har de lav ejendomsskat, så du kan faktisk leve på under 300,- pr. måned, hvis du køber et lille hus på landet betalt kontant, og har egen brønd + egen kloak + solcelleanlæg. Og så kan du nyde naturen som forfatterspire ude i den nordiske natur.”
Hvad kan jeg sige? Drømmen lever!
Foredrag (forfatterforeningen mener 5000 kr for et foredrag) og skriveundervisning
Forfatterforedrag er en rigtigt god indtægtskilde. Forfatterforeningen foreslår at man kræver 5000 kr. for et foredrag, og det synes jeg er et ganske godt udgangspunkt.
5000 kr. er efter skat ca. 2500 kr. Det er en halv SU. To foredrag om måneden, og så begynder det faktisk at ligne noget!
Det kræver dog så bare at man kan blive hyret til to foredrag om måneden – og den er straks værre.
Det kræver at man skriver nærværende og interessant nok til at nogen vil have en ud og fortælle. I mit tilfælde er det måske skoler og biblioteker, da jeg skriver ungdomslitteratur.
Skoler vil ofte gerne have forfattere ude hvor de har gennemgået bogen i klassen, derfor kan det være en fordel at skrive noget der er ”relevant” ikke kun for elever, men for lærer også.
I min folkeskoleklasse læste vi ”med ilden i ryggen” af Martin Petersen, og snakkede ud fra den om anden verdenskrig og hvordan det var at være flygtning.
Kan man skrive en bog, der kan være relevant som undervisningsbog har man altså gode chancer for at komme ud til foredrag.
I min ungdomsgyser spiller jeg bl.a. på lokalhistorie og danmarkshistorie, samt det at være en outsider. Elementer jeg håber på kan gøre at jeg vil blive tilbudt foredrag specielt i mit lokalområde, samt andre skoler, der måske har haft tema om den historiske epoke jeg arbejder med, eller det at være outsider og i den anledning har læst min sindssygt gode bog.
Jeg mener på ingen måde at dette ødelægger den kreative proces med ens bog, og jeg gider ikke diskussionen om ”at man skal skrive det man har lyst til at skrive” – verden har målgrupper, kend din!
Træk det fra i skat
Skat er MEGET dårlige til det med penge. Og med det mener jeg at de hellere vil tage dem fra dig, end at give dig dem.
Der er alligevel nogle skatte-fordele som forfatter, som man kan gøre brug af.
Alle de ting, der indgår i dit virke af forfatter kan trækkes fra i skat – det er et arbejde, ligesom alt andet. Desværre betragter de det også som et arbejde, hvilket sætter nogle grænser.
Printerpapir, blæk: dette kan trækkes fra, hvis det KUN bliver brugt i din forfatterkarriere. Går du i skole og skal printe opgaver ud eller lignende, bliver du derfor nødt til at have to forskellige regnskaber. Et som forfatter, og et som privatperson.
Transport: transport kan trækkes fra i skat, hvis det fx er til og fra besøg hos ens forlag (muligvis også til foredrag og lignende, men der er jeg ikke sikker).
Skal du besøge din skrivegruppe i weekenden kan det dog IKKE trækkes fra.
Computere: du kan trække din computer fra i skat. MEN … og det er et stort MEN, det kræver at du KUN bruger computeren i din virksomhed af forfatter. Ingen skoleopgaver, ingen computerspil, ingen facebook og ingen tjekken mail eller Skrivekrampe.dk!
Kontor: Indretter du et værelse i din lejlighed eller dit hus som kontor, så kan du også trække det fra i skat. Hvor meget du kan trække fra, kommer an på hvor stor del af din samlede bolig lokalet udgør.
Lokalet må ligesom computeren KUN blive brugt til at skrive i. dvs. et skrivebord, en printer og en kontorstol. Du må sikkert gerne have boghylder med relevante bøger også, men fx sofa og sofabord er et NO GO! (også selvom du sidder der og laver plots)
Legater
Legater er dejlige. Det er penge som hvis du er heldig, kommer til dig ud fra det præmis at du skal skrive.
Der findes flere forfatterlegater i Danmark. Et-års. Tre-års, rejselegater og endda et evighedslegat, der sikrer en relativ fin indkomst resten af dit liv.
De fleste legater har nogle krav (som fx at du skal være udgivet), eller at du medsender en synops til det projekt du søger pengene til, så det handler virkelig bare om at se sig om i den brogede forfatterverden.
Jeg håber dette sidste indlæg i min serie om økonomien for forfattere har hjulpet lidt på den mængde opgivenhed de to første har givet. Det kan lade sig at gøre at leve som forfatter i Danmark, man må bare være large med mange ting, og tage imod de muligheder, der nu dukker op.
God skrivelyst!
Bjarke
Angående min udregning af husleje i sidste uge, fik jeg denne kommentar af en af mine bekendte på facebook:
”Tja, I Sverige så har de lav ejendomsskat, så du kan faktisk leve på under 300,- pr. måned, hvis du køber et lille hus på landet betalt kontant, og har egen brønd + egen kloak + solcelleanlæg. Og så kan du nyde naturen som forfatterspire ude i den nordiske natur.”
Hvad kan jeg sige? Drømmen lever!
Foredrag (forfatterforeningen mener 5000 kr for et foredrag) og skriveundervisning
Forfatterforedrag er en rigtigt god indtægtskilde. Forfatterforeningen foreslår at man kræver 5000 kr. for et foredrag, og det synes jeg er et ganske godt udgangspunkt.
5000 kr. er efter skat ca. 2500 kr. Det er en halv SU. To foredrag om måneden, og så begynder det faktisk at ligne noget!
Det kræver dog så bare at man kan blive hyret til to foredrag om måneden – og den er straks værre.
Det kræver at man skriver nærværende og interessant nok til at nogen vil have en ud og fortælle. I mit tilfælde er det måske skoler og biblioteker, da jeg skriver ungdomslitteratur.
Skoler vil ofte gerne have forfattere ude hvor de har gennemgået bogen i klassen, derfor kan det være en fordel at skrive noget der er ”relevant” ikke kun for elever, men for lærer også.
I min folkeskoleklasse læste vi ”med ilden i ryggen” af Martin Petersen, og snakkede ud fra den om anden verdenskrig og hvordan det var at være flygtning.
Kan man skrive en bog, der kan være relevant som undervisningsbog har man altså gode chancer for at komme ud til foredrag.
I min ungdomsgyser spiller jeg bl.a. på lokalhistorie og danmarkshistorie, samt det at være en outsider. Elementer jeg håber på kan gøre at jeg vil blive tilbudt foredrag specielt i mit lokalområde, samt andre skoler, der måske har haft tema om den historiske epoke jeg arbejder med, eller det at være outsider og i den anledning har læst min sindssygt gode bog.
Jeg mener på ingen måde at dette ødelægger den kreative proces med ens bog, og jeg gider ikke diskussionen om ”at man skal skrive det man har lyst til at skrive” – verden har målgrupper, kend din!
Træk det fra i skat
Skat er MEGET dårlige til det med penge. Og med det mener jeg at de hellere vil tage dem fra dig, end at give dig dem.
Der er alligevel nogle skatte-fordele som forfatter, som man kan gøre brug af.
Alle de ting, der indgår i dit virke af forfatter kan trækkes fra i skat – det er et arbejde, ligesom alt andet. Desværre betragter de det også som et arbejde, hvilket sætter nogle grænser.
Printerpapir, blæk: dette kan trækkes fra, hvis det KUN bliver brugt i din forfatterkarriere. Går du i skole og skal printe opgaver ud eller lignende, bliver du derfor nødt til at have to forskellige regnskaber. Et som forfatter, og et som privatperson.
Transport: transport kan trækkes fra i skat, hvis det fx er til og fra besøg hos ens forlag (muligvis også til foredrag og lignende, men der er jeg ikke sikker).
Skal du besøge din skrivegruppe i weekenden kan det dog IKKE trækkes fra.
Computere: du kan trække din computer fra i skat. MEN … og det er et stort MEN, det kræver at du KUN bruger computeren i din virksomhed af forfatter. Ingen skoleopgaver, ingen computerspil, ingen facebook og ingen tjekken mail eller Skrivekrampe.dk!
Kontor: Indretter du et værelse i din lejlighed eller dit hus som kontor, så kan du også trække det fra i skat. Hvor meget du kan trække fra, kommer an på hvor stor del af din samlede bolig lokalet udgør.
Lokalet må ligesom computeren KUN blive brugt til at skrive i. dvs. et skrivebord, en printer og en kontorstol. Du må sikkert gerne have boghylder med relevante bøger også, men fx sofa og sofabord er et NO GO! (også selvom du sidder der og laver plots)
Legater
Legater er dejlige. Det er penge som hvis du er heldig, kommer til dig ud fra det præmis at du skal skrive.
Der findes flere forfatterlegater i Danmark. Et-års. Tre-års, rejselegater og endda et evighedslegat, der sikrer en relativ fin indkomst resten af dit liv.
De fleste legater har nogle krav (som fx at du skal være udgivet), eller at du medsender en synops til det projekt du søger pengene til, så det handler virkelig bare om at se sig om i den brogede forfatterverden.
Jeg håber dette sidste indlæg i min serie om økonomien for forfattere har hjulpet lidt på den mængde opgivenhed de to første har givet. Det kan lade sig at gøre at leve som forfatter i Danmark, man må bare være large med mange ting, og tage imod de muligheder, der nu dukker op.
God skrivelyst!
Bjarke
mandag den 13. december 2010
Kan man overleve som forfatter (2)
Det var godt nok et grumt billede jeg satte op i sidste uge, hva?
5000 kr. på et halvt år. Det er det jeg bruger på en måned som tingene ser ud pt. Hvad fanden skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil leve af at skrive?
Heldigvis er forlagene ikke de eneste der udbetaler ens løn. Det gør bibliotekerne også!
Bibliotekspengene er blevet beskrevet som forfatternes livsåre. En beskrivelse, der med sidste uges indlæg sikkert også er meget rammende.
Modsat forlagets 5000 kr, der jo kun er når du har en bog forlagene gerne vil udgive, så er bibliotekspengene en gang om året, og du bliver aflønnet for hver side, der står rundt omkring på de danske biblioteker.
Som en skønlitterær prosaforfatter får man cirka 8 øre pr side, for en bog til voksne, og 5 øre for en børnebog. (Lyrik får endnu flere, fordi digtere åbenbart har mere brug for pengene end mig.)
Men tilbage til vores regnestykke fra sidst. Min imaginære bog er udkommet, og bibliotekerne køber … 400 eksemplarer! (den fik en super lektørudtalelse).
Bogen er på 180 sider. Det er en god længde.
72.000 sider. Det er så meget jeg har stående på bibliotekerne.
Jeg skriver børne- og ungdomslitteratur, så jeg får de der 5 øre pr side.
Hvert år, omkring sommertid vil jeg altså få udbetalt 3600 kr. for min første bog!
Hør hov, det er jo endnu mindre end hvad forlagene giver?! Ja, det er rigtigt nok. Fordelen er dog at denne udbetaling vender tilbage hvert år, og at den langsomt bliver større, jo flere bøger jeg får ud på bibliotekerne.
Den første bog er altså 3600 kr., men hvis den næste sælger lige så godt og er lige så lang så vil jeg til den tid få 7200 kr, og sådan vil det langsomt stige!
Men for nu har jeg 3.600 kr. plus min engangsudbetaling på 5.000 kr.
Jeg har altså 8.600 kr.
Ja, rig skal man nok ikke regne med at blive.
Det vil så også sige at hvis jeg kan få 8.600 kr, det år jeg leger forfatter, og derudover ikke har andre indtægter (man LEVER jo af at skrive!), så kan jeg klare mig, hvis blot jeg kan finde en husleje på 360 kroner om måneden!
Så billigt finder man det nok ikke i Danmark.
Men hvad kan man så gøre? Følg med på næste mandag!
God skrivelyst
Bjarke
5000 kr. på et halvt år. Det er det jeg bruger på en måned som tingene ser ud pt. Hvad fanden skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil leve af at skrive?
Heldigvis er forlagene ikke de eneste der udbetaler ens løn. Det gør bibliotekerne også!
Bibliotekspengene er blevet beskrevet som forfatternes livsåre. En beskrivelse, der med sidste uges indlæg sikkert også er meget rammende.
Modsat forlagets 5000 kr, der jo kun er når du har en bog forlagene gerne vil udgive, så er bibliotekspengene en gang om året, og du bliver aflønnet for hver side, der står rundt omkring på de danske biblioteker.
Som en skønlitterær prosaforfatter får man cirka 8 øre pr side, for en bog til voksne, og 5 øre for en børnebog. (Lyrik får endnu flere, fordi digtere åbenbart har mere brug for pengene end mig.)
Men tilbage til vores regnestykke fra sidst. Min imaginære bog er udkommet, og bibliotekerne køber … 400 eksemplarer! (den fik en super lektørudtalelse).
Bogen er på 180 sider. Det er en god længde.
72.000 sider. Det er så meget jeg har stående på bibliotekerne.
Jeg skriver børne- og ungdomslitteratur, så jeg får de der 5 øre pr side.
Hvert år, omkring sommertid vil jeg altså få udbetalt 3600 kr. for min første bog!
Hør hov, det er jo endnu mindre end hvad forlagene giver?! Ja, det er rigtigt nok. Fordelen er dog at denne udbetaling vender tilbage hvert år, og at den langsomt bliver større, jo flere bøger jeg får ud på bibliotekerne.
Den første bog er altså 3600 kr., men hvis den næste sælger lige så godt og er lige så lang så vil jeg til den tid få 7200 kr, og sådan vil det langsomt stige!
Men for nu har jeg 3.600 kr. plus min engangsudbetaling på 5.000 kr.
Jeg har altså 8.600 kr.
Ja, rig skal man nok ikke regne med at blive.
Det vil så også sige at hvis jeg kan få 8.600 kr, det år jeg leger forfatter, og derudover ikke har andre indtægter (man LEVER jo af at skrive!), så kan jeg klare mig, hvis blot jeg kan finde en husleje på 360 kroner om måneden!
Så billigt finder man det nok ikke i Danmark.
Men hvad kan man så gøre? Følg med på næste mandag!
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 6. december 2010
Kan man overleve som forfatter? (1)
Et af de store problemer livet som forfatter giver en, er om man kan leve af det?
I amerikanske film og serier er forfattere altid rige nok til at kunne løbe rundt og te sig som åndssvage, og lave alt andet end at skrive. Men kan man det i Danmark? I løbet af tre indlæg vil jeg prøve at finde ud af det. Det første kommer til at handle om når bogen bliver antaget.
Lad os sige at bogen er blevet antaget. Fri fantasi, men lad os lige lege med på legen lidt. Man kan nu, uden den dårlige fornemmelse i maven, kalde sig forfatter. Der kommer en bog, og forlaget vil give dig penge for det du har lavet.
Man siger normalt at forfatteren får 10-15% af bøgernes indtjening. Jamen hov, 10-15%? Af en bog til 200 kr? dvs. 20-30 kroner pr bog? Kan det virkelig være rigtigt?
Ja. Det kan det. Dog skal man lige huske på at et førsteoplag af en bog kan ligge imellem 500-12.000 bøger. (I gamle dage meget mere, men det er en hel anden diskussion – der ender i at du vil smide dit tv og internet ud.)
Regner man lidt frem og tilbage ender man altså med:
oplaget er 1000 bøger (hey, jeg er en god forfatter, ikke genial, men god)
bogen koster 200 kr i butikken.
Det betyder, at bliver der udsolgt vil bogen tjene 200.000 kr hjem. WOW, mange penge. Måske man allerede skal rydde plads i sparegrisen.
Bortset fra at du jo kun får de 15%.
Det du ender ud med, hvis din bog bliver udsolgt er altså 30.000 kr. Og det er hvis du bliver udsolgt.
Selvfølgelig får du ikke bare sådan lige 30.000 kr. Desværre. Du får et mindre beløb, et minimumsbeløb (1/3del, eller halvdelen af oplaget), der selvom din bog overhovedet ikke sælger et eksemplar, er dine penge.
Jeg er debutant, så vi siger jeg får en tredjedel. Det er 10.000 kr. udbetalt! Før skat. Lad os så sige at skat er halvdelen. 5.000 kr!
Og nu den sjove udregning. Hvis du kan skrive en bog HELT færdig på en måned passer 5.000 kr til en SU – dvs at du kan leve en skodtilværelse som studerende-wannabe hvis du ’bare’ skriver en bog om måneden. (men så igen, det kan forlagene nok ikke udgive, de skal jo også pleje deres andre forfattere.)
De fleste er nok også lidt længere om det. Jeg er fx ca. et halvt år om at skrive en bog.
Et halvt år er 122 arbejdsdage. (fra januar til juni, hvor du har fri i weekenden og på helligdage.)
Jeg siger mit job op, og dropper uddannelsen, fordi jeg jo VIL være forfatter. Fint, så har jeg dagen helt ryddet til at kunne skrive.
Jeg skriver 6 timer om dagen så. Det svarer nogenlunde til et fuldtidsarbejde.
Det vil sige at jeg arbejder 732 timer på et halvt år.
Og jeg fik udbetalt 5.000 efter skat.
Det er en timeløn på 6,8 kroner. Kan man leve af det?
Læs med på mandag, og find ud af det.
God skrivelyst
Bjarke
I amerikanske film og serier er forfattere altid rige nok til at kunne løbe rundt og te sig som åndssvage, og lave alt andet end at skrive. Men kan man det i Danmark? I løbet af tre indlæg vil jeg prøve at finde ud af det. Det første kommer til at handle om når bogen bliver antaget.
Lad os sige at bogen er blevet antaget. Fri fantasi, men lad os lige lege med på legen lidt. Man kan nu, uden den dårlige fornemmelse i maven, kalde sig forfatter. Der kommer en bog, og forlaget vil give dig penge for det du har lavet.
Man siger normalt at forfatteren får 10-15% af bøgernes indtjening. Jamen hov, 10-15%? Af en bog til 200 kr? dvs. 20-30 kroner pr bog? Kan det virkelig være rigtigt?
Ja. Det kan det. Dog skal man lige huske på at et førsteoplag af en bog kan ligge imellem 500-12.000 bøger. (I gamle dage meget mere, men det er en hel anden diskussion – der ender i at du vil smide dit tv og internet ud.)
Regner man lidt frem og tilbage ender man altså med:
oplaget er 1000 bøger (hey, jeg er en god forfatter, ikke genial, men god)
bogen koster 200 kr i butikken.
Det betyder, at bliver der udsolgt vil bogen tjene 200.000 kr hjem. WOW, mange penge. Måske man allerede skal rydde plads i sparegrisen.
Bortset fra at du jo kun får de 15%.
Det du ender ud med, hvis din bog bliver udsolgt er altså 30.000 kr. Og det er hvis du bliver udsolgt.
Selvfølgelig får du ikke bare sådan lige 30.000 kr. Desværre. Du får et mindre beløb, et minimumsbeløb (1/3del, eller halvdelen af oplaget), der selvom din bog overhovedet ikke sælger et eksemplar, er dine penge.
Jeg er debutant, så vi siger jeg får en tredjedel. Det er 10.000 kr. udbetalt! Før skat. Lad os så sige at skat er halvdelen. 5.000 kr!
Og nu den sjove udregning. Hvis du kan skrive en bog HELT færdig på en måned passer 5.000 kr til en SU – dvs at du kan leve en skodtilværelse som studerende-wannabe hvis du ’bare’ skriver en bog om måneden. (men så igen, det kan forlagene nok ikke udgive, de skal jo også pleje deres andre forfattere.)
De fleste er nok også lidt længere om det. Jeg er fx ca. et halvt år om at skrive en bog.
Et halvt år er 122 arbejdsdage. (fra januar til juni, hvor du har fri i weekenden og på helligdage.)
Jeg siger mit job op, og dropper uddannelsen, fordi jeg jo VIL være forfatter. Fint, så har jeg dagen helt ryddet til at kunne skrive.
Jeg skriver 6 timer om dagen så. Det svarer nogenlunde til et fuldtidsarbejde.
Det vil sige at jeg arbejder 732 timer på et halvt år.
Og jeg fik udbetalt 5.000 efter skat.
Det er en timeløn på 6,8 kroner. Kan man leve af det?
Læs med på mandag, og find ud af det.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 29. november 2010
En julekalender med action!
Fra den første december af, det vil sige på onsdag, vil du kunne læse min julekalender Banjomusen ganske gratis.
Det er action-historien om den unge Banjomus, Søren, der vil hævne sin døde kæreste, ved at sætte en stopper for den onde gangsterboss, katten Lurifax.
Som du nok kan høre, så er historien bygget over den gamle julesang om Søren Banjomus, bare tilsat et twist med en god blanding af Desperado og Die Hard! (samt nogle andre actionfilm, men det vil jeg ikke afsløre endnu).
Projektet er lavet sammen med tegneren Rikke Hollænder, der har illustreret de fireogtyve kapitler som jeg har skrevet.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at se hvordan projektet vil gå, og håber selvfølgelig jeg kan friste jer alle til at følge med i julekalenderen. Det kan gøres på http://www.banjomusen.blogspot.com/
Der er ikke så meget at se endnu, men den skal nok blive klar til første december!
Hvis I er flinke så giver I også lige linket videre til alle jeres venner!
God Skrivelyst og Skilamadinkadoo Mother fucker!
Bjarke
Det er action-historien om den unge Banjomus, Søren, der vil hævne sin døde kæreste, ved at sætte en stopper for den onde gangsterboss, katten Lurifax.
Som du nok kan høre, så er historien bygget over den gamle julesang om Søren Banjomus, bare tilsat et twist med en god blanding af Desperado og Die Hard! (samt nogle andre actionfilm, men det vil jeg ikke afsløre endnu).
Projektet er lavet sammen med tegneren Rikke Hollænder, der har illustreret de fireogtyve kapitler som jeg har skrevet.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at se hvordan projektet vil gå, og håber selvfølgelig jeg kan friste jer alle til at følge med i julekalenderen. Det kan gøres på http://www.banjomusen.blogspot.com/
Der er ikke så meget at se endnu, men den skal nok blive klar til første december!
Hvis I er flinke så giver I også lige linket videre til alle jeres venner!
God Skrivelyst og Skilamadinkadoo Mother fucker!
Bjarke
søndag den 28. november 2010
Skrivekonkurrence om land og by
Så er det forlaget Darklights, der står bag en skrivekonkurrence. Denne gang er den specielt for facebook-brugere, da man simpelthen ikke kan deltage uden. Konkurrenceopslaget er også kun at finde på facebook!
Temaet er: Land og by, og genren skal være socialrealisme.
Deadlinen er d. 1. maj 2011, og novellen sendes til darklightsfiles@gmail.com
Vinderen belønnes med 2500 kr. i præmie, og kommer samtidig til at lægge navn til samlingen.
De 14 andre deltagere (der udtrækkes 15 noveller i alt) får dog 5 eksemplarer af den færdige bog.
God skrivelyst
Bjarke
Temaet er: Land og by, og genren skal være socialrealisme.
Deadlinen er d. 1. maj 2011, og novellen sendes til darklightsfiles@gmail.com
Vinderen belønnes med 2500 kr. i præmie, og kommer samtidig til at lægge navn til samlingen.
De 14 andre deltagere (der udtrækkes 15 noveller i alt) får dog 5 eksemplarer af den færdige bog.
God skrivelyst
Bjarke
tirsdag den 23. november 2010
Kandor vil have flere noveller
Ja, så er Forlaget Kandor igen ude med nettet, for at fange forfattere og noveller. Denne gang er det en horror-antologi (New Weird), og skal omhandle problemstillingen:
Hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme.
Hvorfor vi aldrig igen skal give plads til racisme og fascisme.
"Den store udfordring, og en af de ting, der lægges særlig vægt på ved udvælgelsen, er at skrive sådan, at novellerne ikke fremgår som løftede pegefingre og moralprædikener."
Længden er 4.000 til 10.000 ord, og novellen skal sendes til aldrig-igen@kandor.dk inden den 31. maj 2011.
Samlingens navn bliver ”Det er ved at ske igen” og forventes udgivet i efteråret 2011. Man kan læse mere på forlagets hjemmeside.
Og så er det fedt at se at manden bag Kandor, Nikolaj Højberg ligesom Skrivekrampe.dk prøver at gøre noget for det blomstrende forfattermiljø i DK, og nu har fået en liste over aktive skrivekonkurrencer i Danmark.
God skrivelyst
Bjarke
Samlingens navn bliver ”Det er ved at ske igen” og forventes udgivet i efteråret 2011. Man kan læse mere på forlagets hjemmeside.
Og så er det fedt at se at manden bag Kandor, Nikolaj Højberg ligesom Skrivekrampe.dk prøver at gøre noget for det blomstrende forfattermiljø i DK, og nu har fået en liste over aktive skrivekonkurrencer i Danmark.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 22. november 2010
Gyser-generatoren – lav tusind gysere i timen
Jeg fandt denne model på horror.dk for nyligt, og måtte bare poste den her også. Så vidt det fremgår er den lavet af Jonas Wilmann, som også skrev indlægget på horrorsiden.dk (som er en fantastisk side btw)
Selve modellen er til når man skal lave en gyser-historie, hvor væsnet er originalt. Er man træt af vampyrer og varulve er DETTE vejen frem!
Nu kan alt fra griffer til gylletanke altså bruges med denne simple model, der let og elegant laver et originalt plot til dig og din gyser:
Selve modellen er til når man skal lave en gyser-historie, hvor væsnet er originalt. Er man træt af vampyrer og varulve er DETTE vejen frem!
Nu kan alt fra griffer til gylletanke altså bruges med denne simple model, der let og elegant laver et originalt plot til dig og din gyser:
1. Filmen skal handle om en _______ der er ond og æder folk.
2. En gruppe unge mennesker bliver fanget i en ___________ og begynder én for én at forvandle sig til ______________.
3. Hovedpersonen finder ud af, at han er søn af en __________ og bliver nødt til at æde ___________ for at overleve.
Og nej, jeg tror ikke den skal tages videre seriøst ;)
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 15. november 2010
Aktantmodellen – Når personerne styrer plottet
Efter succesen med min artikel om berettermodellen kommer der her en om aktantmodellen også. Aktantmodellen er ligesom spændingskurven et smart værktøj til strukturering af ens historie.
Modellen blev udviklet til arbejde med folkeeventyr, men bruges i dag hovedsageligt som et vurderings- og analyseværktøj til arbejdet med forhold imellem mennesker i forskellige situationer.
Den er god til at skabe overblik over en roman eller novelle, da den tvinger forfatteren til at stille spørgsmål til sine hovedpersoners indbyrdes forhold.
Samtidig får forfatteren også et let overblik over det psykologiske og sociale drama, der foregår i hans historie, modsat spændingskurven/berettermodellen, der kun giver overblik over plottets spændings-niveau.
Modellens opbygning
Da eventyr-topologien er let at arbejde med bruger vi den som eksempel i forklaringen af aktantmodellens seks punkter:
Modellen blev udviklet til arbejde med folkeeventyr, men bruges i dag hovedsageligt som et vurderings- og analyseværktøj til arbejdet med forhold imellem mennesker i forskellige situationer.
Den er god til at skabe overblik over en roman eller novelle, da den tvinger forfatteren til at stille spørgsmål til sine hovedpersoners indbyrdes forhold.
Samtidig får forfatteren også et let overblik over det psykologiske og sociale drama, der foregår i hans historie, modsat spændingskurven/berettermodellen, der kun giver overblik over plottets spændings-niveau.
Modellens opbygning
Da eventyr-topologien er let at arbejde med bruger vi den som eksempel i forklaringen af aktantmodellens seks punkter:
• GIVER: Er den person, der udlover en belønning/objektet (Det er ofte kongen.)
• OBJEKT/MÅL: Er selve belønningen (Prinsessen, det halve kongerige, guld/sølv.)
• MODTAGER: Er som regel hovedpersonen i eventyret, Er den som får belønningen. (Prinsen, den fattige unge mand.)
• HJÆLPER: Er de personer/ting, som hovedpersonen møder undervejs og som vil hjælpe. (Heks, fe, gammel kone, kat, magisk sværd osv.)
• SUBJEKT: Er den person (hovedpersonen?) i eventyret, som må igennem prøvelserne.
• MODSTANDER: Er de personer/væsner/ting som hovedpersonen kæmper med for at få belønningen(brødre, andre friere, trolde, hekse osv.)
Hvis SUBJEKT og MODTAGER er den samme person, ender eventyret/Historien lykkeligt.
De enkelte aktanter betegner roller, som den individuelle historie så kan udfolde på sin egen, specifikke måde (Modstanderen kan f.eks. i ét eventyr være en trold, i et psykologisk drama den aggressive kæreste, i Catch me if you can en politibetjent).
Man kan opfatte aktantmodellen som en slags grammatik for alle mulige historiestrukturer, på samme måde, som f.eks. den tyske grammatik er grammatik og dermed basis eller bedre struktur for alle mulige tyske sætninger.
God skrivelyst
Bjarke
torsdag den 11. november 2010
Interessant fantasy-konkurrence
Så er der igen en fantasy-konkurrence. Denne gang er det rollespilsforlaget, der sammen med foreningerne HUF og Fantastik beder forfatterspirer om noveller. Det interessante ved denne konkurrence er dog, at novellerne skal skrives ind så de passer til et bestemt univers!
Samarbejdet med HUF og fantastik gør, så vidt jeg har forstået, at kun medlemmer af disse sider kan deltage. Dog er medlemskabet i bl.a. HUF ikke specielt dyrt, og man får virkelig noget for pengene. Blandt andet også mulighed for at deltage i deres PÅ KANTEN-samling til unge.
Rollespilsforlaget har næsten lige udgivet rollespillet ulvevinter, og det er til det univers de søger noveller. Lidt ligesom de dragonlance- og forgotten realms-bøger, der var store da jeg var barn!
Derudover har samlingen også en lang række formalia, som jeg vil mene gør det her til en af de mere interessante konkurrencer i øjeblikket:
Målgruppe: 9-12 år.
Længdekravene: 8.500-34.000 tegn.
Interessante længdekrav, og det at de har en målgruppe med i deres overvejelser synes jeg lyder godt. Det betyder blandt andet at du som forfatter kan målrette din novelle målgruppen, i stedet for at bruge tid på en novelle, der bliver afvist på grund af en målgruppe, der ikke er specificeret.
Deadline: 1. februar 2011. og novellerne sendes til Bjarne Sinkjær på bjsink@gmail.com
God skrivelyst!
Bjarke
Samarbejdet med HUF og fantastik gør, så vidt jeg har forstået, at kun medlemmer af disse sider kan deltage. Dog er medlemskabet i bl.a. HUF ikke specielt dyrt, og man får virkelig noget for pengene. Blandt andet også mulighed for at deltage i deres PÅ KANTEN-samling til unge.
Rollespilsforlaget har næsten lige udgivet rollespillet ulvevinter, og det er til det univers de søger noveller. Lidt ligesom de dragonlance- og forgotten realms-bøger, der var store da jeg var barn!
"Tanken med novellesamlingen er håbet om et samspil mellem tekst og rollespil, der kan inspirere læsere til at blive spillere, og spillere til at blive læsere. Projektet er det første af sin art i Danmark.”Er man interesseret i at deltage skal man bare sende en mail til Bjarne Sinkjær, så man kan få nærmere information omkring universet.
Derudover har samlingen også en lang række formalia, som jeg vil mene gør det her til en af de mere interessante konkurrencer i øjeblikket:
Målgruppe: 9-12 år.
Længdekravene: 8.500-34.000 tegn.
Interessante længdekrav, og det at de har en målgruppe med i deres overvejelser synes jeg lyder godt. Det betyder blandt andet at du som forfatter kan målrette din novelle målgruppen, i stedet for at bruge tid på en novelle, der bliver afvist på grund af en målgruppe, der ikke er specificeret.
Deadline: 1. februar 2011. og novellerne sendes til Bjarne Sinkjær på bjsink@gmail.com
God skrivelyst!
Bjarke
mandag den 8. november 2010
5.000 kr. for en arbejdsplads – god som dårlig!
Nehms Forlag søger netop nu noveller med temaet arbejdspladser. Om det så er offentlige eller private er op til en selv, da de gerne ser et bredt udsnit.
”Denne novellekonkurrence henvender sig til alle, som har lyst til at skrive/fortælle eller digte (fiktion eller virkelighed), det kan være fra hverdagen/arbejdspladsen eller forhold, som vedkommer det hjemlige, det ægteskabelige forhold, kærlighedsforhold, eller fx. et sygdomsforløb.”
Deres længdekrav er max 15 sider (uanset anslag eller linjeafstand, hvad det så vil sige – skriftstørrelse 0,13, lineafstand 0, så kan man jo få forholdsvis lange noveller …)
Denne konkurrence har som sagt pengepræmier på højkant nemlig en 1. og en 2. præmie på henholdsvis 5.000 og 2.500 kr.
Deadline for konkurrencen er d. 15. december 2010, og bidrag sendes til Nehmsforlag@hotmail.com
God skrivelyst!
Bjarke
”Denne novellekonkurrence henvender sig til alle, som har lyst til at skrive/fortælle eller digte (fiktion eller virkelighed), det kan være fra hverdagen/arbejdspladsen eller forhold, som vedkommer det hjemlige, det ægteskabelige forhold, kærlighedsforhold, eller fx. et sygdomsforløb.”
Deres længdekrav er max 15 sider (uanset anslag eller linjeafstand, hvad det så vil sige – skriftstørrelse 0,13, lineafstand 0, så kan man jo få forholdsvis lange noveller …)
Denne konkurrence har som sagt pengepræmier på højkant nemlig en 1. og en 2. præmie på henholdsvis 5.000 og 2.500 kr.
Deadline for konkurrencen er d. 15. december 2010, og bidrag sendes til Nehmsforlag@hotmail.com
God skrivelyst!
Bjarke
torsdag den 4. november 2010
Science fiction-noveller søges
For fjerde år i træk udgiver Science Fiction Cirklen deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”.
Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdner osv. er ok.
Man må højest sende 3 noveller ind, da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!
Deadline er d. 1. marts 2011, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!
Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 100-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk
For yderligere information kan man gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.
God skrivelyst
Bjarke
Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdner osv. er ok.
”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”Samlingen har en max ordgrænse på 10.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.
Man må højest sende 3 noveller ind, da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!
Deadline er d. 1. marts 2011, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!
Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 100-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk
For yderligere information kan man gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 1. november 2010
NaNoWriMo
Igen i år er der NaNoWriMo, og igen i år har jeg nok desværre ikke tid til at deltage.
Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at i år bliver året hvor jeg deltager, så kommer der altid noget op, der forhindrer det. I år er det en flytning. Men det skal jo ikke forhindre JER i at deltage!
Hvad er NaNoWriMo?
NaNoWriMo står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)
Selve ideen er simpel. Du skal på november måned (30 dage) skrive en roman på minimum50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!
Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!
Hvorfor NaNoWriMo?
Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned. Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.
Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.
Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.
Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!
Jeg kan kun begræde at jeg må springe over i år. Til gengæld får jeg så et ekstra værelse når flytningen er ovre, som skal bruges til noget så tjekket og voksent som et forfatterkontor!
God skrivelyst
Bjarke
Selvom jeg prøver at sige til mig selv, at i år bliver året hvor jeg deltager, så kommer der altid noget op, der forhindrer det. I år er det en flytning. Men det skal jo ikke forhindre JER i at deltage!
Hvad er NaNoWriMo?
NaNoWriMo står for national novel writing month (om end det nu om dage burde være InNaNoWriMo, da det mere eller mindre er blevet internationalt!)
Selve ideen er simpel. Du skal på november måned (30 dage) skrive en roman på minimum50.000 ord. Om du har plottet planlagt, eller bare skriver ud fra inspiration er op til dig, så længe man skriver!
Rundt regnet kræver konkurrencen at man skriver ca. 1667 ord pr dag. Ikke en umulig opgave! Svær, ja, men ikke umulig!
Hvorfor NaNoWriMo?
Fordi det er fedt. Det er fedt at kunne sige at man lige har skrevet en roman på en måned. Selvfølgelig kan man ikke forvente en genial roman på 30 dage, men det er heller ikke meningen med NaNoWriMo. Ideen er at skrive. Og skrive en masse. Slå den indre kritiker fra, og bare få ord ned på papiret.
Det er faktisk sket, at nogle af de romaner, der er blevet produceret i løbet af NaNoWriMo er blevet udgivet. Efter en voldsom omskrivning selvfølgelig.
Og efter at NaNoWriMo er blevet så stor en success, så er der selvfølgelig også kommet en måned til omskrivningen. Marts måned er NaNoEdMo (National Novel Editing Month), og her er der mulighed for at rette sin roman til, så den er klar til den endelige bedømmelse: forlagsturneen.
Jeg kan kun opfordre til at deltage, hvis du har tid! Det er en fantastisk øvelse, og så fedt at nå i mål to minutter i midnat d. 30. november. Det skal prøves. Mindst en gang!
Jeg kan kun begræde at jeg må springe over i år. Til gengæld får jeg så et ekstra værelse når flytningen er ovre, som skal bruges til noget så tjekket og voksent som et forfatterkontor!
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 25. oktober 2010
omskrivningsflip
Jeg er for nyligt gået i gang med at omskrive min ungdomsgyser.
Efter at have fået en redaktørs ubarmhjertige øjne på mit manuskript, kan jeg da også se, at omskrivningen er nødvendig.
Kritikpunkterne var blandt andet at karaktererne skulle udvides mere, da de virkede for flade. Løsningen på det problem har vist sig at være, at forøge bogens længde med 100%.
Et andet problem er at uhyggen er for lang tid om at komme i gang. Det havde jeg egentlig så småt erkendt, men altid rart (?) at få det bekræftet. Det har jeg også prøvet at gøre noget ved, og har byttet lidt rundt på nogle elementer i historien for at skabe større spænding, og kunne tilbageholde nogle informationer for netop at kunne skabe uhygge hurtigere.
Udover kritikpunkterne fik jeg dog at vide at han virkelig kunne lide ideen, og håbede jeg ville arbejde videre med den. så meget endda, at han bad mig overveje serietitlen igen, da han allerede havde en bogserie med nogenlunde samme navn. Om jeg vil arbejde videre med den? count on it!
I sidste uge skrev jeg så de første 33 sider af den nye udgave, og jeg håber at kunne skrive deromkring igen i denne uge. Er drømmen kommet et skridt nærmere? Måske. To skridt frem, et tilbage, er det ikke det man siger?
God skrivelyst
Bjarke
Efter at have fået en redaktørs ubarmhjertige øjne på mit manuskript, kan jeg da også se, at omskrivningen er nødvendig.
Kritikpunkterne var blandt andet at karaktererne skulle udvides mere, da de virkede for flade. Løsningen på det problem har vist sig at være, at forøge bogens længde med 100%.
Et andet problem er at uhyggen er for lang tid om at komme i gang. Det havde jeg egentlig så småt erkendt, men altid rart (?) at få det bekræftet. Det har jeg også prøvet at gøre noget ved, og har byttet lidt rundt på nogle elementer i historien for at skabe større spænding, og kunne tilbageholde nogle informationer for netop at kunne skabe uhygge hurtigere.
Udover kritikpunkterne fik jeg dog at vide at han virkelig kunne lide ideen, og håbede jeg ville arbejde videre med den. så meget endda, at han bad mig overveje serietitlen igen, da han allerede havde en bogserie med nogenlunde samme navn. Om jeg vil arbejde videre med den? count on it!
I sidste uge skrev jeg så de første 33 sider af den nye udgave, og jeg håber at kunne skrive deromkring igen i denne uge. Er drømmen kommet et skridt nærmere? Måske. To skridt frem, et tilbage, er det ikke det man siger?
God skrivelyst
Bjarke
onsdag den 20. oktober 2010
Hr. Harksens Horror-konkurrencer
Undskyld. Jeg kunne ikke stå for bogstavrimet.
Men ja, det er rigtigt. H.Harksen Productions (som også stod bag Lyden af vanvid) lancerer ikke mindre end TO nye novellekonkurrencer – begge i Horrorgenren.
HPLmythos.dk #3
Den første konkurrence gælder bind 3 i HPLmythos.dk-serien, og denne gang er der et benspænd, i form af krav til novellen:
Af andre krav kan det siges at der forventes noveller indenfor længden 3.000 til 12.000 ord, og at redaktøren helst ser at man er meget spartansk med sin opsætning. Hvordan teksten skal afleveres kan læses HER
Bidrag sendes til H.Harksen.productions@gmail.com og emnefeltet skal angives:
”HPLMYTHOS.DK #3: Novellens titel”
Dystre Danmark II
Den anden konkurrence er til deres anden horror- serie Dystre Danmark, og her er der lidt friere rammer.
Dog skal det siges at:
Længdekravene er på 2.500-13.000 ord, og der gælder de samme regler for opsætningen, som nævnt i den anden konkurrence
Bidrag sendes til H.Harksen.Productions@gmail.com og emnefeltet skal angives:
”DYSTRE DANMARK II: Novellens titel”
Jeg regner bestemt med at deltage! Sidste gang nåede jeg aldrig at deltage i Dystre Danmark, men det skal der gøres op med nu!
For det andet har jeg en genial (!) ide til lovecraft-samlingen, som jeg også synes skal have en chance, så jeg ved bestemt godt hvad der skal skrives i juleferien!
vi ses på mandag!
God skrivelyst!
Bjarke
Men ja, det er rigtigt. H.Harksen Productions (som også stod bag Lyden af vanvid) lancerer ikke mindre end TO nye novellekonkurrencer – begge i Horrorgenren.
HPLmythos.dk #3
Den første konkurrence gælder bind 3 i HPLmythos.dk-serien, og denne gang er der et benspænd, i form af krav til novellen:
Citaterne kan læses HER”De skal alle på en eller anden måde(bemærk
den løse formulering) være inspireret af, eller
have tilknytning til, et citat fra Lovecrafts
Commonplace Book.”
Af andre krav kan det siges at der forventes noveller indenfor længden 3.000 til 12.000 ord, og at redaktøren helst ser at man er meget spartansk med sin opsætning. Hvordan teksten skal afleveres kan læses HER
Bidrag sendes til H.Harksen.productions@gmail.com og emnefeltet skal angives:
”HPLMYTHOS.DK #3: Novellens titel”
Dystre Danmark II
Den anden konkurrence er til deres anden horror- serie Dystre Danmark, og her er der lidt friere rammer.
Dog skal det siges at:
”Der søges noveller, der udfordrer
og måske endda ligefrem over-
skrider grænserne for, hvad man
normalt forstår ved en horror-
eller gyserfortælling.”
Længdekravene er på 2.500-13.000 ord, og der gælder de samme regler for opsætningen, som nævnt i den anden konkurrence
Bidrag sendes til H.Harksen.Productions@gmail.com og emnefeltet skal angives:
”DYSTRE DANMARK II: Novellens titel”
Jeg regner bestemt med at deltage! Sidste gang nåede jeg aldrig at deltage i Dystre Danmark, men det skal der gøres op med nu!
For det andet har jeg en genial (!) ide til lovecraft-samlingen, som jeg også synes skal have en chance, så jeg ved bestemt godt hvad der skal skrives i juleferien!
vi ses på mandag!
God skrivelyst!
Bjarke
mandag den 18. oktober 2010
2000 kr. for et Hjertebarn
Ja, den er god nok. Retten til liv lancerer en skrivekonkurrence hvor du skal:
”Skriv en tankevækkende novelle eller et essay, som handler om abort og etiske overvejelser om, hvad liv er, og hvad livet er værd.”
Endnu engang er det en konkurrence for de unge læsere, da den hovedsageligt er rettet til 9.-10.klasserne og gymnasiet. Så I unge mennesker, kom i gang med at skrive!
Længdekravet er på max 2300 ord eller 11.500 anslag (afhængigt af hvad man når først går jeg ud fra).
Deadline er d. 10. december 2010.
I dokumentets sidehoved skal man skrive navn, adresse, e-mail, og skole/gymnasium.
Novellen eller essayet sendes til jegvilleve@rettentilliv.dk med emnefeltet: ”Hjertebørn?”
Og hvad med de der 2000 kr.? Ja, det er fordi de er hovedpræmien! Vindernovellen får 2000 kr.
2.pladsen er 1000 kr. og 3.pladsen får en 500-lap! Det er sgu da ret lækkert.
Der kan læses mere på retten til livs hjemmeside.
God skrivelyst
Bjarke (der lover at der på næste mandag kommer andet end skrivekonkurrencer!)
”Skriv en tankevækkende novelle eller et essay, som handler om abort og etiske overvejelser om, hvad liv er, og hvad livet er værd.”
Endnu engang er det en konkurrence for de unge læsere, da den hovedsageligt er rettet til 9.-10.klasserne og gymnasiet. Så I unge mennesker, kom i gang med at skrive!
Længdekravet er på max 2300 ord eller 11.500 anslag (afhængigt af hvad man når først går jeg ud fra).
Deadline er d. 10. december 2010.
I dokumentets sidehoved skal man skrive navn, adresse, e-mail, og skole/gymnasium.
Novellen eller essayet sendes til jegvilleve@rettentilliv.dk med emnefeltet: ”Hjertebørn?”
Og hvad med de der 2000 kr.? Ja, det er fordi de er hovedpræmien! Vindernovellen får 2000 kr.
2.pladsen er 1000 kr. og 3.pladsen får en 500-lap! Det er sgu da ret lækkert.
Der kan læses mere på retten til livs hjemmeside.
God skrivelyst
Bjarke (der lover at der på næste mandag kommer andet end skrivekonkurrencer!)
onsdag den 13. oktober 2010
Skrivekonkurrence for de yngste
Ja, så er der lige et indlæg ud over de sædvanlige. Så mange konkurrencer er der i øjeblikket!
Denne skrivekonkurrence er kun for de yngre læsere.
Det er bogfestivalen.dk (som er et kanonhyggeligt initiativ som man skal opleve, også selvom man ikke er barn), der holder en konkurrence i anledningen af festivalen i 2011.
Man kan kun deltage hvis man er enten 10-12 år (gr.1), eller 13-17 år (gr.2)
Længdekravene er på 24.000 anslag i alt, og man må kun sende en historie.
Historien skal være skrevet på computer, og må ikke tidligere have været offentliggjort.
Historien skal sendes til mailen info@bogfestivalen.dk og man skal angive emnefeltet: ”skrivekonkurrence-gr.1” eller ”Skrivekonkurrence-gr.2” afhængig af ens alder.
Deadline er onsdag d. 1. februar 2011, og vinderne vil blive offentliggjort på bogfestivalen d. 30. april 2011.
Vil du læse mere kan du gå ind på bogfestivalens hjemmeside
God skrivelyst
Bjarke
Denne skrivekonkurrence er kun for de yngre læsere.
Det er bogfestivalen.dk (som er et kanonhyggeligt initiativ som man skal opleve, også selvom man ikke er barn), der holder en konkurrence i anledningen af festivalen i 2011.
Man kan kun deltage hvis man er enten 10-12 år (gr.1), eller 13-17 år (gr.2)
Længdekravene er på 24.000 anslag i alt, og man må kun sende en historie.
Historien skal være skrevet på computer, og må ikke tidligere have været offentliggjort.
Historien skal sendes til mailen info@bogfestivalen.dk og man skal angive emnefeltet: ”skrivekonkurrence-gr.1” eller ”Skrivekonkurrence-gr.2” afhængig af ens alder.
Deadline er onsdag d. 1. februar 2011, og vinderne vil blive offentliggjort på bogfestivalen d. 30. april 2011.
Vil du læse mere kan du gå ind på bogfestivalens hjemmeside
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 11. oktober 2010
Har du et spændende liv?
Skriv om den, og vind en flybillet!
ALT for damerne har lavet en skrivekonkurrence, hvor de gerne vil se en dagbogsside fra dit liv! Om det så er den bedste, værste, sjoveste, eller sørgeligste dag, så vil de høre om det!
Bidraget skal være på max 600 ord, og der skal derudover medsendes tre billeder fra dagen, og et billede af dig selv.
Deadline er 21. oktober 2010, og bidrag sendes til dagbog@altfordamerne.dk (husk at skrive navn, adresse og telefonnummer i mailen)
Førstepræmien er et gavekort på 5.000 kr. til flybillet.dk + et bog-gavekort på 2.500 kr. til Lindhart og Ringhof, så man har lidt at læse på turen.
Anden- og tredjerpræmien er boggavekort på henholdsvis 1.500 og 1.000 kr til Lindhart og Ringhof.
Alle tre vindere vil blive trykt i ALT for damerne.
Det er bare at opleve noget … og skrive det!
Læs mere her!
God skrivelyst
Bjarke
ALT for damerne har lavet en skrivekonkurrence, hvor de gerne vil se en dagbogsside fra dit liv! Om det så er den bedste, værste, sjoveste, eller sørgeligste dag, så vil de høre om det!
Bidraget skal være på max 600 ord, og der skal derudover medsendes tre billeder fra dagen, og et billede af dig selv.
Deadline er 21. oktober 2010, og bidrag sendes til dagbog@altfordamerne.dk (husk at skrive navn, adresse og telefonnummer i mailen)
Førstepræmien er et gavekort på 5.000 kr. til flybillet.dk + et bog-gavekort på 2.500 kr. til Lindhart og Ringhof, så man har lidt at læse på turen.
Anden- og tredjerpræmien er boggavekort på henholdsvis 1.500 og 1.000 kr til Lindhart og Ringhof.
Alle tre vindere vil blive trykt i ALT for damerne.
Det er bare at opleve noget … og skrive det!
Læs mere her!
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 4. oktober 2010
Personlige fortællere
Inspireret af et tidligere indlæg omkring nutid og datid fik jeg lyst til at sætte ord på hvad jeg mener forskellen er på tredjepersons-fortælleren og førstepersons-fortælleren.
Det her er også en problemstilling, som der findes en del rygter omkring. Ligesom at mange mener at datid er mere litterært end nutid, så findes der også en lille kerne af folk, der mener at tredjepersonsfortælleren er mere litterær end sin modpart.
Ligesom sidst siger jeg jo tydeligt og højlydt at det er tosset!
Der er en vigtig forskel på de to karaktertyper.
Det er, at hvor førsteperson er meget klart defineret som at være inde i hovedet på hovedpersonen, så har tredjepersonen større mulighed for at opnå enten alvidenhed (når man går ind i alle karakterernes hoveder, kender deres tanker osv.), ren beskrivelse (hvor vi igennem beskrivelserne tolker hvad de føler og mener osv), og alt hvad der nu er midt imellem.
Dette er tredjepersonsfortællerens force. Personligt elsker jeg den minimalistiske nærmest refererende tone i fx Raymond Carvers tredjepersonfortællere. Han er bare en flue på væggen, der fortæller os hvad han ser – og det virker!
Ligeledes er muligheden for at blive alvidende også et kærkomment stilgreb for mange. Hvis man for eksempel har mange karakterer i sin historie, som man synes alle bør have en stemme, så er det jo dejligt let at kunne springe frem og tilbage imellem dem, og på den måde få alle tankerne med.
Førstepersonsfortælleren (eller jeg-fortælleren) er anderledes. Her er vi inde i hovedpersonens hoved. Følelser og tanker bliver serveret i samme overbæring med handlinger, og man giver læseren en fornemmelse af at de kommer helt tæt på.
En anden fordel ved denne fortællertype som jeg er stor fan af, er muligheden for at bruge upålidelig fortæller.
Den upålidelige fortæller bliver for det meste nævnt når man snakker om forfatteren Steen Steensen Blicher.
Princippet er at en jeg-fortæller enten fortæller eller genfortæller (nutid/datid) sin historie, og i det han gør det tilbageholder han eller fordrejer information for læseren, da dette er ting han enten ikke selv kan fatte, eller ikke vil have at læseren skal vide, hvilket man så senere kan afsløre ham i. (nu hvor jeg skriver det, kan jeg godt se at det egentlig er et blogindlæg i sig selv.)
Man kan sagtens have en foretrukken fortæller (min er førstepersons-fortælleren), men derfor synes jeg stadig at man som forfatter skal være bevidst om hvad der ellers er på markedet.
Grundlæggende handler det jo om at overveje hvad din historie har brug for.
Det her er også en problemstilling, som der findes en del rygter omkring. Ligesom at mange mener at datid er mere litterært end nutid, så findes der også en lille kerne af folk, der mener at tredjepersonsfortælleren er mere litterær end sin modpart.
Ligesom sidst siger jeg jo tydeligt og højlydt at det er tosset!
Der er en vigtig forskel på de to karaktertyper.
Det er, at hvor førsteperson er meget klart defineret som at være inde i hovedet på hovedpersonen, så har tredjepersonen større mulighed for at opnå enten alvidenhed (når man går ind i alle karakterernes hoveder, kender deres tanker osv.), ren beskrivelse (hvor vi igennem beskrivelserne tolker hvad de føler og mener osv), og alt hvad der nu er midt imellem.
Dette er tredjepersonsfortællerens force. Personligt elsker jeg den minimalistiske nærmest refererende tone i fx Raymond Carvers tredjepersonfortællere. Han er bare en flue på væggen, der fortæller os hvad han ser – og det virker!
Ligeledes er muligheden for at blive alvidende også et kærkomment stilgreb for mange. Hvis man for eksempel har mange karakterer i sin historie, som man synes alle bør have en stemme, så er det jo dejligt let at kunne springe frem og tilbage imellem dem, og på den måde få alle tankerne med.
Førstepersonsfortælleren (eller jeg-fortælleren) er anderledes. Her er vi inde i hovedpersonens hoved. Følelser og tanker bliver serveret i samme overbæring med handlinger, og man giver læseren en fornemmelse af at de kommer helt tæt på.
En anden fordel ved denne fortællertype som jeg er stor fan af, er muligheden for at bruge upålidelig fortæller.
Den upålidelige fortæller bliver for det meste nævnt når man snakker om forfatteren Steen Steensen Blicher.
Princippet er at en jeg-fortæller enten fortæller eller genfortæller (nutid/datid) sin historie, og i det han gør det tilbageholder han eller fordrejer information for læseren, da dette er ting han enten ikke selv kan fatte, eller ikke vil have at læseren skal vide, hvilket man så senere kan afsløre ham i. (nu hvor jeg skriver det, kan jeg godt se at det egentlig er et blogindlæg i sig selv.)
Man kan sagtens have en foretrukken fortæller (min er førstepersons-fortælleren), men derfor synes jeg stadig at man som forfatter skal være bevidst om hvad der ellers er på markedet.
Grundlæggende handler det jo om at overveje hvad din historie har brug for.
Skal din historie være et psykologisk drama hvor vi kommer ind i en hovedpersons løgnagtige psykose, hvorfor så ikke prøve førstepersonsfortælleren?
Et Københavnerdrama hvor man beskriver mange forskellige menneskers hverdag, liv og samspil med hinanden kalder måske mere på en alvidende tredjepersonsfortæller, der kan springe imellem sine karakterer.
Vil man bare vise at man nu har mestret Show don’t tell til det fuldeste, så kan man jo altid bruge en tredjepersonsfortæller med fluen på væggen-optikken.
God skrivelyst
Bjarke
Et Københavnerdrama hvor man beskriver mange forskellige menneskers hverdag, liv og samspil med hinanden kalder måske mere på en alvidende tredjepersonsfortæller, der kan springe imellem sine karakterer.
Vil man bare vise at man nu har mestret Show don’t tell til det fuldeste, så kan man jo altid bruge en tredjepersonsfortæller med fluen på væggen-optikken.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 27. september 2010
Konkurrencer på kanten
Ja, så er der endnu en novellekonkurrence. Denne gang er det foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere, der står bag.
De søger ungdomsnoveller, der tematiserer udtrykket ”på kanten”. Det kan være på kanten af livet, loven, eller på kanten af sindssyge. De lyder meget åbne omkring tolkningen.
Med ungdomsnoveller er de til gengæld mindre åbne. Deres tidligere samling var Horror, men denne skal være realisme. Længden er på 3-10 sider.
Konkurrencen er tillokkende, men der er dog et problem: Kun medlemmer af foreningen HUF kan deltage. Det betyder at man skal være under 30 år, og betale kontingent til foreningen, for at være med i konkurrencen. Noget, der måske gør det lidt besværligt for mange af jer af kunne deltage.
Ønsker du alligevel at deltage, og er du medlem af HUF, skal bidraget sendes til:
Huf.forfatter@gmail.com med emnefeltet ”BIDRAG TIL PÅ KANTEN”.
Deadlinene er d. 1. december 2010.
god skrivelyst
Bjarke
De søger ungdomsnoveller, der tematiserer udtrykket ”på kanten”. Det kan være på kanten af livet, loven, eller på kanten af sindssyge. De lyder meget åbne omkring tolkningen.
Med ungdomsnoveller er de til gengæld mindre åbne. Deres tidligere samling var Horror, men denne skal være realisme. Længden er på 3-10 sider.
Konkurrencen er tillokkende, men der er dog et problem: Kun medlemmer af foreningen HUF kan deltage. Det betyder at man skal være under 30 år, og betale kontingent til foreningen, for at være med i konkurrencen. Noget, der måske gør det lidt besværligt for mange af jer af kunne deltage.
Ønsker du alligevel at deltage, og er du medlem af HUF, skal bidraget sendes til:
Huf.forfatter@gmail.com med emnefeltet ”BIDRAG TIL PÅ KANTEN”.
Deadlinene er d. 1. december 2010.
god skrivelyst
Bjarke
mandag den 20. september 2010
Fået tæv af Batman og Robin
I søndags var jeg lige forbi Fantasticon 2010, som er en årlig messe for de fantastiske genrer Sci-fi, gys og fantasy.
Det var blandt andet for at se to af mine kollegaer, forfatterne Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtnes, der begge blev interviewet på messen.
Men jeg var der også af en meget speciel grund! Jeg skulle være med til at afholde den årligt tilbagevendende: UMULIGE QUIZ!
Jeg skulle, klædt ud som Gækkeren, holde publikum fanget, ind til Batman og Robin kunne komme, og i forsøget på at redde dem, blive fanget i min mimofikator.
Hvad er en mimofikator? Det er Gækkerens nyeste våben imod den dynamiske duo, og efter et enkelt skud måtte de mime en masse bogtitler til publikum, der så skulle gætte titlerne for at redde deres liv.
Det viste sig at være en umulig quiz, da mange ikke kunne gætte deres mim. Der var dog heldigvis én, der gættede bare lidt rigtigt, så det lykkedes ikke Gækkeren at stikke af med Fantasticons overskud.
Det var hyleskægt, og der var flere, der bagefter kom og fortalte at min Gækker var den bedste de nogensinde havde set (jeg betvivler stadig deres forstand, men lad det ligge).
En af mine bøger er lige nu inde hos forlaget Valeta – som også afholder en gyserkonkurrence i øjeblikket. Og det var meget specielt at møde en af deres redaktører, som havde læst en novelle af mig tidligere. Hun mente jeg skrev godt, og at jeg bestemt havde en evne til at lave fængende titler. Det hjalp på det sårbare forfatter-ego.
En anden af mine noveller, blev tidligere på året udgivet i samlingen Lyden af Vanvid, og det var hyggeligt at møde redaktøren Henrik Harksen, som også lovede at der snart kom flere konkurrencer indenfor det lovecraftianske!
Så der er en masse jeg (og I) kan glæde mig til det i fremtiden, lyder det til!
God skrivelyst
Bjarke
Det var blandt andet for at se to af mine kollegaer, forfatterne Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtnes, der begge blev interviewet på messen.
Men jeg var der også af en meget speciel grund! Jeg skulle være med til at afholde den årligt tilbagevendende: UMULIGE QUIZ!
Jeg skulle, klædt ud som Gækkeren, holde publikum fanget, ind til Batman og Robin kunne komme, og i forsøget på at redde dem, blive fanget i min mimofikator.
Hvad er en mimofikator? Det er Gækkerens nyeste våben imod den dynamiske duo, og efter et enkelt skud måtte de mime en masse bogtitler til publikum, der så skulle gætte titlerne for at redde deres liv.
Det viste sig at være en umulig quiz, da mange ikke kunne gætte deres mim. Der var dog heldigvis én, der gættede bare lidt rigtigt, så det lykkedes ikke Gækkeren at stikke af med Fantasticons overskud.
Det var hyleskægt, og der var flere, der bagefter kom og fortalte at min Gækker var den bedste de nogensinde havde set (jeg betvivler stadig deres forstand, men lad det ligge).
En af mine bøger er lige nu inde hos forlaget Valeta – som også afholder en gyserkonkurrence i øjeblikket. Og det var meget specielt at møde en af deres redaktører, som havde læst en novelle af mig tidligere. Hun mente jeg skrev godt, og at jeg bestemt havde en evne til at lave fængende titler. Det hjalp på det sårbare forfatter-ego.
En anden af mine noveller, blev tidligere på året udgivet i samlingen Lyden af Vanvid, og det var hyggeligt at møde redaktøren Henrik Harksen, som også lovede at der snart kom flere konkurrencer indenfor det lovecraftianske!
Så der er en masse jeg (og I) kan glæde mig til det i fremtiden, lyder det til!
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 13. september 2010
Anden anmeldelse af Lyden af Vanvid
På gyseren.dk har der siden d. 6. september været en anmeldelse af Lyden af Vanvid.
Blandt andet lyder den endelige vurdering at:
Flere af novellerne i samlingen bliver nævnt, endda ret grundigt, hvilket må være rart for forfatterne. Desværre var det så heller ikke mig i denne omgang. Men sådan kan det gå. Jeg tager mig til takke med at jeg er med i den fine samling af nye danske horror-stemmer!
God skrivelyst
Bjarke
Blandt andet lyder den endelige vurdering at:
”… antologien holder et godt niveau, og jeg kunne sagtens fremhæve flere af novellerne, som understøttes af Søren Kloks stemningsfulde sort/hvide illustrationer. Selvom man måske ikke er den store Lovecraft fan, kan man sagtens få noget ud af at læse “Lyden af vanvid”, som udover at være en Lovecraft-hyldest også er en fin samling nye danske horrorstemmer.”
- Jette, gyseren.dk
Flere af novellerne i samlingen bliver nævnt, endda ret grundigt, hvilket må være rart for forfatterne. Desværre var det så heller ikke mig i denne omgang. Men sådan kan det gå. Jeg tager mig til takke med at jeg er med i den fine samling af nye danske horror-stemmer!
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 6. september 2010
Gyserkonkurrence for forfattere!
Denne gang er det forlaget Valeta der står bag. De har før lavet en novellekonkurrence med temaet begyndelser, men denne gang er det romangenren der står for tur.
Forlaget vil gerne have gyseromaner til målgruppen 15-25 årige (interessant målgruppe!), og længden skal være på minimum 150 normalsider (deres normalside er 2.000 anslag inklusiv mellemrum).
Deadline for romanen er d. 1. marts 2011, og de lover allerede nu at man så vil have svar d. 1. juni samme år. Man kan sende ind både med post og e-mail.
”Præmien” er en forlagsaftale, med et tilbud om udgivelse af romanen. Derudover gælder de normale betingelser for udgivelser.
man kan læse mere på konkurrencens hjemmeside!
Forlaget vil gerne have gyseromaner til målgruppen 15-25 årige (interessant målgruppe!), og længden skal være på minimum 150 normalsider (deres normalside er 2.000 anslag inklusiv mellemrum).
Deadline for romanen er d. 1. marts 2011, og de lover allerede nu at man så vil have svar d. 1. juni samme år. Man kan sende ind både med post og e-mail.
”Præmien” er en forlagsaftale, med et tilbud om udgivelse af romanen. Derudover gælder de normale betingelser for udgivelser.
man kan læse mere på konkurrencens hjemmeside!
Skrivekrampe.dk's artikler om at skrive
Her på siden vil jeg lave en let lille oversigt over de virkelig gode skrivetekniske artikler jeg har skrevet. Bare for at gøre det lettere for jer andre forfatterspirer at finde rundt på Skrivekrampe.dk og bruge siden optimalt.
Berettermodellen – forfatterens ven
Aktantmodellen - Når personerne styrer plottet!
kan man overleve som forfatter? (1)
Kan man overleve som forfatter? (2)
Kan man overleve som forfatter? (3)
At skrive en krimi hvor gærdet er lavest
Nutid eller datid?
Personlige fortællere
Skriv en Jerry Bruckheimer-roman
Hvordan skriver man lige en roman? (1)
Hvordan skriver man lige en roman? (2)
Titler og tegninger er historiens håndtag
NaNoWriMo
Narrativt begær - eller hvorfor jeg ikke har opdat...
Forfatterreceptionen – ideer, tag plads
Word vs Notepad
Berettermodellen – forfatterens ven
Aktantmodellen - Når personerne styrer plottet!
kan man overleve som forfatter? (1)
Kan man overleve som forfatter? (2)
Kan man overleve som forfatter? (3)
At skrive en krimi hvor gærdet er lavest
Nutid eller datid?
Personlige fortællere
Skriv en Jerry Bruckheimer-roman
Hvordan skriver man lige en roman? (1)
Hvordan skriver man lige en roman? (2)
Titler og tegninger er historiens håndtag
NaNoWriMo
Narrativt begær - eller hvorfor jeg ikke har opdat...
Forfatterreceptionen – ideer, tag plads
Word vs Notepad
mandag den 30. august 2010
Berettermodellen – forfatterens ven
De fleste kender berettermodellen fra folkeskolen. Nogen kender den måske også under navnet spændingskurve, som den også bliver kaldt. Jeg er personligt mere til ordet spændingskurve, men ved at mange mener at berettermodel er mere korrekt* så det er det vi holder os til her.
er du interesseret i flere modeller til skrivning, så kan du finde aktantmodellen her! husk også at kikke i Skrivekrampes artikelsektion efter flere spændende emner.
Der er syv punkter på berettermodellen: Anslaget, præsentationen, uddybningen, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.
Anslaget
Anslagets job er at fange læseren. Har man ikke fanget læseren på de første par sider (hvis ikke allerede på titel og bagsidetekst) så har man ikke gjort sit job som forfatter godt nok. Jeg tror mange nye i faget her forveksler deres hovedpersons historie med historien i sig selv.
Enten starter vi når hovedpersonen fødes, eller når han vågner om morgenen. Men hvis historien først sættes igang den dag han, 16 år gammel, bliver fanget midt i et gangsteropgør kl. 14, så start der. Med krudt og kugler flyvende om ørerne på ham. Det skal nok fange læserne.
Anslaget er supervigtigt for ens tekst, men lad det ikke forhindre din videre skrivning hvis du synes dit anslag er dårligt. Du kan altid ændre det senere hen, og måske kommer der et bedre anslag af sig selv imens du skriver.
Præsentationen
Her introducerer vi din hovedperson nærmere. Med det mener jeg, at hvor det var spændende før, med krudt, kugler og gangsteropgør, så sænker vi hastigheden her.
Vores hovedperson er 16 år, så vi bliver måske introduceret for hans skole, hans familie og venner. Kort sagt præsentationen af alle vigtige aspekter i hans liv. Har han en sjov hobby, så skal det nævnes her.
Præsentationen har den fordel at hvis du refererer til noget her, fx et hemmeligt våben eller noget andet der vil få relevans senere i forløbet, så skal det præsenteres her. ”Anton Tjekhovs gevær” er et udtryk for dette. Hvis et gevær bliver set hængende på væggen i første akt, skal det også affyres i tredje akt. Hvis et gevær bruges i klimaks, skal det præsenteres i det her felt!
Uddybningen
Uddybningen er hvor vi forklarer hvad der egentlig foregår. Truslen som måske blev nævnt i anslaget bliver fastsat her. For gangsterbanden har en bombe gemt på rådhuset hvor vores hovedpersons mor arbejder. Og de planer som vores hovedperson fik stjålet fra gangsterne i slutningen af anslaget er planerne over hvordan man desarmerer bomben!
Hovedpersonen og hans bedste ven tager hen på rådhuspladsen og får smuglet sig ind.
Point of no return
Point of no return er en omdiskuteret fætter. Dette tror jeg er fordi man ikke helt forstår begrebet.
Point of no return er det sted i teksten hvor hovedpersonen ikke bare kan vende tilbage til normalen. Jah, men det kunne han vel ikke allerede fra anslaget af hvor han mødte gangsterne? Er det så point of no return? Og Hvad da hans mor blev holdt fanget? Det kan man da ikke vende sig imod og leve som om intet var hændt?
Nej. Det kan man ikke. Men point of no return handler om en aktiv handling. Ja, han blev fanget i et gangsteropgør og slipper væk. Der begynder det normale liv igen. Moderen bliver fanget og måske slået ihjel. Ja, han kan ikke bare droppe sin mission og så vil alt blive normalt. Men det kan ingen, nogen gange sker der ting for folk og deres mødre som ikke bør ske.
Point of no return er ikke at der sker noget rigtigt slemt, point of no return er når hovedpersonen accepterer at han er en helt (eller antihelt). At han bliver nødt til at gøre noget for at ændre historien.
Vores hovedperson skal ind og redde moderen fordi han er en helt. Når først han er inde på rådhuset skal han acceptere at han er helten, for nu er han i gang. Der er ingen vej tilbage.
Point of no return ligger altså til hovedpersonen og dennes accept af sig selv som helt.
Konfliktoptrapning
Konfliktoptrapningen er überspænding. Her skal man gerne have opsat en tidsfrist af en art. I vores tilfælde er det bomben. Den vil springe indenfor de næste 2 timer. Vores hovedperson har altså to timer til at redde sin mor, snige sig igennem rådhuset og forhåbentlig afmontere bomben.
Derudover er der også gangstere der holder vagt på gangene som han skal undgå, hvilket også er med til at øge spændingen.
Nøgleordet for det her punkt er, at jo flere dødstrusler hovedpersonen kan have over hovedet, jo bedre.
Klimaks
Vi når op til bomben. Hovedpersonens mor og statsministeren er bundet til to stole, og foran dem står bomben. Der er kun 3 minutter tilbage. Vores hovedperson kan lige nå det! bortset fra …
Ind træder gangsterbossen og de to kæmper. I sit fald fra rådhusets øverste etage tager skurken planen med sig og vores hovedperson må nu satse på sin egen hukommelse: er det den grønne eller røde ledning, der demonterer bomben?
Klimaks er stadig spænding, men her skal den endelige konfrontation også være. Det er her vi skal have payoff for all spændingen. Hovedpersonen skal besejre overmagten og vinde! (”Hvad hvis min hovedperson skal tabe?” Luk flappen og hør videre, historien er ikke slut endnu!)
Hovedpersonen skal vinde i slutningen af klimaks!
Udtoning
Her er historiens slutning. Det er her man kan vælge at twiste hele historien. Måske var det den forkerte ledning alligevel, og hovedpersonen får kun lige nydt sin sejr kort. Eller også er skurken stadig i live (tilbagevendende fænomen i bl.a. Nightmare on Elm Street-filmserien).
Eller også ender historien godt. Mor og Statsministeren bliver gift (husk at introducere at hun er alenemor i præsentationen!) og de lever alle lykkeligt til deres dages ende.
Det var lige en kort … hm, lang gennemgang af spændingskurven. Håber nogen kunne bruge den til noget :)
God skrivelyst
Bjarke
*Mit problem med dette er at ja, det er en model om en beretning/historie – men dem er der altså en del flere af end lige den her.
Aktantmodellen fx, og hvor Aktantmodellen handler om aktanterne i en beretning – og dermed stadig er en berettermodel også, så handler spændingskurven (eller spændingsmodellen) om opbygning af spænding.
Derfor burde berettermodeller egentlig være det overordnede begreb, og så burde fx spændingskurven og aktantmodellen høre derunder. Pyh, så kom det ud.
er du interesseret i flere modeller til skrivning, så kan du finde aktantmodellen her! husk også at kikke i Skrivekrampes artikelsektion efter flere spændende emner.
Der er syv punkter på berettermodellen: Anslaget, præsentationen, uddybningen, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning.
Anslaget
Anslagets job er at fange læseren. Har man ikke fanget læseren på de første par sider (hvis ikke allerede på titel og bagsidetekst) så har man ikke gjort sit job som forfatter godt nok. Jeg tror mange nye i faget her forveksler deres hovedpersons historie med historien i sig selv.
Enten starter vi når hovedpersonen fødes, eller når han vågner om morgenen. Men hvis historien først sættes igang den dag han, 16 år gammel, bliver fanget midt i et gangsteropgør kl. 14, så start der. Med krudt og kugler flyvende om ørerne på ham. Det skal nok fange læserne.
Anslaget er supervigtigt for ens tekst, men lad det ikke forhindre din videre skrivning hvis du synes dit anslag er dårligt. Du kan altid ændre det senere hen, og måske kommer der et bedre anslag af sig selv imens du skriver.
Præsentationen
Her introducerer vi din hovedperson nærmere. Med det mener jeg, at hvor det var spændende før, med krudt, kugler og gangsteropgør, så sænker vi hastigheden her.
Vores hovedperson er 16 år, så vi bliver måske introduceret for hans skole, hans familie og venner. Kort sagt præsentationen af alle vigtige aspekter i hans liv. Har han en sjov hobby, så skal det nævnes her.
Præsentationen har den fordel at hvis du refererer til noget her, fx et hemmeligt våben eller noget andet der vil få relevans senere i forløbet, så skal det præsenteres her. ”Anton Tjekhovs gevær” er et udtryk for dette. Hvis et gevær bliver set hængende på væggen i første akt, skal det også affyres i tredje akt. Hvis et gevær bruges i klimaks, skal det præsenteres i det her felt!
Uddybningen
Uddybningen er hvor vi forklarer hvad der egentlig foregår. Truslen som måske blev nævnt i anslaget bliver fastsat her. For gangsterbanden har en bombe gemt på rådhuset hvor vores hovedpersons mor arbejder. Og de planer som vores hovedperson fik stjålet fra gangsterne i slutningen af anslaget er planerne over hvordan man desarmerer bomben!
Hovedpersonen og hans bedste ven tager hen på rådhuspladsen og får smuglet sig ind.
Point of no return
Point of no return er en omdiskuteret fætter. Dette tror jeg er fordi man ikke helt forstår begrebet.
Point of no return er det sted i teksten hvor hovedpersonen ikke bare kan vende tilbage til normalen. Jah, men det kunne han vel ikke allerede fra anslaget af hvor han mødte gangsterne? Er det så point of no return? Og Hvad da hans mor blev holdt fanget? Det kan man da ikke vende sig imod og leve som om intet var hændt?
Nej. Det kan man ikke. Men point of no return handler om en aktiv handling. Ja, han blev fanget i et gangsteropgør og slipper væk. Der begynder det normale liv igen. Moderen bliver fanget og måske slået ihjel. Ja, han kan ikke bare droppe sin mission og så vil alt blive normalt. Men det kan ingen, nogen gange sker der ting for folk og deres mødre som ikke bør ske.
Point of no return er ikke at der sker noget rigtigt slemt, point of no return er når hovedpersonen accepterer at han er en helt (eller antihelt). At han bliver nødt til at gøre noget for at ændre historien.
Vores hovedperson skal ind og redde moderen fordi han er en helt. Når først han er inde på rådhuset skal han acceptere at han er helten, for nu er han i gang. Der er ingen vej tilbage.
Point of no return ligger altså til hovedpersonen og dennes accept af sig selv som helt.
Konfliktoptrapning
Konfliktoptrapningen er überspænding. Her skal man gerne have opsat en tidsfrist af en art. I vores tilfælde er det bomben. Den vil springe indenfor de næste 2 timer. Vores hovedperson har altså to timer til at redde sin mor, snige sig igennem rådhuset og forhåbentlig afmontere bomben.
Derudover er der også gangstere der holder vagt på gangene som han skal undgå, hvilket også er med til at øge spændingen.
Nøgleordet for det her punkt er, at jo flere dødstrusler hovedpersonen kan have over hovedet, jo bedre.
Klimaks
Vi når op til bomben. Hovedpersonens mor og statsministeren er bundet til to stole, og foran dem står bomben. Der er kun 3 minutter tilbage. Vores hovedperson kan lige nå det! bortset fra …
Ind træder gangsterbossen og de to kæmper. I sit fald fra rådhusets øverste etage tager skurken planen med sig og vores hovedperson må nu satse på sin egen hukommelse: er det den grønne eller røde ledning, der demonterer bomben?
Klimaks er stadig spænding, men her skal den endelige konfrontation også være. Det er her vi skal have payoff for all spændingen. Hovedpersonen skal besejre overmagten og vinde! (”Hvad hvis min hovedperson skal tabe?” Luk flappen og hør videre, historien er ikke slut endnu!)
Hovedpersonen skal vinde i slutningen af klimaks!
Udtoning
Her er historiens slutning. Det er her man kan vælge at twiste hele historien. Måske var det den forkerte ledning alligevel, og hovedpersonen får kun lige nydt sin sejr kort. Eller også er skurken stadig i live (tilbagevendende fænomen i bl.a. Nightmare on Elm Street-filmserien).
Eller også ender historien godt. Mor og Statsministeren bliver gift (husk at introducere at hun er alenemor i præsentationen!) og de lever alle lykkeligt til deres dages ende.
Det var lige en kort … hm, lang gennemgang af spændingskurven. Håber nogen kunne bruge den til noget :)
God skrivelyst
Bjarke
*Mit problem med dette er at ja, det er en model om en beretning/historie – men dem er der altså en del flere af end lige den her.
Aktantmodellen fx, og hvor Aktantmodellen handler om aktanterne i en beretning – og dermed stadig er en berettermodel også, så handler spændingskurven (eller spændingsmodellen) om opbygning af spænding.
Derfor burde berettermodeller egentlig være det overordnede begreb, og så burde fx spændingskurven og aktantmodellen høre derunder. Pyh, så kom det ud.
mandag den 23. august 2010
At skrive en krimi hvor gærdet er lavest
(dette er et uddrag fra min artikel ”Den Perfekte forbrydelse” i Skrivelyst #8, vil du læse mere kan man skaffe sig bladet (der er fyldt med andet godt til forfatteren, der vil vide mere) på HUF.dk)
Jeg vil gerne skrive en krimi. Da dette gik op for mig kom der en række spørgsmål, der umuligt kunne undgås: hvordan gør man? Jeg ved intet om po
litiarbejde, og når jeg endelig har fundet ud af nok om det, så bliver jeg nødt til at lave en noget nær perfekt forbrydelse. Et eller andet skal min hovedperson jo opklare, og den skal gerne være med masser af twists! Allerede her lød det som en umulig opgave, og jeg ville bare skrive en hårdkogt krimi om hårde mænd og lækre blondiner.
Nynnes Dagbog – nu med mord
Hvordan kan de svenske krimidronninger udsprutte en ny bog så hurtigt som de kan? Når man først har researchet politiarbejdet, så behøver man ikke gøre det igen. Men har man først lavet en genial forbrydelse, så må det være svært at lave en ny? Sådan ser det ikke helt ud.
Den moderne krimi, eller femikrimien, som den takket være krimidronningerne er blevet kaldt, går slet ikke op i den perfekte forbrydelse. Hvor det før i tiden var den geniale Sherlock Holmes, der måtte stå Scotland Yard bi, er det nu den almindelige enlige mor, der tilfældigvis er i et populært erhverv som journalist eller lignende. Denne enlige mor er så det, der kører plottet. Hendes forhold til sin elsker, som ikke kan gengælde hendes følelser, og om barnet nu har det godt i den nye børnehave, det er det vi læser om, og sjældent forbrydelsen som hun tilfældigvis opklarer. Man kan kalde det Nynnes Dagbog - med mord.
Rejseholdets Succesmetode
Det er ikke en femikrimi jeg vil skrive. Der er ingen hårdkogte mænd og lækre blondiner i det. Jeg må videre i min søgen, med den vigtigste information i baghovedet: personerne bærer krimien, ikke plottet. Hvor har jeg set det før?
På DR i 2000 hvor successerien Rejseholdet kørte over skærmene for første gang. Hvad gjorde at denne serie havde flere seere end nogen anden krimi-serie på dansk tv? Forfatterne bag er ikke i tvivl, de mener at det er hovedpersonerne. Hovedpersoner inspireret af de græske guder og deres problemer. Det episke fundament var lagt – men hvor er krimiplottet?
Det rejste de rundt efter, de var jo rejseholdet. Nyt krimiplot hvert andet afsnit, så vi ikke blev mere interesseret i gåden, men holdt fokus på hovedpersonerne, der alle havde deres personlige kriser med på job. At skulle finde på et nyt krimiplot til hver andet afsnit var heller ikke noget problem. Med et smut i politiets arkiver kunne de trække på realistiske kriminalhistorier, hvor politiets arbejde var beskrevet og hvor man kunne have overblikket lige fra starten af. Politiets arkiv var forfatternes digtermjød.
Hvordan gør man så?
Man kan da ikke bare gå ind i politiets arkiver! Måske ikke, men hvorfor skulle man da også igennem alt det besvær når man kan finde dem på bibliotekerne? Hvert år udgiver Nordisk Politi-idrætsforbund en bog kaldet: Nordisk Kriminal Rapportage. Det er en forholdsvis stor bog, der fokuserer på et enkelt år. Fra det år har de så taget de mest interessante eller specielle sager, og skrevet hvordan sagen blev opklaret og i flere tilfælde også gisninger om hvordan den er begået. Udover disse sager er der også artikler om politiuddannelsen og politiarbejde generelt. Et overflødighedshorn af krimi-inspiration.
Det eneste, der mangler er faktisk at man finder et spændende fiktivt persongalleri man kan sætte ind i den kriminalhistorie der vælges. Man kan også med fordel ændre bynavnet, hvis der er en bestemt by man gerne vil have sin krimi til at foregå i. Er sagen nogenlunde ny, vil jeg foreslå at gøre dette, da der kan være nulevende, der var påvirket af sagen, som ville kunne genkende historien.
Når alt dette er overvejet, er det ellers bare at sætte ens hovedperson og bifigurer ind, og skabe et sammenhæng imellem hovedpersonens liv og krimiplottet. Det skal ikke kun være to enkeltstående historier, men en historie, hvor begge aspekter bliver sammenknyttet. Er krimi-plottet opklaringen af en pædofili-ring kan man med fuldt overlæg lade hovedpersonen være en enlig mor (for at blive i femikrimi-jargonen), der er nervøs for at ens barn måske ikke trives i sin børnehave. Samtidig er tanken om pædofili jo skrækkelig for en person, der selv har en lille purk.
Er det i stedet en narko-ring, der skal optrevles kan man lade hovedpersonen være eks-junkie, der har fundet Jesus. Mulighederne er uendelige, så længe det passer overens med historien.
Ulemper?
Selvfølgelig skal det ikke være helt let, der er problemer i denne proces. Andre kan have fået samme ide, specielt nu hvor den står skrevet i Skrivelyst (eller her på bloggen). Måske har de endda valgt samme plot-ide som dig.
Det skal man dog ikke lade sig slå ud af. Ja, andre kan have taget samme plot fra Kriminal Rapportagerne, men det er noget nær umuligt at de ville finde på samme hovedpersoner og bipersoner. Derfor vil historien altid være anderledes, selvom kriminaliteten er det samme. Hvor tit er et mord alligevel ikke blevet begået i en krimi?
At finde plottet og oversætte det til sin egen ide kan også være besværligt. Der er mange detaljer at holde redde på. Til gengæld så har du det samlet. Arbejdet med at finde ud af hvordan du skal gribe denne metode an, er på ingen måde lige så stort som at få din egen krimi-ide til at virke. Vil man gerne skrive en krimi, uden dog at være interesseret i politiarbejde og forbrydelser, så er dette den bedste metode til at kunne få en fornuftig historie om hårdkogte kriminaldetektiver og frække blondiner.
God skrivelyst
Bjarke
Jeg vil gerne skrive en krimi. Da dette gik op for mig kom der en række spørgsmål, der umuligt kunne undgås: hvordan gør man? Jeg ved intet om po
litiarbejde, og når jeg endelig har fundet ud af nok om det, så bliver jeg nødt til at lave en noget nær perfekt forbrydelse. Et eller andet skal min hovedperson jo opklare, og den skal gerne være med masser af twists! Allerede her lød det som en umulig opgave, og jeg ville bare skrive en hårdkogt krimi om hårde mænd og lækre blondiner.Nynnes Dagbog – nu med mord
Hvordan kan de svenske krimidronninger udsprutte en ny bog så hurtigt som de kan? Når man først har researchet politiarbejdet, så behøver man ikke gøre det igen. Men har man først lavet en genial forbrydelse, så må det være svært at lave en ny? Sådan ser det ikke helt ud.
Den moderne krimi, eller femikrimien, som den takket være krimidronningerne er blevet kaldt, går slet ikke op i den perfekte forbrydelse. Hvor det før i tiden var den geniale Sherlock Holmes, der måtte stå Scotland Yard bi, er det nu den almindelige enlige mor, der tilfældigvis er i et populært erhverv som journalist eller lignende. Denne enlige mor er så det, der kører plottet. Hendes forhold til sin elsker, som ikke kan gengælde hendes følelser, og om barnet nu har det godt i den nye børnehave, det er det vi læser om, og sjældent forbrydelsen som hun tilfældigvis opklarer. Man kan kalde det Nynnes Dagbog - med mord.
Rejseholdets Succesmetode
Det er ikke en femikrimi jeg vil skrive. Der er ingen hårdkogte mænd og lækre blondiner i det. Jeg må videre i min søgen, med den vigtigste information i baghovedet: personerne bærer krimien, ikke plottet. Hvor har jeg set det før?
På DR i 2000 hvor successerien Rejseholdet kørte over skærmene for første gang. Hvad gjorde at denne serie havde flere seere end nogen anden krimi-serie på dansk tv? Forfatterne bag er ikke i tvivl, de mener at det er hovedpersonerne. Hovedpersoner inspireret af de græske guder og deres problemer. Det episke fundament var lagt – men hvor er krimiplottet?
Det rejste de rundt efter, de var jo rejseholdet. Nyt krimiplot hvert andet afsnit, så vi ikke blev mere interesseret i gåden, men holdt fokus på hovedpersonerne, der alle havde deres personlige kriser med på job. At skulle finde på et nyt krimiplot til hver andet afsnit var heller ikke noget problem. Med et smut i politiets arkiver kunne de trække på realistiske kriminalhistorier, hvor politiets arbejde var beskrevet og hvor man kunne have overblikket lige fra starten af. Politiets arkiv var forfatternes digtermjød.
Hvordan gør man så?
Man kan da ikke bare gå ind i politiets arkiver! Måske ikke, men hvorfor skulle man da også igennem alt det besvær når man kan finde dem på bibliotekerne? Hvert år udgiver Nordisk Politi-idrætsforbund en bog kaldet: Nordisk Kriminal Rapportage. Det er en forholdsvis stor bog, der fokuserer på et enkelt år. Fra det år har de så taget de mest interessante eller specielle sager, og skrevet hvordan sagen blev opklaret og i flere tilfælde også gisninger om hvordan den er begået. Udover disse sager er der også artikler om politiuddannelsen og politiarbejde generelt. Et overflødighedshorn af krimi-inspiration.
Det eneste, der mangler er faktisk at man finder et spændende fiktivt persongalleri man kan sætte ind i den kriminalhistorie der vælges. Man kan også med fordel ændre bynavnet, hvis der er en bestemt by man gerne vil have sin krimi til at foregå i. Er sagen nogenlunde ny, vil jeg foreslå at gøre dette, da der kan være nulevende, der var påvirket af sagen, som ville kunne genkende historien.
Når alt dette er overvejet, er det ellers bare at sætte ens hovedperson og bifigurer ind, og skabe et sammenhæng imellem hovedpersonens liv og krimiplottet. Det skal ikke kun være to enkeltstående historier, men en historie, hvor begge aspekter bliver sammenknyttet. Er krimi-plottet opklaringen af en pædofili-ring kan man med fuldt overlæg lade hovedpersonen være en enlig mor (for at blive i femikrimi-jargonen), der er nervøs for at ens barn måske ikke trives i sin børnehave. Samtidig er tanken om pædofili jo skrækkelig for en person, der selv har en lille purk.
Er det i stedet en narko-ring, der skal optrevles kan man lade hovedpersonen være eks-junkie, der har fundet Jesus. Mulighederne er uendelige, så længe det passer overens med historien.
Ulemper?
Selvfølgelig skal det ikke være helt let, der er problemer i denne proces. Andre kan have fået samme ide, specielt nu hvor den står skrevet i Skrivelyst (eller her på bloggen). Måske har de endda valgt samme plot-ide som dig.
Det skal man dog ikke lade sig slå ud af. Ja, andre kan have taget samme plot fra Kriminal Rapportagerne, men det er noget nær umuligt at de ville finde på samme hovedpersoner og bipersoner. Derfor vil historien altid være anderledes, selvom kriminaliteten er det samme. Hvor tit er et mord alligevel ikke blevet begået i en krimi?
At finde plottet og oversætte det til sin egen ide kan også være besværligt. Der er mange detaljer at holde redde på. Til gengæld så har du det samlet. Arbejdet med at finde ud af hvordan du skal gribe denne metode an, er på ingen måde lige så stort som at få din egen krimi-ide til at virke. Vil man gerne skrive en krimi, uden dog at være interesseret i politiarbejde og forbrydelser, så er dette den bedste metode til at kunne få en fornuftig historie om hårdkogte kriminaldetektiver og frække blondiner.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 16. august 2010
Mit liv som mediedarling
Ja, så var det altså den 13. august at jeg var i dagbladet Information.
Artiklen kan læses HER!
Det var en meget speciel oplevelse at slå op på siden og se sit ansigt på det store billede. At opdage at man så også fylder halvdelen af artiklen får virkelig en til at tænke wow!
Ej, jeg er sindssygt glad for interviewet. Der er nogle ting, som jeg synes intervieweren forenklede lidt, men jeg ved jo godt hvordan det er, så jeg overlever. Grundlæggende er det nemlig superlækkert, den måde artiklen er blevet behandlet på – og læg mærke til hvad artiklens sidste ord er!
Tænk, nu har jeg også været i avisen. Min forfatterkarriere er i fuld flor – og jeg er ikke engang blevet udgivet endnu. Bjarke Schjødt Larsen – Litteraturens Sidney Lee.
Tilbage til skriveriet og de tusind deadlines, jeg har sat for mig selv i denne uge.
God skrivelyst
Bjarke
Artiklen kan læses HER!
Det var en meget speciel oplevelse at slå op på siden og se sit ansigt på det store billede. At opdage at man så også fylder halvdelen af artiklen får virkelig en til at tænke wow!
Ej, jeg er sindssygt glad for interviewet. Der er nogle ting, som jeg synes intervieweren forenklede lidt, men jeg ved jo godt hvordan det er, så jeg overlever. Grundlæggende er det nemlig superlækkert, den måde artiklen er blevet behandlet på – og læg mærke til hvad artiklens sidste ord er!
Tænk, nu har jeg også været i avisen. Min forfatterkarriere er i fuld flor – og jeg er ikke engang blevet udgivet endnu. Bjarke Schjødt Larsen – Litteraturens Sidney Lee.
Tilbage til skriveriet og de tusind deadlines, jeg har sat for mig selv i denne uge.
God skrivelyst
Bjarke
tirsdag den 10. august 2010
Nu er jeg jo ikke den store taler …
I dag, d. 10. august 2010, er det et år siden at Skrivekrampe postede sit første indlæg. Der er gået 48 indlæg siden jeg i sin tid tænkte, at nu ville jeg da dele min glæde og hvad jeg nu har af viden omkring skrivningen og forfatterlivet.
Jeg burde jo nok finde boller og varm kakao frem! Og dog, der kan også gå lidt for meget børnefødselsdag over den.
Jeg har i stedet valgt at investere i en Green Apple Sparkletini fordi, det lyder spændende. (jeg håber den smager syntetisk, jeg elsker syntetisk frugtsmag!)
Derudover skal der findes en kage, som skal deles med min kæreste og hendes familie. Mhm, kage! Jeg ved endnu ikke hvilken slags det bliver, da jeg er mest til at bestemme mig for den slags på selve dagen.
Jeg har virkelig syntes det er fedt at lave den her blog, og på trods af at der nu er gået et år, så har jeg ikke i sinde at stoppe. Skrivekrampe har både fungeret som et afløb for den viden jeg opsamler, et sted hvor jeg (og andre) kan holde styr på hvilke novellekonkurrencer, der er at finde i øjeblikket, samt bare en måde at komme af med alle de følelser, der nogle gange hober sig op som forfatter.
Men nok om mig, det er jo fødselsdagsbarnet, der er i centrum!
SKÅL! Og må det næste år blive endnu bedre for Skrivekrampe.dk!
God skrivelyst
Bjarke
Og så må I gerne holde øje med avisen Information, hvor jeg er blevet interviewet. Jeg ved endnu ikke hvad dag det bliver bragt, så man må holde øjnene åbne. Men det kommer der meget mere om til den tid!
Jeg burde jo nok finde boller og varm kakao frem! Og dog, der kan også gå lidt for meget børnefødselsdag over den.
Jeg har i stedet valgt at investere i en Green Apple Sparkletini fordi, det lyder spændende. (jeg håber den smager syntetisk, jeg elsker syntetisk frugtsmag!)
Derudover skal der findes en kage, som skal deles med min kæreste og hendes familie. Mhm, kage! Jeg ved endnu ikke hvilken slags det bliver, da jeg er mest til at bestemme mig for den slags på selve dagen.
Jeg har virkelig syntes det er fedt at lave den her blog, og på trods af at der nu er gået et år, så har jeg ikke i sinde at stoppe. Skrivekrampe har både fungeret som et afløb for den viden jeg opsamler, et sted hvor jeg (og andre) kan holde styr på hvilke novellekonkurrencer, der er at finde i øjeblikket, samt bare en måde at komme af med alle de følelser, der nogle gange hober sig op som forfatter.
Men nok om mig, det er jo fødselsdagsbarnet, der er i centrum!
SKÅL! Og må det næste år blive endnu bedre for Skrivekrampe.dk!
God skrivelyst
Bjarke
Og så må I gerne holde øje med avisen Information, hvor jeg er blevet interviewet. Jeg ved endnu ikke hvad dag det bliver bragt, så man må holde øjnene åbne. Men det kommer der meget mere om til den tid!
mandag den 9. august 2010
Navnet er Larsen, Bjarke Larsen - skriveunderviser
I sidste uge var jeg ude og undervise en flok på 28-30 børn i kreativ skrivning. Børnene var i alderen 10-16 så det var selvfølgelig lidt af en omgang.Det var sammen med mine kollegaer Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtnes, og selve arrangementet var blevet afholdt af Vanløse Kulturstation i samarbejde med alle Københavns Kommuner.
Det var superfedt!
Børn er ekstremt intuitive, og da det her var børn, der allerede skrev, og ikke bare var blevet tvunget derhen, så var det også nogle forbløffende gode tekster der kom på banen. Så gode, at jeg flere gange havde lyst til at bryde forfatternes hellige lov: Thou shallt not steal thy neighbors idea.
Jeg gjorde det selvfølgelig ikke, da man jo er et retskaffent menneske. (Og fordi jeg har for mange ideer selv)
Selve ugen gik faktisk hurtigt. Det var hver dag fra 9-14, så undervisningstiden er begrænset. Alligevel nåede man at knytte bånd til et par stykker af dem, og jeg savner dem også nu her mandag hvor det hele er slut. (Jeg troede faktisk jeg var blevet skør, da jeg købte ind i morges. det viser sig at en af ungerne bor i Brønshøj!)
Igennem hele ugen blev de tæppebombet med papirer og undervisning om anslag, dialog, hvalen og hvordan man afslutter sin historie. Alt sammen noget jeg håber de kan tage med sig senere, når de skal skrive historier.
Vi har i løbet af ugen også fået besøg af forfatteren Henrik Einspor, illustratoren Søren Klok, og Anne Mørch-Hansen fra Rosinante og Co, der gav supergode foredrag om hvordan ens manuskript gik fra, at man havde skrevet det, til at blive en færdig bog i boghandlerne.
Lørdag afsluttede vi så med en lille hyggestund for forældre og andre interesserede, hvor de unger, der havde lyst til at læse højt fik lov til det.
Her nåede jeg også lige at møde Børn & Unge-borgmesteren Anne Vang – Ja, jeg mænger mig med de kendte nu!
Og så blev det hverdag. Jeg har en roman og et par fantasy-noveller der skal skrives, så jeg må tilbage til hakkebrættet.
God skrivelyst
Bjarke
Selve ugen gik faktisk hurtigt. Det var hver dag fra 9-14, så undervisningstiden er begrænset. Alligevel nåede man at knytte bånd til et par stykker af dem, og jeg savner dem også nu her mandag hvor det hele er slut. (Jeg troede faktisk jeg var blevet skør, da jeg købte ind i morges. det viser sig at en af ungerne bor i Brønshøj!)
Igennem hele ugen blev de tæppebombet med papirer og undervisning om anslag, dialog, hvalen og hvordan man afslutter sin historie. Alt sammen noget jeg håber de kan tage med sig senere, når de skal skrive historier.
Vi har i løbet af ugen også fået besøg af forfatteren Henrik Einspor, illustratoren Søren Klok, og Anne Mørch-Hansen fra Rosinante og Co, der gav supergode foredrag om hvordan ens manuskript gik fra, at man havde skrevet det, til at blive en færdig bog i boghandlerne.
Lørdag afsluttede vi så med en lille hyggestund for forældre og andre interesserede, hvor de unger, der havde lyst til at læse højt fik lov til det.
Her nåede jeg også lige at møde Børn & Unge-borgmesteren Anne Vang – Ja, jeg mænger mig med de kendte nu!
Og så blev det hverdag. Jeg har en roman og et par fantasy-noveller der skal skrives, så jeg må tilbage til hakkebrættet.
God skrivelyst
Bjarke
PS: Gæt hvad der har 1 års fødselsdag i morgen? hvis du ikke kender svaret, så kik forbi Skrivekrampe.dk og bliv klogere ;)
mandag den 2. august 2010
Forlaget Kandor søger fantasy-noveller
Ja, så er der også lige noget nyt for det skrivende folk: Forlaget Kandor lancerer også en novelleantologi hvor de indkalder nye noveller fra Danmarks forfattere.
Det er igen fantasy, jeg ved ikke om det er en ny trend, men jeg byder den velkommen.
Forlaget Kandor specificerer dog meget pænt hvad de forbinder med fantasy, og hvad de lægger vægt på i bedømmelsen:
Selve indkaldelsen har skabt en del debat, fordi forlaget Kandor startede med at kalde det en konkurrence. På trods af at den slags altid er blevet kaldt novellekonkurrencer, og at det er det folk googler, så var der altså nogen der mente at det ikke er ok, når man ikke vinder andet end en udgivelse.
Jeg synes at en udgivelse er nok præmie for mig, og jeg vil gerne googles, derfor kalder jeg det stadig en novellekonkurrence.
Krav
Længden er denne gang: 4.000 – 13.000 ord, hvilket i mine øjne virker ret langt (den tidligere fantasy-antologi var på 2.000 – 10.000 ord)
Og det er selvfølgelig et krav at ens bidrag ikke har været offentliggjort på nogen måde tidligere.
Antologiens deadline er d. 31. december 2010, og novellerne skal sendes som word-document til antologi@kandor.dk
Der står mere inde på forlagets hjemmeside, blandt andet udgivelsesdato og lignende.
God skrivelyst
Bjarke
Det er igen fantasy, jeg ved ikke om det er en ny trend, men jeg byder den velkommen.
Forlaget Kandor specificerer dog meget pænt hvad de forbinder med fantasy, og hvad de lægger vægt på i bedømmelsen:
”Det fantastiske. Alt det, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Fortid,
nutid, fremtid. Valget er dit, blot du huske på: Originalitet. Vi lægger lige så
stor vægt på dét, som at novellerne er velskrevet.”
Selve indkaldelsen har skabt en del debat, fordi forlaget Kandor startede med at kalde det en konkurrence. På trods af at den slags altid er blevet kaldt novellekonkurrencer, og at det er det folk googler, så var der altså nogen der mente at det ikke er ok, når man ikke vinder andet end en udgivelse.
Jeg synes at en udgivelse er nok præmie for mig, og jeg vil gerne googles, derfor kalder jeg det stadig en novellekonkurrence.
Krav
Længden er denne gang: 4.000 – 13.000 ord, hvilket i mine øjne virker ret langt (den tidligere fantasy-antologi var på 2.000 – 10.000 ord)
Og det er selvfølgelig et krav at ens bidrag ikke har været offentliggjort på nogen måde tidligere.
Antologiens deadline er d. 31. december 2010, og novellerne skal sendes som word-document til antologi@kandor.dk
Der står mere inde på forlagets hjemmeside, blandt andet udgivelsesdato og lignende.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 26. juli 2010
Projekt: Skrivegruppe v.2.0
Jeg mødte min nye skrivegruppe i tirsdags. Den bestod blandt andet af forfatter/bloggeren Morten Brunbjerg, som jeg før har nævnt her på bloggen.
Det var et rigtigt hyggeligt møde, men er det er det næsten altid når man møder folk, der også skriver. Så har man jo ligesom noget at snakke om.
Jeg har egentlig søgt efter en gruppe sådan lidt on and off et par gange, og har da også prøvet et par stykker uden helt at falde til. Mest af alt på grund af ambitions-niveauet ikke var ligeligt fordelt.
Derfor er jeg glad for at der inden den her gruppe blev samlet blev lavet en lille ’elitær’ prøve, for at se om man hørte til i gruppen. Jeg tror det er det, der kommer til at gøre udfaldet med den her gruppe.
Men hvad er det egentlig jeg forventer at få ud af en gruppe? Det er jo det klassiske spørgsmål. Selvfølgelig vil man gerne være en del af legen, men hvorfor vil man det?
Problemet med mig er at jeg bliver meget indespærret når jeg skriver. Som wannabe-autist har jeg prøvet at få hele livet til at handle om skrivning, hvilket så også har gjort at jeg ikke har så mange andre hobbyer hvor jeg kan møde andre mennesker.
Så på den måde er en skrivegruppe en måde for mig at komme ud på. Møde andre mennesker, der også bakser med de problemer jeg roder med, og forhåbentlig kunne hjælpe hinanden på kryds og tværs.
Så ja, det er en af mine grunde. Der er en del flere, sikkert også nogle jeg ikke helt har ord på endnu. Kan være jeg skriver mere om det en anden gang – måske efter næste møde.
Og så er mine visitkort endelig kommet. Nu kan jeg gå rundt og reklamere for siden og samtidig hurtigt give mit kort hvis jeg hører om en, der mangler en tekstforfatter. Smart. Det er meget inspireret af Nicole Boyle Rødtnes og Camilla Wandahl som begge i en rum tid nu har haft visitkort.
God skrivelyst
Bjarke
Det var et rigtigt hyggeligt møde, men er det er det næsten altid når man møder folk, der også skriver. Så har man jo ligesom noget at snakke om.
Jeg har egentlig søgt efter en gruppe sådan lidt on and off et par gange, og har da også prøvet et par stykker uden helt at falde til. Mest af alt på grund af ambitions-niveauet ikke var ligeligt fordelt.
Derfor er jeg glad for at der inden den her gruppe blev samlet blev lavet en lille ’elitær’ prøve, for at se om man hørte til i gruppen. Jeg tror det er det, der kommer til at gøre udfaldet med den her gruppe.
Men hvad er det egentlig jeg forventer at få ud af en gruppe? Det er jo det klassiske spørgsmål. Selvfølgelig vil man gerne være en del af legen, men hvorfor vil man det?
Problemet med mig er at jeg bliver meget indespærret når jeg skriver. Som wannabe-autist har jeg prøvet at få hele livet til at handle om skrivning, hvilket så også har gjort at jeg ikke har så mange andre hobbyer hvor jeg kan møde andre mennesker.
Så på den måde er en skrivegruppe en måde for mig at komme ud på. Møde andre mennesker, der også bakser med de problemer jeg roder med, og forhåbentlig kunne hjælpe hinanden på kryds og tværs.
Så ja, det er en af mine grunde. Der er en del flere, sikkert også nogle jeg ikke helt har ord på endnu. Kan være jeg skriver mere om det en anden gang – måske efter næste møde.
Og så er mine visitkort endelig kommet. Nu kan jeg gå rundt og reklamere for siden og samtidig hurtigt give mit kort hvis jeg hører om en, der mangler en tekstforfatter. Smart. Det er meget inspireret af Nicole Boyle Rødtnes og Camilla Wandahl som begge i en rum tid nu har haft visitkort.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 19. juli 2010
Skrivegrupper, skrivning og Skrivelyst
I morgen skal jeg prøve at være i en skrivegruppe. Det er mit tredje forsøg på en skrivegruppe, de sidste to blev opløst da vi ville noget forskelligt med vores skrivning, men den her gang virker det til at jeg har fundet nogen på mit ambitionsniveau. Ja, spørgsmålet er jo snarer om jeg kan leve op til deres, hehe.
Ellers har jeg været i sommerhus sidste uge. Der har jeg skrevet på en novelle til ny science fictions fantasy-konkurrence som jeg også har nævnt før.
Samtidig har jeg så også arbejdet på min cyberpunk-roman Eftermennesket, som tyder på at blive interessant at arbejde videre med. Den rundede jeg de halvtreds første sider på derhenne, hvilket jo er dejligt. De første halvtreds er altid de sværeste.
Desværre kalder arbejdet altid igen efter sådan en ferie, så nu sidder jeg og opsætter skrivelyst – foreningen HUFs medlemsblad med artikler om forfatterlivet og skrivningen.
Jeg var originalt redaktør og skaber af bladet sammen med Camilla Wandahl, men vi gik begge af for at skrive noget mere på vores eget. Desværre måtte de nye redaktører trække sig ud af arbejdet igen, så der var lige brug for en til at sætte bladet op igen. Sådan kan det gå. (og ikke et ord om at jeg faktisk kan fange mig selv i at nyde det)
Mon jeg lige får skrevet et kapitel eller to på eftermennesket i aften? Det satser vi på.
God skrivelyst
Bjarke
Ellers har jeg været i sommerhus sidste uge. Der har jeg skrevet på en novelle til ny science fictions fantasy-konkurrence som jeg også har nævnt før.
Samtidig har jeg så også arbejdet på min cyberpunk-roman Eftermennesket, som tyder på at blive interessant at arbejde videre med. Den rundede jeg de halvtreds første sider på derhenne, hvilket jo er dejligt. De første halvtreds er altid de sværeste.
Desværre kalder arbejdet altid igen efter sådan en ferie, så nu sidder jeg og opsætter skrivelyst – foreningen HUFs medlemsblad med artikler om forfatterlivet og skrivningen.
Jeg var originalt redaktør og skaber af bladet sammen med Camilla Wandahl, men vi gik begge af for at skrive noget mere på vores eget. Desværre måtte de nye redaktører trække sig ud af arbejdet igen, så der var lige brug for en til at sætte bladet op igen. Sådan kan det gå. (og ikke et ord om at jeg faktisk kan fange mig selv i at nyde det)
Mon jeg lige får skrevet et kapitel eller to på eftermennesket i aften? Det satser vi på.
God skrivelyst
Bjarke
lørdag den 10. juli 2010
Castle – en opdateret Miss Marble
opdateret i dag i stedet for på mandag i anledning af sommervarmen.
Min yndlings tv-serie i øjeblikket hedder Castle
De af jer, der straks kaster jer over tv-oversigten kan godt slå koldt vand i blodet. Tv2 har valgt at sende den lørdag nat, så det forhindrer nok en del i at se serien på dansk tv.
Den kan dog ses gratis (og lovligt) på casttv.coms hjemmeside. Casttv er en mulighed for serieproducenterne for at lægge afsnit ud i en ringere kvalitet, og på den måde lade folk blive bidt af dem.
Serien Castle handler om bestseller-forfatteren Richard Castle, der i sin jagt på inspiration til sine krimier kommer til at arbejde sammen med Kate Beckett, en cool, kvindelig detektiv fra kriminalpolitiet – som også bliver inspirationen til hans romanheltinde Nikki Heat.
Selve seriens opbygning er klassisk krimi: en ny sag skal opklares hver gang. Hvad der gør den her serie speciel er karaktererne!
Nathan Fillion (Firefly, Buffy og To fyre og en pige) spiller forfatteren Richard Castle så overbevisende og med så meget overskud, at jeg rent faktisk tror på at han kunne være forfatter – og så skriver han! I modsætning til en anden stor fiktiv forfatter så får Castle rent faktisk skrevet bøger! Bøger som takket være tv-selskabet kan købes i virkeligheden.
Hver gang jeg finder mig selv i et sort hul over den endnu manglende anerkendelse som forfatter, så ser jeg et afsnit af Castle. Det genopfrisker lige erindringen om hvorfor jeg skriver.
Og sæson 1 kan købes i en samlet boks! Kan varmt anbefales.
God skrivelyst (hvis du ikke lige snupper et afsnit mere)
Bjarke
Min yndlings tv-serie i øjeblikket hedder Castle
De af jer, der straks kaster jer over tv-oversigten kan godt slå koldt vand i blodet. Tv2 har valgt at sende den lørdag nat, så det forhindrer nok en del i at se serien på dansk tv.
Den kan dog ses gratis (og lovligt) på casttv.coms hjemmeside. Casttv er en mulighed for serieproducenterne for at lægge afsnit ud i en ringere kvalitet, og på den måde lade folk blive bidt af dem.
Serien Castle handler om bestseller-forfatteren Richard Castle, der i sin jagt på inspiration til sine krimier kommer til at arbejde sammen med Kate Beckett, en cool, kvindelig detektiv fra kriminalpolitiet – som også bliver inspirationen til hans romanheltinde Nikki Heat.
Selve seriens opbygning er klassisk krimi: en ny sag skal opklares hver gang. Hvad der gør den her serie speciel er karaktererne!
Nathan Fillion (Firefly, Buffy og To fyre og en pige) spiller forfatteren Richard Castle så overbevisende og med så meget overskud, at jeg rent faktisk tror på at han kunne være forfatter – og så skriver han! I modsætning til en anden stor fiktiv forfatter så får Castle rent faktisk skrevet bøger! Bøger som takket være tv-selskabet kan købes i virkeligheden.
Hver gang jeg finder mig selv i et sort hul over den endnu manglende anerkendelse som forfatter, så ser jeg et afsnit af Castle. Det genopfrisker lige erindringen om hvorfor jeg skriver.
Og sæson 1 kan købes i en samlet boks! Kan varmt anbefales.
God skrivelyst (hvis du ikke lige snupper et afsnit mere)
Bjarke
mandag den 5. juli 2010
Få styr på romanen!
I Torsdags udkom så min første artikel på forfattervaerk.net.
Artiklen er første del af en serie på tre, og handler om hvordan man ved at blande retoriske principper med sin fiktionsskrivning kan lave en hurtig og god oversigt over sin roman.
Selve artikelserien forklarer hvordan man med lidt struktur og planlægning kan slippe for at skrive sig hen til steder man ikke kan slippe ud fra og havne i et evigt omskrivningshelvede.
Hver artikel er bygget op omkring retorikkens tre faser: Inventio, dispositio og elocutio – idefasen, dispositionen, og de gode sprog.
Derudover er der også en masse andre tricks og retoriske hjælpemidler til at få en i gang med at skrive en supergod og spændende roman.
Jeg håber, at jeg med artiklen kan få overbevist folk om at det at skrive struktureret og ud fra en plan ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Og at det i stedet for at nedbryde ens glæde ved skrivningen rent faktisk kan opbygge og styrke den. Ja hvad, man kan da håbe, hehe.
Egentlig er det en gammel ide. Jeg fik først ideen da jeg læste retorik på uni, og har så gået og summet på den indtil nu, hvor den pludselig bare ville ud.
Desværre koster det penge at læse den, et medlemskab til forfattervaerk.net koster 50kr for en måned og 350kr for et år. Derimellem er der så mulighed for at vælge tre måneder eller et halvt år.
Generelt vil jeg mene at det er et ringe beløb for at få den komplette guide til at skrive en roman (+ et utal af andre interessante artikler omkring skrivning og forfattertilværelsen). Første måneds medlemskab er også gratis, så man kan se om det er noget for en, før man overfører pengene.
God skrivelyst
Bjarke
Artiklen er første del af en serie på tre, og handler om hvordan man ved at blande retoriske principper med sin fiktionsskrivning kan lave en hurtig og god oversigt over sin roman.
Selve artikelserien forklarer hvordan man med lidt struktur og planlægning kan slippe for at skrive sig hen til steder man ikke kan slippe ud fra og havne i et evigt omskrivningshelvede.
Hver artikel er bygget op omkring retorikkens tre faser: Inventio, dispositio og elocutio – idefasen, dispositionen, og de gode sprog.
Derudover er der også en masse andre tricks og retoriske hjælpemidler til at få en i gang med at skrive en supergod og spændende roman.
Jeg håber, at jeg med artiklen kan få overbevist folk om at det at skrive struktureret og ud fra en plan ikke nødvendigvis er en dårlig ting. Og at det i stedet for at nedbryde ens glæde ved skrivningen rent faktisk kan opbygge og styrke den. Ja hvad, man kan da håbe, hehe.
Egentlig er det en gammel ide. Jeg fik først ideen da jeg læste retorik på uni, og har så gået og summet på den indtil nu, hvor den pludselig bare ville ud.
Desværre koster det penge at læse den, et medlemskab til forfattervaerk.net koster 50kr for en måned og 350kr for et år. Derimellem er der så mulighed for at vælge tre måneder eller et halvt år.
Generelt vil jeg mene at det er et ringe beløb for at få den komplette guide til at skrive en roman (+ et utal af andre interessante artikler omkring skrivning og forfattertilværelsen). Første måneds medlemskab er også gratis, så man kan se om det er noget for en, før man overfører pengene.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 28. juni 2010
Nutid eller datid?
Det hænder at jeg bliver spurgt: ”Bjarke, hvad er bedst at skrive, nutid eller datid?”
De mennesker, der spørger mig hælder gerne til selv at ville sige datid af en eller anden grund, og spørger gerne for blot at få dette bekræftet.
Men jeg siger nej!
Hvorfor skulle datid være specielt bedre end nutid? Ja, jeg indrømmer, jeg har selv engang for mange år siden været en af dem, der gik med den holdning, men det har ændret sig.
Men hvorfor ændrede det sig? Og hvordan kan man få sådan en højest mærkværdig holdning i første omgang?
Det er faktisk ikke engang så lang tid siden at det ændrede sig for mig. Det var faktisk for nylig. I Januar begyndte jeg på min ungdomsbog, som jeg længe havde bestemt skulle være 1. personsfortæller. Men hvilken tid? Jeg hældte automatisk til datid, for den havde jeg altid skrevet, og det var jo den ”litterære tid”. Men så gik jeg i tænkeboks, og diskuterede dette med en forfatterkollega, som jeg vidste selv var glad for nutid.
Det jeg nåede frem til er, at der er fordele og ulemper ved begge tider.
Datid får det hele til at virke lidt episk – det skete i de dage-agtig – og distanceret netop på grund af dette. Noget som kan gavne en hvis man skriver om kæmpe krige imellem elvere og orker i et fantasyunivers.
Nutid derimod er, ligesom navnet antyder i nuet. Overblikket fra datiden er væk, det sker lige nu! dette kan være rigtigt godt til spænding, og et af de bedste eksempler på det jeg har læst i nyere tid er Troldmændene fra Ravencliff. Filosofisk kan man sige at nutid gør læseren usikker på fremtiden, hvor datid er skrevet i fremtiden, og derfor ikke kan have helt samme virkning.
Men når nu man se de forskellige tiders fordele og ulemper, hvorfor er der så folk der stadig hælder til datid som ”den litterære tid”?
Mit gæt er, at det skyldes noget så banalt som Mads og Mette-bøger. Jeg ved ikke om de hedder det længere, det hed de da jeg var barn. Men den slags bøger, der skal lære børn at læse. De er gerne skrevet i nutid med fantastisk gribende sætninger som:
Det behøver nutid jo ikke at være. Nutid kan være præcis lige så flot, stor og prangende som datid, det er bare et spørgsmål om ikke at se på det som en ”lær at læse-tid” men som en ”spændingsskabende tid!”.
Selv er jeg meget begyndt at tænke på hvad jeg vil opnå med historien før jeg vælger tid, og kan varmt anbefale andre også at gøre det. præcis som med fortællerforhold – kan være der kommer et indlæg om det en dag.
God skrivelyst
Bjarke
De mennesker, der spørger mig hælder gerne til selv at ville sige datid af en eller anden grund, og spørger gerne for blot at få dette bekræftet.
Men jeg siger nej!
Hvorfor skulle datid være specielt bedre end nutid? Ja, jeg indrømmer, jeg har selv engang for mange år siden været en af dem, der gik med den holdning, men det har ændret sig.
Men hvorfor ændrede det sig? Og hvordan kan man få sådan en højest mærkværdig holdning i første omgang?
Det er faktisk ikke engang så lang tid siden at det ændrede sig for mig. Det var faktisk for nylig. I Januar begyndte jeg på min ungdomsbog, som jeg længe havde bestemt skulle være 1. personsfortæller. Men hvilken tid? Jeg hældte automatisk til datid, for den havde jeg altid skrevet, og det var jo den ”litterære tid”. Men så gik jeg i tænkeboks, og diskuterede dette med en forfatterkollega, som jeg vidste selv var glad for nutid.
Det jeg nåede frem til er, at der er fordele og ulemper ved begge tider.
Datid får det hele til at virke lidt episk – det skete i de dage-agtig – og distanceret netop på grund af dette. Noget som kan gavne en hvis man skriver om kæmpe krige imellem elvere og orker i et fantasyunivers.
Nutid derimod er, ligesom navnet antyder i nuet. Overblikket fra datiden er væk, det sker lige nu! dette kan være rigtigt godt til spænding, og et af de bedste eksempler på det jeg har læst i nyere tid er Troldmændene fra Ravencliff. Filosofisk kan man sige at nutid gør læseren usikker på fremtiden, hvor datid er skrevet i fremtiden, og derfor ikke kan have helt samme virkning.
Men når nu man se de forskellige tiders fordele og ulemper, hvorfor er der så folk der stadig hælder til datid som ”den litterære tid”?
Mit gæt er, at det skyldes noget så banalt som Mads og Mette-bøger. Jeg ved ikke om de hedder det længere, det hed de da jeg var barn. Men den slags bøger, der skal lære børn at læse. De er gerne skrevet i nutid med fantastisk gribende sætninger som:
”Mads ser en ko. Se en ko, siger Mads. Mette ser koen. Den er fin, siger Mette.”Disse sætninger er selvfølgelig simplificeret så det er lettere for børn, der skal lære at læse at overskue dem. Det er stort set de samme ord, der går igen, og sætningskonstruktionen så simpel at alle kan følge med.
Det behøver nutid jo ikke at være. Nutid kan være præcis lige så flot, stor og prangende som datid, det er bare et spørgsmål om ikke at se på det som en ”lær at læse-tid” men som en ”spændingsskabende tid!”.
Selv er jeg meget begyndt at tænke på hvad jeg vil opnå med historien før jeg vælger tid, og kan varmt anbefale andre også at gøre det. præcis som med fortællerforhold – kan være der kommer et indlæg om det en dag.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 21. juni 2010
artikelskriveri
Jeg skal skrive seks artikler til forfatterværk, hvor sejt er det ikke lige? Det er jo blandingen af mine to yndlingsbeskæftigelser. Forfatterlivet og journalistikken.
Min første artikel kommer til at handle om hvordan man ved hjælp af retoriske virkemidler får overblik over sin ide og lettest får en roman ud af processen, og samtidig halverer ens omskrivningsarbejde bagefter.
Problemet med at lave gode råd til forfattere, der er så omfattende som det jeg i artiklen har gang i, er, at alle forfattere har forskellige arbejdsprocesser som man må tage højde for. Samtidig med at man så tager højde for dette, må man også bare finde sig i, at der er andre, der skriver fuldstændigt anderledes og vil mene at ens råd er dødens pølse. That’s life.
Og så skal der gå et stort tillykke til Nicole Boyle Rødtnes, som vandt tredjepladsen i Byens Forlags novellekonkurrence om terror.
Nå tilbage til artikelskriveriet!god skrivelyst
Bjarke
Min første artikel kommer til at handle om hvordan man ved hjælp af retoriske virkemidler får overblik over sin ide og lettest får en roman ud af processen, og samtidig halverer ens omskrivningsarbejde bagefter.
Problemet med at lave gode råd til forfattere, der er så omfattende som det jeg i artiklen har gang i, er, at alle forfattere har forskellige arbejdsprocesser som man må tage højde for. Samtidig med at man så tager højde for dette, må man også bare finde sig i, at der er andre, der skriver fuldstændigt anderledes og vil mene at ens råd er dødens pølse. That’s life.
Og så skal der gå et stort tillykke til Nicole Boyle Rødtnes, som vandt tredjepladsen i Byens Forlags novellekonkurrence om terror.
Nå tilbage til artikelskriveriet!god skrivelyst
Bjarke
mandag den 14. juni 2010
Skriv en Jerry Bruckheimer-roman
Jeg var for et stykke tid siden inde og se Prince of Persia – totalt fed film! Jeg elsker den type adventure-film, og specielt dem som Jerry Bruckheimer laver. Det er blandt andet også ham, der står bag Pirates of the Caribbean og tv-serierne med CSI. CSI-serierne har aldrig rigtigt fanget mig, men Pirates of the Caribbean er jeg vild med.
Men hvad er det, der fanger publikums interesse i den slags film? Og kan man som forfatter tage det med sig i sine tekster? her er mit bud på hvad der gør at vi sidder klistret til skærmen når Dastan smider sig fra hustag til hustag i Persiens rige.
Sådan som jeg ser det, er der fire ting der gør sig gældende i den slags film:
Cliffhangers
Filmene er fyldt med cliffhangers. Lad os se på Pirates-filmene, jeg vil jo nødigt afsløre Prince of Persia for folk, der ikke har set den endnu.
I løbet af de tre film bliver Jack Sparrow taget til fange, efterladt på en øde ø, forfulgt af både ordensmagten og Davy Jones, og sidst men ikke mindst slået ihjel. Der er dælme nogle cliffhangers i den historie! I romanformat har forfatterne det endnu lettere, for vi har kapitler. Det vil sige at vi let og elegant kan integrere cliffhangers i vores plots.
Hurtige skift i magtforhold
Det er ikke til at holde styr på hvem der har ”the upper hand” i Pirates of the Caribbean. Har Jack Sparrow styr på hvad han laver, eller er han bare en heldig tåbe? Hvem har egentlig en forhekset guldmønt så han kan overleve alt? Og specielt i film 2 og 3 intensiveres dette aspekt: for hvem har Davy Jones hjerte?
Sådan som jeg ser det, så handler det om at have et lettilgængeligt men vigtigt objekt, Davy Jones hjerte eller en tidsrejsekniv, som man let kan stjæle. Hvis man har et objekt, der let kan stjæles kan man også let skabe nye cliffhangere, for hvornår og hvordan, og man ved faktisk ikke hvem man kan stole på, for det eneste man kan stole på er:
”En tyvs ære”
ALLE er tyve. Ingen kan stole på nogen. Will og Jack snyder hinanden. Elisabeth snyder Jack. Will snyder Davy Jones, og Admiral Norrington snyder alle. Man kan ikke stole på nogen, for en tyv har ingen ære.
Så grundlæggende skal man lave en masse cliffhangere, som hovedsageligt bunder i, at man ikke kan stole på nogen af hoved- og bifigurerne, fordi de alle har hver deres grund til at få fat i det objekt, der bestemmer magtforholdet. Kan man få det til at give mening i sin roman, så tror jeg, at man får en rigtig lækker og spændende bog. Dog skal man huske den sidste og vigtigste ting i Jerry Bruckheimers film:
Kampe, udfordringer, spring og drama
Der skal ske noget! Kampene skal ikke bare være almindelige kampe. Det skal være spektakulære kampe hvor vi svinger os fra skib til skib og løber i kæmpe møllehjul for at få fat i objektet, der afgør magtforholdet. Vi skal konstant være på flugt, og for fanden da, kast da et kærligheds-subplot ind i det hele også, uden at dette dog skal ødelægge en tyvs ære, for kan man egentlig stole på ens store kærlighed?
Står hovedpersonerne stille, og lader man dem sove trykt og langt op af dagen, så er det ikke spændende nok!
Håber det også har inspireret jer!
God skrivelyst
Bjarke
Ps. Jeg ved godt at Bruckheimer ikke har skrevet nogen af filmene, man han har produceret sammen med Disney, og jeg tror, at de har bestemt de her generelle ting før forfatteren blev kædet på.
Men hvad er det, der fanger publikums interesse i den slags film? Og kan man som forfatter tage det med sig i sine tekster? her er mit bud på hvad der gør at vi sidder klistret til skærmen når Dastan smider sig fra hustag til hustag i Persiens rige.
Sådan som jeg ser det, er der fire ting der gør sig gældende i den slags film:
Cliffhangers
Filmene er fyldt med cliffhangers. Lad os se på Pirates-filmene, jeg vil jo nødigt afsløre Prince of Persia for folk, der ikke har set den endnu.
I løbet af de tre film bliver Jack Sparrow taget til fange, efterladt på en øde ø, forfulgt af både ordensmagten og Davy Jones, og sidst men ikke mindst slået ihjel. Der er dælme nogle cliffhangers i den historie! I romanformat har forfatterne det endnu lettere, for vi har kapitler. Det vil sige at vi let og elegant kan integrere cliffhangers i vores plots.
Hurtige skift i magtforhold
Det er ikke til at holde styr på hvem der har ”the upper hand” i Pirates of the Caribbean. Har Jack Sparrow styr på hvad han laver, eller er han bare en heldig tåbe? Hvem har egentlig en forhekset guldmønt så han kan overleve alt? Og specielt i film 2 og 3 intensiveres dette aspekt: for hvem har Davy Jones hjerte?
Sådan som jeg ser det, så handler det om at have et lettilgængeligt men vigtigt objekt, Davy Jones hjerte eller en tidsrejsekniv, som man let kan stjæle. Hvis man har et objekt, der let kan stjæles kan man også let skabe nye cliffhangere, for hvornår og hvordan, og man ved faktisk ikke hvem man kan stole på, for det eneste man kan stole på er:
”En tyvs ære”
ALLE er tyve. Ingen kan stole på nogen. Will og Jack snyder hinanden. Elisabeth snyder Jack. Will snyder Davy Jones, og Admiral Norrington snyder alle. Man kan ikke stole på nogen, for en tyv har ingen ære.
Så grundlæggende skal man lave en masse cliffhangere, som hovedsageligt bunder i, at man ikke kan stole på nogen af hoved- og bifigurerne, fordi de alle har hver deres grund til at få fat i det objekt, der bestemmer magtforholdet. Kan man få det til at give mening i sin roman, så tror jeg, at man får en rigtig lækker og spændende bog. Dog skal man huske den sidste og vigtigste ting i Jerry Bruckheimers film:
Kampe, udfordringer, spring og drama
Der skal ske noget! Kampene skal ikke bare være almindelige kampe. Det skal være spektakulære kampe hvor vi svinger os fra skib til skib og løber i kæmpe møllehjul for at få fat i objektet, der afgør magtforholdet. Vi skal konstant være på flugt, og for fanden da, kast da et kærligheds-subplot ind i det hele også, uden at dette dog skal ødelægge en tyvs ære, for kan man egentlig stole på ens store kærlighed?
Står hovedpersonerne stille, og lader man dem sove trykt og langt op af dagen, så er det ikke spændende nok!
Håber det også har inspireret jer!
God skrivelyst
Bjarke
Ps. Jeg ved godt at Bruckheimer ikke har skrevet nogen af filmene, man han har produceret sammen med Disney, og jeg tror, at de har bestemt de her generelle ting før forfatteren blev kædet på.
tirsdag den 8. juni 2010
Byens Forlag har svaret
Og jeg kom desværre ikke med i terror-samlingen. Sådan er det jo, selvom jeg synes det er de færreste, der vil lege med mig.
Nicole kom til gengæld med i første udvælgningsrunde, hun må jo ride på en bølge lige i øjeblikket. Tillykke til hende i hvert fald. Så håber vi at hun også kommer med blandt de ti vindere.
Jeg ved ikke om der er flere, der er kommet med iblandt mine bekendtskaber, det må tiden jo vise.
Måske er det mig, der bare ikke kan skrive noveller? Har tænkt lidt over det, og muligheden er der da. At skrive en god novelle er jo langt mere anderledes end at skrive en god roman, og måske behersker jeg bare ikke novellens form endnu?
Nå ja, der er intet andet for, end at fortsætte forsøgene! En eller anden dag skal det jo nok lykkes, ikke sandt?
Science Fiction Cirklen har også sendt mails ud, men det for at sige at deres bedømmelse bliver forsinket. Sådan er det. det var i hvert fald pænt af dem at maile rundt, modsat andre novellekonkurrencer hvor jeg har ventet på svar i godt 4 måneder efter angivet svarfrist. Det er sgu et dirty job at være forfatter. Mange nej tak, og underlige oplevelser.
Nå, vil i gang med skriveriet for i dag
God skrivelyst
Bjarke
Nicole kom til gengæld med i første udvælgningsrunde, hun må jo ride på en bølge lige i øjeblikket. Tillykke til hende i hvert fald. Så håber vi at hun også kommer med blandt de ti vindere.
Jeg ved ikke om der er flere, der er kommet med iblandt mine bekendtskaber, det må tiden jo vise.
Måske er det mig, der bare ikke kan skrive noveller? Har tænkt lidt over det, og muligheden er der da. At skrive en god novelle er jo langt mere anderledes end at skrive en god roman, og måske behersker jeg bare ikke novellens form endnu?
Nå ja, der er intet andet for, end at fortsætte forsøgene! En eller anden dag skal det jo nok lykkes, ikke sandt?
Science Fiction Cirklen har også sendt mails ud, men det for at sige at deres bedømmelse bliver forsinket. Sådan er det. det var i hvert fald pænt af dem at maile rundt, modsat andre novellekonkurrencer hvor jeg har ventet på svar i godt 4 måneder efter angivet svarfrist. Det er sgu et dirty job at være forfatter. Mange nej tak, og underlige oplevelser.
Nå, vil i gang med skriveriet for i dag
God skrivelyst
Bjarke
tirsdag den 1. juni 2010
Den næste roman
Ja, jeg arbejder som sagt på en ny roman: Slasher Princess, som er en ungdoms-slasher (slasher er en undergenre til gyser).
Romanen foregår på min gamle skole Blicherskolen, hvor der op til den årlige afslutningsfest bliver begået en række grusomme mord, der senere bliver uploadet til internettet af den udklædte Slasher Princess.
Men hvem er Slasher Princess og hvorfor angriber hun de fire finalister i den årlige skoleprinsesse-konkurrence?
Noget af det sjoveste er at skrive om sin gamle skole. Man kender gangene og klasseværelserne ud og ind, og ved hvor de uhyggelige steder er. Og så er det ganske hyggeligt at forestille sig ens handling i ens egne dengang vante omgivelser!
Det sjove er, at som jeg skriver det her, får jeg lige endnu en ide til hvordan jeg brutalt skal tage livet af en af mine bipersoner – de små glæder ved at være horror-forfatter!
Skrivningen falder pt. i etaper, hvilket jeg morer mig meget over. Normalt plejer jeg at skrive lidt så tit som muligt, men med denne her roman finder jeg mig gerne skrivende kæmpe tekstblokke på et par dage. Jeg giver arbejde og universitet skylden, hehe.
Heldigvis afleverede jeg eksamensopgave i går, så nu skal der bare skrives :D
Nå, tilbage til romaneriet.
God skrivelyst!Bjarke
Romanen foregår på min gamle skole Blicherskolen, hvor der op til den årlige afslutningsfest bliver begået en række grusomme mord, der senere bliver uploadet til internettet af den udklædte Slasher Princess.
Men hvem er Slasher Princess og hvorfor angriber hun de fire finalister i den årlige skoleprinsesse-konkurrence?
Noget af det sjoveste er at skrive om sin gamle skole. Man kender gangene og klasseværelserne ud og ind, og ved hvor de uhyggelige steder er. Og så er det ganske hyggeligt at forestille sig ens handling i ens egne dengang vante omgivelser!
Det sjove er, at som jeg skriver det her, får jeg lige endnu en ide til hvordan jeg brutalt skal tage livet af en af mine bipersoner – de små glæder ved at være horror-forfatter!
Skrivningen falder pt. i etaper, hvilket jeg morer mig meget over. Normalt plejer jeg at skrive lidt så tit som muligt, men med denne her roman finder jeg mig gerne skrivende kæmpe tekstblokke på et par dage. Jeg giver arbejde og universitet skylden, hehe.
Heldigvis afleverede jeg eksamensopgave i går, så nu skal der bare skrives :D
Nå, tilbage til romaneriet.
God skrivelyst!Bjarke
mandag den 24. maj 2010
Lyden af vanvid har fået sin første anmeldelse
Den første jeg kender til i hvert fald. Himmelskibet – som er foreningen fantastiks medlemsblad og et magasin for stort set al fantastisk litteratur – har i deres nyeste nummer blandt andet skrevet om samlingen:
Så mangler vi bare at jeg begynder at få flere ting trykt, så min karriere som netop ”gylden fremtid” kan starte rigtigt.
God skrivelyst
Bjarke
”Der er to forfattere der er gengangere, hvilket jo tyder godt og viser at der er en bred flok forfattere der gør sig i Weird Fiction og det Lovecraftianske …”Anmeldelsen vil jeg mene er positiv, om end nogle af samlingens forfattere får enten ros eller ris med på vejen. Jeg er desværre ikke nævnt, men det ville måske også være en for stor mundfuld for anmelderen at angive mig som dansk horrors gyldne fremtid, hehe.
Så mangler vi bare at jeg begynder at få flere ting trykt, så min karriere som netop ”gylden fremtid” kan starte rigtigt.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 17. maj 2010
Ja, man er væk en weekend og straks …
Sker der ting i den ellers så rolige forlagsverden.
Den store nyhed i øjeblikket er vidst at Gyldendal introducerer deres egen e-bogslæser, og at de nu vil satse på e-bogen også!
Hvordan det ender må tiden vise. Jeg må indrømme at jeg ikke synes e-bogen er så spændende. Bøger skal da læses med papir og sider, ikke med skærme og knapper. Ja, jeg er da også så gammeldags – hehe.
Sådan som jeg har forstået det er der fordele og ulemper ved e-bogen og e-bogslæseren (det er der jo altid med nye medier – tænk film contra bøger fx)
Fordelen er produktionsomkostningerne. Knapt så meget regnskov skal tatoveres for at lave en e-bog.
Ulempen bliver så, at man ind til videre når man har købt en e-bog lader den sig binde til sig og dermed ikke kan låne den ud til andre (dette for at forhindre at en køber bogen og så bare kopierer den til en ven eller tusind). *
Mange af mine bedste læseoplevelser er, når en god ven har lånt mig en bog for den må jeg da bare læse! Det forsvinder – til gengæld kan jeg jo så bare selv købe den. Det gjorde jeg dog også gerne før hvis jeg holdt af bogen, så ja.
Et andet problem jeg kan se bliver bibliotekspengene, det som mange forfattere nu om dage lever af – vil bibliotekerne så til at betale for virtuelle sider? Eller finder man en anden løsning på dette?
Og bliver der en rangorden? Er du debutant får du kun udgivet e-bøger, da det er billigt, så er ”rigtige bøger” til dem vi ved kan bære det? Det ville jeg som debutant i hvert fald blive skuffet over.
Eller bliver det mere lige fordelt. Bøgerne bliver trykt i et mindre oplag og bliver så samtidig lanceret som e-bog?
Åh den fremtid, den bliver interessant at se.
God skrivelyst
Bjarke, der intet har imod e-bøger som supplement, men lidt som erstatning.
*har dette ændret sig undskylder jeg min uvidenhed, jeg er håbløs til det der internet-noget.
Den store nyhed i øjeblikket er vidst at Gyldendal introducerer deres egen e-bogslæser, og at de nu vil satse på e-bogen også!
Hvordan det ender må tiden vise. Jeg må indrømme at jeg ikke synes e-bogen er så spændende. Bøger skal da læses med papir og sider, ikke med skærme og knapper. Ja, jeg er da også så gammeldags – hehe.
Sådan som jeg har forstået det er der fordele og ulemper ved e-bogen og e-bogslæseren (det er der jo altid med nye medier – tænk film contra bøger fx)
Fordelen er produktionsomkostningerne. Knapt så meget regnskov skal tatoveres for at lave en e-bog.
Ulempen bliver så, at man ind til videre når man har købt en e-bog lader den sig binde til sig og dermed ikke kan låne den ud til andre (dette for at forhindre at en køber bogen og så bare kopierer den til en ven eller tusind). *
Mange af mine bedste læseoplevelser er, når en god ven har lånt mig en bog for den må jeg da bare læse! Det forsvinder – til gengæld kan jeg jo så bare selv købe den. Det gjorde jeg dog også gerne før hvis jeg holdt af bogen, så ja.
Et andet problem jeg kan se bliver bibliotekspengene, det som mange forfattere nu om dage lever af – vil bibliotekerne så til at betale for virtuelle sider? Eller finder man en anden løsning på dette?
Og bliver der en rangorden? Er du debutant får du kun udgivet e-bøger, da det er billigt, så er ”rigtige bøger” til dem vi ved kan bære det? Det ville jeg som debutant i hvert fald blive skuffet over.
Eller bliver det mere lige fordelt. Bøgerne bliver trykt i et mindre oplag og bliver så samtidig lanceret som e-bog?
Åh den fremtid, den bliver interessant at se.
God skrivelyst
Bjarke, der intet har imod e-bøger som supplement, men lidt som erstatning.
*har dette ændret sig undskylder jeg min uvidenhed, jeg er håbløs til det der internet-noget.
mandag den 10. maj 2010
forfatterbrunch
I dag var jeg ude til brunch med ungdomsforfatterne Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtnes for at snakke om det undervisningsforløb vi alle tre skal stå for i sommerferien. Det er en uge i sommerferien hvor Københavns biblioteker inviterer unge til at komme og få skriveundervisning fra os tre forfattere.
Personligt tror jeg det bliver skide skægt! Jeg har før prøvet at undervise i skrivning og jeg elsker det.
Når man skriver gør man sig uvilkårligt en masse tanker om skriveprocesser og litteratur, og det at kunne give disse fifs og tricks videre er bare fantastisk. At blande det med litteraturteori er så bare endnu bedre – ikke nok med at man føler sig som en forfatter, næh, man føler sig som en mesterforfatter! Fed fornemmelse.
Jeg regner med at opdatere noget mere om arrangementet, når der er kommet mere på plads, så I kan sagtens glæde jer til at høre mere om mine undervisningseventyr.
God skrivelyst
Bjarke
Personligt tror jeg det bliver skide skægt! Jeg har før prøvet at undervise i skrivning og jeg elsker det.
Når man skriver gør man sig uvilkårligt en masse tanker om skriveprocesser og litteratur, og det at kunne give disse fifs og tricks videre er bare fantastisk. At blande det med litteraturteori er så bare endnu bedre – ikke nok med at man føler sig som en forfatter, næh, man føler sig som en mesterforfatter! Fed fornemmelse.
Jeg regner med at opdatere noget mere om arrangementet, når der er kommet mere på plads, så I kan sagtens glæde jer til at høre mere om mine undervisningseventyr.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 3. maj 2010
Alle kan skrive …
Men ikke alle kan skrive lige godt – men det kan heldigvis læres!
Skriveunderviserne er en gruppe under foreningen HUF (Håbefulde Unge Forfattere), og kan findes på deres egen hjemmeside. Jeg er selv medlem af både foreningen og skriveunderviser-gruppen, så lidt reklame her på siden var da bare på sin plads.
Skriveunderviserne tilbyder undervisning i litterære såvel som journalistiske genrer til folkeskoler, gymnasier, biblioteker og andre interesserede. Deres workshops er rettet mod store og små elever som blandt andet kan lære at arbejde inden for medier og genrer som fx tegneserier, noveller og journalistiske artikler.
Jeg tager mig af både tegneserie- og journalistik-kurserne, og kan sagtens være med på de andre også, så det giver mig alle tiders mulighed for at opdatere og videreformidle min viden indenfor alt muligt skrive-relateret.
Specialtilbud hos skriveunderviserne
Udover de traditionelle kurser har skriveunderviserne også specialtilbud, blandt andet Skrivekamp (ikke at forbytte med skrivekrampe, hehe), der er et spil for en hel årgang på en folkeskole eller et gymnasium. Klasserne bliver så fordelt i hold, der dyster imod hinanden i en blanding af værkstedsundervisning og skrivetekniske discipliner.
Denne undervisningsform kan jeg varmt anbefale alle skoler at deltage i, og er du forælder til et barn i folkeskolen, så nævn da lige dette tilbud for din skole! Det vil være en skam at snyde sit barn for oplevelsen. Det er jeg også sikker på at 8. og 9. klasserne på Skt. Knuds Skole i Århus er enige med mig i, da de før har prøvet det med store glæde.
Et andet tilbud, skriveunderviserne har, er foredraget ”Tre forfattere – Tre romaner”, hvor forfatterne Caroline Ørsum (Hovedet i skyerne, Høst 2009), Camilla Wandahl (Hjerte i vente, Høst 2009) samt min egen kæreste Nicole Boyle Rødtnes (Asfalt, Facet 2010) vil fortælle om deres realistiske ungdomsromaner og hvordan de griber genren an.
Jeg kan varmt anbefale at nævne disse tilbud for dine lokale skoler (om du er elev, forælder eller bare tilfældig forbipasserende), ikke kun for at hjælpe os i skriveunderviserne, men mest af alt for at hjælpe eleverne til en oplevelse de sent vil glemme!
God skrivelyst
Bjarke
Skriveunderviserne er en gruppe under foreningen HUF (Håbefulde Unge Forfattere), og kan findes på deres egen hjemmeside. Jeg er selv medlem af både foreningen og skriveunderviser-gruppen, så lidt reklame her på siden var da bare på sin plads.
Skriveunderviserne tilbyder undervisning i litterære såvel som journalistiske genrer til folkeskoler, gymnasier, biblioteker og andre interesserede. Deres workshops er rettet mod store og små elever som blandt andet kan lære at arbejde inden for medier og genrer som fx tegneserier, noveller og journalistiske artikler.
Jeg tager mig af både tegneserie- og journalistik-kurserne, og kan sagtens være med på de andre også, så det giver mig alle tiders mulighed for at opdatere og videreformidle min viden indenfor alt muligt skrive-relateret.
Specialtilbud hos skriveunderviserne
Udover de traditionelle kurser har skriveunderviserne også specialtilbud, blandt andet Skrivekamp (ikke at forbytte med skrivekrampe, hehe), der er et spil for en hel årgang på en folkeskole eller et gymnasium. Klasserne bliver så fordelt i hold, der dyster imod hinanden i en blanding af værkstedsundervisning og skrivetekniske discipliner.
Denne undervisningsform kan jeg varmt anbefale alle skoler at deltage i, og er du forælder til et barn i folkeskolen, så nævn da lige dette tilbud for din skole! Det vil være en skam at snyde sit barn for oplevelsen. Det er jeg også sikker på at 8. og 9. klasserne på Skt. Knuds Skole i Århus er enige med mig i, da de før har prøvet det med store glæde.
Et andet tilbud, skriveunderviserne har, er foredraget ”Tre forfattere – Tre romaner”, hvor forfatterne Caroline Ørsum (Hovedet i skyerne, Høst 2009), Camilla Wandahl (Hjerte i vente, Høst 2009) samt min egen kæreste Nicole Boyle Rødtnes (Asfalt, Facet 2010) vil fortælle om deres realistiske ungdomsromaner og hvordan de griber genren an.
Jeg kan varmt anbefale at nævne disse tilbud for dine lokale skoler (om du er elev, forælder eller bare tilfældig forbipasserende), ikke kun for at hjælpe os i skriveunderviserne, men mest af alt for at hjælpe eleverne til en oplevelse de sent vil glemme!
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 26. april 2010
Hvordan skriver man lige en roman? (2)
Her kommer anden del af hvordan man bærer sig ad med at skrive en bog. I sidste del skrev jeg om de to første faser, ideen til romanen og udviklingen af den. Denne gang er det Struktureringen af ideen og selve skriveprocessen vi skal i gang med.
Struktureringen er langt den sværeste af alle faserne, men også den sjoveste. Det er her ens ide begynder at ligne en roman.
3. fase: Strukturér
Har man været igennem 1. og 2. fase så har man nu en masse papirer med scener, karakterer og alt muligt andet pjat, der ikke helt er en historie endnu. Det skal man lave i fase 3.
Når man laver puslespil er det en god ide at starte med kanten. Det første led af brikker, så man har en ramme til resten af brikkerne. If it works, why fix it? Hvad er starten på din historie? Hvad er slutningen?
Spændende start
Husk på at starten skal være spændende, så start ikke med en fødsel medmindre den er vildt vigtig for historien. Start når hovedpersonen er i fare. Start spændende.
Mange gyserfilm starter med at skurken (Freddy Krueger, Jigsaw, Jason) begår et mord, vi er spændte, vi bliver bange. Historien har fanget os. Og den reele historie starter faktisk først i næste scene hvor vi bliver præsenteret for hovedpersonerne.
Indiana Jones gør det samme. Vi ser Indy finde en artefakt og flygte fra et fældefyldt tempel, det er spændende, og det sætter stemningen. Bagefter tager Indy tilbage til universitetet og får en ny opgave, filmens historie. Starter man på universitetet er der god sandsynlighed for at man ville være ligeglad med den rolige Dr. Henry Jones.
Starten på ens roman skal simpelthen give en lyst til at læse videre. Og det gør en lang fødsel ikke.
berettermodellen
Efter at have fastslået start og slutning så begynder det sjove. Her vil jeg anbefale at man bliver gode venner med berettermodellen! (link fører til mit indlæg om netop berettermodellen)
Man bliver gerne præsenteret for den i folkeskolen som en analysemodel, men det er noget pjat. Eller nej, det er det ikke, men den er langt bedre at bruge som forfatter.
Tegn berettermodellen af. Klask alle de forskellige ideer fra udviklingen ind på den og vær ikke bange for at ændre på rækkefølgen. Så snart man har udfyldt den så den giver mening, så er man klar til sidste led af struktureringen.
Nu har man en spændingskurve (den udfyldte berettermodel) over ens roman, hvor man kan se rækkefølgen på handlingen. Man kunne godt begynde at skrive nu. Men det skal man ikke (det bestemmer du selvfølgelig selv, men altså).
kapiteloversigten
Kapiteloversigten er det sidste led af struktureringen. Hvor mange kapitler skal ens bog være på? Gigolo Hitman var på de 50 kapitler, mine ungdomsgysere er på 25. Man bestemmer helt selv. For lethedens skyld vil jeg sige 25 kapitler. Så skriver man tallene fra 1 til 25 med god mellemrum imellem. Man kan også vælge at bruge en blank side til hvert nummer. Skrive nummeret øverst oppe så man rigtigt kan gå i detaljer med sit kapitel.
Derefter tager man sin spændingskurve og inddeler den i kapitler. Fylder mere på kapiteloversigterne, sådan at det ikke bare bliver en enkelt historie. Måske skal der også være et sideplot med hovedpersonens mor eller lillesøster? Alt det kan man flette ind i kapiteloversigten.
Samtidig kan man bruge den til at holde styr på ens personer. Den bedste ven man introducerer i kapitel 1 er måske fint nok med i de ti første kapitler, men hvor forsvinder hun hen i de 14 sidste? Den slags ting får man bedre overblik over ved at lave en kapiteloversigt, og man vil kunne finde mange fejl i sin bog længe før man overhovedet har skrevet på den. Lækkert!
Når ens kapiteloversigt er fejlfri kan man gå i gang med 4. fase. Man har nu en miniudgave af sin bog. En oversigt, man altid kan støtte sig til når ens skrivelyst knirker. Ja, en drejebog til når skriveprocessen går i gang.
4. fase: Skriv!
Ja, den giver sig selv. Gør den ikke? Nu er det bare at følge planen og skrive derudaf.
God Skrivelyst
Bjarke
Struktureringen er langt den sværeste af alle faserne, men også den sjoveste. Det er her ens ide begynder at ligne en roman.
3. fase: Strukturér
Har man været igennem 1. og 2. fase så har man nu en masse papirer med scener, karakterer og alt muligt andet pjat, der ikke helt er en historie endnu. Det skal man lave i fase 3.
Når man laver puslespil er det en god ide at starte med kanten. Det første led af brikker, så man har en ramme til resten af brikkerne. If it works, why fix it? Hvad er starten på din historie? Hvad er slutningen?
Spændende start
Husk på at starten skal være spændende, så start ikke med en fødsel medmindre den er vildt vigtig for historien. Start når hovedpersonen er i fare. Start spændende.
Mange gyserfilm starter med at skurken (Freddy Krueger, Jigsaw, Jason) begår et mord, vi er spændte, vi bliver bange. Historien har fanget os. Og den reele historie starter faktisk først i næste scene hvor vi bliver præsenteret for hovedpersonerne.
Indiana Jones gør det samme. Vi ser Indy finde en artefakt og flygte fra et fældefyldt tempel, det er spændende, og det sætter stemningen. Bagefter tager Indy tilbage til universitetet og får en ny opgave, filmens historie. Starter man på universitetet er der god sandsynlighed for at man ville være ligeglad med den rolige Dr. Henry Jones.
Starten på ens roman skal simpelthen give en lyst til at læse videre. Og det gør en lang fødsel ikke.
berettermodellen
Efter at have fastslået start og slutning så begynder det sjove. Her vil jeg anbefale at man bliver gode venner med berettermodellen! (link fører til mit indlæg om netop berettermodellen)
Man bliver gerne præsenteret for den i folkeskolen som en analysemodel, men det er noget pjat. Eller nej, det er det ikke, men den er langt bedre at bruge som forfatter.
Tegn berettermodellen af. Klask alle de forskellige ideer fra udviklingen ind på den og vær ikke bange for at ændre på rækkefølgen. Så snart man har udfyldt den så den giver mening, så er man klar til sidste led af struktureringen.
Nu har man en spændingskurve (den udfyldte berettermodel) over ens roman, hvor man kan se rækkefølgen på handlingen. Man kunne godt begynde at skrive nu. Men det skal man ikke (det bestemmer du selvfølgelig selv, men altså).
kapiteloversigten
Kapiteloversigten er det sidste led af struktureringen. Hvor mange kapitler skal ens bog være på? Gigolo Hitman var på de 50 kapitler, mine ungdomsgysere er på 25. Man bestemmer helt selv. For lethedens skyld vil jeg sige 25 kapitler. Så skriver man tallene fra 1 til 25 med god mellemrum imellem. Man kan også vælge at bruge en blank side til hvert nummer. Skrive nummeret øverst oppe så man rigtigt kan gå i detaljer med sit kapitel.
Derefter tager man sin spændingskurve og inddeler den i kapitler. Fylder mere på kapiteloversigterne, sådan at det ikke bare bliver en enkelt historie. Måske skal der også være et sideplot med hovedpersonens mor eller lillesøster? Alt det kan man flette ind i kapiteloversigten.
Samtidig kan man bruge den til at holde styr på ens personer. Den bedste ven man introducerer i kapitel 1 er måske fint nok med i de ti første kapitler, men hvor forsvinder hun hen i de 14 sidste? Den slags ting får man bedre overblik over ved at lave en kapiteloversigt, og man vil kunne finde mange fejl i sin bog længe før man overhovedet har skrevet på den. Lækkert!
Når ens kapiteloversigt er fejlfri kan man gå i gang med 4. fase. Man har nu en miniudgave af sin bog. En oversigt, man altid kan støtte sig til når ens skrivelyst knirker. Ja, en drejebog til når skriveprocessen går i gang.
4. fase: Skriv!
Ja, den giver sig selv. Gør den ikke? Nu er det bare at følge planen og skrive derudaf.
God Skrivelyst
Bjarke
mandag den 19. april 2010
Unævnelig Horror udgivet!
Så er min novelle Unruhe kommet på gaden! Det er i novellesamlingen Lyden af vanvid der er andet bind i forlaget H.Harksen Productions Lovecraft-samling.
Udover mig er der 9 andre forfattere, blandt andet A. Silvestri, som jo mere eller mindre er i alle novellesamlinger nu om dage, hehe.
I forhold til første bog i serien, Fra skyggerne, så er Lyden af vanvid en rigtig moppedreng på 256 sider med lækker forside og illustrationer til alle novellerne! Disse tegninger er fantastisk lækre og lavet af min gode ven Søren Klok.
Udover mig er der 9 andre forfattere, blandt andet A. Silvestri, som jo mere eller mindre er i alle novellesamlinger nu om dage, hehe.
I forhold til første bog i serien, Fra skyggerne, så er Lyden af vanvid en rigtig moppedreng på 256 sider med lækker forside og illustrationer til alle novellerne! Disse tegninger er fantastisk lækre og lavet af min gode ven Søren Klok.
Min novelle handler om forskeren Lars Gavlgård, der efter at være blevet præsenteret for et mystisk manuskript fundet gemt i en vikingerustning, søger efter ... Ja, hvad søger han egentlig efter? Han ved det heller ikke selv, men søgningen får ham bl.a. til at stifte bekendtskab med en dansk oversættelse af Necronomicon og byen Bork i Jylland. Finder Gavlgård det han ikke ved han søger? Og ønsker han egentlig at finde det?
Det er godt nok specielt at holde en bog i hånden som indeholder ens egne ord. Eller, jeg har faktisk en bog fra et skrivekursus jeg var på, men det er ikke helt det samme. Lyden af vanvid har ISBN og kan købes og alt muligt!
Det her er et godt tegn, det er jeg sikker på. Nu kommer det til at gå fremad med forfatterkarrieren!
bogen kan købes på forlagets hjemmeside!
God Skrivelyst og læselyst!
Bjarke
Bjarke
torsdag den 15. april 2010
Hvordan skriver man lige en roman? (1)
Et af de fantastiske spørgsmål man altid får når man siger man skriver romaner er:
”Jamen, hvordan bærer man sig lige ad?”
Alle folk kan skrive, men hvordan bærer man sig ad med at anskue en kæmpe tekst som en roman jo er?
Der er lige så mange måder at skrive en roman på, som der er forfattere. Dog vil jeg tillade mig at mene at min metode er rigtig god. Den går lidt væk fra ideen om at forfatteren er genial, og handler i stedet om planlægning og håndværk.
Der er lige så mange måder at skrive en roman på, som der er forfattere. Dog vil jeg tillade mig at mene at min metode er rigtig god. Den går lidt væk fra ideen om at forfatteren er genial, og handler i stedet om planlægning og håndværk.
De fire faser
Generelt er der fire faser i en god skriveproces:
Generelt er der fire faser i en god skriveproces:
- Ideen
- Udviklingen
- Struktureringen
- Skrivningen
Selve processen skal ses som en spiral, det vil sige at man sagtens kan få ideer til romanen selvom man er i gang med at lave strukturen og man sagtens kan ændre lidt på strukturen under skrivningen. Det eneste, der er vigtigt at huske er, at jo tættere du kommer på den egentlige skrivning, jo mere sikker skal du være på, at du er tilfreds med historien. Der er intet mere irriterende, end at skulle omskrive i en uendelighed fordi man ikke er tilfreds med noget man burde have lavet om på i en tidligere fase.
1.fase: Ideen
Alt starter med en ide. Denne er det mest individuelle. Hvordan får man bedst ideer? Ved at høre rockmusik? Ved at læse aviser? Ved at stirre ud af vinduet eller lege med lego? Gør det der inspirerer dig til at komme på historier.
En af mine ideer fik jeg engang jeg læste et ungdomsblad ude på universitetet. Der var to artikler i: en om en selvhjælpsbog, der var blevet forbudt. Sådan bliver du en lejemorder, eller sådan noget.
Alt starter med en ide. Denne er det mest individuelle. Hvordan får man bedst ideer? Ved at høre rockmusik? Ved at læse aviser? Ved at stirre ud af vinduet eller lege med lego? Gør det der inspirerer dig til at komme på historier.
En af mine ideer fik jeg engang jeg læste et ungdomsblad ude på universitetet. Der var to artikler i: en om en selvhjælpsbog, der var blevet forbudt. Sådan bliver du en lejemorder, eller sådan noget.
Den anden artikel handlede om mænd, der solgte sig selv til ældre kvinder for at tjene penge. SMASK, et eller andet bandt de to artikler sammen i mit hoved og vupti var Gigolo Hitman opfundet. En mand der var lejemorder og mandlig prostitueret på en og samme tid.
Så gå ud, få nogle ideer, og læs videre om 2. fase bagefter.
2. fase: Brainstorm og udvikl
Nu begynder arbejdet. Man har en ide. Måske har man også nogle ideer til scener, karakterer eller handling. Man har en lille ide om sammenhæng inde i hovedet, men den skal man ikke lytte til nu. Nu skal man bare tænke og udvikle sine ideer fra før.
Hvordan kan man rigtigt irritere sin hovedperson? Hvad kan man udsætte ham for? Hvad mangler ens historie?
Ser vi igen på Gigolo Hitman, så bliver det lidt lettere. Han fik et navn: Tobias. Han fik en personlighed, han var arrogant. En nar, der vidste at han var intelligent. Han fik en ven, en, der var på hans side, en han kunne finde trøst hos når det virkelig brændte på.
Nu begynder arbejdet. Man har en ide. Måske har man også nogle ideer til scener, karakterer eller handling. Man har en lille ide om sammenhæng inde i hovedet, men den skal man ikke lytte til nu. Nu skal man bare tænke og udvikle sine ideer fra før.
Hvordan kan man rigtigt irritere sin hovedperson? Hvad kan man udsætte ham for? Hvad mangler ens historie?
Ser vi igen på Gigolo Hitman, så bliver det lidt lettere. Han fik et navn: Tobias. Han fik en personlighed, han var arrogant. En nar, der vidste at han var intelligent. Han fik en ven, en, der var på hans side, en han kunne finde trøst hos når det virkelig brændte på.
Så gik jeg ellers derefter i gang med at finde på modstandere. Ældre kvinder han skulle forføre, deres mænd, en masse modstandere som han skulle overvinde.
Jeg havde ret tidligt en ret klar scene hvor Tobias skal snakke med alle kvinderne på en gang uden at de skal vide at han er sammen med dem alle, og så skal han slippe godt fra det. Den scene stod klar, det kunne være fedt. Så skulle der også være et mord med. Måske flere. Han skulle jo være en hitman.
Sådan bliver man bare ved med at brainstorme, hvad kan man udsætte ens hovedperson for? Når man har en masse ting nede på papiret, så læser man 3. og 4. fase, som også snart kommer online!
God romanudviklingslyst
Bjarke
Jeg havde ret tidligt en ret klar scene hvor Tobias skal snakke med alle kvinderne på en gang uden at de skal vide at han er sammen med dem alle, og så skal han slippe godt fra det. Den scene stod klar, det kunne være fedt. Så skulle der også være et mord med. Måske flere. Han skulle jo være en hitman.
Sådan bliver man bare ved med at brainstorme, hvad kan man udsætte ens hovedperson for? Når man har en masse ting nede på papiret, så læser man 3. og 4. fase, som også snart kommer online!
God romanudviklingslyst
Bjarke
Abonner på:
Opslag (Atom)